tirsdag den 30. december 2008
Korrektion til bymesterskabsindbydelsen, samt anmeldte deltagere pt.
Den oprindelig tekst er:
” ved ligestilling anvendes sonneborn – berger korrektion til fordeling af både titel og præmier.”
Denne ændres til:
” Ved ligestilling i 8-mands grp. anvendes Sonneborn – Berger korrektion til fordeling af titel, mens præmier deles. Ved ligestilling i en evt. monrad gruppe anvendes Sonneborn-Berger korrektion til fordeling af titel og præmier.”
Så skulle dette være på plads.
På nuværende tidspunkt har følgende tilmeldt sig:
Carl Mortensen (Evans)
Leo Bach (Hs)
Leif Dueholm (Hs)
Erik Pedersen (Hs)
Tim Bjerre (Hs)
Jørn Schmidt (Hs)
Eigil Straarup (Hs)
Referat fra juleafslutningen.
På grund af en lille teknisk fodfejl (sker ikke igen!) kunne vi ikke udnævne en egentlig vinder af årets vinterturnering, skidt… men det gode er at hele 4 kan kalde sig vindere nemlig; Diego, Jørn, Anders og Kim som delte første pladsen med 5 af 7. Årets rating præmie gik til Erik som scorede 4 ½ af 7. Tillykke til jer alle 5.
Årets sidste turnering; julelynsturneringen om at blive årets juleskaknisse med retten til at bære nissehue blev en 10 mands alle mod alle turnering. Her var Kurt helt suveræn og vandt med 7/10 hele 1 ½ point foran nr. 2 og 3 Mogens og Kim.
NB: Førstepræmien var en nissehue med indlagt lys som formanden havde fundet…!
søndag den 14. december 2008
Invitation til bymesterskab 2009
Turneringsform: 8-mands grupper, nederste eventuelt monrad.
Betænkningstid: 2 timer til 40 træk, derefter ½ time + opsparet tid til resten af partiet.
Indskud: kr. 120,- for alle.
Præmier: I 8-mands grupper bliver der en 1.præmie på kr. 500,- og 2.præmie kr. 300,-. I en eventuel monrad gruppe vil der altid være tre præmier. Den ekstra præmie er enten en 3.præmie eller en rating præmie til monrad gruppens nederste halvdel afhængigt af rating forskellen ved ligestilling. anvendes sonneborn – berger korrektion til fordeling af både titel og præmier.
Tilmelding: Senest søndag den 18/1 til Mogens Buch, tlf. 75 65 39 66 eller på tlf. 21 74 39 67 eller e-mail: mohei.buch@stofanet.dk
Se i øvrigt www.horsensskakforening.dk for yderligere oplysninger. Her vil der under turneringen være opdatering af resultater samt rundelægning i en eventuel monradgruppe.
Rygning: Rygning er ikke tilladt i bygningen
Ole´s parti fra holdkampen i søndags
Hvid: Søren Flø Sørensen, Kolding.
Sort: Ole Ryevad, Horsens.
1.d2-d4 Sg8-f6
2.c2-c4 g7-g6
3.Sb1–c3 Lf8-g7
4.e2-e4 d7-d6
5.f2-f3 0–0
6.Lc1–e3 Sb8-c6
7.Sg1–e2 e7-e5
8.d4-d5 Sc6-e7
9.Se2-c1?
Normalt skal hvid rokere langt og angribe på kongefløjen i Sämisch-varianten i Kongeindisk, og derfor ser 9.g4 bedre ud.
9. Sf6-h5
10.Lf1–e2 f7-f5
11.0–0?!
Strategisk set er det her forkert! Hvid bør søge den lange rokade som nævnt før.
11. f5-f4
12.Le3-f2 g6-g5
13.c4-c5 Sh5-f6
14.c5xd6 c7xd6
15.Sc3-b5 a7-a6
16.Sb5-a7?!
Koldingenserens intention er egentlig i orden, for nogle gange spiller man springeren til a7 i de her Sämisch-varianter, men her er det bare ikke særlig godt!
16. Lc8-d7
17.Dd1–b3 Dd8-b8
18.Le2-c4
Taktiske tricks som 18.Sc6?! strander på 18.-,bxc6 19.dxc6+,Dxb3 20.Sxb3,Lxc6 og sort fører med en hel officer.
18. Ta8xa7
19.Lf2xa7 Db8xa7+
20.Kg1–h1 g5-g4
21.Lc4-e2 Se7-g6
22.Db3-b4 g4xf3
23.Le2xf3 Ld7-b5
24.Tf1–e1 Sg6-h4
I denne fase af partiet spiller Ole nærmest på autopilot, fordi trækkene er tematiske!
25.a2-a4 Sh4xf3
26.g2xf3 Lb5-d7
Her overser Ole det elegante 26.-, Df2!, som vinder hurtigt. F.eks 27. axb5, Sxd5! 28. exd5, Dxf3+ 29. Kg1, Tf5 30. h4, Tf6 31.h5, Tf5 32. Da3, Tg5+ 33. Kh2, Dg2#
27.Sc1–b3 Ld7-h3
28.Db4-d2 Sf6-d7?!
29.Ta1–c1 Tf8-f6
30.Te1–g1 Sd7-f8
31.Tc1–c7 Sf8-g6
32.Sb3-a5?! Da7-e3!
33.Dd2-d1
Smart spillet af Ole, for nu går 33.Dxe3 ikke. Efter f.eks. 33.-,fxe3 34.Sxb7,Txf3 35.Sxd6,e2 36.Se8,Lh6 37.Tc2,Lf1! løber e-bonden i mål.
33. De3-b6
34.Tc7xb7 Db6xa5
35.b2-b4 Da5-d8
36.Dd1–c2 Tf6-f7!
Med afbytningen af hvids sidste tårn har hvid ikke mange patroner tilbage i magasinet.
37.Tb7xf7 Kg8xf7
38.Dc2-c6 Lh3-c8
Ole vælger at forskanse sin stilling, og han kan jo også sole sig i sine tre lette officerer for tårnet. Han ville ikke give a-bonden væk og overlade hvid modspil, men efter f.eks. 38...Sh4 39.Dxa6,Sxf3 40.Db7+,Dd7 41.Dxd7+,Lxd7 42.Ta1,Sd4 ser det nu ud til, at sort kan blokere a- og b-bønderne eller i værste fald ofre en officer på dem, hvorefter stillingen stadig er vundet.
39.Tg1–c1 Sg6-e7
40.Dc6-a8 Dd8-b6
41.Tc1xc8 Db6-f2!
Sort må endelig ikke slå tårnet! Efter f.eks. 41...Sxc8? 42.Dxc8,Df2 43.De6+,Kf8 44.Dc8+,Ke7 45.De6+,Kf8 er der evigskak, fordi 45.-,Kd8? strander på 46.Dg8+,Kc7 47.Dxg7+,Kb6 48.Dg1 som faktisk taber for sort, men under alle omstændigheder har hvid gode chancer for at hive en evigskak.
Hvid kan ikke gøre noget mod dronningens indtrængen. Efter f.eks. 42.Tc1,Dxf3+ 43.Kg1,De3+ 44.Kg2,De2+! 45.Kh1,f3! 46.Tg1,f2 er den hvide majestæt prisgivet.
42.Opgivet, 0-1.
mandag den 8. december 2008
Smal sejr over Kolding
1.Peter Berg-Lars Pedersen, 2
2.Morten Jensby-Michael Andersen, 2
3.Kurt Schlott-Helge Poulsen, X
4.Eigil Straarup-Gerriet Toet 2
5.Anders Munch-Carl Møller 1
6.Erik Pedersen-John Kops 1
7.Ole Ryevad-Søren Flø Sørensen 1
8.Tim Bjerre-Anders Fristed 1
I går spillede Horsens Skakforening mod Kolding i ”Kilden” og vandt en smal sejr på 4½-3½. Vi kan sagtens være tilfredse med sejren, som rimer meget godt med de forventninger, Laursens ratingkontor i Rask Mølle havde til matchen. Den samlede forventede score var 4,45-3,55 i vores favør, så det var sikkert ”efter bogen”. En anden ting er så, at nogle skuffede, og nogle gjorde det fremragende. Det vender jeg tilbage til nu i en kronologisk gennemgang af partierne.
Først færdig var Ole Ryevad, og han er én af dem, der var fremragende! Han fortjener stor ros for sit spil. Nu var jeg jo efter ham for to uger siden, så derfor skal det da heller ikke skorte på roser i dag! Ole spillede Kongeindisk med de sorte brikker, og han blev konfronteret med Søren Flø Sørensens Sämisch-variant. Søren valgte at rokere kort, hvorimod hvid jo normalt rokerer langt og angriber på kongefløjen. Senere anbragte han en springer på a7, og det udnyttede Ole prompte til at få to lette officerer for et tårn. Ole fik også det mest vidunderlige angreb på kongefløjen, hvor han nærmest som efter en skabelon plantede brikkerne på de rigtige felter. Det er noget sjovere for os alle sammen at se Ole spille sådan i forhold til det, han leverede i sæsonens to første runder! Senere vandt Ole endnu en officer, og med tre lette for et tårn slog Ole sig brutalt igennem til den afklædte hvide majestæt. Lige inden dét forsøgte koldingenseren smart at lokke Ole ind i en evigskak, men der var intet, der bed på Ole i dag – rigtig flot spillet, Ole!
Derefter fulgte Anders Munch, som var færdig lige omkring kl. 15. Anders spillede en Meraner i Slavisk, men han forsømte at få spillet det klassiske fremstød c6-c5 i rette tid, og derefter fik han en lidt trykket stilling. Carl Birger Møller fik et fantastisk angreb ind mod Munchs majestæt. Det ene lækre og elegante træk efter det andet trak Munchs kongestilling fuldstændig fra hinanden, og guillotinen var gjort klar til henrettelsen. Desværre for Carl Birger Møller og koldingenserne lavede han pludselig et fejltræk, og det blev skæbnesvangert. Munchs tropper stod på spring i kulissen, og i løbet af få træk slog han contra og var klar til at sætte mat, da en sikkert desillusioneret Carl Birger Møller smed håndklædet i ringen. En heldig sejr, må vi medgive, i et underholdende parti!
Få minutter senere smed Peter Berg også håndklædet i ringen. Han var sort i en slaver mod koldingensernes stærke 1.bræt gennem adskillige år, Lars Pedersen. Lad mig bare sige lige ud, at Peter egentlig leverede en fin indsats, men han blev alligevel fuldstændig jævnet med jorden. Det er nu ingen skam, og der manglede ikke noget i Peters indstilling til partiet. Vi har før fået smagsprøver på, at Lars Pedersen spiller uhyggelig godt, og det fik både vi og Peter i særdeleshed. Lars kørte energisk og kreativt på, og han lavede et meget originalt offer, der lukkede Peters kongestilling op som en Pandoras æske. Ikke alene kostede det materiale, men det udfoldede sig fuldstændig for Lars, og Peter opgav med udsigten til at blive sat mat.
Så er vi fremme ved mit eget parti, der bestemt ikke var prangende. Undertegnede Eigil Straarup var hvid mod Gerriet Toet, der spillede Fransk på en ret alternativ facon. Jeg fik en kanonstilling, og Toet stod totalt trykket i både a-linien, c-linien og på ottende række. Desværre lykkedes det mig aldrig at finde en plan, så jeg kunne slå kapital af den positionelle overvægt, og langsomt men sikkert mistede jeg grebet om begivenhederne. I den fase fik Toet også befriet sin stilling, og hvor han i starten af midtspillet havde en konge, der sejlede rundt i rum sø, så udviklede det sig hen ad vejen til, at han havde en aktiv og centralt placeret konge i slutspillet. Kongens aktive placering var også en medvirkende årsag til, at jeg overså en kombination, hvor Toet vandt to lette officerer for et tårn. Derfra gik det hurtigt ned ad bakke, og derfor vrissede jeg også lidt frustreret at ”Det kan jeg godt se!”, da Toet triumferende proklamerede en ”SKAK”. Måske en lidt upassende kommentar, men jeg synes samtidig, at hans ”SKAK” heller ikke er fin i kanten.
Omkring 16.30 kunne Tim Bjerre endelig notere sig for sin sejr efter en dramatisk eftermiddag ved skakbrættet. Tim spillede hvid i en åben spanier, og han fik godt fat i midtspillet, især i kraft af de aktive officerer, der stort set alle sammen pegede ned mod Anders Fristeds kongestilling. På et tidspunkt trængte Tim igennem, men det kunne være gået noget hurtigere, for Tim overså et par muligheder, som havde gjort det hurtigere forbi. Nu endte han i stedet for med at få et slutspil med et helt tårn i overvægt, så Tim kunne trække vejret lidt lettere efter tidskontrollen, selv om han virkede en anelse stresset og febrilsk, da han var inde i analyserummet for at få tanket noget frisk koffein! Fristed havde ikke fået nok, men han kunne nok godt have skånet sig selv for den sidste halve time uden at holdkammeraterne havde bebrejdet ham for at kapitulere for tidligt.
Se Tims parti i slutningen af dette referat med hans noter.
Et kvarters tid senere gad Morten Jensby forståeligt nok ikke mere! Han bestyrede de hvide klodser i en englænder, som førte til et midtspil med et hav af komplikationer og taktiske tricks. Det skulle Morten nok ikke have rodet sig ud i, for det eksploderede mellem hænderne på ham, og han mistede både en kvalitet og en bonde. Så fulgte et søvndyssende langt midt- og slutspil, som Morten kæmpede desperat for at holde sammen på. Morten blev jaget rundt i hele manegen, og til sidst var han helt klædt af, og der var ikke mere at komme efter. Vi kan ikke klage over det nederlag, faktisk var det egentlig flot af Morten, at han holdt gang i det parti så længe, for han stod ganske enkelt rædselsfuldt allerede tidligt i midtspillet.
Derefter skulle vi helt frem til 17.30, inden det næste par tjekkede ud. Kurt Schlott spillede sort i dag i modsætning til sæsonens to første runder, og det var måske derfor, han ikke vandt? Kurt måtte ”nøjes” med remis, og dermed er hans 100 % score fortid. Kurt blev mødt med en solid englænder, og det førte til en meget lukket stilling. Undervejs i midtspillet mistede Kurt en kvalitet, men heldigvis brugte Helge Poulsen så meget tid både på og uden for brættet, at han med cirka fem minutter tilbage mod Kurts tre kvarter var nødt til at acceptere ét af Kurts remistilbud i en stilling, som vel i øvrigt også var ret lige på det tidspunkt trods kvaliteten i overvægt til koldingenseren. Dagens eneste remis!
Et par minutter senere sluttede holdkampen, da John Kops opgav mod Erik Pedersen. At det skulle gå sådan lå ikke helt i kortene tidligt på eftermiddagen, fordi Erik mistede en bonde i åbningen på en fiks taktisk detalje, han overså. Til gengæld fik Erik et udviklingsforspring og initiativ for bonden, og i sin vanlige stil forsøgte han at angribe Kops kongestilling. Det lykkedes ham nu aldrig for alvor at få et angreb ind, men til gengæld lykkedes det for Erik at få et godt slutspil. Han nappede to bønder fra Kops, og dermed førte han med en bonde, da det ligefarvede løberslutspil opstod. I det slutspil kæmpede Kops heroisk for at holde sammen på stumperne, men heldigvis for Erik og os lykkedes det ham at omsætte sin fordel til gevinst. Dermed blev han som så ofte før sidst færdig, og kunne sole sig lidt i matchvinderens rolle.
Nu kan vi alle sammen gå på en velfortjent juleferie og slappe lidt af, inden vi søndag den 11.januar skal en tur til Kolding for at møde Koldings lokalrivaler fra Springeren 2.
Tim Bjerre,Hs - Anders V. Fristed,Kolding
C78: Spansk 1.e4 e5 2.Nf3 Nc6 3.Bb5 a6 4.Ba4 Nf6 5.0-0 b5 6.Bb3 Bc5 En ikke så meget spillet variant, som jeg ikke kender og fortsætter derfor som man normalt gør i Spansk 7.Re1 d6 8.h3 0-0 9.c3 Re8 10.Bc2 Bb7 11.d4 exd4 12.cxd4 Bb4 13.Nc3 h6 14.Bf4 Qd7N 15.Qd3 Rad8 16.Re2 Sort står trykket og dette er et rent profylaxe træk, eller som Kurt kalder det "skubbe brikker" 16...Bxc3 17.bxc3 Ne7 18.Rae1 Ng6 19.Bh2 Re7 Her er -, C5, 20. d5,- nok bedre for sort da han her får svækket hvids trussel e5 20.Bb3 Rde8 21.Nd2 a5 22.f4 Hvid lægger nu ekstra tryk på e5 22...a4 23.Bc2 d5? Dette er ikke godt, hvid får nu e5 foræret kvit & frit. Dc6 havde været bedre med modspils trusler bla. mod g2 24.e5 Ne4 25.g4 Her kunne hvid bedre spille f5, Sf8. (25.-, Dxf5, 26. Sxe4, dxe4 27. Dxb5,- med klar fordel til hvid) 25...Nxd2 26.Qxd2 Nh4? Behøver jeg at nævne "en springer på randen er en... nej vel, den er helt fortabt. Sf8 var nødvendig, men så kommer hvids bønder farende med f5, h4...
27.Qd3 f5?? Meget grim fejl, her skal springeren tilbage på g6, men så kommer f5... 28.gxf5?! Ikke det bedste træk i stillingen, men jeg havde ikke så meget tid tilbage. Her vinder hvid en officer ved Lg3, g5 29. fxg5, hxg5 30 gxf5, Dxf5 31. Dxf5, Sxf5 32. Lxf5, Tf8 28...Bc8 29.e6 Qc6 30.Kh1 Rf8 -,Dc4 hjælper ikke, 31. Lg3, Dxd3 32 Lxd3 og springeren er fortabt 31.Re5 f6!, gxf6 32. Tg1, Kh8 33. Dg3 og officer gevinst & grimme trusler om mat. 31...Rf6 32.Rg1 Qc4 33.Qg3 Qxa2 34.Qxh4 Qxc2?? Her var Kh8 sidste chance, men officeren er væk! 35.Qxf6 Qxc3 36.Qg6 Jeg har kun ca. 3 min tilbage, har en ide om muligt matmønster, men har ikke tid tid at regne det igennem og vælger det sikre. 36. Dxe7, Df3+ 37. Tg2, Df1 38. Lg1, og mat i 5 træk derefter uanset hvad sort gør 36...Qf3+ 37.Qg2 Så er matten der igen startende med 37. Tg2, Dd1+ 38. Lg1, Dd3 og samme mønster som ovenfor. Men... uret tikker alt for hurtigt 37...Qxg2+ 38.Rxg2 a3 39.Ra2 b4 40.Re3 c6 Tidsnøden er overstået og med et tårn mere er der ikke så meget at stille op for sort. Sort fortsatte yderligere 10 træk inden han opgav. Jeg skal nok prøve...at blive bedre til at økonomiserer med tiden, og jeg lover at prøve... ;-) 1-0
lørdag den 29. november 2008
Partiet Kurt Schlott - Anders Christensen Varde, 2. rd. i holdkamp
1.d2-d4 d7-d5
2.c2-c4 e7-e6
3.Sg1–f3 Sg8-f6
4.Sb1–c3 c7-c6
5.Lc1–g5 Sb8-d7
6.a2-a3 Lf8-e7
Nøjagtigt som i holdkampen mod Stouby for to uger siden, så spiller Kurt også her med de hvide brikker i en Meranervariant i Slavisk.
7.e2-e3 h7-h6
8.Lg5-h4 0–0
9.Lf1–d3 d5xc4
10.Ld3xc4 c6-c5?!
Ingen partier i min base fortsætter med 10...c5, men derimod er der mange med 10...Sd5 og 10...Sb6. Så det er nok bedre!
11.0–0 c5xd4
12.e3xd4
En isoleret d-bonde kan godt give frit officersspil for hvid i det her tilfælde, mens sort gør som han skal, og forsøger at blokere feltet d5 med en springer.
12. Sd7-b6
13.Lc4-a2 Sf6-d5
14.Lh4-g3 Sd5xc3
15.b2xc3 Sb6-d5
Nu er 15...Lxa3 en mulighed, men det kan godt være, at 16.Lxe6 er grunden til, at Anders Christensen holdt sig fra bonden?
16.Dd1–d3 Lc8-d7
Nu strander 16...Lxa3? på 17.c4 fordi både springeren på d5 og løberen på a3 hænger.
17.Tf1–e1 Ta8-c8
18.c3-c4 Sd5-f6
19.Sf3-e5 Ld7-e8
20.La2-b1 g7-g6
21.a3-a4 Kg8-g7
22.Lb1–c2 Tf8-h8
23.Ta1–b1 b7-b6
24.Te1–e3
Kurt kører tropperne i stilling til et angreb på kongefløjen. Det er stilhed før stormen!
24. Sf6-h5
25.Tb1–e1 Le7-f6
Sort står passivt, og han er nødt til at bide tænderne sammen for at overleve. Hvis han eksempelvis forsøger at flytte sin løber fra det passive felt e8, så går det øjeblikkeligt galt, f.eks. 25...Lc6 26.Sxg6!,fxg6 27.Dxg6+,Kf8 28.Dxh5 og sort kan lige så godt kapitulere.
26.d4-d5 e6xd5
27.c4xd5 Sh5xg3
28.h2xg3 Lf6xe5
29.Te3xe5 Le8-d7
Sort fik byttet et par brikker af og fjernet løberen fra e8, men hans trængsler er langt fra forbi. Faktisk er de dårligt nok begyndt!
30.Te5-e7 Kg7-f8
Sort kan heller ikke spille 30...Lf5, for så kommer 31.Dd4+,Kg8 32.Df6,Df8 33.Lxf5,gxf5 34.d6,Dg7 35.Dxf5,Td8 36.Te8+ og sort er endnu engang helt færdig.
Hvor er det godt spillet!!! Nu bliver Anders Christensens konge jævnet med jorden, og i partiets slutfase får han ikke et ben til jorden.
31. Kf8xf7
Tvunget, for 31...Kg8 går øjeblikkeligt mat med 32.Dxg6#.
32.Dd3xg6+ Kf7-f8
33.Dg6-d6+ Kf8-g8
Sort kunne forsøge 33...Kf7, men det går også galt. Hvid vinder efter f.eks. 34.Lg6+,Kg8 (Eller 34...Kg7 35.Te7+) 35.Te7,Lf5 36.Lf7+,Kg7 37.Le6+,Kf6 38.Ld7+,Kg5 39.Tg7+,Kh5 40.g4+,Lxg4 (Eller 40...Kh4 41.Dg3#.) 41.Lxg4+,Kh4 42.Dg3#. Flotte varianter! Stillingen er et mareridt for sort med alle de bindinger og mattrusler, der lurer alle vegne. I praksis er det svært at håndtere. 34.Te1–e7 Ld7-f5
35.Dd6-e5
Truer mat, men objektivt set var 35.Dxd8+ bedre, fordi hvid bevarer sin fordel og står mikroskopisk bedre efter 35…Txd8 36.Lxf5.
35. Dd8-f8?
Sort havde utroligt nok chancen for remis via 35…Th7! 36.Txh7,Lxh7 37.De6+,Kg7 38.Dg4+,Kh8 39.Dd4+,Kg8 40.Dg4+, og hvid har ikke bedre end evigskakken.
36.Lc2xf5 Opgivet, 1-0.
Tilbage er kun hævnskakken 36...Tc1+ 37.Kh2, og sort kan ikke forhindre Kurt i at sætte ham mat, startende med 38.De6+.
mandag den 17. november 2008
Jævnet med jorden! Referat fra 2. rd. i holdskak d. 13 nov.
1.Peter Roesen-Peter Berg X
2.Benny Damborg-Morten Jensby 2
3.Anders Christensen-Kurt Schlott 2
4.Bjarne Rasmussen-Eigil Straarup 2
5.Steen Kristensen-Anders Munch 2
6.Mikael Langager-Erik Pedersen X
7.Flemming Færge-Ole Ryevad 1
8.Niels Peter Nissen-Mogens Buch 1
Da vi mødtes foran „Kilden“ kunne vi konstatere, at vi kun var syv mand. Vores spanske islæt Diego Gonzalez var der ikke, og hvad der lige gik galt der, ved vi ikke endnu. Den normale og meget omhyggelige holdleder Tim Bjerre havde i hvert fald gjort sit til at briefe alle om at mødes foran ”Kilden” allerede 10.15, men et eller andet gik i hvert fald galt!
Heldigvis gik Mogens Buch med kort varsel med til at skippe søndagsrundstykkerne til fordel for en holdkamp i Varde, så han blev samlet op på vej over mod det vestjydske.
I Varde gik det lystigt for sig i de otte partier, og først efter næsten tre timers spil var Erik Pedersen som den første færdig. Han er ofte blandt de sidst færdige, men han tog imod Mikael Langagers remistilbud i en stilling, som i sagens natur var meget lige. Selv om man sagtens kunne have spillet mange træk videre i slutstillingen, så var det også fair nok med den remis.
Omkring 15.20 var Ole Ryevad færdig – og jeg mener HELT færdig! Ole var i problemer allerede kl. 12.20, og på det tidspunkt var det ikke til at forudse, han skulle holde sig på benene i yderligere tre timer. At se Ole spille skak i går var lidt lige som at se billeder fra Balkans krigshærgede områder under den tragiske borgerkrig i Jugoslavien! Allerede efter ganske få træk stod mange af Ole Ryevads brikker i slag, og hans kongestilling lignede en krigszone, hvor der lå ofre og flød alle vegne. Ole har en ganske unik psyke og evne til at abstrahere fra den slags, og han fik derfor stablet en form for modspil på benene. Han ofrede næsten alle sine brikker, og han resignerede først, da han så at sige havde tømt hele magasinet.
Omkring 15.30 faldt klokken i slag for Bjarne Rasmussen, og dermed kunne undertegnede Eigil Straarup sætte det første horsensianske point på tavlen. Efter en rolig åbning, firspringerspil, tilbød Eigil remis allerede efter 15 træk, og set i bakspejlet var det da meget godt, Bjarne Rasmussen afslog. Senere i midtspillet ofrede Bjarne Rasmussen en officer for et angreb, der så lovende ud, men det kom han til at betale en høj pris for. Eigil undveg skakkerne og satte et dræbende tårnoffer ind, og så var Bjarne Rasmussens kongestilling jævnet med jorden, og han opgav få sekunder før tidstabet.
Få minutter senere fulgte Morten Jensby trop med endnu en horsensiansk sejr. Allerede i fjerde træk i en åben sicilianer blev han præsenteret for en åbningsnyhed, og det kan jo i sagens natur ikke være en god åbningsnyhed, når den kommer så tidligt i en åbning som Siciliansk. Det var det da heller ikke. Godt nok fik Benny Damborg en masse fusk og trusler, han kunne hygge sig med, og Morten skulle parere masser af fiduser. Men åbningsnyheden kostede en officer, og da Morten efterhånden fik ryddet op i Bennys tropper, så endte det også her med, at Benny var helt jævnet med jorden, da midtspillet gik over i et slutspil.
Her omkring blev resten af partierne afsluttet stort set på én gang, og jeg tror, at Peter Berg var den næste, der tjekkede ud med en remis. Slutstillingen var meget kaotisk og uklar, og Peter Roesen var derfor helt med på remis, fordi de begge to kun havde få minutter tilbage til de sidste ti træk inden tidskontrollen.
Næste mand i kantinen var Kurt Schlott, der efter min mening stod for den i særklasse flotteste præstation på de 64 felter. Kurt var nøjagtigt som mod Stouby bag de hvide brikker i en Meraner, og de to partier minder til forveksling lidt om hinanden. I går byggede han tålmodigt og effektivt sin stilling op, og da det rette øjeblik kom, ofrede han et tårn for en bonde, og så var der ellers lagt op til ”Skak-Skak-Skak-Skak-Skak…..” og til sidst mat. Hvis det her havde været boksning, så stod Anders Christensen til flere måneders karantæne! Han blev partiet igennem fastholdt i en skruestik, og han stod meget passivt næsten hele vejen igennem. Partiets slutning må have været en modbydelig oplevelse for ham, for her sejlede han rundt som en groggy bokser, og hans konge svævede i en rus af skakker, bindinger og mattrusler, og her kan man virkelig tale om at være jævnet med jorden. Fantastisk spillet af Kurt, som åbenbart er i storform i øjeblikket, til trods for at han som så mange andre af aktørerne på holdet ikke spiller så meget skak. Se partiet i slutningen af artiklen her!
Derefter satte Anders Munch også et point på brættet for Horsens. Også her blev der spillet Meraner, men det var på en helt anden måde. Anders rokerede langt, hvorimod Steen Kristensen valgte at lade sin konge gå lidt rundt midt på brættet for sidenhen at gå over til g7, så det lignede det klassiske opgør med modsatte rokader og angreb på begge fløje. Den disciplin var Anders bedst til, og derfor blev Steens kongestilling i den sidste ende jævnet med jorden.
Endelig måtte vi inkassere endnu et nederlag på falderebet, da Mogens Buch kastede håndklædet i ringen. I modsætning til mange andre, så blev han ikke jævnet med jorden. Mogens fik tidligt på eftermiddagen lidt problemer i midtspillet, og de problemer bar han med sig over i slutspillet, hvor Mogens havde en springer mod en løber plus de seks bønder til hver. I den type slutspil er løberen ofte bedre end springeren, og desværre for Mogens var det også tilfældet her. Men jævnet med jorden – det blev han altså ikke!
På lørdag følger Kurt´s parti med noter
onsdag den 12. november 2008
6. runde lagt
tirsdag den 4. november 2008
lørdag den 4. oktober 2008
3. runde i vinturneringen er nu lagt
Efter 2 runder har Anders og Jørn lagt sig i spidsen med 2 á 2. Den største overraskelse skete i første runde hvor Jørn vandt over Diego. I en forholdsvis lige stilling med et lille plus til Diego, overså Diego lige pludselig en mat midt på brættet og den mulighed lod Jørn ikke passerer.
I første runde lykkedes det Anders endelig at få has på Kim og fik rettet op på sidste års tab, hvor Anders havde et par bønder mere, men kom til at sætte det overstyr.
mandag den 22. september 2008
Vinterturneringen 2008
1. Erik Pedersen, Horsens
2. Carl Mortensen, Evans
3. Kim Nielsen, Stouby
4. Anders Munch, Horsens
5. Diego Gonzalez Valenzuela, Horsens
6. Jørn Schmidt, Horsens
7. Leo Bach, Horsens
8. Vagn Andersen, Horsens
9. Leif Dueholm, Horsens
10. Mogens Buch, Horsens
1. runde der starter i morgen tirsdag d. 23/9 kl 19:00 har følgende partier:
Nr..1 Erik Pedersen sort mod nr. 2 Carl Mortensen
Nr. 3 Kim Nielsen sort mod nr. 4 Anders Munch
Nr. 5 Diego sort mod nr. 6 Jørn Schmidt
Nr. 7 Leo Bach sort mod nr. 8 Vagn skov Andersen
Nr. 9 Leif Dueholm sort mod nr. 10 Mogens Buch
fredag den 19. september 2008
Tematurneringen i tirsdags
Som alle kan se er sort under stort pres og hans dronning er sat lidt ud af spillet med sin manglende tilstedeværelse på kongefløjen.
Kan sort stille noget op efter hvids næste træk? Eller trækker hvid og vinder?
1. g5!, - (efter dette træk kan sort faktisk ikke stille noget op. Det eneste træk der kan holde lidt sammen for sort er 1. -, Db5 men det koster en officer og så kan det vil være lige meget. Kim forsøger) 1. -,Sg8 2. fxg6+, fxg6 (2 -, Kxg6 3. Df5 mat) 3. Sh5!,- (bryder bondestrukturen op foran Kongen, 3. Tf7!!, - er måske mere præcist?!, og sort skal så ofre en officer for at undgå mat) 3. -, Tf8 4. Txf8, Lxf8 5. Tf1!,- (nyt tryk på f7) 5. -, De8 (hvad ellers?!) 6. De6, gxh5 7. Tf7+, Lg7 8. g6 mat og slut.
Jeg synes at I skal prøve at spille dette angreb igennem selv, analysere de forskellige muligheder og I vil opdage at sort fra udgangsstillingen rent faktisk er totalt på spanden. Dette viser hvor farlig en sådan opstilling er for sort at rode sig ud i.
torsdag den 18. september 2008
Nye medlemmer og tilmelding til Vinterturnering 2008..DET ER NU I SKAL TILMELDE JER!
Diego har vi dog kun til låns i det næste årstid, da han skal tilbage til Spanien når hans studieår er slut til næste sommer. Diego kommer med et Elo rating tal på 2150 og har sagt ja til at spille for førsteholdet, samt har meldt sin deltagelse i vinterturneringen.
Så skal I have noget sparing så kunne det nok være en god ide at få meldt jer til vinterturneringen. Der er stadig åben for tilmelding indtil søndag middag, så bare kontakt Mogens for tilmelding!
Foredragsaftenen v/IM Klaus Berg
IM Klaus Berg
IM Klaus Berg forstår virkelig at holde folk fanget med sin enkle, logiske og meget spændende fortæller måde. Han kan det med at vider formidle det svære stof så alle forstår det. Hans måde at illustrere 2 næsten identiske stillinger, men dog med så stor forskel, at alle kunne forstå hvorfor at man ikke bare kan bruge den samme plan.
Der blev lyttet intenst
Mødedeltagelsen var over alt forventning hvilket viser at vi alle er interesserede i at lære nyt. Der blev virkeligt lyttet intenst i de 4 timer som foredraget varede og jeg håber at alle fik samlet nogle guldkorn op som de kunne bruge. Alt i alt en rigtig god aften hvor vi fik en god gang input!
mandag den 1. september 2008
Ændring af dato for foredrag med IM Klaus Berg
Så husk at sætte kryds i kalenderen der!!
Sæsonåbningen vil stadig være i morgen, så mød bare op. I kommer ikke til at kede jer!
lørdag den 30. august 2008
Sæsonstart d. 2. september kl. 19:00
IM Klaus Berg er en kendt og respekteret spiller som har deltaget på internationalt topplan i mange år. Han er kendt som en inspirerende og underholdende foredragsholder som kan sit stof.
Han vil gennemgå eén åbningsvariant og fortælle hvilke planer & ideer man som spiller bør følge. Det vil derfor nok være en god ide at tage blyant og papir med, for at få skrevet de guldkorn ned vi som almindelige spiller nok kan gøre brug af.
Alle er velkomne og der er fri entre for alle. Dette gælder både medlemmer, samt ikke-medlemmer som er meget velkomne til at møde op til denne spændende aften.
Vi håber at rigtige mange vil benytte lejligheden til at kigge ind og høre IM Klaus Berg fortælle.
Vel mødt i Horsens!
Husk: Skak skal spilles i en klub, ikke foran en computerskærm!
fredag den 29. august 2008
Gågadeskak løserkonkurrencen d. 16. august.
Vinder af et Parker pennesæt blev:
Mogens Bedsted, Odder
Vinder af Svend Novrup´s bog ”Spil Skak” blev:
Sif Tylvad Linde, Horsens
Vi siger tillykke til vinderne og præmierne kan afhentes i klubben på en klubaften som er hver tirsdag fra d. 2. september fra kl. 19:00.
Horsens Skakforening siger stor tak til Bog & Ide, Søndergade, Horsens som har sponseret præmierne.
Gågadeskak, revanche match i Horsens
Det startede ellers godt med at Tim med hvid fik ”skovlen” under Carl som spillede caro-kann. Derefter var det formand Mogens´s tur mod Jens Ove, men da der røg en officer i 16. træk var det en kamp op ad bakke og Mogens måtte give fortabt efter yderligere 15 træk.
Så var det den gamle ræv Erik der med hvid skulle møde Maxim og det blev en siciliansk Najdorf varianten som Erik ellers plejer at havde helt styr på, men men…. Der røg lige en randbonde, nå pyt med det, men så kom Maxim´s springer rigtig godt i gang og lige pludselig havde Maxim en bonde på d3. Den låste alle Eirk´s brikker på sidste linie og så…. Pu ha 1 – 2 det var ikke godt.
Anders mødte så Bjørn og de har en vis vane for at tingene ender remis. Her blev det den klassiske franske og på en eller anden måde var stort set alt byttet af ved træk 20, ja så bliver sådan noget remis.
Derefter var det afbytnings varianten i Spansk mellem Eigil og Lars fra Evans. Det gik sådan set også godt nok, men der er et eller andet ved testamente bønder… Eigil neglede i hvert fald g7 og det så sådan også ud til at gå, men Lars fik et rimeligt stort pres i g linien. Pludselig var der en springer som ikke var dækket godt nok og haps, den nappede Lars lige. Hmm… 1 ½ - 3 ½ det så virkelig ikke godt ud og nu var det op til Kurt at pynte på resultatet mod Henrik. Det blev en dronning gambit hvor der blev byttet godt af i starten, Kurt til at stå lidt indelukket og Henrik fik sin løber op på e4 og så blev bønderne på c6, b5 og a4 ”spist”. Henrik fik spillet sin c og b bønder frem og så var det nat.
Evans kom for at tage revanche og de tog revanche med 4 ½ - 1 ½ så vi holdt lidt lav profil resten af dagen. Det var som om lidt af det kæphøje var fuset af….
Tillykke til Evans og tusind tak for endnu en rigtig god bymatch der foregik med rigtig godt humør og solen viste sig fra sin gavmilde side.
Der var rigtig mange mennesker der kom forbi og kiggede på, kommenteret og deltog i løserkonkurrencen. Det var rigtigt dejligt og vi håber på at jer der kom også vil kigge ind i klubben når vi starter den nye sæson d. 2. september.
søndag den 10. august 2008
Gågadeskak i Horsens d. 16. august
Matchen finder sted:
Horsens d. 16. august
Kl. 10:00 – 13:00
Foran det gamle Rådhus på Søndergade
Kom ned og få en hyggelig formiddag, hvor der også vil være en løsningskonkurrence
tirsdag den 5. august 2008
Årets første gågadeskak match mod Evans, 2. Aug
Næste kamp var Maxim (Evans) mod Erik, men de store brikker kan være vanskelige at overskue hvilket Maxim måtte erkende da han overså mat i en nogenlunde lige stilling. Sikken da´ hvor det gik for os 2 ½ - ½, så nu var presset lagt på Anders´s skuldre. Anders mødte Kim (Evans) og var godt kørende med materiel fordel, som desværre smuldrede og Andres måtte tage remis. Næste mand var Morten mod Christian (Evans) og det bølgende lidt frem og tilbage, men lige pludselig spillede Morten Ld5 og så kunne Christian ikke rigtig stille noget op mod mat på g2 eller h1.
Sidste mand var Kurt mod Lars (Evans) og dette parti endte remis.
4 ½ – 1 ½ til os… Hvad skete der lige her?! Ingen af os kunne rigtig tror det…, men vi havde det rigtig godt!
Så vi kan nu se frem til returkampen mod Evans i
Efter den hårde match var alle nød til at restituerer sig……
Tak for kampen Evans! og kom bare an i Horsens om 14 dage…..!!
lørdag den 19. juli 2008
Slut på Vesthavsturneringen 2008.
En turnering er sluttet, men i dag starter Politikens Cup som kan følges på http://www.politikencup.dk/. Så vidt vides er der ingen fra Horsens der har taget turen til København.
Så er Vesterhavsturneringen forbi! Det har været en hård omgang at komme igennem, men trods de mildest talt svingende præstationer ved brættet, så er jeg nu godt tilfreds med turen som helhed derover. Forholdene på spillestedet i Rørkjærhallen var fantastiske, og der var i det hele taget gode facilieteter til analyser, lynskak og selskabeligt samvær. Arrangørerne knoklede ugen igennem ihærdigt for vores skyld, og jeg synes det var rart, at være til en skakturnering som helt almindelig deltager. Endvidere havde arrangørerne søsat forskellige initiativer, f.eks. en udflugt til Fanø, bordtennisturnering, fodboldturnering, lynturnering og endelig var der også en skoleskakturnering. Desværre for dem og for os andre, var der lidt skuffende kun 94 deltagere i turneringen, hvor der sidste år var hele 125. Forhåbentlig stiger det tal igen næste år. Morten Jensby og jeg kunne bestemt godt tænkes at være med igen, når Vesterhavsturneringen 2009 sættes i gang.
Tilbage til årets turnering! Da jeg skrev en slags midtvejsrapport søndag eftermiddag, havde jeg netop vundet svineheldigt i et parti aftenen forinden, hvor jeg spillede forfærdeligt. Det skulle vise sig at være et varsel om, at mine trængsler kun lige var begyndt. Søndag og mandag aften tabte jeg to partier til gode førsteklassespillere, og også her spillede jeg i store faser rædselsfuldt. Tirsdag blev jeg så spist af med remis mod Uffe Kallenbach fra Thy efter ellers at ha’ spillet ham godt i bund. Uheldigvis overså jeg en tvungen trækgentagelse. Onsdag og torsdag lysnede det så, da jeg vandt to partier, og dermed kunne jeg have reddet næsten alle ratingpoinst i land igen, hvis jeg i dag havde slået Kim Skaaning fra Frem i Odense i sidste runde. Men det var jeg nu ikke tæt på. Ja, faktisk fik jeg regulære bøllebank, så jeg er tilbage i basisspillernes rækker, efter en fransk visit i mesterklassen. Udvalget er ikke prangende, men der skal jo næsten lidt skak med i denne reportage. Valget falder på sejren fra i onsdags, hvor jeg som sort blev udsat for en hasarderet Kongegambit.
Vesterhavsturneringen (8.runde), 16.07.2008.
Hvid: Ewald Haslinger, SV Stockerau/ Østrig, 1711.
Sort: Eigil Straarup, Horsens, 1930.
1.e2-e4 e7-e5
2.f2-f4 e5xf4
3.Sg1–f3 d7-d6
Fischer-varianten i Kongegambit, som jeg med mellemrum har spillet gennem snart mange år. Sort tager bonden og forsøger at holde den ved at spille g- og h-bønderne fremad.
4.Lf1–c4 Lc8-e6
Ofte spiller Hvid først 4.d4 inden 5.Lc4, og dermed er det muligt at blokere Le6 med fremstødet d4-d5. Jeg valgte derfor at spille Le6 nu og få afbytningen, når Haslinger ikke kan blokere d5, men til gengæld bliver jeg tynd på de sorte felter. Min "gamle" Batsford Chess Openings anbefaler da også 4...h7-h6 og det er ved nærmere eftertanke nok også bedre.
5.Lc4xe6 f7xe6
6.d2-d4 Dd8-f6
Tvunget! 6...g7-g5 strander på 7.h2-h4 g5-g4 8.Sf3-g5 og nu er det ikke til at dække både f4 og e6 på nogle fornuftige måder, blandt andet fordi 8...e6-e5 hurtigt udvikler sig til en katastrofe på et skakbræt, f.eks. 9.d4xe5 d6xe5 10.Dd1xd8+ Ke8xd8 11.Sg5-f7+.
7.e4-e5 d6xe5
8.Sf3xe5 Lf8-d6
9.0–0 g7-g5
Heller ikke her er der andre gode træk. 9...Ld6xe5 vinder umiddelbart bonde nummer to, den på e5, men den er kun til låns, og Hvid får kraftigt initiativ, f.eks. 10.d4xe5 Df6xe5 11.Lc1xf4 De5xb2 12.Lf4xc7.
10.Dd1–h5+ Ke8-e7
11.Se5-f3?!
Ja, det her synes jeg ser forkert og unaturligt ud. Østrigeren har ikke mange brikker med i sit angreb, og det her fremmer i hvert fald ikke hans sag. Jeg forventede 11.h2-h4, og der sad jeg parat med 11...Ld6xe5 12.d4xe5 Df6xe5 13.h4xg5 Sg8-f6 14.Dh5-h4 Sf6-d5 men her bagefter skal jeg gerne blankt erkende, at det ikke ser så godt ud, som jeg forestillede mig ved brættet.
11...h7-h6
12.h2-h4 Sb8-c6
13.c2-c3
En træls nødvendighed, hvis man ikke vil spille 13.Td1, og det vil man selvfølgelig helst ikke! I modsætning til trækket før, så strander 13.h4xg5 nu på 13...h6xg5 14.Dh5xg5 Df6xg5 15.Sf3xg5 Sc6xd4 og her står sort praktisk talt til gevinst.
13...Ta8-f8
Hvid betaler en høj pris for sit slappe 11.Sf3, fordi jeg lige har nået at få næsten alle mine brikker i spil.
14.Sb1–d2?
Et meget dårligt træk, som østrigeren slet ikke har tid til. Nødvendigt var 14.h4xg5 hvorpå jeg havde spillet 14...h6xg5 15.Dh5xg5 Df6xg5 16.Sf3xg5 Th8-h5 17.Sg5-h3 f4-f3! og det ser da meget lovende ud.
14...Df6-g7
Et nøgletræk, som knuser de sidste hvide forhåbninger.
15.h4xg5
Så er tæppet trukket væk under østrigeren, der ikke får sin bonde tilbage. Desuden er angrebet aflyst, et sort modangreb kommer flyvende, og hvids dronning må flygte for ikke at blive fanget i fjendeland nu.
16.Dh5-h4
Dronningen var blevet fanget efter 16.g5xh6 Th8xh6.
16...h6xg5
17.Dh4-e1 g5-g4
18.Sf3-e5
Også et træk, der letter ekspeditionen. Giftigere var 18.Sf3-h4 men der havde jeg planlagt 18...Tf5-h5 19.g2-g3 Ke7-d7! hvorefter hvid ikke har flere taktiske tricks at knytte sine forhåbninger til, f.eks. med springerskak på f5. Sort er klar til fxg3, og derefter hurtig mat eller overvældende materielgevinst.
18...Sc6xe5
19.d4xe5 Ld6-c5+,
20.Opgivet, 0–1.
Hvad angår turen derover sådan mere generelt, så kan jeg fortælle, at Morten Jensby og jeg boede i et sommerhus få kilometer nord for Esbjerg. Vi boede på en stærkt vindblæst skråning, hvor huset lå med den smukkeste udsigt ud over indsejlingen til Esbjerg havn, og ovre i det fjerne kunne vi også tydeligt se Fanø. Desværre var det ret blæsende hele ugen, så det var ikke ligefrem fordi vi sad og grillede på terrasen og nød udsigten. Men vi havde en fin uge dernede, og det er som nævnt slet ikke utænkeligt, at vi tager en tur til i 2009. Det kan i hvert fald godt anbefales, hvis man gerne vil kombinere skakken med lidt ferie!
onsdag den 16. juli 2008
Nyt fra Vesterhavs turneringen
søndag den 13. juli 2008
Kalenderen for efteråret
Så er planen lagt for et spændende skak-efterår. Kalenderen ligger klar på hjemmesiden.
Vi lægger hårdt ud med et åbningstema. Vi får en stærk spiller til at introducere en åbningsvariant, følger op med en tematurnering, og går det efter planen, så har alle klubbens medlemmer en ny streng på åbningsbuen, når årets store turneringer går i gang.
Skriv søndagene 2/11, 16/11 og 7/12 i kalenderen, for de tre første runder i holdturneringen (hele årets program er her). Og for deltagere i vinterturneringen, sørg for at tegne et stort skakbræt ud for d. 25/11 og d. 9/12 hvor det er 6. og 7. runde, så vi kan slutte af uden udsatte partier.
Vel mødt i Kilden til september. Men husk også gågadeskakken i august!
LIVE fra Vesterhavsturneringen!
For en god times tid siden tog jeg imod remistilbud fra Peter Husted efter kun fem træk og et kvarters spil. "Skal vi ikke tage en halv og gemme kræfterne til i aften?", spurgte han. Den var jeg helt med på!
Dels har manden jo en væsentlig pointe, for kl.18 ruller showet jo igen, 5.runde. Dels er remis for mig et godt resultat mod ham, hvilket der i hvert fald er et par hundrede gode grunde til (læs: ratingforskel!) Og dels er jeg måske stadig ikke helt kommet mig over, hvad der skete i aftes. Se bare afslutningen af mit parti mod Jan K. Jensen fra Svogerslev, hvor det var mig, der på papiret var pisket til at vinde;
Jeg skal spare jer for alle de indledende fægterier, vi spoler direkte hen til det punkt i partiet, hvor jeg bliver taget med bukserne nede omkring knæene.
Hvid: Jan K. Jensen, Svogerslev.
Sort: Eigil Straarup, Horsens.
29. - , Dxd2
30. Lxd2 , a4
31. fxe6 , fxe6
31. Sg5 , Lb2
32. Le3, Av! nu kan jeg ikke længere dække bonden på e6, men det må jo være gået galt tidligere i partiet, for 30...a4 var også tvungent. Den skummede jeg lidt over i 10 minutter, og så besluttede jeg mig for at gå "all in", også fordi Jan kun havde et lille kvarters tid tilbage.
Hvis sort ikke foretager sig noget drastisk nu, bliver han bare spist, så derfor;
33. - , Sc4 Offeret ser umiddelbart smart ud, men det holder ikke til en nærmere granskning. Hvid bør objektivt set vinde nu, men heldigvis for mig spillede faktorer som nerver og tidnød en større rolle. Jeg vil ikke gå ind i de enkelte varianter, der kan komme, men så vidt jeg og Morten i aftes kom frem til, så vinder hvid nu ved korrekt spil.
34. Lf2, - Han købte mit bluff!
34. - , Sa5? Hvor er det dårligt!!! Bedre var selvfølgelig 34...bxa3 35.bxa3,Sa5.
Nu får Jan mulighed for 35.bxa4, men også den forpasser han, og så kommer jeg ironisk nok til at stå endnu bedre, end hvis jeg havde spillet 34...bxa3. Det er ikke høj klasse!
35. b4? , Sc6
36. Sxe6 , Sxb4
37. Sc7 , Sxa2
38. e6 , Kf8 Selvfølgelig nødvendigt, hvid truede 39.e7.
39. Sxb5 , Sc3
40. Sc7 , Se2+
41. Kf1 , Sxd4
42. Lxd4 , Lxd4
43. e7+?, - Ja, det letter jo unægtelig ekspeditionen, og heromkring kunne jeg atter trække vejret roligt og nærme mig hvilepulsen igen. Bedre var selvfølgelig 43.Sxd5, hvorefter jeg fortsat skal arbejde for det. Nu ruller resten af det heldigvis på autopilot.
43. - , Kxe7
44. Sxd5+ , Kd6
45. Sb4 , Kc5
46. Sa2 , Kc4
47. Ke2 , Lb2
48. Kd2 , Kb3
49. Sc1+ , Lxc1+
50. Kxc1 , Kc3
51. Opgivet, 0-1.
Så sejren her og nederlaget til den ukrainske stormester i 1.runde, samt de to remiser ved at sidde over i går formiddags og mod Husted nu har bragt mig på 2/4, så resultatmæssigt kan jeg være helt tilfreds. Til gengæld må spillet godt blive bedre, meget gerne allerede i aften!
Ikke mere herfra i denne ombæring. Mere følger måske i ugens løb!
Fortsat god sommerferie til jer fra os herovre ved Vesterhavet.
lørdag den 12. juli 2008
1. rd. i Vesterhavsturneringen
torsdag den 10. juli 2008
Skak i sommerlandet.
Fra d. 19/7 til 27/7 afvikles Politiken Cup som kan følges på www.politikencup.dk Her deltager ingen fra Horsens, så vidt vides i skrivende stund.
Baltic Sea Cup på Bornholm www.balticseacup.dk afvikles i tiden fra d. 29/7 til d. 6/8 og her deltager Peter fra klubben
torsdag den 27. marts 2008
Drop-in turnering med tidshandicap, start tirsdag d. 1. april kl. 19:15
Hvis du som ny har haft lyst til at prøve at spille skak i en klub er det nu du skal prøve. Der er ingen tvang, man behøver ikke at komme hver gang, men kun når man har lyst og man behøver ikke være medlem. Mere fleksibelt kan det ikke gøres!
Klubben arrangerer en drop-in turnering med tidshandicap, som er åben for alle, dvs. både medlemmer og ikke-medlemmer!!! i april og maj måned
Regelsættet er:
Tidshandicap: Udregnes efter rating forskellen.
Runder: Dobbelt runde over 7 aftener
Tid: 1 t:40 min. til hele partiet som bliver delt mellem spillerne ud fra rating
forskellen
Spilledage: 1/4 – 8/4 – 22/4 – 29/4 – 6/5 – 13/5– 20/5
Hvem kan deltage: ALLE, både medlemmer & ikke medlemmer. Som udgangspunkt får
deltagere der ikke har et ratingtal tildelt 1200 i rating.
Indskud: 20 kr. pr. aften
Præmie: 50% til 1. pl., 30% til 2. pl. og 20% til 3. pl.. Der skal spilles mindst 7 partier.
Præmieuddeling: 27. maj, hvor der også er sæson afslutning.
Tilmeldelse: Når man kommer…..!!
Kig ind og vær´ med….
mandag den 24. marts 2008
Sidste runde i DM
For vores egne deltagere blev det en god dag i går, i alt 2 ½ af 3 hvilket må siges at være rigtigt godt.
Erik har nu lagt sig i spidsen for veteranklassen med 3 ½ af 4, så i dag skal det afgørende slag slås, hvilket også gælder for Anders der ligger på en delt 2. plads. Henrik har fået 2 ½ og lad os se om han ikke også kan få en pind med hjem fra dette DM.
Vi krydser fingre og ønskes dem alle en god vind i det sidste parti.
Hermed et billede af årets DM´er i færd med at udføre første træk i det sidste parti
søndag den 23. marts 2008
Næste føljeton fra DM
Erik har lagt sig i spidsen i veteranklassen med 2 ½ af 3 og ser ud til at være tilbage i form.
Her er Anders´s parti fra 2. runde og vi kommer ind efter sort´s 14. træk
15.f5!! med ide´en at give sort en triple bonde på F linien, exf5 [Hvad ellers? 15...Nxe4 16.Qxe4, Rf8 17.Rhf1 0-0-0 18.Nxf7 exf5 19.Qe6+ Qd7 20.Nxd8 taber en kvalitet]
16.Nxf6+ gxf6 [16...Bxf6 duer ikke 17.Ng6+ Kd8 18.Nxh8 Qe7 19.Qh5 g6 20.Qxh6 Qe8 21.Nxg6 fxg6 22.Bxf5 Qe7 23.Qxg6 og sort har tabt en kvali + 3 bønder] 17.Nc4 0-0-0 18.Bxf5+ Kb8 19.Rde1 Bf8 20.Ne3 h5 21.Bh3 Bc8 22.Bxc8 Qxc8 23.Qf3 Rd6 24.Rhf1 Re6 25.Nf5 Qe8 26.Re3 Rxe3 27.Nxe3 og Anders vandt efter yderligere 30 træk.
Nedenfor er et billede af en koncentreret Erik (2 pladser til højre sidder en anden kendt person i klubben, Bjørn fra EVANS)
Vi må se hvad dagens partier bringer vores 3 deltagere...., vi venter spændt!
torsdag den 20. marts 2008
Årets DM i Silkeborg
Vi har desværre ingen spillere med i landsholdsklassen....., men Henrik deltager i MA7 grp. 2, Anders er med B5, grp. 1 og Erik spiller med i veteranklassen.
Erik vandt dagens parti efter stille og roligt at kan få en bedre stilling og så nappe et par bønder.
Jeg så ikke afslutningen på Anders´ parti, men han stod godt midtvejs og fik også hevet hele pointet hjem. Henrik har sendt mig dette:
Efter tre runder har jeg spillet tre remis´er. I første runde mødte jeg rating kartoteks fører Leif Jensen (Tølløse). Er jeg i form, slår jeg ham. Og ellers plejer det at blive remis. Jeg er vist ikke i form... I 2. runde burde jeg have tabt til Thomas Struch (Gladsaxe), men nede med "2½" bønder i et dronningslutspil fremtvang jeg remis ved trækgentagelse. Godt kæmpet Hr. Mortensen. I 3. runde blev det en korrekt og relativt uspændende remis mod den førende Michael Øe (Randers). Bollerne skal nok komme senere i turneringen...
Fortsættelse følger…..
mandag den 10. marts 2008
Sidste nyt..Sidste nyt....Byturneringen
Vi vender tilbage med yderligere beretning om den sindsoprivende sidste runde.....stop.
onsdag den 5. marts 2008
Generalforsamling, tirsdag d. 11. marts
Husk at der er generalforsamlingen på tirsdag d. 11. marts kl. 19:00 i kilden!
Vel mødt!
Referat fra holdkampen mod Centrum
Centrum – Horsens 5 ½ - 2 ½, et acceptabelt resultat tingene taget i betragtning, men vi må indstille os på det hedder mesterrækken næste år.
onsdag den 27. februar 2008
6. og næstsidste runde i Byturnering.
Vagn fortsætter med at overraske og denne gang mødte han den anden rating favorit nemlig Kurt. Åbningen var lidt en blanding mellem hollandsk og Tartakower system og vi kommer ind midvejs i partiet hvor Kurt har spillet 15. e3, - (bedre er nok 15, c4,- som Kurt selv påpegede efter partiet og som fører til nogle vilde forviklinger, men ifølge min bibel (læs: Fritz) giver hvid klar fordel). Vagn har svaret igen med 15. -, La6 og Kurt fortsatte med 16. Te1, -? Her finder Vagn den stærkeste fortsættelse som giver klar fordel til ham. Hvad var det Vagn fandt? Kig lidt på stillingen inden du kigge nedenfor, for det er nærmest rent Nimzowitch….!!
Jo, Vagn fandt en kvalitetsgevinst i stillingen… har du fundet den?
16. -, Lxd3! 17. Txd3, - nu mangler bare at bonden på d4 er væk og det gøres således 17. -, Tc8 18. Le5, Sxe5, 19. Sxe5, Lxe5 20. dxe5 og så er der klar til 20. -, Sc4! Voila! Partiet fortsatte endnu 15 træk, men Kurt forsvarede sig korrekt så det endte med remis.
Anders ser ud til at være kommet i gang og det gik ud over Erik, som mistede nogle bønder. Kim er også kommet tilbage igen efter det overraskende nederlag til Maxim i 3 rd. og denne gang var det Leif det gik ud over. Maxim ville også vise at til trods for nederlaget til Kurt i forrige runde er han også godt kørende, hvilket Rene måtte lægge ryg til. Carl tog sig kærlig at Leo, for Carl havde vist også en plet han skulle havde vasket vær efter sidste runde.
Stillingen inden sidste runde er at Vagn og Kim deler 1. pladsen med 4 ½ efterfulgt af Kurt med 4 og Maxim + Anders med 3 ½ . Vagn, Kim, Anders (mgl. 2 partier) og Søren (mgl. 3 partier) kan alle 4 teoretisk kan nå 5 ½, så intet er afgjort endnu…..
lørdag den 23. februar 2008
Mailingliste!
Hver gang der er et nyt indlæg på bloggen, vil indlægget også blive sendt ud på mailinglisten.
Mailinglisten kan også bruges til andet. Alle, der er tilmeldt, kan også skrive til den. Det gør man helt enkelt ved at sende en mail til en bestemt adresse, som står i den invitationsemail, alle tilmeldte får.
fredag den 22. februar 2008
5. runde i årets Byturnering 2008, overraskende føring….
Carl fik rigtig givet sin kongestilling luft, nok lidt for meget og det var Rene ikke sen til at udnytte. Søren mødte en efterhånden stærk spillende Leo, men det var desværre ikke nok for når Søren først får damp i piben så….. Erik og Mogens kom efter forholdsvis lige spil, dog med fordel til Mogens, ud i et hidsigt tidsnødsdrama hvor Erik desværre kun nåede at udføre 36 træk da hans tid så var gået.
Kurt og Maxim åbnede lidt roligt, med lidt forskellige trusler fra begge side, men Maxim valgte så at afvikle da han mente at stå lidt bedre i slutspillet. Desværre var det Kurt som fik en lidt bedre stilling, som Kurt med sædvanlig rutine kørte hjem. Med dette resultat kom Kurt igen tilbage i førergruppen. Anderledes gik det for Kurt´s banemand i forrige runde nemlig Kim. Rundens helt store overraskelse var Kim mod Vagn hvor Kim i den grad kom slemt på hælene mod en solidt spillende Vagn. Kim stod meget klart til tab, men i de sidste minutter tidsnød kom Vagn til at sætte næste det hele over styr. Til sidst var det K+T mod K+T og her enedes man om remis.
Med dette resultat har Vagn overraskende lagt sig i spidsen med 4/5 uden nederlag efterfulgt af Kurt & Kim med 3 ½/5
fredag den 8. februar 2008
Næsten..og så lige ved…referat af holdkampen mod Ribe d. 3. feb.
Ole R. spillede også sikkert, men fik dog ikke fordel og måtte dele pointet. 1 ½ - ½. Ole N. spillede siciliansk og det så egentligt fornuftigt ud, men tog så en randbonde hvilket gav modstanderen en fribonde på D-linien så Ole var nød til at give en kvalitet for at forhindre at blive presset i bund. 1 ½ - 1 ½. Tim fik en udmærket stilling imod Skandinavisk, men overså desværre en kombination som ville have givet en kvalitet + bonde. Stillingen var dog fortsat lige, men en diagonal skak kostede en bonde og gav samtidigt en elendig stilling som ikke var til at redde. 1 ½ - 2 ½. Kurt spillede Grünfeld og fik spillet sin hvide løber ud et træk for tidligt, hvilket kostede et vigtig tempi og Kurt blev sat under pres på dronning fløjen. Lige pludselig havde Kurt´s modstander fået placeret et tårn på 7. række, hvilket gav Kurt en presset stilling. Kurt forsøgte at slå igennem på kongefløjen, men modstanderen udnyttede sin indtrængen på 7. række maximalt. 1 ½ - 3 ½ .
Puha… skulle det nu gå helt galt endnu engang, men nej…!!
Anders spillede solidt og skaffede sig en remis 2 – 4. Erik var ude i en rigtig gyser der på et tidspunkt kunne gå begge veje, men Erik forholdt sig roligt og hev hele pointet hjem. 3 – 4. Så manglede vi bare Peter´s parti og det var et rimeligt lige parti der endte i et bonde slutspil. Her kunne det se ud som om Peter havde fat i den lange ende, men det var meget lige og da begge fik dronning på samme tid, så var det uigenkaldelig remis. Alt i alt et hæderligt nederlag 3 ½ - 4 ½ som vi kan være tilfredse med i betragtning af at Ribe havde slået Skanderborg i 5 ½ - 2 ½ i runden før (Skanderborg slog os 5 ½ - 2 ½!).
torsdag den 31. januar 2008
3. rd. i Byturnering
Jo man spiller 22. Lxh6!? for at sætte lidt gang i det (bedre er nok Sb3). Det fortsatte 22. -, gxh6, 23. Dxh6, Se4?? (Dd6 er nok det rigtige træk men Erik overser Leif´s rigtig giftige næste træk) 24. Se6!!!, fxe6 (hvad ellers?!) 25. Dxg6+, Kh8 26. Dh6, Kg8 27. Dxe6!? (Bedre er nok 27. Sxe4!, dxe4 28. Lc4, - med klar fordel hvid, men 4 bønder for en officer er jo også helt fint) 27. -, Kg7 28. Sxe4, dxe4 29. Dxe4, Dd5 30 Dxd5, cxd5 31. Lf3, Td7 32. b5, Tf4 og efter yderligere16 træk måtte Erik give fortabt
fredag den 25. januar 2008
6. Gibtelecom chess festival
Turneringen er rigtig stærk besat med deltagelse af mange rigtig mange GM´er. Efter 3 runder har Henrik opnået 1 point efter bl.a. at havde mødt en IM og en FM.
I kan følge turneringen på http://www.gibraltarchesscongress.com/gib2008/index.html hvor udvalgte partier kan følges både formiddag og eftermiddag.
onsdag den 23. januar 2008
Igen nederlag…..
Første enkeltresultat var Henriks sikre remis på 4. bræt med sort mod Ole Bønnelykke, som spillede Blackmar-diemer gambit. Det fladede ud i remis ved trækgentagelse. På bræt 2 spillede Peter tidligt forkert mod stærke Gunnar Nielsen og måtte ned. Vores formand Ole på 8. bræt ofrede (eller tabte…) en bonde, men fik masser af initiativ for den. I tidnøden vendte det og Mogens måtte desværre ned. På 7. bræt sad Søren over for en stærk mesterspiller der tillod Søren at spille angrebsskak og så er han i sit es! Efter flot og effektivt angrebsspil hev Søren hele pointet hjem, godt gået! Anders var ude i et lang parti og tabte på 5. bræt. På 1. brættet tabte Kurt et ellers fremragende parti hvor modstanderne var fejet af brættet, men så kom et par fejl træk i vejen, surt. Erik tabte et kampparti mod Henrik Tranberg. I en kompliceret stilling i hurtigskak fasen gik Erik efter hele pointet, men fik desværre byttet rundt på trækkene. Vores holdleder Ole tabte et parti, hvor han ellers havde gode chancer for sejr undervejs, men en grov fejl lige før tidskontrollen blev dyr.
Der er kun en ting nu... på´en igen!
lørdag den 19. januar 2008
Næste runde bymester
Nr. 1 Leo Bach (sort) mod nr. 3 Rene Lorentzen (hvid)
Nr. 2 Maxim Constatinus (sort) mod nr. 4 Søren Grymer (hvid)
Nr. 5 Leif Dueholm (sort) mod nr. 7 Kurt Schlott (hvid)
Nr. 6 Vagn Skov Andersen (Sort) mod nr.8 Erik Pedersen (hvid)
Nr. 9 Carl Mortensen (hvid) mod nr. 12 Kim Nielsen (sort)
Nr. 10 Mogens Buch (sort) mod nr. 11 Anders Munch (hvid)
fredag den 4. januar 2008
Godt Nytår til alle! Og så er det nu hvis man skal nå at deltage i årets bymesterskab…..!!!!
Vi lægger som vanligt ud med Horsens bymesterskab i det nye år ud, og 1. runde starter her på tirsdag d. 8. januar kl. 19:00 i Kilden.
Skulle man have glemt/ikke nået at tilmelde sig er der stadig mulighed for være med. Skynd dig at sende en e-mail med din tilmelding til Mogens Buch mohai.buch@stofanet.dk eller ring til ham på 21 74 39 67, senest søndag d. 6. januar. Så
Detagerlisten ser indtil videre således ud:
Kim Nielsen (Stouby 2027), Kurt Schlott (Horsens 2027), Erik Pedersen (Horsens 1895), Anders Munch (Horsens 1869), Maxim Contaninus (Evans 1861), Carl Mortensen (Evans 1719), Vagn Skov Andersen (Horsens 1686), Søren Grymer (Horsens 1673), Mogens Buch (Horsens 1637), Rene Lorentzen (Evans 1628), Leif Dueholm (Horsens 1428), Leo Bach (Horsens 1236)