Holdopstilling, Horsens - Kolding:
1.Peter Berg-Lars Pedersen, 2
2.Morten Jensby-Michael Andersen, 2
3.Kurt Schlott-Helge Poulsen, X
4.Eigil Straarup-Gerriet Toet 2
5.Anders Munch-Carl Møller 1
6.Erik Pedersen-John Kops 1
7.Ole Ryevad-Søren Flø Sørensen 1
8.Tim Bjerre-Anders Fristed 1
I går spillede Horsens Skakforening mod Kolding i ”Kilden” og vandt en smal sejr på 4½-3½. Vi kan sagtens være tilfredse med sejren, som rimer meget godt med de forventninger, Laursens ratingkontor i Rask Mølle havde til matchen. Den samlede forventede score var 4,45-3,55 i vores favør, så det var sikkert ”efter bogen”. En anden ting er så, at nogle skuffede, og nogle gjorde det fremragende. Det vender jeg tilbage til nu i en kronologisk gennemgang af partierne.
Først færdig var Ole Ryevad, og han er én af dem, der var fremragende! Han fortjener stor ros for sit spil. Nu var jeg jo efter ham for to uger siden, så derfor skal det da heller ikke skorte på roser i dag! Ole spillede Kongeindisk med de sorte brikker, og han blev konfronteret med Søren Flø Sørensens Sämisch-variant. Søren valgte at rokere kort, hvorimod hvid jo normalt rokerer langt og angriber på kongefløjen. Senere anbragte han en springer på a7, og det udnyttede Ole prompte til at få to lette officerer for et tårn. Ole fik også det mest vidunderlige angreb på kongefløjen, hvor han nærmest som efter en skabelon plantede brikkerne på de rigtige felter. Det er noget sjovere for os alle sammen at se Ole spille sådan i forhold til det, han leverede i sæsonens to første runder! Senere vandt Ole endnu en officer, og med tre lette for et tårn slog Ole sig brutalt igennem til den afklædte hvide majestæt. Lige inden dét forsøgte koldingenseren smart at lokke Ole ind i en evigskak, men der var intet, der bed på Ole i dag – rigtig flot spillet, Ole!
Derefter fulgte Anders Munch, som var færdig lige omkring kl. 15. Anders spillede en Meraner i Slavisk, men han forsømte at få spillet det klassiske fremstød c6-c5 i rette tid, og derefter fik han en lidt trykket stilling. Carl Birger Møller fik et fantastisk angreb ind mod Munchs majestæt. Det ene lækre og elegante træk efter det andet trak Munchs kongestilling fuldstændig fra hinanden, og guillotinen var gjort klar til henrettelsen. Desværre for Carl Birger Møller og koldingenserne lavede han pludselig et fejltræk, og det blev skæbnesvangert. Munchs tropper stod på spring i kulissen, og i løbet af få træk slog han contra og var klar til at sætte mat, da en sikkert desillusioneret Carl Birger Møller smed håndklædet i ringen. En heldig sejr, må vi medgive, i et underholdende parti!
Få minutter senere smed Peter Berg også håndklædet i ringen. Han var sort i en slaver mod koldingensernes stærke 1.bræt gennem adskillige år, Lars Pedersen. Lad mig bare sige lige ud, at Peter egentlig leverede en fin indsats, men han blev alligevel fuldstændig jævnet med jorden. Det er nu ingen skam, og der manglede ikke noget i Peters indstilling til partiet. Vi har før fået smagsprøver på, at Lars Pedersen spiller uhyggelig godt, og det fik både vi og Peter i særdeleshed. Lars kørte energisk og kreativt på, og han lavede et meget originalt offer, der lukkede Peters kongestilling op som en Pandoras æske. Ikke alene kostede det materiale, men det udfoldede sig fuldstændig for Lars, og Peter opgav med udsigten til at blive sat mat.
Så er vi fremme ved mit eget parti, der bestemt ikke var prangende. Undertegnede Eigil Straarup var hvid mod Gerriet Toet, der spillede Fransk på en ret alternativ facon. Jeg fik en kanonstilling, og Toet stod totalt trykket i både a-linien, c-linien og på ottende række. Desværre lykkedes det mig aldrig at finde en plan, så jeg kunne slå kapital af den positionelle overvægt, og langsomt men sikkert mistede jeg grebet om begivenhederne. I den fase fik Toet også befriet sin stilling, og hvor han i starten af midtspillet havde en konge, der sejlede rundt i rum sø, så udviklede det sig hen ad vejen til, at han havde en aktiv og centralt placeret konge i slutspillet. Kongens aktive placering var også en medvirkende årsag til, at jeg overså en kombination, hvor Toet vandt to lette officerer for et tårn. Derfra gik det hurtigt ned ad bakke, og derfor vrissede jeg også lidt frustreret at ”Det kan jeg godt se!”, da Toet triumferende proklamerede en ”SKAK”. Måske en lidt upassende kommentar, men jeg synes samtidig, at hans ”SKAK” heller ikke er fin i kanten.
Omkring 16.30 kunne Tim Bjerre endelig notere sig for sin sejr efter en dramatisk eftermiddag ved skakbrættet. Tim spillede hvid i en åben spanier, og han fik godt fat i midtspillet, især i kraft af de aktive officerer, der stort set alle sammen pegede ned mod Anders Fristeds kongestilling. På et tidspunkt trængte Tim igennem, men det kunne være gået noget hurtigere, for Tim overså et par muligheder, som havde gjort det hurtigere forbi. Nu endte han i stedet for med at få et slutspil med et helt tårn i overvægt, så Tim kunne trække vejret lidt lettere efter tidskontrollen, selv om han virkede en anelse stresset og febrilsk, da han var inde i analyserummet for at få tanket noget frisk koffein! Fristed havde ikke fået nok, men han kunne nok godt have skånet sig selv for den sidste halve time uden at holdkammeraterne havde bebrejdet ham for at kapitulere for tidligt.
Se Tims parti i slutningen af dette referat med hans noter.
Et kvarters tid senere gad Morten Jensby forståeligt nok ikke mere! Han bestyrede de hvide klodser i en englænder, som førte til et midtspil med et hav af komplikationer og taktiske tricks. Det skulle Morten nok ikke have rodet sig ud i, for det eksploderede mellem hænderne på ham, og han mistede både en kvalitet og en bonde. Så fulgte et søvndyssende langt midt- og slutspil, som Morten kæmpede desperat for at holde sammen på. Morten blev jaget rundt i hele manegen, og til sidst var han helt klædt af, og der var ikke mere at komme efter. Vi kan ikke klage over det nederlag, faktisk var det egentlig flot af Morten, at han holdt gang i det parti så længe, for han stod ganske enkelt rædselsfuldt allerede tidligt i midtspillet.
Derefter skulle vi helt frem til 17.30, inden det næste par tjekkede ud. Kurt Schlott spillede sort i dag i modsætning til sæsonens to første runder, og det var måske derfor, han ikke vandt? Kurt måtte ”nøjes” med remis, og dermed er hans 100 % score fortid. Kurt blev mødt med en solid englænder, og det førte til en meget lukket stilling. Undervejs i midtspillet mistede Kurt en kvalitet, men heldigvis brugte Helge Poulsen så meget tid både på og uden for brættet, at han med cirka fem minutter tilbage mod Kurts tre kvarter var nødt til at acceptere ét af Kurts remistilbud i en stilling, som vel i øvrigt også var ret lige på det tidspunkt trods kvaliteten i overvægt til koldingenseren. Dagens eneste remis!
Et par minutter senere sluttede holdkampen, da John Kops opgav mod Erik Pedersen. At det skulle gå sådan lå ikke helt i kortene tidligt på eftermiddagen, fordi Erik mistede en bonde i åbningen på en fiks taktisk detalje, han overså. Til gengæld fik Erik et udviklingsforspring og initiativ for bonden, og i sin vanlige stil forsøgte han at angribe Kops kongestilling. Det lykkedes ham nu aldrig for alvor at få et angreb ind, men til gengæld lykkedes det for Erik at få et godt slutspil. Han nappede to bønder fra Kops, og dermed førte han med en bonde, da det ligefarvede løberslutspil opstod. I det slutspil kæmpede Kops heroisk for at holde sammen på stumperne, men heldigvis for Erik og os lykkedes det ham at omsætte sin fordel til gevinst. Dermed blev han som så ofte før sidst færdig, og kunne sole sig lidt i matchvinderens rolle.
Nu kan vi alle sammen gå på en velfortjent juleferie og slappe lidt af, inden vi søndag den 11.januar skal en tur til Kolding for at møde Koldings lokalrivaler fra Springeren 2.
Tim Bjerre,Hs - Anders V. Fristed,Kolding
C78: Spansk 1.e4 e5 2.Nf3 Nc6 3.Bb5 a6 4.Ba4 Nf6 5.0-0 b5 6.Bb3 Bc5 En ikke så meget spillet variant, som jeg ikke kender og fortsætter derfor som man normalt gør i Spansk 7.Re1 d6 8.h3 0-0 9.c3 Re8 10.Bc2 Bb7 11.d4 exd4 12.cxd4 Bb4 13.Nc3 h6 14.Bf4 Qd7N 15.Qd3 Rad8 16.Re2 Sort står trykket og dette er et rent profylaxe træk, eller som Kurt kalder det "skubbe brikker" 16...Bxc3 17.bxc3 Ne7 18.Rae1 Ng6 19.Bh2 Re7 Her er -, C5, 20. d5,- nok bedre for sort da han her får svækket hvids trussel e5 20.Bb3 Rde8 21.Nd2 a5 22.f4 Hvid lægger nu ekstra tryk på e5 22...a4 23.Bc2 d5? Dette er ikke godt, hvid får nu e5 foræret kvit & frit. Dc6 havde været bedre med modspils trusler bla. mod g2 24.e5 Ne4 25.g4 Her kunne hvid bedre spille f5, Sf8. (25.-, Dxf5, 26. Sxe4, dxe4 27. Dxb5,- med klar fordel til hvid) 25...Nxd2 26.Qxd2 Nh4? Behøver jeg at nævne "en springer på randen er en... nej vel, den er helt fortabt. Sf8 var nødvendig, men så kommer hvids bønder farende med f5, h4...
27.Qd3 f5?? Meget grim fejl, her skal springeren tilbage på g6, men så kommer f5... 28.gxf5?! Ikke det bedste træk i stillingen, men jeg havde ikke så meget tid tilbage. Her vinder hvid en officer ved Lg3, g5 29. fxg5, hxg5 30 gxf5, Dxf5 31. Dxf5, Sxf5 32. Lxf5, Tf8 28...Bc8 29.e6 Qc6 30.Kh1 Rf8 -,Dc4 hjælper ikke, 31. Lg3, Dxd3 32 Lxd3 og springeren er fortabt 31.Re5 f6!, gxf6 32. Tg1, Kh8 33. Dg3 og officer gevinst & grimme trusler om mat. 31...Rf6 32.Rg1 Qc4 33.Qg3 Qxa2 34.Qxh4 Qxc2?? Her var Kh8 sidste chance, men officeren er væk! 35.Qxf6 Qxc3 36.Qg6 Jeg har kun ca. 3 min tilbage, har en ide om muligt matmønster, men har ikke tid tid at regne det igennem og vælger det sikre. 36. Dxe7, Df3+ 37. Tg2, Df1 38. Lg1, og mat i 5 træk derefter uanset hvad sort gør 36...Qf3+ 37.Qg2 Så er matten der igen startende med 37. Tg2, Dd1+ 38. Lg1, Dd3 og samme mønster som ovenfor. Men... uret tikker alt for hurtigt 37...Qxg2+ 38.Rxg2 a3 39.Ra2 b4 40.Re3 c6 Tidsnøden er overstået og med et tårn mere er der ikke så meget at stille op for sort. Sort fortsatte yderligere 10 træk inden han opgav. Jeg skal nok prøve...at blive bedre til at økonomiserer med tiden, og jeg lover at prøve... ;-) 1-0
mandag den 8. december 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar