Lidt statistik, frit efter hukommelsen, omkring skakåret 2019. I Australien i år har jeg (Henrik Mortensen) spillet 49 partier og i hvert fald vundet flere, end jeg har tabt.
I Danmark har jeg spillet 26 partier, her af en enkelt holdkamp som jeg tabte, et enkelt simultanparti mod GM Lars Schandorff, som jeg også tabte og så en enkelt remis, tvunget af omstændighederne, uden kamp. Dertil kommer jeg, at jeg sidst på måneden spiller syv partier mere ved ØBRO Nytår. I Sverige har jeg spillet 18 partier. Lad os se lidt på dem.
I begyndelsen af august spillede jeg for fjerde gang med i Cellavision Cup i Lund og det var der en masse andre danskere, der også gjorde. De fleste boede på det fine (sponsor)hotel og det plejer jeg også at gøre, men i år jeg var lidt sent ude og så måtte jeg køre frem og tilbage med toget hver dag. Ikke nogen specielt lang tur, men med lidt fortravlede situationer på udturene på Malmö Central, hvor jeg hurtigt skulle rende op ad rulletrappen, hen og logge mit rejsekort ud og dernæst i automaten ved siden med mit svenske jojokort logge på og købe en billet til Lund og så ellers ned ad den modsatte rulletrappe igen for at kunne køre videre med samme tog.
Min turnering startede med et nederlag i et simultanparti mod en veloplagt LEGENDE Alexei Shirov. Han fortalte inden, vi gik i gang med simultanen, at han lige i dag, grundet nogle uventede omstændigheder, var nødt til at have sin telefon tændt og at hvis den ringede, ville det altså ikke betyde, at vi alle sammen havde vundet over ham(!) No problems. Jeg ydede ganske begavet modstand, men det var ikke nok til at få noget med hjem rent pointmæssigt.
Selve turneringen begyndte med fire hurtigskakpartier fredag og to ”rigtige” partier både lørdag og søndag.
I første runde demonstrerede jeg, at jeg er en gammel idiot – nogle vil sikkert sige long time ago … - da jeg skulle spille inde i et af de mindre lokaler. Der var kun en tom stol ved siden af bræt 96 og da jeg skulle spille på bræt 97, satte jeg mig nærmest automatisk på den ledige stol. Jeg spillede en for mig ny åbning, som jeg i sommerens løb havde diskuteret med og fået fif i af en stærk australsk spiller. Bedst som jeg er ved at tabe kontrollen over partiet, får jeg at vide, at jeg sidder forkert(!) og bliver sendt over til rigtige bræt 97, hvor Claes Fransson (S – 1459) ventede på mig. Jeg havde på det ur kun otte minutter tilbage, men denne gang spillede jeg så 1.e4 og vandt lynende hurtigt imod hans franskmand.
1 2. runde fik jeg Sort og den danske damelandstræner Peter Thorsbro (DK – 2180) flænsede nådesløst min Moderne Benoni. I det hele taget har Moderne Benoni været et dyrt bekendtskab for mig i 2019.
Det blev Sort i igen i 3. runde. Denne gang imod GM Evgeniy Solozhhenkin (RUS – 2339) og faktisk spillede vi remis(!), men bag dette udfald gemmer der sig en masse op- og nedture. Min Moderne Benoni blev igen fuldstændig strippet, men da det blev taktisk, fandt jeg et rigtig godt mellemtræk, der satte en masse brikker i slag, men hvor jeg samtidig nød godt af reglen om, at man kun kan slå en brik ad gangen. Med en officer mere og et større forspring på klokken var det tid til at tænke sig om. Det skulle jeg nok aldrig have gjort … Det blev til en bonde lige i slag … Og så stod jeg ellers til tab … Lidt senere opstillede jeg en fem øres fidus … Den så han, men først da han sad med det forkerte tårn i hånden … Vi havnede i et tårnslutspil med tre bønder til ham og to til mig og det alt sammen på samme fløj. Vi spillede et hav af træk i rablende tidnød og jeg spillede i den fase suverænt godt. Da vi tog remis, havde vi bare en enkelt bonde hver. Efter partiet sendte jeg en venlig tanke til Alex Baburin og hans mange gode artikler om tårnslutspil i Chess Today.
I 4. runde vandt jeg let med Hvid imod Anton Nilsson (S – 1600).
Herefter var det tid til de rigtige partier og med 2½ af 4 i hurtigskakpartierne havde jeg igen scoret ”for meget” og skulle derfor møde folk, der er stærkere end jeg egentlig bryder mig om(!) Jeg husker ikke, hvorfor jeg kom for sent, men jeg kom i hvert fald 12 minutter for sent til partiet, SELVOM jeg tog en taxa fra Lund Station.
Jeg havde Sort imod Gunnar Johansson (S – 2172). Han spillede et godt parti med et fint sluttræk. Jeg har masser af forklaringer, men det er jo alligevel ikke altid, man skal overlæsse folk med dårlige undskyldninger, så ...
I 6. runde fik jeg Hvid mod det 13årige, markant underratede, stortalent Alexander Ström-Engdahl (S – 1858). Han har vel, siden han var ni spillet skak iført jakkesæt(!) og han har i skrivende stund passeret de 2000 i rating. Efter en beskeden åbning gik jeg til angreb og jeg tror faktisk, at jeg i perioder spillede rigtig godt. Umiddelbart efter partiet mente jeg, at jeg havde haft noget, der mindede om en gevinststilling, men da jeg kom hjem, kunne jeg i hvert fald ikke finde den. Endelig en situation, hvor jeg måske savnede at have et skakcomputerprogram …
Den unge mand havde – trods sin velklædthed – en kedelig uvane med at komme med ukorrekte remistilbud, fx noget efter at han trukket, eller uden at trække. Han tilbød remis ved det 25. træk – det har han naturligvis lov til – og igen ved det 37. træk. Ved det andet remistilbud viste jeg ham min noteringsliste og sagde så til ham på dansk, at han jo allerede havde tilbudt remis ved det 25. træk. Han tilbød så remis igen omkring træk 61 og da han så igen tilbød ved det 81. træk, spassede jeg på uskøn vis ud med noget i retning af, at han fan’me skulle holde op med at sidde og forstyrre mig med alle sine latterlige remistilbud. Remis blev det nu alligevel, da jeg satte ham pat med en randbonde i det 92. træk. Hvis han er overtroisk, kan han se dette parti som et godt tegn. Den nuværende stærke IM’er Ari Dale (AUS) er tidligere i dette årti blevet sat pat på lignende vis efter at have tilbudt remis tre gange i samme parti imod mig.
Renset for dette sure opstød spillede vi altså et rigtig godt kampparti, hvor jeg kan trøste mig med, at jeg undervejs gjorde en masse ting rigtigt.
I 7. runde skulle jeg møde min gamle klubkammerat fra Helsingør Skakklub Henrik Holmsgaard, hvilket var en lodtrækning, som jeg var uendelig lidt begejstret for. Vi har spillet Chessball, Pokalskak og masser af holdkampe sammen. Jeg vidste derfor, hvor god han er og jeg vidste også, at han vidste, hvor pisseringe jeg kan være …
Hvid: Henrik Holmsgaard (2262/2268 – BSF)
Sort: HM
1.e4,d5 2.exd5,Dxd5 3.Sf3,Sf6 4.Le2,Sc6!? 5.d4,Lg4 6.Le3,0-0-0 7.Sb1-d2,e6 8.0-0,Ld6 9.h3
Dh5! (Formentlig stærkere end det ellers også fristende 9.-,h5. Holmsgaards kropssprog antydede, at han havde misset eller undervurderet trækket … I efteranalyserne fortalte han, at han fuldstændigt havde overset trækket.) 10.Sc4,e5 11.Te1,e4 12.Sf3-d2,Lxe2 13.Dxe2,Dg6! 14.Ta1-d1,Sd5 15.Sxd6,Txd6 16.Sc4,Te6 17.Dd2(=) REMIS.
Sort står behageligt, men alligevel var jeg overrasket over, at han tilbød remis. Jeg må indrømme, at jeg har adskillige australske venner, der ikke skal høre om dette parti … De vil skrige mig ind i hovedet, at når en så stærk tilbyder remis, er det da, fordi han står helt af Helvede til … Og at jeg da bare havde at spille videre …
I sidste runde spillede jeg remis i seks træk imod en ukendt Moskva-baseret udlandsdansker, nemlig Jacob Bang Pedersen (DK – 2152). Efter partiet fortalte han mig nogle spændende ting om Rusland, jeg ikke kendte til.
Med fire points tjente jeg noget hurtigskak rating, et enkelt ELO point og fik en minimal snitter i mit danske ratingtal.
Som noget nyt har jeg sagt ja til at spille enkelte holdkampe for et ikke ret stærkt svensk 2. divisionshold, nemlig Ystads SS. Her kommer en partislutning fra 3. runde og det var første gang i sæsonen, at holdet stillede op med otte mand(!) Vi skal nyde Smadremanden fra Bochum mod en tidligere Malmö bymester (1981). Jeg spillede åbningen rigtig godt, men fumlede så i midtspillet. I mine gevinstforsøg sendte jeg på glemsom vis min dronning så langt ind i den hvide stilling, at det blev pinligt, at hun ikke fået nogen returbillet med … Jeg fik to springere for hende og efterfølgende forsynede Hvid sig med masser af bønder …
Hvid: Dragutin Dolenec (Kristineberg SK 2097)
Sort: Smadremanden fra Bochum
Sort
trækker.
(Hvid har lige spillet 37.h4 med truslen 38.h5. Han er i let tidnød og jeg finder det eneste alternativ til en øjeblikkelig overgivelse.) 37.-,Sf4+!? 38.gxf4,exf4 39.Dxc6?! (Behøvede han nu også den bonde?) g3+ 40.Kg2,Lg4! 41.Txg3?? (41.e5! ligner en gevinst for Hvid.) fxg3 42.Te3,Td7-d2+ 43.Kxg3,Tg1+ 44.Opgivet.
En herlig fornemmelse. Jeg burde aldrig mere spille en udenlandsk holdkamp. Der er jo alligevel ikke noget, der vil kunne overgå det ovenstående eksempel …
I forrige weekend var der så Malmö Open, som jeg deltog i for 3. gang. Man spiller to hurtigskakpartier om fredagen. Lørdag spiller man 3 hurtigskakpartier og et enkelt rigtigt (eller ”rigtigt”) parti, mens man slutter af om søndagen med to rigtige partier.
I 1. runde fik jeg Hvid mod Mats Chronblad (S – 1650). Jeg spillede min ”nye” åbning og han besvarede den med noget, jeg aldrig havde set på og som vi aldrig havde diskuteret i ”teamet”. Det gjorde nu ikke alverden, jeg fik stor fordel alligevel. Værre var det, at jeg sent i partiet mistede en bonde og i et fortvivlet gevinstforsøg så satte jeg en løber i slag ved hjælp af en ”uheldig” springergaffel … 0-1. Dette blev min modstanders eneste gevinst i turneringen, bortset altså fra at han fik et gratis oversider ettal sent i turneringen …
I 2. runde havde jeg Sort mod Tim Nielsen (S – 1780). Jeg spillede ham ned, men formåede alligevel at lukke ham ud af buret til følgende stilling.
Hvid: Tim Nielsen
Sort: HM
Sort
trækker
1.-,Le3+ 2.Ld4?! (2.Kd5!) g4 3.hxg4,hxg4 4.fxg4??,Ke4! 5.Lxe3,fxe3 6.g5,e2 7.g6,e1(D) 8.Opgivet.
Lørdag mistede jeg et tog på vejen til Malmö og havde kun otte minutter tilbage på klokken, da jeg nåede frem. Jeg spillede Hvid mod Kevin Söderbergs (S - 1800) Pirc og den fik jeg spillet sjældent dårligt. Han vandt en bonde, han vandt på dronningefløjen og i centrum, men til alt held trængte mit angreb på kongefløjen overordentligt overbevisende igennem, så 1-0.
I 4. runde skulle jeg have Sort imod det svenske juniortalent FM Martin Jogstad (S – 2298). Lige inden partiet kom GM Tiger Hillarp Persson hen til bordet for at give hånd og høre mig om, hvordan det gik. Tiger er grænseløs sympatisk og det håndtryk betød givetvis held for os begge to. Tiger vandt senere turneringen og jeg gjorde det såmænd også ganske udmærket.
Vi indledte partiet med trækkene 1.d4,Sf6 2.Sf3,c5 3.c4,cxd4 4.Sxd4,e5!? 5.Sc2,d5 etc. Jeg blev sat under et mildt pres, men fik tålmodigt og sikkert befriet mig. Han tænkte sig i tidnød og da han blot havde to minutter igen, satte han to bønder i slag. Jeg havde på det tidspunkt 16(!) minutter tilbage, da Smadremanden kiggede forbi.
Hvid: FM Martin Jogstad
Sort: Smadremanden fra Bochum
Hvid
trækker
Med tyve sekunder tilbage trak Hvid 1.Sd2? og efter Txd2+! opgav han. 2.Kxd2,Lf4+ bliver for pinligt.
I 5. runde tilbød FM Josef Ask (2185) overraskende hurtigt remis og jeg modtog bare … Med 3½ af 5 havde jeg IGEN scoret ”for mange” points i hurtigskakafdelingen …
I 6. runde skulle vi så til at spille rigtig skak. Jeg skulle med Sort spille mod Can Kabadayi (TYR – 2196), som jeg året før havde tabt til i hurtigskak. Jeg spillede Moderne Benoni og ofrede hurtigt en kvalitet, men det blev åbenbart aldrig farligt, så 0-1.
I 7. runde fik jeg Hvid mod et svensk juniortalent Oscar Jönsson (S – 1842). Jeg forsøgte mit bedste og gik til angreb. Desværre overså jeg en stærk forsvarsresurse fra hans side og så måtte jeg søge ly i et noget dårligere slutspil. Det holdt jeg dog forholdsvist ubesværet remis.
I 8. og sidste runde skulle jeg møde unge Erik Tegler (S – 2125). Vi spillede også i sidste runde mod hinanden for tre år siden, men dengang havde han noget mindre i rating(!) Vi fik hurtigt en helt lige stilling, men min modstander fortsatte frem til træk 41, hvor han så forlangte remis ved trækgentagelse. Jeg elsker når højere ratede spillere sidder og tigger om remis …
Med 4½ po. blev jeg tredje bedst placerede dansker i turneringen. Jeg vandt en del hurtigskakrating – who cares? – men måtte slippe en smule dansk og international rating.
Glædelig jul og godt nytår
Ønsker Smadremanden