søndag den 13. juli 2008

LIVE fra Vesterhavsturneringen!

Fra en af vores udsendte, nemlig Eigil har vi lige modtaget dette:

For en god times tid siden tog jeg imod remistilbud fra Peter Husted efter kun fem træk og et kvarters spil. "Skal vi ikke tage en halv og gemme kræfterne til i aften?", spurgte han. Den var jeg helt med på!
Dels har manden jo en væsentlig pointe, for kl.18 ruller showet jo igen, 5.runde. Dels er remis for mig et godt resultat mod ham, hvilket der i hvert fald er et par hundrede gode grunde til (læs: ratingforskel!) Og dels er jeg måske stadig ikke helt kommet mig over, hvad der skete i aftes. Se bare afslutningen af mit parti mod Jan K. Jensen fra Svogerslev, hvor det var mig, der på papiret var pisket til at vinde;

Jeg skal spare jer for alle de indledende fægterier, vi spoler direkte hen til det punkt i partiet, hvor jeg bliver taget med bukserne nede omkring knæene.

Hvid: Jan K. Jensen, Svogerslev.
Sort: Eigil Straarup, Horsens.





Jan har lige spillet 29. Dd2 og truer både dronningafbytning og bonden på a5. Jeg var fristet af 29...Db1+ 30.Kg2,Lb4 men efter 31.De2 er det vist svært at dække b5 OG dække for hans dronnings indtræden på min baglinie, hvor jeg er blød som smør. Så jeg bed i æblet og byttede nødtvungent dronningerne af.

29. - , Dxd2
30. Lxd2 , a4
31. fxe6 , fxe6
31. Sg5 , Lb2
32. Le3,
Av! nu kan jeg ikke længere dække bonden på e6, men det må jo være gået galt tidligere i partiet, for 30...a4 var også tvungent. Den skummede jeg lidt over i 10 minutter, og så besluttede jeg mig for at gå "all in", også fordi Jan kun havde et lille kvarters tid tilbage.
Hvis sort ikke foretager sig noget drastisk nu, bliver han bare spist, så derfor;

33. - , Sc4 Offeret ser umiddelbart smart ud, men det holder ikke til en nærmere granskning. Hvid bør objektivt set vinde nu, men heldigvis for mig spillede faktorer som nerver og tidnød en større rolle. Jeg vil ikke gå ind i de enkelte varianter, der kan komme, men så vidt jeg og Morten i aftes kom frem til, så vinder hvid nu ved korrekt spil.

34. Lf2, - Han købte mit bluff!

34. - , Sa5? Hvor er det dårligt!!! Bedre var selvfølgelig 34...bxa3 35.bxa3,Sa5.
Nu får Jan mulighed for 35.bxa4, men også den forpasser han, og så kommer jeg ironisk nok til at stå endnu bedre, end hvis jeg havde spillet 34...bxa3. Det er ikke høj klasse!

35. b4? , Sc6
36. Sxe6 , Sxb4
37. Sc7 , Sxa2
38. e6 , Kf8
Selvfølgelig nødvendigt, hvid truede 39.e7.

39. Sxb5 , Sc3
40. Sc7 , Se2+
41. Kf1 , Sxd4
42. Lxd4 , Lxd4
43. e7+?, -
Ja, det letter jo unægtelig ekspeditionen, og heromkring kunne jeg atter trække vejret roligt og nærme mig hvilepulsen igen. Bedre var selvfølgelig 43.Sxd5, hvorefter jeg fortsat skal arbejde for det. Nu ruller resten af det heldigvis på autopilot.

43. - , Kxe7
44. Sxd5+ , Kd6
45. Sb4 , Kc5
46. Sa2 , Kc4
47. Ke2 , Lb2
48. Kd2 , Kb3
49. Sc1+ , Lxc1+
50. Kxc1 , Kc3
51. Opgivet, 0-1.


Så sejren her og nederlaget til den ukrainske stormester i 1.runde, samt de to remiser ved at sidde over i går formiddags og mod Husted nu har bragt mig på 2/4, så resultatmæssigt kan jeg være helt tilfreds. Til gengæld må spillet godt blive bedre, meget gerne allerede i aften!

Ikke mere herfra i denne ombæring. Mere følger måske i ugens løb!

Fortsat god sommerferie til jer fra os herovre ved Vesterhavet
.

Ingen kommentarer: