Jævnet med jorden! Referat fra 2. rd. i holdskak d. 13 nov.

Man kan roligt sige, at der var mange af aktørerne, der blev jævnet med jorden i ”Orange Hus” på Lykkegårdskolen i Varde, da Horsens i går besejrede Varde med 5-3 i Mesterrækken. Nogle mere end andre, og der var ofre fra både Varde og Horsens. Men det vender vi tilbage til om lidt, lad os starte med et overblik over de enkelte resultater!

1.Peter Roesen-Peter Berg X
2.Benny Damborg-Morten Jensby 2
3.Anders Christensen-Kurt Schlott 2
4.Bjarne Rasmussen-Eigil Straarup 2
5.Steen Kristensen-Anders Munch 2
6.Mikael Langager-Erik Pedersen X
7.Flemming Færge-Ole Ryevad 1
8.Niels Peter Nissen-Mogens Buch 1

Da vi mødtes foran „Kilden“ kunne vi konstatere, at vi kun var syv mand. Vores spanske islæt Diego Gonzalez var der ikke, og hvad der lige gik galt der, ved vi ikke endnu. Den normale og meget omhyggelige holdleder Tim Bjerre havde i hvert fald gjort sit til at briefe alle om at mødes foran ”Kilden” allerede 10.15, men et eller andet gik i hvert fald galt!
Heldigvis gik Mogens Buch med kort varsel med til at skippe søndagsrundstykkerne til fordel for en holdkamp i Varde, så han blev samlet op på vej over mod det vestjydske.

I Varde gik det lystigt for sig i de otte partier, og først efter næsten tre timers spil var Erik Pedersen som den første færdig. Han er ofte blandt de sidst færdige, men han tog imod Mikael Langagers remistilbud i en stilling, som i sagens natur var meget lige. Selv om man sagtens kunne have spillet mange træk videre i slutstillingen, så var det også fair nok med den remis.
Omkring 15.20 var Ole Ryevad færdig – og jeg mener HELT færdig! Ole var i problemer allerede kl. 12.20, og på det tidspunkt var det ikke til at forudse, han skulle holde sig på benene i yderligere tre timer. At se Ole spille skak i går var lidt lige som at se billeder fra Balkans krigshærgede områder under den tragiske borgerkrig i Jugoslavien! Allerede efter ganske få træk stod mange af Ole Ryevads brikker i slag, og hans kongestilling lignede en krigszone, hvor der lå ofre og flød alle vegne. Ole har en ganske unik psyke og evne til at abstrahere fra den slags, og han fik derfor stablet en form for modspil på benene. Han ofrede næsten alle sine brikker, og han resignerede først, da han så at sige havde tømt hele magasinet.
Omkring 15.30 faldt klokken i slag for Bjarne Rasmussen, og dermed kunne undertegnede Eigil Straarup sætte det første horsensianske point på tavlen. Efter en rolig åbning, firspringerspil, tilbød Eigil remis allerede efter 15 træk, og set i bakspejlet var det da meget godt, Bjarne Rasmussen afslog. Senere i midtspillet ofrede Bjarne Rasmussen en officer for et angreb, der så lovende ud, men det kom han til at betale en høj pris for. Eigil undveg skakkerne og satte et dræbende tårnoffer ind, og så var Bjarne Rasmussens kongestilling jævnet med jorden, og han opgav få sekunder før tidstabet.
Få minutter senere fulgte Morten Jensby trop med endnu en horsensiansk sejr. Allerede i fjerde træk i en åben sicilianer blev han præsenteret for en åbningsnyhed, og det kan jo i sagens natur ikke være en god åbningsnyhed, når den kommer så tidligt i en åbning som Siciliansk. Det var det da heller ikke. Godt nok fik Benny Damborg en masse fusk og trusler, han kunne hygge sig med, og Morten skulle parere masser af fiduser. Men åbningsnyheden kostede en officer, og da Morten efterhånden fik ryddet op i Bennys tropper, så endte det også her med, at Benny var helt jævnet med jorden, da midtspillet gik over i et slutspil.
Her omkring blev resten af partierne afsluttet stort set på én gang, og jeg tror, at Peter Berg var den næste, der tjekkede ud med en remis. Slutstillingen var meget kaotisk og uklar, og Peter Roesen var derfor helt med på remis, fordi de begge to kun havde få minutter tilbage til de sidste ti træk inden tidskontrollen.
Næste mand i kantinen var Kurt Schlott, der efter min mening stod for den i særklasse flotteste præstation på de 64 felter. Kurt var nøjagtigt som mod Stouby bag de hvide brikker i en Meraner, og de to partier minder til forveksling lidt om hinanden. I går byggede han tålmodigt og effektivt sin stilling op, og da det rette øjeblik kom, ofrede han et tårn for en bonde, og så var der ellers lagt op til ”Skak-Skak-Skak-Skak-Skak…..” og til sidst mat. Hvis det her havde været boksning, så stod Anders Christensen til flere måneders karantæne! Han blev partiet igennem fastholdt i en skruestik, og han stod meget passivt næsten hele vejen igennem. Partiets slutning må have været en modbydelig oplevelse for ham, for her sejlede han rundt som en groggy bokser, og hans konge svævede i en rus af skakker, bindinger og mattrusler, og her kan man virkelig tale om at være jævnet med jorden. Fantastisk spillet af Kurt, som åbenbart er i storform i øjeblikket, til trods for at han som så mange andre af aktørerne på holdet ikke spiller så meget skak. Se partiet i slutningen af artiklen her!
Derefter satte Anders Munch også et point på brættet for Horsens. Også her blev der spillet Meraner, men det var på en helt anden måde. Anders rokerede langt, hvorimod Steen Kristensen valgte at lade sin konge gå lidt rundt midt på brættet for sidenhen at gå over til g7, så det lignede det klassiske opgør med modsatte rokader og angreb på begge fløje. Den disciplin var Anders bedst til, og derfor blev Steens kongestilling i den sidste ende jævnet med jorden.
Endelig måtte vi inkassere endnu et nederlag på falderebet, da Mogens Buch kastede håndklædet i ringen. I modsætning til mange andre, så blev han ikke jævnet med jorden. Mogens fik tidligt på eftermiddagen lidt problemer i midtspillet, og de problemer bar han med sig over i slutspillet, hvor Mogens havde en springer mod en løber plus de seks bønder til hver. I den type slutspil er løberen ofte bedre end springeren, og desværre for Mogens var det også tilfældet her. Men jævnet med jorden – det blev han altså ikke!

På lørdag følger Kurt´s parti med noter