Så mangler der kun den sidste runde for de fleste, dog er der nogle der mangler et udsat parti eller 2. Status er at faktisk 4 spillere kan når op på 5 ½ og dermed dele første pladsen. Så der må siges at være spænding på lige til det sidste, så…
Vagn fortsætter med at overraske og denne gang mødte han den anden rating favorit nemlig Kurt. Åbningen var lidt en blanding mellem hollandsk og Tartakower system og vi kommer ind midvejs i partiet hvor Kurt har spillet 15. e3, - (bedre er nok 15, c4,- som Kurt selv påpegede efter partiet og som fører til nogle vilde forviklinger, men ifølge min bibel (læs: Fritz) giver hvid klar fordel). Vagn har svaret igen med 15. -, La6 og Kurt fortsatte med 16. Te1, -? Her finder Vagn den stærkeste fortsættelse som giver klar fordel til ham. Hvad var det Vagn fandt? Kig lidt på stillingen inden du kigge nedenfor, for det er nærmest rent Nimzowitch….!!
Jo, Vagn fandt en kvalitetsgevinst i stillingen… har du fundet den?
16. -, Lxd3! 17. Txd3, - nu mangler bare at bonden på d4 er væk og det gøres således 17. -, Tc8 18. Le5, Sxe5, 19. Sxe5, Lxe5 20. dxe5 og så er der klar til 20. -, Sc4! Voila! Partiet fortsatte endnu 15 træk, men Kurt forsvarede sig korrekt så det endte med remis.
Anders ser ud til at være kommet i gang og det gik ud over Erik, som mistede nogle bønder. Kim er også kommet tilbage igen efter det overraskende nederlag til Maxim i 3 rd. og denne gang var det Leif det gik ud over. Maxim ville også vise at til trods for nederlaget til Kurt i forrige runde er han også godt kørende, hvilket Rene måtte lægge ryg til. Carl tog sig kærlig at Leo, for Carl havde vist også en plet han skulle havde vasket vær efter sidste runde.
Stillingen inden sidste runde er at Vagn og Kim deler 1. pladsen med 4 ½ efterfulgt af Kurt med 4 og Maxim + Anders med 3 ½ . Vagn, Kim, Anders (mgl. 2 partier) og Søren (mgl. 3 partier) kan alle 4 teoretisk kan nå 5 ½, så intet er afgjort endnu…..
onsdag den 27. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar