Er bare sygeligt uinteressante for alle andre at læse … Jeg havde
glædet mig så meget til at spille med i Melbourne Chess Club Australian Day
Tournament og så sidder jeg bare og ryster af kulde … Influenzaramt i
Australien umiddelbart inden turneringen begynder …
Never mind, jeg VAR syg, og ja, jeg tabte 107 danske ratingpoints
undervejs i mine to koordinerede australske turneringer, men kedede jeg mig
undervejs? Spillede jeg markant ringere, end jeg plejer at gøre? Jeg kan
heldigvis svare nej til begge spørgsmål.
I øvrigt var jeg for fem år siden i Gibraltar langt mere syg, end
jeg var under turneringen her og der var jeg kun en grusom tilfældighed fra at
få præmie, så ”sygekortet” har jeg for længst spillet ud.
Inden vi går i gang med selve referatet af turneringen, så lige et
privat, surt opstød. De fleste er nok godt klar over, at jeg samler på gamle,
sjældne (helst signerede) skakbøger. Jeg mente derfor, at jeg havde gjort lidt
af et scoop, da jeg fik lavet en aftale med undergrundsskakbogsforfatteren
Anthony ”Tony” Wright om at købe fem af hans udgivelser for 80 $ - indrømmet,
absolut en pris i den højere ende – og så ellers mødes på – hans forslag –
biblioteket i Glen Waverley kl. 10.00. Hvem mon kom til tiden og hvem mon der
slet ikke dukkede op. Jeg gav ham 20-25 minutter, hvorefter jeg rasende skred
fra ”forestillingen” … Ærgerligt for min skakbogssamling, men jeg nægtede
efterfølgende at kontakte ham en gang mere …
Under turneringen – ja faktisk i hele tre uger – boede jeg hos min
gode ven IA/CM Gary Bekker, som jeg
har kendt siden 2003 og kendt godt siden 2007. Inden jeg kom til Melbourne,
havde Gary af ganske tragiske årsager været ude af skakmiljøet i næsten to år.
Gary har en fortid som FIDE-præsident for Oceanien og som en meget benyttet
turneringsleder i FIDE-regi, fx var han øverste ansvarlige IA for kvinderne ved
OL i Dresden.
Fra sin tid i FIDE kendte han en ”FM Arabisk Prinsesøn” og da
denne skulle bo og arbejde i Melbourne, introducerede Gary ham til Melbourne Chess
Club. Det gik dog hurtigt galt. Prinsesønnen kunne ikke fungere i en almindelig
skakklub og en almindelig ageren med almindelige skakspillere fungerede slet
ikke for ham, hvorfor han kom altid i karambolage med klubkammerater og
turneringsledere. Ved en turnering, hvor Gary var TL, gik det helt galt.
Prinsesønnen syntes, at en interesseret junior stod for tæt på brættet og han
rejste sig op og skubbede ham væk med armen. Senere i partiet opdagede han
igen, at denne junior stod for tæt på og denne gang rejste han sig simpelthen
op og slog ham! Som TL måtte Gary så spørge ”Prinsesønnen”, om det nu også var
rigtigt, at han havde slået ham. ”Ja, selvfølgelig har jeg da slået ham!!” etc.
Gary forklarede ham så, at det gjorde man altså ikke i Australien. Og historien
er slet ikke slut endnu. Gary var også chauffør for ”Prinsesønnen” og på turen
hjem til Dandenong den aften fik Gary at vide, at han var en horribel
turneringsleder og et forfærdeligt stykke lort. Jeg må indrømme, at jeg tror,
at de fleste (danskere) havde smidt prinsesønnen ud af bilen pr. omgående. Den
var ikke gået i Danmark. Jeg har gennem årene masser af gange fået
kørelejlighed med forskellige skakvenner og også af folk, jeg lige har spillet
imod og ubesværet indordnet mig. Off topic: Endnu har ingen i dette årtusinde
villet modtage kørepenge af mig. Tag bare Søren
Grymer, det er formentlig lettere at få ham til at spise frugt og grønt,
end det er at få ham til at modtage kørepenge. Og ”Prinsesønnen” var næppe
kommet langt med sin opførsel overfor Grymer i Grymers bil…
Tilbage til Gary Bekker. Han ønskede ikke længere at være TL i
klubben i turneringer, hvor ”Prinsesønnen” deltog.
Nu er prinsesønnen omsider ikke længere velkommen i MCC og jeg fik
såmænd Gary til gøre come back i Australian Day turneringen og et par
Allegroer. Seneste nyt er, at han deltager i Box Hill klubbens klubturnering,
hvor han efter en bye i første runde, vandt sit parti i anden runde..
Og lidt mere udenomssnak …
Turneringen havde 72 deltagere, heraf var de 12 spillere af
hunkøn. Der går nok mange år, før DEN LANGE eller andre større danske
skakturneringer når op på en lignende procentdel(!). Ja, DEN LANGE bliver det
jo så ikke i hvert fald …
I første runde skulle jeg have Hvid imod Hartley Showcross (1386). Han er ikke nogen junior, men derimod
voksen mand med masser at tatoveringer og et godt slidt tandsæt.
Hvid: Skakmanden fra Melbourne
Sort: Hartley Showcross
Hvid
trækker.
27.Sa4! (Med
truslen 28.Dc3. Et muligt forsøg på hårdnakket forsvar var enten 27.-,c5 eller
27.-,f6. Hvid ville dog her alligevel have stået noget bedre. Det ellers så
logisk udseende 27.-,Lg7? strander på 28.Lxg7,Kxg7 29.Dc3+ fulgt af 30.Dxb4.) f5?? (Desperation, der taber på
stedet.) 28.Dc3,Sa6 29.Dh8+,Kf7 30.Dh7+,Opgivet.
(30.-,Lg7 31.Dxg7#)
I anden runde kom jeg til at sidde overfor en stærk og meget
underratet 15årig junior, nemlig Daniel
Poberezovsky (1697), hvilket dog ikke undskylder, at jeg sad og spillede
som en evigt smilende idiot.
Hvid: Daniel Poberezovsky
Sort: Random smilende idiot fra Melbourne
Sort
trækker.
10.-,b6? (Jeg
vågner fortsat op om natten og ærgrer mig over, at jeg ikke bare spillede
10.-,Se5! fulgt af slag på c4. Nu får jeg som en passende straf smidt en
gigantisk brosten af et træk lige i hovedet.) 11.Sc6!!,Lb7? (Jeg reagerer som en groggy bokser, der er oppe på
tre … Min hemmelige træner påviste efterfølgende, at jeg er fuldt ud med i
partiet efter 11.-,Se5! 12.Sxe5,dxe5)
12.Sxe7,Kxe7 13.f4 og jeg skal spare omverdenen for resten af partiet. Det
blev 1-0 efter 47 træk. Det burde det være blevet efter ca. 32 træk, men da han
var nede på 1-2 minutter tilbage til resten af partiet, fortsatte jeg i et
desperat håb om, at der skulle dukke et ”mirakel” op.
I tredje runde skulle jeg have Hvid mod 16årige Eric Menezes (1514). Lidt pikant har vi
samme træner. Eric træner dog en gang om ugen …
Vi kommer ind i partiet, hvor Sort på begavet vis forcerer
spillet.
Hvid: Random smilende idiot fra Melbourne
Sort: Eric Menezes
Sort
trækker.
14.-,d5!
15.exd5,exd5 16.cxd5,Se7 17.bxa3,Lxc3 18.Dxc3,Sf6xd5 19.Dxa5,Txa5 20.Lc5,Ld7
21.a4,Tc8! (Bonden på a4 løber jo ingen steder.) 22.Lxe7 (Når jeg er nødt til at spille sådan et træk, er det vist
ret klart, at jeg står skidt.) Sxe7
23.Ld3,Txa4 24.Th1-e1,Kf8 25.Te4,Tc8-a8 26.Txa4 (Med et remistilbud, der
omgående blev modtaget. Sort står formentlig en anelse bedre i slutstillingen.)
I fjerde runde skulle jeg have Sort imod min gamle ven, senioren Elliott Renzies (1411). Ham har jeg
tidligere slået i et vildt parti. Det blev der ikke noget af denne gang. Om
morgenen da jeg skulle afsted, modtog jeg en mail fra Elliott om, at han i
løbet af natten var blevet for syg til at kunne spille. 0-1.
I femte runde skulle jeg have sort imod 13årige Reiner Ng (1707). Det blev en
Stonewall, hvor jeg for en gang skyld satte løberen på d6 i ”modsætning” til,
hvad verdensmesteren Jens Kristiansen
i en gammel artikel anbefalede, nemlig Le7. I mit 11. træk brugte jeg 16
minutter på at spille Sf6-g4, hvortil Hvid hurtigt svarede 12.h2-h3.
Efterfølgende brugte jeg så 15 minutter på at spille 12.-,Sg4-f6 … Min
modstander tilbød remis efter sit 15. træk og med et større tidshandicap og i
en stilling, der fuldstændig havde ændret karakter, modtog jeg tilbuddet.
I sjette runde skulle jeg have Hvid imod Ethan Hooi (1579), som jeg stadigvæk var skuffet over, at jeg ikke
havde besejret i 2. runde af Australian Open.
Hvid: Ringvraget fra Melbourne
Sort: Ethan Hooi
(Vi har fået en Grünfeld-inder, der er gået fuldstændig galt for
Hvid. Sort har nu to gode muligheder, nemlig 12.-,Lg4 (som jeg frygtede mest)
og så teksttrækket.) 12.-,Le6
13.0-0,Lc4?! (Lidt for ”smart”. I praksis sender han bare mit tårn til et
bedre felt. I de efterfølgende træk spiller jeg med længder mit bedste under
hele mit australske ophold.) 14.Tf1-e1,Dxa2
15.Dxa2,Lxa2 16.d5!,Se5 17.Lxc5,Sxf3+ 18.Lxf3,Lxc3 19.Te3,Lg7 (Næppe 19.-,Lf6?
20.e5) 20.Lxe7,Td7 21.La3! (21.Lb4?!,a5!
var jævnt dumt.) b5 22.e5,a5 23.d6,Tb8
24.Lc6,Td7-d8 25.Lc5,Le6 26.La7,b4 27.d7,Txd7 28.Lxd7,Tb7 29.Lxe6,Txa7
30.Lb3,a4 31.Ta1,a3 32.La2 (Og jeg havde nu mindre end fem minutter tilbage
(plus 30 sekunders tillægstid) til resten af partiet.) Te7 33.f4,Tc7 34.Tb1,Lf8 35.Kg2,Le7 36.e6,fxe6? 37.Txe6,Tc2+
38.Te2+,Opgivet. (En af de fedeste afdækkerskakker jeg nogensinde har
spillet.) 1-0.
I syvende og sidste runde skulle jeg have Sort imod 14årige Nicholas Ilic (1782). Læsere med en
afsindig god hukommelse vil huske, at jeg for to år siden blev smadret taktisk
af ham i et Allegro-parti, hvorefter jeg få dage senere gav ham en positionel
lussing i Australian Day turneringen. Inden partiet kunne jeg ikke huske om vi dengang,
havde spillet Skandinavisk eller Aljechin’s Angreb. Tjah, åbningen var 1.e4,Sf6
2.Sc3,d5, så jeg er vel lovligt undskyldt … For at gøre en lang historie kort,
så blev jeg på dagen positionelt udspillet og tabte stort. Ingen af os havde
vel rigtig lyst til at se på partiet, men Nicholas far – min gode ven Goran Ilic – ”tvang” os til at gøre
det(!) For to år siden analyserede jeg det tilsvarende parti nogle timer efter
partiets afslutning med Goran, fordi han ikke kunne læse Nicholas’ skrift …
MACHOMORTENSEN
og Goran Ilic efter turneringen.
MCC
ALLEGRO 2. februar 2019
Turens sidste Allegro blev ikke bare den bedste Allegro, men med
længder også min bedste spillede turnering hernede.
1)
HM – Gurki
Bajwa (1250) 1-0. Undervejs var jeg nede med to bønder med kun minimal
kompensation på brættet og en noget mere markant kompensation på klokken … Den
dag var jeg i stand til at opsøge heldet.
2)
Gavyn
Sanusi-Goh (1481) – HM 0-1. Hvis man læser mine bøger, vil man vide, hvorfor
jeg i en særlig grad glædede mig over denne gevinst. Never mind, han gør for
tiden så store skaklige fremskridt, at der i fremtiden vil være masser af gode
grunde til i at glæde sig over denne gevinst. PS: Jeg er facebook ven med både
Gavyn og hans moder.
3)
HM – FM
Stefan Gottuk (D – 2171) 0-1.
Flinker fyr, som i slutfasen af partiet fik lov til at få det lidt for nemt …
Vi sludrede efter turneringen om fælles venner og bekendte. I øvrigt er han
skolelærer og har åbenbart også tid og råd til at rejse rundt hernede …
4)
Razi
Michael (1396) – HM 0-1. Han
kommer tættere og tættere på at få point imod mig … Her havde jeg mest tid i et
svagt fordelagtigt tårnslutspil.
5)
HM – Colin
Savige (1868) 0-1. Han er en af hajerne og det gør åbenbart ikke alverden,
at han spiller et (kendt) slapt i sit 10. træk, når jeg alligevel lader min
dronning fange midt på brættet 4-5 træk senere …
6)
Dorian
Jones (1384) – HM 0-1. En ret nem gevinst.
7)
HM –
Tony Tusevski (1651) 1-0. En herlig gevinst mod en af hajerne og endda med et
af deres egne våben. Jeg vandt et svagt fordelagtigt uligefarvet løberslutspil
ved at have ca. 40 sekunder mere på klokken og så ellers strippe ham derfra.
IM James Morris var turneringens klare favorit og han vandt da
også de tre første runder nogenlunde ubesværet. I 4. runde tabte han og så tog
han en BYE i 5. runde. Sluttelig meldte han fra til de to sidste runder,
hvorfor han så endte på færre points, end jeg gjorde(!)
