torsdag den 24. september 2020

Skak på Ceres Centret

Sammen med Ældresagen tilbyder vi nu skak som aktivitet i det åbne aktivitetscenter

Hvad enten du er øvet eller mindre øvet, inviterer vi til et par timers hyggelig og uforpligtende skak hver torsdag kl. 10 – 12

Vi har stadig ledige pladser så bare kontakt os!

Tilmelding skal ske til Kjeld Nielsen på tlf. 30289152

N.B. grundet afstandskrav i forbindelse med forebyggelse af corona smittespredning kan vi max. være 12 personer

Vi opfordrer til at man holder god afstand og medbringer håndsprit!

Det åbne aktivitetscenter Ceres




  

onsdag den 2. september 2020

Horsens Skakforening inviterer hermed til Sensommerturnering 2020

 

Spillested: Horsens Skakforenings lokaler i ”ASV”, Nørrebrogade 38A , 8700 Horsens.

Turneringsform: 6 mands grupper, nederste evt. Monrad

Tidspunkt: Følgende fem tirsdage i 2020 med start kl. 18:30; den 8/9, 15/9, 22/9, 29/9 og den 6/10.

Afbud: Skal meddeles turneringsledelsen via HorsensSF@gmail.com. En spiller, der har meldt afbud til en runde, er ansvarlig for at få arrangeret et alternativt spilletidspunkt med sin modstander.

Udsatte partier skal senest være afviklet inden den 3/11, meget gerne så hurtigt så muligt.

Betænkningstid: 90 min. til de første 40 træk og derefter 15 min. plus opsparet tid til resten af partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1.

Juniorer kan ved tilmeldelse til turneringen angive at ville spille med nedsat betænkningstid: 50min til hele partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1. Mødes en junior, der har ønsket nedsat betænkningstid, med en anden spiller vil den korte betænkningstid være gældende for begge spillere.

Der spilles efter FIDE’s regler. Det er tilladt at komme op til 40 minutter for sent til partiet ift. rundens officielle starttidspunkt.

Noteringspligt: Der er noteringspligt til hele partiet.

Indskud: Kr. 150-, pensionister og juniorer dog kr. 100-.

Præmier: 100% af indskuddet går til præmier. Præmierne vil blive offentliggjort inden tredje runde. Præmieoverrækkelse vil finde sted den 3/11 klokken 18:30. Ved ligestilling deles pengepræmier; udelelige præmier afgøres ved korrektion.

Forplejning: Kaffe, sodavand og øl kan købes.

Rygning: Der må IKKE ryges i bygningen eller på matriklen!

Tilmelding: Tilmelding via Dansk Skak Unions turneringssystem på http://turnering.skak.dk, hvor klub og navn skal indtastes, hvorefter systemet selv indhenter dine data eller via klubbens e-mail: HorsensSF@gmail.com. Seneste tilmelding den 6/9-2020.

Vel mødt i Horsens!