mandag den 23. marts 2015

Indkaldes til ordinær generalforsamling i Horsens Skakforening

Hermed indkaldes til den ordinære årlige generalforsamling i Horsens Skakforening, som afvikles:
 

                Tirsdag d. 7. april, 2015 kl. 19.00

i vores lokaler på ASV, Nørrebrogade 38A med følgende dagsorden;

1.               Valg af dirigent.

2         Bestyrelsens ”force majeure klausul”. Punktet udgår.

3.         Formandens beretning. I beretningen skal formanden gøre status over det seneste års begivenheder i foreningen og redegøre for bestyrelsens mål i det kommende år.
 

4.         Kassererens beretning. Kassereren skal med anvendelse af bilag redegøre for regnskabsåret, som går fra 1.januar til 31.december, 2014.

5.         Kontingent. Kassereren har pligt til at fremsætte forslag til det kommende års kontingentsatser. Seniorer betaler fuld takst.

            Pensionister, juniorer og skoleskak-spillere betaler en lavere takst.

6.         Valg til bestyrelsen.

Valg af næstformand og kasserer. Valgene gælder for en  periode på to år. På valg næstformand Søren Grymer-Hansen og kasserer Morten Beuchert.

Begge modtager genvalg.

7.         Valg af revisor. Valgene gælder for en periode på et år. Revisoren skal godkende kassererens beretning inden den ordinære generalforsamling.

8.         Indkomne forslag. Bestyrelsen har pligt til at sætte indkomne forslag fra foreningens medlemmer på dagsordenen, såfremt de er i overensstemmelse med vedtægternes §4.

9.         Eventuelt. Alle spørgsmål vedrørende foreningens anliggender kan rejses, men der kan i denne forbindelse ikke træffes beslutninger, fordi det er i strid med vedtægternes §4.
                                                                                 

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen jævnfør vedtægternes §4 på adressen:
Skovvej 2, Egebjerg, 8700 Horsens eller på tim@tjec.dk

Vel mødt!

onsdag den 18. marts 2015

Tour de Australske storbyer 2014/15

Jeg ankom til Sydney natten mellem den 25. og den 26. december og jeg havde dårligt sat fødderne på australsk jord, før jeg for første gang kvajede mig… I stedet for fra lufthavnen at tage en taxa direkte til Newtown Space – en rolig mellemting mellem et hostel og et hotel – købte jeg en dyr togbillet til Sydney Central og prajede så derfra en taxa. Bydelen Newtown ligger ikke så forfærdelig langt fra lufthavnen…

Frem til starten på turneringen, der begyndte d. 2. januar, dyrkede jeg så forskellige behagelige gøremål – mens jeg forsøgte at overkomme mit evindelige jetlag – så som at besøge byerne Newcastle, Gosford, Woy Woy, Umina Beach (spild af tid, nærmest en slags Marielyst…) Wyong samt Richmond, hvor jeg fulgte op på en gammel aftale og spiste frokost med nogle rigtig gode skakvenner. Endvidere rendte jeg lidt rundt og fotograferede i det slidte industriområde omkring Lilyfield og Leichardt.

Normalt er jeg ret jetlagged, når jeg rejser så langt. En brandalarm på Newtown Space anden aften/nat havde absolut ingen gavnlig effekt. Heldigvis var det falsk alarm, så jeg formoder, at det blot var en ryger, der havde tændt en smøg på et højst upassende sted.

Efter 1. rundes start skulle jeg bo privat hos min gode ven Gary Bekkers storebror – som var bortrejst – i en lækker villa, i det lettere fashionable kvarter Northbridge. Villaen indeholdt bl.a. en nydelig swimming pool. Her boede også Gary selv, Margit Brokko fra Estland og hendes talentfulde niårige søn Karl Erik Olde. Midt under turneringen flyttede den forholdsvist unge ”skakpolitiker” Phillip Drew også ind i nogle dage… Jeg boede der under hele turneringen.

Selve Australian Open blev afholdt i området Castle Hill, der først får jernbane-forbindelse i 2017. Der kørte dog forholdsvist hyppigt hurtigbusser fra det centrale Sydney og så ud til Castle Hill, men alligevel med en transporttid på typisk omkring 45 – 50 minutter. Dertil kunne man så lægge en gåtur på en 12 – 15 minutter frem til selve spillestedet, der som sædvanlig var en af de berømte australske ”klubber” med masser af spillemaskiner, halvdyre spisesteder etc. På vej derud på førstedagen lykkedes det mig at ødelægge et par af hjulene på min kuffert, så jeg få dage efter måtte købe en ny og meget dyrere version.

Fra Northbridge – med bil – til Castle Hill tog det oftest en lille times tid at nå frem, så Sydney er skam en ret stor by. Da jeg normalt står meget tidligt op, tog jeg altid alene ind til det centrale Sydney for at spise morgenmad og mødte så først mine flatmates ude på spillestedet.

De to unge turneringsarrangører Kevin Tan og Peter Yang var gode til nogle ting og så var der andre ting, som de desværre slet ikke havde styr på.

På plussiden tæller, at de var rigtig gode til at skaffe turneringen avisomtale og tv-dækning. I løbet af de første to dage var der to store tv-stationer, der både filmede og interviewede flittigt. Arrangørerne havde fået min gode ven Gary Bekker til at lave nogle fine youtube programmer, mens turneringen var i gang. Jeg hjalp til med udarbejdelsen af nogle af de sidste af dem, men blev – ØV… - ikke krediteret for det. Endvidere havde de strengt taget også fået lavet en ret fin hjemmeside, men… Det kneb vist med betalingen, så den findes ikke længere.

På minussiden dukker næsten al det lavpraktiske op. 90 minutter før starten på 1. runde var der næsten ikke blevet sat brikker, brætter og skakure op. Efter 4. runde var der ikke flere noteringslister med gennemslag tilbage. Herefter skulle alle listerne så affotograferes med en handy(!) Topspillerne fik nogle andre og billigere hoteller, end de oprindelig var blevet lovet, hvilket bl.a. skabte nogle dybt irriterende situationer for de, der skulle køre dem ud til deres hoteller og ikke var blevet orienteret om ændringerne. Endelig blev de lovede præmier reduceret med 25 %. Af de 13 lovede stormestre dukkede kun de 7 af dem op. Det er ret oplagt, at arrangørerne godt vidste det i forvejen, men… Deres problem var, at en af de store sponsorer åbenbart fortrød eller i sidste øjeblik sprang fra og dermed efterlod arrangørerne med et stort økonomisk hul. Rygtevis – men fra hvad jeg vil betegne som særdeles pålidelige kilder – forlyder det, at de to arrangører står tilbage med et økonomisk tab på omkring 10.000 $. Trist.

1. runde d. 2. januar

På bræt 47 skulle jeg have hvid mod Chris Brieger (AUS – 1625). Han var den eneste af mine modstandere på touren, der ikke havde noget ELO-tal. Han var endvidere utvivlsomt feltets svageste spiller, så selvom jeg følte mig halvrusten og han egentlig nok spillede et af sine bedre partier på dagen, blev der ikke den store spænding om udfaldet. Han for vild i en Maroczy-jungle og kom ikke levende hjem. 1-0 efter 43 træk.

Nu starter jeg lidt bagvendt. En af stormestrene, der trods alle genvordigheder, blev i turneringen, var Ni Hua (Kina – 2689). Han er en absolut verdensstjerne og han vandt turneringen med scoren 10½ af 11, hvilket betød et 2½ points forspring til de nærmeste forfølgere.

Jeg vil tillade mig at vise hans parti fra første runde mod en solid mesterspiller, der under normale omstændigheder ville kunne forstærke HSF’s førstehold.

Hvid: Ni Hua (2689)
Sort: Kinto Wan (1948)

1.e4,c6 2.d4,d5 3.e5,Lf5 4.h4,h6 5.g4,Le4?! 6.f3,Lh7 7.e6!,fxe6 8.Ld3,g6 (Umådelig grimt…) 9.g5,hxg5? 10.hxg5,Lg7 11.Txh7!,Txh7 12.Lxg6+,Kd7 13.Lxh7,Dc7 14.f4!,opgivet. 1-0. (Ikke et øjeblik for tidligt. Sort mangler en officer.)

At skak i Kina er en absolut topsport, kunne ses på Ni Huas flotte kæreste(!) Der giver begrebet overscoring virkelig mening.

Runden var i øvrigt ikke ret mange minutter gammel, før der opstod en stor og forstyrrende ”ballade” i et parti i undergruppen mellem Michael Khamatgaleev og min gode ven Elliott Renzies. Michael er syv år og søn af to russiske titelholdere, der i øvrigt er bosat under luksuriøse forhold i Qatar. Den unge mand er endvidere, rent socialt, særdeles udfordret, hvilket nemt kan hænge sammen med den umiddelbart ovenstående kendsgerning.

Hvad gik al balladen så ud på?? Jo, Michael begyndte grædende at skrige: ”Jeg vil have min løber tilbage…” Han havde nemlig allerede i åbningsfasen mistet sin løber. TL Gary Bekker var henne og (forgæves) forsøge at dæmpe ham ned. Lille Michael fortsatte dog ufortrødent: ”Jeg vil vinde det her parti… Jeg vil vinde alle partierne i turneringen…” Hans mor kom på et tidspunkt over til ham for både at trøste ham og forsøge at dæmpe ham ned. På det tidspunkt havde han – sikkert i en form for protest – sat sig under bordet(!) Efterhånden fik moderen da også forklaret ham, at han hellere måtte opgive, så han ikke forstyrrede yderligere.

Om aftenen – hjemme i Northbridge – havde jeg sagt til de andre, at han var min nye mentale træner. Det gav, senere i turneringen, anledning til en komisk misforståelse, da Gary Bekker interviewede hans far Alexej – samme efternavn – og bl.a. nævnte, at ”du er jo Henrik Mortensens mentale træner…” Desorienteret svarede han, at han da ”meget gerne ville træne andre skakspillere…”

Ellers sluttede aftenen af med, at jeg i aftenvarmen hoppede en tur i swimmingpoolen med Karl Erik Olde, hvor jeg samtidig forsøgte at lære ham – der altså ikke var engelsktalende, men på den anden side lærte mere og mere af sproget under sit ophold i Australien – at råbe BOCHUM-BOMBER, når man spang i poolen samt, at man ved stort set alle andre lejligheder kunne (og skulle) råbe OZZIE OZZIE OI OI OI. Og des højere, des bedre… På spillestedet imponerede han senere sin mor ved selv at kunne købe is og mig ved de store mængder af chokolade, han ofte vandt ved chokolademaskinerne.

Endelig er miraklernes tid ikke forbi. Jeg lod mig sørme overtale til at spille nogle lynpartier – hvem har sidst set det?? – med ham. Jeg vandt 3-0…

2. og 3. runde 3. januar

Jeg skulle have sort mod 17årige FM Li Luke Zuhau (NZL – 2337), der i New in Chess nr. 4 årgang 2014 blev meget kritisk omtalt af Loek van Wely. Det var stort set også alt, hvad jeg vidste om ham. Dog, han havde også spillet på New Zealands OL-hold i Tromsø, men det blev jeg først klar over senere.

Normalt plejer jeg at mene, at mine partier mod stærkere spillere kan have en vis interesse – det mener jeg fortsat – men denne artikel er allerede godt på vej til overskride alle grænser for en anstændig længde, så…

Hvid: FM Li Luke Zuhau (NZL - 2337)
Sort: HM

Jeg har tilsyneladende forvekslet solidt spil med et glas sovepiller og nu falder hammeren. Faktisk behøver man sikkert ikke en gang at være skakspiller, for at se at sort er helt væk.

Hvid trækker og vinder!
22.Sxg7!,Kxg7 23.f5!,Sxe5 (Jeg tilbyder lidt småkager, men han vil have hele bageriet.) 24.f6+,Kg8 25.Dh6!,opgivet. (Jeg kan ikke dække både matten på g7 og matten på h7…)

Til dagens runder var jeg iført en dansk landsholdstrøje, som jeg kort før afrejsen havde fået af damernes landstræner. Der var ikke megen ære og værdighed over dette parti, men i det mindste fyldte jeg da trøjen godt ud…

Der var vist ingen cry-babies i 2. runde…

I 3. runde skulle jeg have hvid mod unge Patrick Gong, der har en særdeles køn moder. Hun fotograferede mig ret ofte og klynkede såmænd også over, at hun ikke kunne finde mig på Facebook. Det sidste havde jeg nu ikke noget stort problem med at hjælpe hende med.

Patrick Gong og MachoM efter partiet. Billedet er taget af Shirley Sun, der er Patricks mor.

Jeg fik absolut ingenting ud af åbningen, men afslog alligevel rutinemæssigt hans remistilbud efter 16 træk. Jeg syntes, at landsholdstrøjen ”forpligtede”, så jeg spillede videre i håb om, at ”noget” ville op.

Hvid: HM
Sort: Patrick Gong (1718 – 15 år)

Sort trækker.
(Patrick mistede tålmodigheden og spillede…) 26.-,c5? (Hermed var ”noget” dukket op, men jeg trak al for hurtigt og forpassede dermed chancen. Ikke afsindigt genialt… Partiet fortsatte med) 27.bxc5,Kxc5 28.b4+,Kc6 29.Le8+,Kc7 30.La4 etc. og vi tog remis efter 38 træk i en stilling, hvor han stod noget bedre.)

Havde jeg i stedet for spillet 27.Ld5!, ville jeg have haft gode gevinstchancer.

Ingen tvivl om, at mit resultat i denne turnering – 5 af 11 – på papiret er meget skidt og samtidig mit dårligste resultat nogensinde i Australien, men… Jeg sidder alligevel med fornemmelsen af, at der vil gå nogle år, før man for alvor kan vurdere kvaliteten af mit resultat.

Patrick vandt både præmie og 129 ELO-points i denne turnering. Og 14 dage efter denne turnering sluttede, blev han såmænd australsk U-16 mester…

Under og efter 3. runde var der to cry babyer i aktion.

Min mentale træner fik igen sat TL Gary Bekker på hårdt arbejde. Han kom op til TL-bordet og fortalte, at han gerne ville have remis. Han fik at vide, at så måtte han jo tilbyde remis.

”Jamen, hun afslår hele tiden…”

”Så er der jo ikke andet end at for, end at du må spille videre”

”Jamen hun tager alle mine brikker…”

Imidlertid blev den lille pige – mentaltrænerens modstander – så forvirret af al det postyr omkring hende, at hun tabte partiet. Dermed fik min coach sin eneste reelle gevinst i turneringen.

Resultatet af oprøret mellem FM Greg Canfell og den meget unge IM (næsten GM) Anton Smirnov endte også med RIGTIGE tårer. Unge Anton er et kæmpetalent, der bliver presset MEGET hårdt af sin far og da han efter partiet blev hentet af ham – der nemt kunne være blevet forvekslet med en tordensky... – gik han grædende bag ham. Jeg formoder, at unge Anton havde svært ved at klare hypen og forventningerne til ham og hans forventede gode turneringsresultat.

4. runde 4. januar

Som den eneste i TEAM NORTHBRIDGE havde jeg ikke adgang til nogen computer og anede typisk intet om, hvem jeg skulle møde, hvad de havde i rating og hvad de ellers havde scoret i turneringen. Således havde jeg ingen anelse om, at min modstander Tom Maguire i 2013 havde vundet det australske mesterskab for U-14 spillere.

Min manglende forberedthed vs. det modsatte ses tydeligt af nedenstående stilling, hvor min Moderne Benoni er blevet fuldstændig strippet. Jeg har vist mere end en gang sagt og skrevet, at jeg aldrig spiller den åbning mere… Eller er det om Stonewall?? Eller om 1.d4,Sc6??...

Hvid: Tom Maguire (1866 – 15 år)
Sort: HM

Hvid trækker (og vinder…)
(Her sad jeg og blev godt og grundigt klam – næppe noget kønt syn… - da jeg opdagede, at hvid her kunne spille 13.Se4!,Sxe4 14.Lxg7,Tg8 etc. Ikke fordi, at mit foregående træk var nogen speciel fejl… Stillingen var bare allerede vildt ringe. Tænk at rejse om på den anden side af jorden, blot for at få sådan en rædselsfuld stilling ud af det… Og det efter bare 12 træk…) 13.Ld6!? (En behagelig overraskelse ser normalt anderledes ud… Men alligevel.) Lf5!? (Det undgår i hvert fald en YDMYGENDE trækgentagelse med 13.-,Lf8 14.Le5,Lg7 15.Se4!...) 14.Dd1? (Hvad skal den der?? Hvid har masser af fornuftigere muligheder.) Kd7! (Indledningen til en meget kunstfærdig rokade.) 15.Lf4,Te8+ 16.Se5+,Ke7 17.Db3 (Havde den ikke lige været der??) Kf8 18.Le2

 
(Sort er nu helt og aldeles lukket ind i kampen igen. Desværre tabte jeg her både sut, nøgler og overblik. Under partiet vaklede jeg mellem at spille enten 18.-,Sb8-d7 og teksttrækket (Sf6-d7). Pointen med sidstnævnte skulle altså være, at løberen på g7 skulle sætte feltet e5 under yderligere pres. Jeg overvejede kun kort at spille 18.-,b5!? og efter partiet troede jeg faktisk, at det nærmest var tvungent. Min hemmelige træner bebrejdede mig efter turneringen i stærke vendinger, at jeg end ikke havde overvejet at spille det ”logiske” 18.-,Sh5!. Som man nemt kan se – hvis man ellers gider… - er det et rigtig godt træk.) Sf6-d7? 19.Sc4!! (Good bye blue sky, som jeg altid sagde til Karl Erik, når jeg endnu en gang havde fusket ham i lyn… Jeg fortsatte med…) Ld3 20.Sd6,c4 21.Sxc8,cxb3 22.Ld6+ og 1-0 efter 28 træk.

Tom Maguire fik præmie og vandt 120 ELO-points – heraf de 26,4 mod mig… - i turneringen.

Dagens cry baby blev igen stakkels lille Anton Smirnov, der afslog remis ved trækgentagelse mod min israelsk-australske ven Barack Atzmon-Simon. Det var ikke noget kønt syn at se ham gå snøftende efter sin mere end blot mildt skuffede fader.

TEAM NORTHBRIDGE ventede den dag rigtig længe på de sidste partiers afslutning. Vores chauffør Gary Bekker var jo både TL og Youtube-producer, så… På spillestedet – i ventetiden – gav den supersympatiske IM James ”Little Jimmy” Morris sig til at spille lyn med Karl Erik og han udbrød på et tidspunkt begejstret: ” Han er kun ni år og han spiller allerede som en på 1600…”

Om James Morris kan det tilføjes, at han en gang overspillede en god stilling i en sidste runde af en Australian Open mod Lars Nilsson og derved gav ham en præmie og formentlig den bedste danske placering ved en Australian Open. I det mindste i nyere tid…

For to år siden svævede Little Jimmy mellem liv og død efter en trafikulykke på vej hjem fra skak, hvor seks spillere kørte sammen i en slags minibus. Ulykken skete, da et af forhjulene eksploderede. Min ven (siden Mount Buller 2005) Andrew Saint døde med det samme. Hannibal Schwarz døde, inden hjælpen nåede frem og Little Jimmy måtte tilbringe mange uger på hospitalet. De første døgn svævende mellem liv og død. Da jeg senest så ham i Melbourne Chess Club – få dage før jeg rejste hjem – gik han rundt med den ene arm i slynge, efter han havde brækket den.

Min sene lynmatch mod Karl Erik endte 4½ - 4½. De seks sidste partier spillede jeg dog uden dronning… Og efterhånden som han lærte at bytte brikkerne af, var det ikke så sjovt længere…

5. og 6. runde 5. januar

Skakligt set blev denne dag en af mine absolut allerbedste dage nogensinde. Jeg vinder to partier, som jeg er overordentligt godt tilfreds med, så dem slipper I ikke for… Først partiet fra 5. runde.

Hvid: HM
Sort: Dillon Hathiramini (1645 og 13 år)

1.e4 (Hovsa… Jeg havde egentlig planlagt at spille 1.Sf3, men da jeg ankom noget efter, at runden var startet, var der åbenbart ingen forbindelse mellem hjernen og min venstre hånd…) c5 2.Se2,e6 3.c4,Dc7!? 4.Sb1-c3,a6 5.d4,cxd4 6.Sxd4,Sc6 7.Le3,Sf6 8.Ld3,Le7 9.Tc1,0-0 10.0-0,Td8 11.f4,d6

 
12.Sd5!? (Et skinoffer, der forsøger at udnytte den sorte dronnings uheldige placering.) exd5 13.cxd5,Sg4! (En iskold parade, som jeg havde overset.) 14.Dd2,Sxe3 15.Dxe3,Ld7 16.dxc6,bxc6 17.e5! (Energisk og godt.) Db6 18.Kh1,c5 19.De4,g6 20.e6,f5?/??

 
21.Sxf5!,opgivet. 1-0. (Der kunne være fulgt 21.-,gxf5 22.Dxf5,Lxe6 (22.-,Le8 23.Dxh7+,Kf8 24.Dh8#) 23.Dxe6+,Kf8 24.Dh6+,Ke8 25.Dxh7 med hvid gevinststilling.) Eigil Straarup angav dog i Folkebladet (14. februar 2015) varianten 24.f5!,Td8-b8 25.f6,Ld8 26.Lxh7 med truslen 27.Dg8#. Det ser også overbevisende ud.

Dillon fik præmie og vandt imponerende 146 ELO-points i turneringen.

 

Fra turneringens hjemmeside dengang den stadig eksisterede. Jeg har hvid mod unge Dillon. (Fotograf vist nok Cathy Rogers)

Senere på dagen skete følgende.

Hvid: Stuart Holt (1637)
Sort: HM

1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.Lb5,g6 4.Lxc6,bxc6 5.0-0,Lg7 6.h3,e5 (Sort har efterhånden ingen problemer.) 7.d3,Se7 8.Le3,d6 9.Dd2,0-0 10.Sc3 (Jeg husker, at jeg var mere bekymret for 10.Lh6!? direkte.) f5 (Bochum-skolen er ved at gøre sig varm.) 11.Lh6,f4 12.Lxg7,Kxg7 13.Kh2,Sg8 (Springeren skal stå rigtigt, før det giver mening at starte angrebet.) 14.Se2,g5 15.g4,h6 16.c3,Sf6 17.Tg1 (Man kunne godt få på fornemmelsen, at det først er heromkring, det går op for ham, at han ikke kan gennemføre 17.d3-d4 (pga. Sxe4!).) De8 18.Tg2

Sxg4!?+ 19.hxg4 (En anden mulighed var 19.Txg4,Lxg4 20.hxg4, men efter fx Kf6 er det svært at forestille sig, at sort ikke hurtigt kan få åbnet h-linien.) Lxg4 20.Txg4,Dh5+ 21.Th4,gxh4 22.Tg1+,Kh7 23.Se1,f3 24.Sc1?! Tg8 25.Txg8,Txg8 26.De3

 
h3! (Formentlig det sværeste træk at finde i partiet.) 27.Dxf3,Tg2+ 28.Kh1,Dxf3 29.Sxf3,Txf2 30.Sg1,Kg6! (Den sorte konge bevæger sig på afgørende vis ind på den store scene. 31.Sxh3?,Tf1+ og 32.-,Txc1.) 31.Sg1-e2,Kg5 32.Kg1,Tg2+ 33.Kf1,Kg4 34.d4,Kf3 35.Sg1+,Ke3 36.Sxh3,Txb2 37.Sb3,exd4 38.cxd4,c4 39.Sa5 (Truer en springergaffel på c4, men den hvide stilling er så elendig, at den ikke har nogen betydning.) c3! 40.Sc4,Kxd4 41.Sxd6,Tb1 42.Ke2,c2 43.Sf5+,Kc5 44.Sf4,Te1+! (Efter 44.-,c1(D) 45.Sd3+ og 46.Sxc1 kan vi spille lidt endnu.) 45.Kf2,Tf1+! 46.opgivet. 0-1.

Efter to så fine gevinster havde jeg selvsagt ikke brug for fridag.

Efter partierne hørte mit held desværre op. Jeg skulle efter 6. runde til Parramatta for at se fodboldkampen mellem de lokale helte Western Sydney Wanderers og så mine favoritter Melbourne Victory. Jeg gav mig lidt for god tid til at komme ud af røret og kom således al for sent frem. Selvom de lokale helte på det tidspunkt kun havde spillet fire kampe uafgjort og så ellers tabt resten – vist nok otte kampe – var der alligevel udsolgt til kampen(!) Sur røv. Og beviset på, at uheld ofte komme i flokke, viste sig på hjemturen. Netop som toget forlader Wynyard stationen og er på vej over Sydney Harbour Bridge, hører jeg en velkendt stemme... Jepper, min mentale træner er kommet om bord og diskuterer nu heftigt med sine forældre, hvor han vil sidde. Hver gang de accepterer hans forslag, vil han så alligevel sidde et andet sted… Selvom der kun var to stop til min destination North Sydney, føltes det som meget lang tid…

Min skakven Leonid Sandler har taget dette billede – hvor jeg spiller mod Stuart Holt og bragt det på en spændende russisk skakside. Teksten til billedet lød (med lidt hjælp fra google translate) og Jørgen Poulsen: ”Dansker i Australien. Skak kender ingen grænser” Det er i øvrigt taget, umiddelbart inde jeg spiller 45.-,Tf1+!, som fik ham til at opgive partiet.

Stuart Holt fik præmie og vandt samtidig 148 ELO-points i løbet af turneringen.

Jeg vandt 11 – 8 i aftenens lynmatch mod Karl Erik.

Karl Erik vandt i 6. runde sit parti i undergruppen via følgende bemærkelsesværdige afslutning. I ser det her for første gang, da jeg har min stærke og berettigede tvivl om, hvorvidt arrangørerne har evnet at gennemskue Karl Eriks noteringsliste, da Team Northbridge i aftenanalyserne kun yderst sjældent kunne!

Afslutningen fejler imidlertid ingenting.

Hvid: Sriram Ramesh
Sort: Karl Erik Olde

Hvid trækker…

1.Ke5,f6+ 2.Kxf4??,g5# (En fantastisk lækker mat og husk lige, han er kun 9 år!)

6. runde 7. januar.
 
På spillestedet blev jeg mødt af en glædestrålende Karl Erik, der hilste på mig med et ”Are you okay, MATE?”. Man bemærker de store fremskridt udi det aussie-engelske.

Der var opstået et uvelkomment farveskifte og jeg skulle så igen have sort, nemlig mod Nicholas Deen-Cowell (1899). Han var åbenbart godt forberedt på min Stonewall, for efter hans 9.g4!? var jeg ude i et voldsomt stormvejr. Han brugte meget tid på sit 15. træk og det var sandsynligvis en fejl, der lukkede mig ind i kampen – og hurtigt ud af den igen – nemlig ved en evigskak… Som jeg omgående (mod)tog… ½-½.

Dagen før havde der været lynmesterskab og det fik så en ny cry baby til at springe ud af skabet.

Jeg mødte rigtig tidligt frem på spillestedet – temmelig heldigt – for senere på dagen var der et større trafikkaos i gang i Sydney…

Tidligt nok til at høre Marc Vlietstra STORTUDE over afgørelsen af et lynparti dagen før. Afgørelsen var gået ham imod og han var så udvandret fra turneringen i protest. Og nu kunne han ikke forstå, at det var mere end almindeligt sent at tage diskussionen op (igen). Til sidst afbrød jeg demonstrativt TL for at spørge om noget ligegyldigt, som jeg sikkert kendte svaret på i forvejen, bare for at han kunne få fred. I øvrigt naivt, Vlietstra snakkede aldrig om andet resten af turneringen…

Aftenen blev sluttet af med, at vi fejrede Margit Brokkos ”29 års” fødselsdag nede i kvarteret omkring Luna Parc. Formentlig dette århundredes dyreste byge fra mine lommer. Champagnepriser er ikke normalt at finde i min baghave…

8. runde 8. januar

Jeg indleder med et lille absurd skakligt paradoks. I mine tre første hvide partier i turneringen havde jeg som førstetræk spillet 1.e4 og scoret 2½ af 3. I resten af turneringen åbnede jeg med 1.Sf3 og tabte hver gang(!)

Inden dagens parti fik jeg i hyggeligt selskab en kop kaffe med min hollandske ven Johan Visser og bagefter gik jeg ned på biblioteket for at surfe lidt rundt på internettet, hvor jeg pludselig modtog en rar mail fra min hemmelige træner, der gav mig nogle værdifulde fif om dagens modstander, nemlig at han er vild med at angribe samt at han hurtigt kommer ned på en 2 – 3 minutter tilbage, UDEN at han af den grund begynder at spille dårligt eller at gå i panik.

Hvid: HM
Sort: IM Andrew Brown (2276)

Sort trækker

18.-,Sb6?! (Formentlig ikke ret godt. Nu bliver jeg ”grebet af stemningen” og glemmer så to meget væsentlige ting, nemlig 1) Min modstander er titelholder og 2) Jeg er en håbløst ringe angrebsspiller.) 19.exf5,Txf5 20.g4!? (20.f4,h5!? irriterede mig.) Tf8 21.f4,Db4 22.Tf3,cxb3 23.cxb3,Tf8-c8 24.f5 (Mindre stærke spillere var sikkert blevet skræmt over det hvide angreb. Og stærkere angrebsspillere, end jeg, havde sikkert fået noget ud af det hvide angreb…) Tc1! (Truer 25.-,Dxd4+) 25.Tf3-f1,Txd1 26.Dxd1,Sd7 27.fxe6!? (27.f6! med en stor og varig fordel.) Sf8 28.e7?! (For første gang i turneringen var jeg i tidnød…) Dxe7 29.Lxa7,Dxe5 30.Dd4 (Bagefter ærgrede jeg mig over, at jeg ikke havde spillet 30.Ld4!?, der måske havde givet nogle angrebschancer. Igen ignorerer jeg, at jeg overhovedet ikke kan finde ud af at angribe…) Dxd4 31.Lxd4,Se6

 
32.Le5? (32.Td1!,Sxd4 33.Txd4 og hvid står noget bedre.) d4! 33.Td1,Tc5 34.Lg3,Kf7 35.Kf2,Tc2+ 36.Kf3,Tc3+ 37.Ke4,Txb3 38.Le5,Tb4 39.Tf1+,Ke7 40.Kd5 (Truslen 41.Ld6+ var nok for tydelig…) Tb6 41.Td1,Ta6 42.Tb1,b6 43.Tb4?! (43.Tb3!) d3 44.Lc3,b5! 45.axb5 (45.Txb5?,Sc7+) Td6+ 46.Kc4,d2 47.Lxd2,Txd2 48.b6,Td4+ 49.Kc3,Txb4 50.Kxb4,Kd6 51.Kc4,Sc5 52.Kd4,g5 53.Kc4,Sd7 54.b7,Ke5 55.h3? (Det er s’gu ærgerligt. Man kan da i det mindste kæmpe (og det plejer jeg ellers at være god til). Efter 55.Kb5 ser jeg ikke noget bedre for sort end Kd6, da han tilsyneladende ikke tillade, at jeg spiller 56.Kc6.) h6 56.Kd3,Sc5 57.Ke3,Sxb7 58.Kf3,Sd6 59.hxg5,hxg5 60.opgivet. 0-1.

Min kloge ven Lars Nilsson siger, at jeg altid ”lægger mig ned” mod de stærke spillere. Intet tyder på, at han pludselig skulle begynde at få uret.

9. runde 9. januar

Nu er jeg nok ikke den person, I forbinder mest med selvhad, så… Men efter dette parti jeg hadede virkelig mig selv og mit latterligt ringe skakspil. Jeg nægtede således at vise partiet til min hemmelige træner og jeg er i dette tilfælde ret glad for, at turneringens hjemmeside ikke længere eksisterer!! Jeg får spillet mig frem til en for mig kendt stilling med et ekstra tempo og tænker så i 12 minutter, hvorefter jeg hiver stillingens omtrent mest tåbelige træk frem… I får slutstillingen og nix weiter.

Hvid: HM
Sort: Jason Hu (2138)

Hvid opgav!

Mit 22. træk kom aldrig…

Omstændighederne gjorde, at Gary Bekker ikke længere skulle bo i villaen i Northbridge. Og Margit og Karl Erik kendte ikke vejen hjem med offentlige transportmidler… Og de ville netop den dag tidligt hjem… Så meget mod min vilje fik jeg ikke lov til at se så meget skak den dag. Altså i betydningen andre spilleres partier…

Om aftenen tabte jeg 10½ - 9½ i lyn til Karl Erik. Langt hovedparten af partierne var dog 30 sekunder (mig…) mod 60 sekunder.

10. runde 10. januar

Umiddelbart inden dagens parti, fortalte min modstander mig, at han ikke synes, at man skulle gøre nar af folks religion og han tænkte sikkert på begivenhederne i Frankrig. Et af ofrene var en af min ungdoms tegneserie idoler Georges Wolinski og mit svar var næppe et, der kunne have givet mig nogle former for diplomatipriser. Da han ville svare, rejste jeg mig bare og gik. Det samme skete i øvrigt, da vi var færdige med partiet…

Vi spillede en ”lang” Skandinavisk 3.-,Da5-variant og jeg fik nogen fordel i slutspillet. Den formøblede jeg – og lidt til – med mit sædvanlige ubegavede spil. Min modstander kunne nu forcere remis, men han kunne så sandelig også vælge at svinge taktstokken. Han valgte det sidste. Vi nærmede os nok alligevel remis, da han lavede følgende pudsige selvmål…

Hvid: Christopher Ball (1869)
Sort: HM
Hvid trækker.

36.axb5?,a5! (Tårnet er på komisk vis fanget mellem venner og fjender.) 37.b6,axb4 38.Kc5,bxc3 39.bxc3,Ld3 40.opgivet.    0-1.

Efter partiet sludrede jeg med søskendeparret Lee Jones og Nancy Lane, der besøgte turneringen. Nancy havde jeg jo allerede mødt inden turneringen i forbindelse med et hyggeligt frokostarrangement i Richmond, så jeg brugte en del tid på at hyggesludre med Lee. Han har desværre (for tiden) droppet skakken helt til fordel for et spændende job.

I dag var det så mig, der ville hurtigt hjem, men… Mens jeg ventede på Margit og Karl Erik i foyeren, kom IDOLET Darryl Johansen over og spurgte mig, om jeg ville have et lift med ind til det centrale Sydney. Det ville jeg jo hellere end gerne, men…

Aftenen sluttede med, at jeg i lynmatchen besejrede Karl Erik med 10 – 9. Efter at have ført med både 4 – 0 og 6 – 4, kom jeg bagud med 6 – 9. I det sidste parti vandt jeg ved, at han lavede et ulovligt træk kort før, jeg ellers ville have tabt på tid.

11. runde 11. januar

Sidste runde startede to timer tidligere, end de nærmest foregående runder havde gjort, så der var ingen tid til at tjekke Facebook eller lignende. Godt det samme, for jeg havde formentlig lavet et Facebook-opslag om, at jeg ikke ville kunne forestille mig, at jeg skulle tabe dagens parti…

Jeg skulle have hvid mod Karel P. Hursky (2059), som jeg havde spillet remis imod to år tidligere. I mellemtiden havde han så mistet mere end 100 ELO-points…

Inden partiet var jeg aldeles uvidende om, at jeg faktisk spillede for præmie(!). Det er vist heller ikke så tit, man gør det med den beskedne score 50 %... Jeg tilbød således remis efter 11 træk, men min modstander afslog. Jeg forbedrede dog gradvist min stilling, indtil jeg blev for ivrig og rendte ind i en brutal knock out.

Hvid: HM
Sort: Karel P. Hursky (2059)
Hvid trækker.

25.Sd6? (Uha… Sejrssikkert og nærmest a tempo… Vildt urutineret, for nu at sige det mildt.) Lxf3! 26.Sxc8,Dg5! (Det træk havde jeg overset. Festen er slut.) 27.g3,Txc8 28.Te1,Df5 29.Dh4,g5 30.e4,gxh4 31.exf5,Sd4 32.Kf1,h3! 33.bxc5,Lg2+ 34.Kg1,Sf3#. En nydelig mat. 0-1.

Guderne straffer imidlertid hårdt og brutalt. Hursky var nemlig ikke til stede under præmieoverrækkelsen og det er derfor højst tvivlsomt, om han overhovedet har fået den siden. 200 $ som altså ikke var så langt fra at blive mine…

Præmieoverrækkelsen er samtidig uddelingen af hæderstegn til folk, der har gjort fortjent til det, hvad enten det drejer sig om gode skakresultater eller (langvarigt) godt skakorganisatorisk arbejde.

Jeg sad til bords med en fyr ved navn Rod Plant, der er enorm høj og så ellers ligner en rockstjerne fra 70’erne. Han er altid interessant at tale med. Jeg fortalte ham, at jeg havde været i Woy Woy, hvortil han svarede, at det var der, hvor Spike Milligan havde boet(!). Spike Milligan?? OK, ham kendte jeg s’gu ikke og han er sandsynligvis heller ikke ret kendt i Danmark, så… Nogle uger senere mødte jeg et ældre ægtepar i en sporvogn i Melbourne og det viste sig, at de var fra Woy Woy. ”Jamen, det er da der, hvor Spike Milligan boede”, kom det omgående fra mig.

Afslutningsceremoniens sidste højdepunkt var den sene optræden fra min mentale træner. Hans mor havde fået præmie og nu, da det hele var ved at slutte, begav han sig op mod præmiepodiet, fordi, som han højrøstet sagde, ”han ville også have en præmie, når nu mor havde fået en…” Hans far ilede hen og fjernede ham, lige inden han nåede trapperne.

Customer Relations

 Melbourne Chess Club arrangerer efterhånden traditionelt en lukket dame-turnering umiddelbart efter afslutningen af Australian Open. Jeg fik i den forbindelse tilbudt et job under turneringen, nemlig at have ansvaret for at tingene fungerede, som de skulle i et lånt, privat hjem, hvor nogle af spillerne – Margit og Karl Erik samt Heather Richards, som det viste sig, at jeg kom rigtig godt ud af det med – skulle bo. Jeg kunne så selv bo der gratis i otte dage, indtil familien Dale kom hjem fra deres ferie.

Jeg troede først – men det viste sig heldigvis at være en joke – at jeg skulle lave morgenmad til mine bofæller, men det var de heldigvis helst fri for(!) Mit primære ansvar blev så at tømme postkassen samt at fodre familiens vidunderlige hunkat. Simon Dale fortalte mig senere, at katten da sandelig ikke havde sultet, mens jeg boede der…

En anden del af jobbet var at ledsage nogle af skakspillerne til en aftenforestilling på Rod Laver Arena. Der så vi Nadal, der med stort besvær vandt i fem sæt – og det med en varighed på fire timer og tolv minutter – mod en useedet modstander.

2015 MCC Australian Day Weekender

På forhånd havde jeg store forventninger til min deltagelse i denne turnering. Melbourne Chess Club er en af verdens bedste skakklubber at komme i og så plejer jeg i øvrigt altid at spille rigtig godt i lokalerne på Leicester Street.

Jeg var 8. seedet blandt de 54 deltagere.

1. runde 23. januar

Her havde jeg sort mod Simon Dale (1412). Simon er far til Ari Dale, der samtidig med at denne turnering blev afviklet, deltog i en meget stærk turnering i Holland. Før Ari blev IM, nåede jeg at sikre mig en 1½ af 2 score imod ham.

Simon gør et stort stykke arbejde for MCC og til denne turnering var han således kassemester. Da jeg jo samtidig havde boet i hans og familiens hus i 8 dage, gav det derfor sig selv, at jeg undlod at starte hans ur, før han var klar. Hvilket var efter 15-20 minutter.

Selve partiet var ikke specielt interessant. Jeg stod allerede tydeligt bedre med sort, da han efter 23 træk fyrede et tyndbenet officersoffer af. Dansk sejr efter 45 træk.
 
2. og 3. runde 24. januar – MIN VÆRSTE SKAKDAG I MANGE, MANGE, MANGE, MANGE, MANGE ÅR.

Hvid: HM
Sort: Vishal Bhat (1669 – 12 år)
Hvid trækker og rammer ved siden af…

(Efter en dårlig åbning fra min side er bordet fuldstændig vendt om og jeg presser for gevinst. Jeg havde set 31.Lb4,c5 (Truer især løberen på a6) 32.Lxc5,Txa6 33.Txf8+,Kh7 34.Txf7, men åbenbart ikke fundet det tilstrækkeligt overbevisende… Så i stedet for ville jeg ”fange springeren”… Et af mit skaklivs største selvmål…) 31.Le2??,Tg1#.

Jeg skyndte mig hjem til St. Kilda for at få skiftet tøj samt lidt at spise. Herefter var der sporvognskaos og jeg blev forsinket og troede så, at jeg kom 10 minutter for sent til partiet i 3. runde.

Det var meget værre!! Jeg havde læst forkert i indbydelsen og runden var begyndt en time tidligere, end jeg havde troet. Partiet var dermed TABT UDEN KAMP… Arrangørerne talte det heldigvis som et afbud og dagen efter fandt jeg ud af, at min modstander Chris Barlow (1427) var, lidt ligesom jeg selv er, typen, som bare tager pointet.
  
4. og 5. runde 25. januar

I 4. runde skulle jeg have sort mod Lillian Lu (1457 11 år) og hende slog jeg meget nemt. Hun fortsatte til matten i træk 56. Udenfor brættet opførte hun sig som en dybt irriterende ”kinesisk prinsesse”, men omvendt havde hun kort inden turneringen holdt remis – det var der fire andre, der også gjorde – mod vinderen af Australian Open Ni Hua.

I 5. runde spillede jeg med hvid remis mod Tristan Krstevski (1857 14 år). Jeg forsømte at gå til angreb i tide og endte med at være under et massivt pres, før jeg holdt remis. Vi spillede 40 træk.
 
6. og 7. runde 26. januar

I 6. runde kommer vi ind i partiet, netop som jeg ofrer en bonde for at få noget initiativ. Min modstander har tidligere turneringen besejret nogle forholdsvist stærke folk og så ser han i øvrigt snarere ud som en niårig end en 13årig.

Hvid: Hamish Jones (1620 13 år)
Sort: HM
Sort trækker

16.-,b5!? (The Bochum-school rocks… Jeg ofrer en bonde for at få lidt initiativ på dronningfløjen og i centrum.) 17.cxb5,cxb5 18.Sxb5,Da5+ 19.Sc3,Ta8-c8 20.Kd2?!,Tc6 21.h4?! (Han er nok lidt for ligeglad med mit forholdsvis milde angreb.) Tf8-c8 22.Ta1-c1,Sb4 23.a3,Sd3 24.Sxd3,exd3 25.Kxd3? (25.b4,Da6 er sandsynligvis godt for hvid. Nu kommer han i store problemer.) Lxb3 26.h5?!,Lc4+ 27.Kd2,Db6 28.Tb1,La2 29.Sxa2,Tc2+ 30.Kd1,Db3 31.Ke1,Dxa2 32.Td1,Dxb2 33.Df3,Tc1 34.opgivet. (Der er mat eller dronningtab.) 0-1.

Partiet fra sidste runde kommer her.

Hvid: HM
Shumsheer Ghumman (1766)

1.e4,c5 2.Se2,Sc6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,Sf6 5.f3,e5 (5.-,d5!) 6.Sb5
 
Sxe4!? (Spændende, det havde jeg ikke overvejet et sekund.) 7.fxe4,Dh4+ 8.Ke2,Dxe4+ (Jeg frygtede mere 8.-,Dg4+, men jeg ved ikke, om det er noget for sort eller ej.) 9.Le3,Lc5 10.Dd3!,Dg4+ 11.Kd2,Sb4 12.Dc4,Lxe3+ 13.Kxe3,Dg5+ 14.Ke2,Sc6 15.Sc7+ (Det er nok ikke strengt nødvendigt at bjerge mere materiale… Udviklingstræk kunne bestemt være blevet overvejet seriøst.) Kd8 16.Sxa8,b5! 17.Dd3,Sd4+ 18.Kd1,d5 19.Dd2,Lg4+ 20.Kc1,Df6 21.c3,Se6 22.Lxb5,Ke7 23.Tf1,Dg6 24.h3,Lf5 25.Df2,Lxb1 26.Dxa7, opgivet. (Hvis jeg havde været sort, havde jeg nok ventet med at opgive til hvid havde elimineret mattruslen på c2.)

Efter partiet spurgte min venlige modstander mig, om jeg nogensinde havde mødt Bent Larsen. Og senere om jeg kendte Jacob Aagaard… Han fortalte mig, at han var vild med Aagaards bøger.

Jeg afslutter denne al for lange artikel med et lettere respektløst billede af min unge australske skakven(inde) Zhi Lin Guo og så en fyr, de fleste nok kender lidt bedre. Billedet er fra Canberra 2014.
 
 
Af Henrik Mortensen
 

mandag den 2. marts 2015

Horsens cruisede op i 2. Division med storsejr

Ved finalen i Mester 1 på Teknisk Gymnasium i Esbjerg i går cruisede Horsens op i 2. Division med endnu en storsejr.

I går måtte Gråsten lægge ryg til en lussing på 7-1, og da Ribe samtidig overraskende ”kun” spillede 4-4 mod Haderslev, endte vi begge på 37 brætpoint. Ribe vinder Mester 1, fordi deres 13 matchpoint trumfer vores 11. Ingen af os så det komme, at det skulle blive så jævnbyrdigt, men det har ingen praktisk betydning. Begge hold rykker op i 2. Division, og det stod også klart allerede inden finalen i går. I tørre tal så resultattavlen således ud, da vores kamp i går mod Gråsten var forbi.
 
1.Kurt Schlott-Rasmus Lund Petersen                          2
2.Morten Beuchert-Jørgen Clausen                               1
3.Morten Jensby-Carsten Andersen                               1
4.Anders Munch-Bent Bøjsen                                       1
5.Søren Sørensen-Hansjørgen Clausen                          1
6.Eigil Straarup-Jesper Kallesen                                    1
7.Søren Grymer-Hansen-Uwe Hansen                           1
8.Erik Pedersen-Michael Pedersen                                1

Først færdig var Erik Pedersen, der fik fuld valuta for én af sine sicilianske varianter. Allerede i det tidlige midtspil begik hans modstander en grov bommert, som kostede en officer uden skyggen af kompensation. Få træk senere var det helt forbi, og allerede kl. 12.59 var vi således foran 1-0. Eriks sæsonscore blev 4/7 med en forventet på 4,80 og dermed et tab på 24 ratingpoint. Et katastrofalt nederlag mod Springeren i 5. runde blev dyrt for Eriks sæson, der ellers var godkendt.
Erik Pedersen (på billedet) vandt en fin minaturesejr i går. Dermed sluttede han godt af i en sæson, hvor han scorede under sin forventede score. (Billede og Billedtekst: Tim Bjerre).

Tre kvarter senere øgede Søren Sørensen føringen til 2-0. Søren fik hurtigt en klar fordel. Han vandt en bonde og stod nærmest til gevinst hele vejen igennem. På tærsklen til slutspillet mistede Hansjørgen Clausen fuldstændig overblikket over en afbytning. Det kostede en officer og dermed også partiet. Søren scorede også 4/7 for sæsonen, men med en forventet på 4,25 endte han kun en anelse under par og taber 7 ratingpoint.
En times tid senere, ret præcist kl. 14.53, vandt Morten Jensby sit parti. I åbningen vandt han en bonde på en (efter Mortens eget udsagn!) ”billig finte”. Herefter fulgte et længere slutspil, hvor sønderjyden trængte ind på syvende række og tilsyneladende fik modspil. Men det havde Morten åbenbart styr på, og med sejren i dag slutter han sæsonen af i fin stil. Scoren 5½/7 er fremragende, når den forventede score blot er 4,10. Morten stikker 42 dejlige ratingpoint ned i lommen efter sin bedste holdskaksæson i mange år. Dermed 3-0 til os!

Efter ret præcist tre timers spil vandt Morten Beuchert også sit parti. Partiet fulgte en ret lang teorivariant, hvorefter der opstod en stilling med modsatte rokader, som var gunstig for Morten, fordi hans brikker var længst fremme på brættet. Vi hopper ind til den sidste halve snes træk!
Hvid: Morten Beuchert, Horsens.
Sort: Jørgen Clausen, Gråsten.

21.Sf4-e6
Et virkelig godt træk! 21.Sf4xg6?! Tf7-g7 virker ikke nær så overbevisende for hvid.
21.                 Dd8-e7
22.Se6-g5      Tf7-g7
23.Td1–d2    a5-a4
24.Th1–d1
Morten omgrupperer tropperne for at trykke på den afsindigt svage bonde på d6.
24.                 Tb8-d8
25.Sg5-h3     Lc6-e8
26.Dh6-e3     De7-c7
27.Sh3-f2      Le8-b5
28.Sf2-g4      Tg7-e7?
En klar fejl af Hans Jørgen Clausen, der ikke havde set springergaflen lure på d5.
29.Sg4-f6+    Kg8-g7
30.Sf6-d5      Dc7-d7
31.Sd5xe7     Dd7xe7
32.De3-b6     Opgivet, 1–0.
Slutspillet er naturligvis håbløst for sort, fordi flere brikker står i slag. 4-0 til os! Morten scorer også fornemme 5½/7, og med en forventet score på 4,50 betyder det, at han tjener 20 ratingpoint på denne sæson. En exceptionel præstation af Morten, der tog et tigerhop uden lige fremad i sidste sæson, og den enorme fremgang har han altså trumfet nu!

Få minutter senere landede Søren Grymer-Hansen sin gevinst over Uwe Hansen. Grymer spillede som så ofte før én af sine uortodokse åbningsvarianter, og det fik han hurtigt omsat til en fin stilling. I midtspillet fik han et stærkt initiativ i en stilling med modsatte rokader, hvor Grymer var langt fremme i sit angreb på kongefløjen. Sønderjydens dronning stod totalt suspekt placeret på h1, og Grymer havde et frygtindgydende løberpar. Hvad der så skete, og hvordan partiet helt præcist kom i mål, så jeg ikke. Men en fin gevinst til Søren, der dermed scorer 3/4 for sæsonen med en forventet score på 2,60. Nederlaget i 6. runde mod Esbjerg er den eneste smutter i en god sæson for Søren, som fik 12 ratingpoint ud af det. 5-0 til os, og nu begyndte det for alvor at smage af en storsejr!

Duften af storsejr tog yderligere til kl. 15.11, da undertegnede Eigil Straarup også kom i mål med hele pointet. Allerede i åbningen fik Eigil godt fat i et solidt positionelt overtag. Sønderjyden greb helt klart stillingen forkert an, og det gav Eigil plads til at erobre en livsvigtig bonde i midtspillet.
Hvid: Eigil Straarup, Horsens.
Sort: Jesper Kallesen, Gråsten.

18.e3-e4        De7-g5?
Efter partiet pegede Jesper på, at 18...d5xe4 var bedre, og det har han ret i. Efter f.eks. 19.Df3xe4 Td8-e8 20.Td1–e1 Ta8-d8 21.Lb3xe6 De7xe6 22.De4xe6 Te8xe6 23.Te1xe6 f7xe6 skal man have den store lup frem for at få øje på en hvid fordel.
19.e4xd5       c6xd5
Ikke 19...Le6xd5 20.Lb3xd5 Td8xd5 21.Td1xd5 Dg5xd5 22.Df3xd5 c6xd5 23.Ta1–d1 Ta8-d8 24.Td1–d4 fulgt af 25.c3-c4, hvorefter sorts bonde på d5 og stilling falder.
20.Td1–d4    Ta8-c8?
Helt sikkert en grov fejl. Efter 20...Td8-d7 kunne jeg ikke se vejen fremad. Under partiet spottede jeg, at sort ligefrem vinder efter 21.Ta1–d1 Ta8-d8 22.c3-c4 d5xc4 23.Td4xd7 Td8xd7 24.Td1xd7 Le6xd7 25.Lb3xc4 Dg5-c1+ 26.Lc4-f1 Ld7-b5, men det slap jeg heldigvis for at bruge mere tid på at finde til bunds i.
21.Ta1–d1    Tc8-c5
22.c3-c4
Trækket her brækker sorts stilling op og vinder en bonde, hvilket sort altså havde undgået med førnævnte variant.
22.                 b7-b5
23.c4xd5       Le6-f5
24.d5-d6
Bonden skal fremad!
24.                 Lf5-e6
25.Lb3xe6    f7xe6
26.d6-d7
Her var jeg også fristet af 26.Td4-e4, eventuelt fulgt af fremstødet h3-h4 for at jage dronningen væk, men jeg kunne ikke lide det. Min tid var ved at være knap. Derfor tog jeg den beslutning, at bonden skulle fremad, fordi det virker såre naturligt.
26.                 Tc5-c7
27.Df3-e4     Kg8-f7
28.Td4-d6    Dg5-e7
29.De4-f4+   Kf7-g8
30.Df4-d4     Tc7-c4
31.Dd4-e5     Kg8-f7
32.Td1–d3    Opgivet, 1–0.
En tidlig kapitulation – jeg så den i hvert fald ikke komme! Jeg havde ikke så lang tid tilbage, så spørgsmålet er, om jeg havde fundet den præcise vej til målstregen? Hvid står naturligvis til gevinst ved korrekt spil, f.eks. 32...Tc4-c1+ (Eller 32...Tc4-c7 33.Td3-f3+ Kf7-g8 34.Tf3-f6 Tc7xd7 35.Td6xe6 De7-b4 36.Tf6-f4 Td7-d1+ 37.Kg1–h2 Db4-a5 38.Te6-e8+ Td8xe8 39.De5xe8+ Kg8-g7 40.De8-f8#) 33.Kg1–h2 Tc1–c2 34.Td3-f3+ Kf7-g8 35.Tf3-f6! (Jeg analyserede blandt andet på 35.Td6xe6? De7xd7 36.Te6-e7 Dd7-d6!, og det er jo uklart. Generelt var jeg meget opsat på, at jeg ville have mere ud af denne stilling end ét eller andet gunstigt tårnslutspil. Man kan næsten sige sig selv, at sort er busted, sådan som hans konge står, men kunsten havde været at finde en vej i mål.) 35...Td8xd7 36.Tf6xe6! De7-h4 37.Td6xd7 og hvid sætter mat.

Gevinsten bragte os på 6-0, og storsejren var i hus! Eigil scorede 3½/5 med en forventet score på 2,65 og dermed en fortjeneste på 26 ratingpoint. Det er jeg super godt tilfreds med!

 
Søren Grymer-Hansen (i billedet) og Eigil Straarup (til højre) bragte føringen op på både 5-0 og 6-0 allerede ved 15-tiden! (Billede og Billedtekst: Tim Bjerre).

 Et kvarters tid senere øgede Anders Munch vores føring til 7-0! Hans parti var formentlig det allervildeste, der overhovedet blev spillet på Teknisk Gymnasium i Esbjerg i går! Under alle omstændigheder er det ikke et parti, som ret mange skoleskakinstruktører kan bruge i deres undervisning. Og computeren fik kvalme over mange af trækkene! Men det var top, top underholdning fra start til slut!

Hvid: Anders Munch, Horsens.
Sort: Bent Bojsen, Gråsten.

1.d2-d4         Sg8-f6
2.Lc1–g5      Sf6-e4
3.Lg5-h4       c7-c5
4.f2-f3           g7-g5
5.f3xe4          g5xh4
6.e2-e3          Lf8-h6
Trompowsky, som generelt ikke er for folk med sarte nerver. Især ikke denne variant! Heromkring forlader partiet åbningsteorien.
7.Dd1–d3     Sb8-c6
8.c2-c3          Dd8-b6
9.b2-b3         c5xd4
10.e3xd4       e7-e5
11.d4-d5       Sc6-e7
12.d5-d6       Se7-g6
13.g2-g3
13.                 Th8-g8?
Efter tvivlsomt åbningsspil er Anders kommet bagud i udviklingen med de hvide brikker. Til gengæld har han fået noget terræn, og sort har fået nogle grimme svage bønder. Anders har også haft held til at plante en bonde på d6, som lukker Lc8 og Ta8 inde og forhindrer sort i at rokere i sikkerhed. Men hvis Bent havde fundet 13...Lf8! så havde Anders bare tabt en bonde med meget begrænset kompensation.
14.Sb1–d2    a7-a6
15.Sg1–f3     Lh6xd2+
16.Dd3xd2   Db6-c6
17.Dd2-d3    b7-b6
18.Lf1–h3    Lc8-b7
19.Lh3-f5     Ta8-c8
20.Ke1–d2    Dc6-c5
21.Kd2-c2    a6-a5
22.Ta1–d1    Lb7-a6
23.Dd3-d2
Anders var ikke interesseret i 23.Dd3xa6 Dc5xc3+ 24.Kc2-b1 Dc3-c2+ 25.Kb1–a1 Dc2-c3+ og remis ved evigskak.
23.                 b6-b5
24.Kc2-b2    La6-b7
25.Th1–f1    f7-f6
26.Td1–c1    Tc8-c6
27.Tf1–d1    h4xg3
28.h2xg3       Sg6-f8
29.g3-g4
Anders overså 29.Dh6! med idéen Txg3 30.Df6, og mattruslen koster et tårn. Trækket efter fik han øje på det, men droppede at spille det, fordi partifortsættelsen skaber en vindende fribonde i h-linjen.
29.                 h7-h5
30.g4xh5       Tg8-g3
31.b3-b4       Dc5-a7
32.Sf3xe5
Bent har med stor energi forsøgt at skabe modspil i c-linien. Anders har pareret det, og samtidig har han manøvreret sig frem mod at angribe f7 og sorts konge. Bent afværger angrebet i første omgang. Til gengæld mister han en vigtig centrumsbonde på e5, og med den taber han også partiet.
32.                 Tc6-a6
Det er svært at se, hvorfor Bent Bojsen ikke spillede 32...f6xe5 hverken nu eller senere? Måske var det igen fordi den hvide h-bonde er en matchvinder?
33.Kb2-b1    a5xb4
34.c3xb4       Ta6-a3
35.Dd2-c2!?
Truer mat på c8!
35.                 Tg3-c3
36.Dc2xc3    Ta3xc3
37.Tc1xc3     Sf8-e6
38.h5-h6       Opgivet, 1–0.

Anders bliver dermed delt topscorer på holdet sammen med de 2 x Morten – alle 5½/7! Anders’ forventede score blev 4,45 og dermed får han 32 fortjente ratingpoint ud af anstrengelserne.

Morten Jensby (i billedet) og Anders Munch (til venstre) blev sammen med Morten Beuchert holdets topscorere i denne sæson med flotte 5½/7. (Billede og Billedtekst: Tim Bjerre).

Tilbage sad Kurt Schlott, og få minutter senere, helt præcist kl. 15.34, opgav han sit parti, og vi vandt dermed kampen 7-1. Vi har før vundet 7-1, og vi har før været tæt på 8-0, men det skulle heller ikke lykkes i dag. Der er altid ét eller andet, der kikser! Vi har også før været tidligt færdige med en holdkamp, men kl. 15.34 er vist en ny rekord – selv for os! Kurts parti var vanvittigt kompliceret langt hen ad vejen, og det kunne han givetvis have vundet, hvis han havde kendt sin besøgelsestid. Kurts sæson mundede ud i 2½/4 med en forventet score på 2,80 og dermed et minimalt tab på 6 ratingpoint.

På bundlinjen står der tilbage, at vi med storsejren over Gråsten rykker op i 2. Division med manér og sammen med Ribe. Tillykke til dem med oprykningen, og ikke mindst tillykke til Jan Rosenberg, der var sæsonens stærkeste spiller i Mester 1! I går kom han i mål med imponerende 7/7 på Ribes 7. bræt.

Både Ribe og Horsens kommer formentlig i 2. Division Gruppe 3 sammen med blandt andre Springeren/Kolding 1, Fredericia 1, SK1968/Aarhus 2, Evans/Vejle 2 og Skanderborg 2. Sportsligt bliver det naturligvis vanvittigt svært, selv om vores hold tegner til at blive forstærket i næste sæson. Til gengæld bliver det kørselsmæssigt noget af en drøm at komme op i 2. Division Gruppe 3, hvor der venter et hav af sjove lokalopgør i næste sæson.

Her ses de otte, der har trukket hovedparten af læsset i Horsens Skakforenings oprykning til 2. Division. Bagest fra venstre er det Morten Jensby, Morten Beuchert, Anders Munch og Kurt Schlott. Forrest fra venstre ses Søren Grymer-Hansen, Søren Sørensen, Eigil Straarup og Erik Pedersen. Billedet blev taget, lige inden kampen i går blev sat i gang. De ligner ikke umiddelbart nogen, der 3½ time senere vandt en storsejr på 7-1!!! Nu ser vi alle sammen frem til at prøve kræfter med 2. Division i sæsonen 2015/16. (Billede og Billedtekst: Tim Bjerre).

Af Eigil Straarup.