søndag den 30. oktober 2011

Uafgjort sæsonpremiere mod Springeren/Kolding

I eftermiddags spillede Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken uafgjort 4-4 mod Springeren på Munkevængets Skole i Kolding.

Inden vi kaster et hurtigt blik på de otte partier kommer her resultattavlen;

Springeren/Kolding 2-Horsens Skakforening, 4-4.

1.Joachim Knudsen-Kurt Schlott, remis.
2.Richardt Ebbesen-Anders Munch, 0-1.
3.Karsten Foli-Eigil Straarup, remis.
4.Bent Samuelsen-Niels Møller Andersen, 1-0.
5.Hans Paulsen-Søren Grymer-Hansen, 0-1.
6.Michael Madsen-Tim Bjerre, 1-0.
7.Dan Sörensson-Mogens Buch, 1-0.
8.Lars Peter Hansen-Mikai Alexandru Scutaru, 0-1.

Først færdig i dag var vores rumænske ven Mikai Alexandru Scutaru. Han endte med at uddele bøllebank, men sådan havde det bestemt ikke behøvet at gå. Alex fik et fantastisk tryk i f-linjen, hvor han fik linet hele artilleriet op. Koldingenseren overså et par gode muligheder for at slå Alex’ angreb tilbage, og han overså endda også en mat i én! Alt det var både han og Alex lykkeligt uvidende om, da Alex få minutter senere fandt en fiks kombination, som vandt endnu en officer. Med to officerer nede var det slut. Efter partiet fandt Fritz hurtigt den førnævnte mat til stor overraskelse for begge spillere. Partiet kommer i skakspalten i Horsens Folkeblad lørdag 5. november og få dage senere her på hjemmesiden. 1-0 til os, men puuuuha……

En halv time senere, hvilket vil sige kort før kl. 14, tændte undertegnede Eigil Straarup fredspiben sammen med Karsten Foli efter blot 15 træk. Ikke et parti, der går over i historiebøgerne. Faktisk var det matchens eneste remis-parti, der på intet tidspunkt var ude af hvilepuls. 1½-½ til os.

Herefter bliver det lidt sløret, men jeg mener, Mogens Buch var den næste, som forlod spillelokalet. Han fik tilsyneladende en fantomstilling mod Dan Sörensson, men det var åbenbart nærmest en hallucination. Sörensson slog Buchs angreb retur, og til sidst kørte det bare på alle cylindre for koldingenseren. Buchs konge blev fanget i et matangreb, hvor der både var en mattrussel i bunden, én på f2 kombineret med at der også var en løber i slag i visse varianter. Meget smukt og elegant! Det må vi bøje os i støvet for, selv om Buch vist kunne have holdt remis ved korrekt spil – men kan man ikke det i alle skakpartier? Den må vi æde… 1½-1½.

Kort efter måtte en meget skuffet holdleder Tim Bjerre desværre kaste håndklædet i ringen. Tidligt på dagen fik han en positionel fordelagtig stilling. Desværre fandt han ikke den rigtige plan i midtspillet, hvor der stort set ikke blev flyttet en bonde i mange træk, efter de havde fået dem låst. Det gav Tim en mulighed for at få ”god” løber mod ”dårlig” løber, hvilket han valgte ikke at opsøge. Efter partiet viste en Fritz-analyse, at Tim kunne have vundet ved korrekt spil, men i stedet for kom koldingenserne altså foran 2½-1½.

Den føring holdt ikke så længe! Næste partiafslutning stod Søren Grymer-Hansen for. Han kom ellers ikke for godt ud af åbningen, og i midtspillet mistede han en kvalitet. Derfor valgte Hans Paulsen også at afslå et remistilbud fra Grymer. Det skulle han senere komme til at fortryde! Jeg overværede det ikke selv, men efter sigende skulle Paulsen mere eller mindre ha’ sat et tårn rent i slag. Derefter førte Grymer med en officer, og selv om Paulsen valgte at spille videre i lang tid, så var der efter det med tårnet ingen tvivl om Grymers gevinst. Udligning til 2½-2½.

Nu så det lovende ud for os, idet Anders Munch kort efter kl. 16 vandt over Richardt Ebbesen. Tidligt i midtspillet fik han et godt angreb ind mod Ebbesens kongestilling. På et tidspunkt satte én af dem vist en officer i slag, hvilket den anden overså – til udelt morskab, i hvert fald for Ebbesen! Senere i partiet må Ebbesen have ofret en officer for at få sine brikker ud og for to fremskudte fribønder. Desværre for ham var de to fribønder godt blokeret. Senere ofrede Ebbesen en kvalitet, og dermed var han altså nede med et helt tårn for de to fribønder. Til sidst ofrede Anders et tårn for en løber og én af fribønderne. Det efterlod ham med en merofficer og et let vundet slutspil. 3½-2½ til os.

På den anden side af tidskontrollen så det ud til, at vi ville vinde matchen 4½-3½, idet Niels Møller Andersen sad med et slutspil med en bonde under – men med uligefarvede løbere. Det troede vi var remis, men der gjorde vi regning uden Bent Samuelsen. Han førte langsomt men sikkert stillingen til gevinst. Efter partiet fortalte Samuelsen, at han havde tre fordele, som førte til sejren; En bedre kongestilling, merbonden og muligheden for at skabe en fjern fribonde. Og tre fordele er to for mange til at ham med minusbonden kan holde remis i et slutspil med uligefarvede løbere! Derfor udligning til 3½-3½, og alle troede nu, at matchen heromkring (kl. 16.30) var få minutter fra at ende 4-4 – men der undervurderede vi Joachim Knudsens lyst til at spille skak!

Han sad på det tidspunkt med en teknisk remis mod Kurt Schlott. Koldingenseren havde tårn, løber og seks bønder, Kurt havde dronning og seks bønder, og alt var blokeret. Kurt tilbød remis, hvilket Joachim afslog til forbløffelse for os alle sammen. Derfor gik det hverken værre eller bedre end at de spillede partiet helt til den bitre ende kl. 18! I partiets døende minutter lykkedes det Kurt at narre Joachim, som blev tvunget til at ofre løberen for en bonde. Kurt fortsatte med at skakke Joachims konge rundt på brættet, men desværre missede Kurt en afgørende mulighed og måtte nøjes med remis. Dermed endte matchen altså alligevel 4-4, som det allerede så ud til kl. 16.30…..

Af Eigil Straarup

lørdag den 29. oktober 2011

En ny sæson står for døren

I morgen begynder næste sæson for Horsens Skakforenings hold i Mesterrække 1. Der er både en Mesterrække 1 og en Mesterrække 2 efter at 4. hovedkreds og 5. hovedkreds fusionerede.

Geografisk svarer det til de tidligere Vejle, Sønderjyllands og Ribe amter. Horsens starter på udebane mod ”Springeren” fra Kolding i morgen kl. 12 i Kolding.

Sæsonen 2010/11 var på det jævne for os, men holdet afsluttede sæsonen med en kollektivt stærk indsats i 4½-3½ sejren over Ribe. Én af de flotteste gevinster i den match stod Kurt for. Han var klart bedste horsensianer i sidste sæson!
Hvid: Peter Leimand, Ribe.
Sort: Kurt Schlott, Horsens.

1.e2-e4          c7-c5
2.Sb1–c3       Sb8-c6
3.g2-g3          g7-g6
4.Lf1–g2       Lf8-g7
5.f2-f4           e7-e6
6.e4-e5          d7-d6
7.e5xd6         Dd8xd6
Lukket Siciliansk. Hvid vil ofte forsøge at få gang i noget på kongefløjen, men i partiet her udligner Kurt hurtigt.
8.Sc3-e4        Dd6-e7
9.d2-d3         Sg8-f6
10.Sg1–e2     0–0
11.Se2-c3      Tf8-d8
12.Se4xf6+   Lg7xf6
13.Dd1–e2    Sc6-d4
14.De2-f2     Ta8-b8
15.Sc3-e4      Lf6-g7
16.c2-c3        Sd4-b5
17.0–0           b7-b6
18.Tf1–d1    Lc8-b7
19.Lc1–e3     Td8-d7
20.Td1–d2    Tb8-d8
21.Ta1–d1    Sb5-d6
Kurt får lagt an til at bytte den springer af, der er hans eneste ”dårlige” officer.
22.Se4xd6     Td7xd6
23.d3-d4?
Et dårligt træk, fordi det efterlader vestjyden med en positionel ruin i løbet af få træk.
23.                 Lb7xg2
24.Kg1xg2    c5-c4!?
Kurt udnyttede prompte vestjydens fejl, og nu står han faktisk allerede strategisk til gevinst. Hvids sortfeltede løber er meget dårlig, fordi den er pakket ind bag sine egne bønder. Omvendt er Kurts sortfeltede løber på g7 et monster! I fortsættelsen gør Kurt terrænet klar til at åbne stillingen på dronningefløjen.
25.g3-g4        Td6-d5
26.g4-g5        b6-b5
27.a2-a3        De7-b7
28.Kg2-g1    a7-a5
29.Df2-f3?
En grov taktisk fejl, der koster en bonde, men stillingen er som nævnt næsten tabt for Hvid.
29.                 Td5xg5+!?
30.Kg1–f2    Tg5-d5
Kurt er af natur en angribende skakspiller, og her er det også naturligt at holde dronningerne på brættet, fordi han har initiativet. Men selvfølgelig var 30.-,Dxf3+ også muligt her.
31.h2-h4       h7-h5
32.Td2-c2     Td8-b8
Kurt var i tidnød, og derfor trådte han helt bevidst vande fra nu af og frem til træk 40.
33.Td1–c1    Db7-e7
34.Tc1–h1    Lg7-f6
35.Df3-g3     Kg8-h7
36.Kf2-e2     De7-b7
37.Tc2-c1     Db7-c7
38.Tc1–c2     Dc7-e7
39.Tc2-c1     De7-c7
40.Tc1–c2     Tb8-d8
41.Ke2-f2     Td8-c8
42.Tc2-c1     Dc7-b7
43.Tc1–c2     Db7-e7
Eller 43...Txd4! Kurt var helt opmærksom på den finesse, men han ville ikke spille det, medmindre det var altafgørende!
44.Tc2-c1     b5-b4!
Et nøgletræk, der indleder åbningen af dronningefløjen. Næsten et minoritetsangreb!
45.a3xb4       a5xb4
46.Tc1–c2     Tc8-a8
47.Kf2-e2     b4xc3
48.b2xc3       De7-b7
49.Le3-f2      Db7-b3
50.Th1–c1    Lf6-g7
51.Dg3-e3     Lg7-h6
52.Lf2-g3     Td5-a5
53.De3-e4     Ta5-a2!?
Dronningen truer slag på c3 i flere varianter!
54.Ke2-d2    Ta8-a3!?
55.Tc2xa2    Ta3xa2+
56.Tc1–c2
Eller 56.Ke1,Db2 57.De3,Db7 58.Dg1,De4+ 59.Kd1,De2#. Hvids positionelle svagheder koster, og nu kulminerer den sorte dominans!

56.                 Db3-b1!
57.Opgivet,   0-1.
Et flot punktum på en positionel udspilning! Kurt sad parat med 57.-,f5, hvorefter vestjyden ikke kan undgå at miste tårnet og derefter hurtigt blive sat mat.

lørdag den 22. oktober 2011

Talenterne

Under årets Horsens Lang Weekend i slutningen af juli var der et helt væld af talenter blandt deltagerne. Her skal vi se smagsprøver på, hvad to af dem er i stand til.

Først retter vi blikket mod Fyn, hvor den kun 14-årige Emma Le Besq spiller for Frem i Odense. Talenter, som også er piger, er desværre en sjældenhed inden for dansk skak. Men i Emma Le Besq har vi altså én, der giver forhåbninger for dansk kvindeskak på længere sigt. I Horsens vandt hun sin præmiegruppe med 3½ points af syv. Emma mødte så stærke modstandere, at hun kunne rejse hjem til Fyn med 1565 i rating!

Hvid: Emma Le Besq, Frem/Odense, 1421.
Sort: Jan Oehmichen, Skødstrup, 1818.

1.e2-e4          c7-c5
2.Sg1–f3       d7-d6
3.d2-d4         c5xd4
4.Sf3xd4       Sg8-f6
5.Sb1–c3       a7-a6
Najdorf-varianten i Siciliansk, som gennem mange år har været hotteste mode på højeste niveau.
6.Lc1–g5
Før i tiden var det hovedvarianten. I de seneste år har det mere fleksible 6.Le3 været mere populært.
6.                   e7-e6
7.f2-f4           Sb8-d7
8.Dd1–f3      Dd8-c7
9.0–0–0         Lf8-e7
10.Lf1–d3    b7-b6?
Frem hertil følger partiet en af teorijunglens hovedveje, men partitrækket er en klar strategisk fejl. Der er ingen grund til ikke at spille 10...b5 med det samme, f.eks. fulgt af 11.The1,Lb7, hvilket er meget normalt.
11.g2-g4        Lc8-b7
12.Lg5xf6     Sd7xf6
13.Th1–e1    0–0–0
14.Df3-e2     b6-b5

















15.Ld3xb5?
Objektivt set en klar fejl. Unge mennesker spiller ofte (for) optimistisk, og det er måske det, vi ser her? Men i praksis kom det alligevel til at virke fint. 15.g5,Sfd7 var klart bedre for hvid.
15.                 a6xb5
16.Sd4xb5    Dc7-b6
Eller 16...Dd7 , som havde været lige så fint.
17.Sc3-a4      Db6-a6??
En stor og helt afgørende fejl, hvorefter den unge odenseaner ikke slipper grebet. Efter 17...Da5 havde sort sikret sig en klar fordel og slået angrebet tilbage. Selvfølgelig ikke 17...Dc6?? 18.Sa7+, og sorts dronning ryger.
18.De2-c4+   Kc8-b8
Nu taber alle varianter for sort. Efter både A) 18...Kd7 19.Sc5+ og B) 18...Lc6 19.Sxd6+ mister sort sin dronning for næsten ingenting.
19.Dc4-c7+   Kb8-a8
20.Sa4-b6+   Opgivet, 1–0.
Efter 20...Dxb6 21.Dxb6 er sort ikke langt fra at blive sat mat, så forståeligt nok, at han hejste det hvide flag her.

Et andet og bestemt ikke mindre spændende talent er den blot 12-årige Farzam Firooznia fra Evans i Vejle. Vi skal se en partiafslutning, hvor han demonstrerer et meget modent taktisk overblik.

Hvid: Farzam Firooznia, Evans/Vejle, 1560.
Sort: Simon Ladefoged, Ribe, 1394.


















43.Sf7xe5!
Indledningen på en flot kombination, hvor vejlenseren elegant udnytter, at springeren på d7 er overbelastet.
43.                 Ta7xa2
Alternativet var 43...Sxe5, men så kunne hvid jo spille 44.Lxc5+, som koster tårnet. Derfor var springeren på d7 overbelastet.
44.Le3xc5+!!
Helt fantastisk set!! Her kunne man også sagtens have anbragt diagrammet! Nu bliver sort på smukkeste vis sat mat i to træk!
44.                 Sd7xc5
45.Se5-c6+    Ke7-e8
46.Td1–d8# 1–0.

Af Eigil Straarup

mandag den 10. oktober 2011

Stortalentet

Den kun 12-årige skoleelev Jesper Søndergaard Thybo fra Mors er ét af Danmarks ubestrideligt største skaktalenter i øjeblikket.

Han har netop lagt en begivenhedsrig sommer bag sig og er nu begyndt at gå i 6. klasse. I løbet af sommeren var han på træningslejr på Tjele Efterskole. Tjele Efterskole, som ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg, er en efterskole med skak som speciale. Efter træningslejren fortsatte turen til Horsens, hvor han glimrede under Horsens Lang Weekend i slutningen af juli. Derefter fortsatte turen tværs over landet til Helsingør, hvor Jesper Søndergaard Thybo var med i Politiken Cup. Da regnskabets time kom, høstede stortalentet en pæn ratingfremgang, og han har nu passeret de 2000 i rating.

Jesper Søndergaard Thybo har netop været til Ungdoms-EM sammen med seks andre danske juniorer. Ungdoms-EM blev afviklet i den bulgarske by Albena, der ligger lige ud til Sortehavet. I november skal Jesper til Ungdoms-VM i Brasilien, så han kommer vidt omkring for tiden.

Vi skal have en smagsprøve på den unge mands kunnen. Partiet her spillede han i 8. runde af Politiken Cup i Helsingør. Efterfølgende indleverede han det som kandidat til skønhedspræmie, så partiet her er muligvis det, han er mest tilfreds med af alle fra ”Den Lange” og Politiken Cup?

Hvid: Nikolai Brondt Pedersen, 2030.
Sort: Jesper Thybo, 1921.

1.Sg1–f3       Sg8-f6
2.g2-g3          e7-e6
3.c2-c4          d7-d5
4.d2-d4
Katalansk. En sund og positionelt betonet åbning, hvor hvid satser på at tiltvinge sig et langsigtet positionelt overtag.
4.                   d5xc4
5.Dd1–a4+   Sb8-d7
6.Lf1–g2       a7-a6
7.Da4xc4      b7-b5
8.Dc4-c2       Lc8-b7
9.0–0             c7-c5
10.d4xc5
Hovedvarianten fortsætter med 10.a4,b4.
10.                 Lf8xc5
11.Sb1–c3     Ta8-c8
12.a2-a3        Sf6-d5
Her er 12...Db6 nok hvids bedste træk.
13.Tf1–d1    Sd5xc3
14.b2xc3
Ødelægger hvids bondestruktur, men det var nødvendigt, for efter 14.Dxc3? havde stortalentet med statsgaranti spillet 14...Lxf2+! 15.Kxf2,Txc3 16.bxc3,Dc7. Tårn og løber for en dronning og en bonde er ikke nok i en stilling som her. Sort står klart bedst.
14.                 Dd8-b6
15.e2-e3        Sd7-f6
16.a3-a4        Lc5-b4
17.Lc1–b2   

 
















17.                 Sf6-d5
Stortalentet får lagt et kolossalt tryk på den svage bonde på c3. Nikolai Brondt kan stort set ikke bevæge sig.
18.Td1–d3?!
Thybo har påpeget, at 18.Dd2,La5 19.axb5,axb5 20.Se5,Dc7 var bedre for hvid, end det der fulgte i partiet.
18.                 Lb4xc3
19.Lb2xc3    b5-b4
20.Ta1–b1?
Så kom den afgørende fejl. Hvid kunne forsvare sig bedre med 20.a5,Db5 21.Sd4,Dd7 22.Se2,bxc3 23.Tad1,De7 24.Lxd5,exd5 25.Sxc3,0–0 26.Db3, hvor han var kommet til at stå ganske fint.
20.                 Sd5xc3
21.a4-a5?
Ganske enkelt en brik i slag. Efter f.eks. 21.Txc3,Txc3 22.Dxc3,bxc3 23.Txb6,c2 havde hvid nu tabt alligevel. Hvid kan på ingen måde forhindre den sorte c-bonde i at forvandle sig til en dronning.
21.                 Db6xa5
22.Dc2-b3     Sc3xb1
23.Db3xb1   Lb7-e4
24.Td3-d8+ Da5xd8
25.Db1xe4    Dd8-d1+
26.Lg2-f1     Tc8-c1
27.Opgivet,   0–1.

Sort kunne selvfølgelig også bare have rokeret, men der er styr på det. Kongen går til f6 efter alle hvids skakker. Når den hvide dronning slår på a6, slår sort på f1, bytter det hele af, og får et nemt vundet slutspil. F.eks. 27.Da8+,Ke7 28.Da7+,Kf6 29.Dxa6,Dxf1+ 30.Dxf1,Txf1+ 31.Kxf1,Tb8. Resten er ren paradekørsel.

Af Eigil Straarup