GIBRALTAR 2014, En gang vil jeg sikkert kunne grine af det her...

En gang vil jeg sikkert kunne grine af det her...

Jeg kender ikke diagnosen, men hvis jeg har for god tid om morgenen, risikerer jeg altså ret nemt at falde i staver...

Således også på afrejsedagen til turneringen i Gibraltar. Op kl. 4.10 for at kunne være i lufthavnen kl. 5.50 burde de fleste kunne klare. Også mig… Et par minutter troede jeg faktisk, at jeg havde tid til at lave en større rengøring på badeværelset. OK, jeg strammede heldigvis op og så var det ellers – nogenlunde rettidigt – ud af klappen.

Imidlertid blev jeg svigtet på det grusomste af bus 4A. Jeg kom til stoppestedet, hvor elektronikken viste, at bussen ville komme om tre minutter. Nej to… Så et minut, men alligevel var der ingen bus i syne, så langt øjet rakte ned af Nordre Fasanvej. UPS. Nu viste piktogrammet 20 minutter, nej 19 minutter… etc.

 Jeg tog derfor en (forkert) beslutning og gik hen til Fuglebakken Station for at tage toget derfra videre til Flintholm. [En taxa til Fasanvej Station havde været den rigtige beslutning…] Fra Flintholm Station var jeg meget heldig og kunne skifte til lufthavnsmetroen med det samme. Imidlertid var klokken mange, da jeg nåede frem til lufthavnen. Flyet ville afgå om 50 minutter. Og værre… Jeg befandt mig i Terminal 3, hvor jeg burde have befundet mig i Terminal 2… De færreste forestiller sig nok den fart, hvormed jeg fløj af sted med en pink kuffert flyvende efter mig. Da jeg nåede frem til skranken, fik jeg at vide, at der var lukket for det varme vand, men den søde, unge dame indvilligede i at ringe rundt i systemet. Mirakuløst fik jeg lov til at komme med, hvis jeg lovede at skynde mig, men sikkerhedskontroller er jo sjældent hastværk, så…

Da jeg endelig spurtede ind i Finger A, hørte jeg i højtaleren: ”Final Call for passenger Henrik Mortensen”. Jeg nåede det…

I flyveren befandt sig også de danske skakspillere Esben Silas Lund, Miriam Olsen og Nikolaj Mikkelsen. Senere, mens vi ventede ved bagageudleveringen, jokede vi lidt, om Miriams kuffert nu også ville dukke op. Det gjorde den.

 Mit grin og mine jokes blev efterhånden mere og mere halvhjertede, for min kuffert var altså ikke med.

Omstændighederne omkring min afrejse taget i betragtning, var det måske ikke så voldsomt overraskende.

Disse linjer blev stort set skrevet på dagen, hvor jeg nu sad i solen på en café med en cola og en kop kaffe, mens pulsen langsomt nærmede sig normalt leje.

En gang vil jeg sikkert kunne grine af det her...

Kufferten dukkede op små 30 timer senere, men min vært, den tidligere skakspiller FM Steen Skovlund Larsen, var ikke afsindigt tilfreds. Han blev således tvunget til at møde 2½ timer senere på sit arbejde end normalt, hvilket er mere end blot mildt uheldigt med tanke på det store økonomiske ansvar, han har.

Det eneste, der manglede i kufferten, var i øvrigt det nyeste nummer af Euroman, som jeg havde lovet at købe med til Steen…

I modsætning til de tre foregående gange jeg har spillet i Gibraltar (2008, 2010 og 2012), skulle jeg denne gang deltage i de to Challengers turneringer, der begge er på fem runder og som begynder kl. 9.45. Normalt spiller jeg med i Masters og snuser til verdenseliten, men i år havde jeg været for sent ude og som man risikerer ved for sen tilmelding til Horsens DEN LANGE, så var der altså ”udsolgt”.

Dagen før ”dagen” mødte jeg atter Esben Silas Lund, Miriam Olsen Nikolaj Mikkelsen. Vi sad udenfor og nød solen. På bordet stod der en meget stor kage, en light cola, en stor fadøl og en alkoholfri øl. Hvem, der nød hvilket produkt, forbliver en hemmelighed, men mit umiddelbare bud vil være, at absolut INGEN rammer fire rigtige.

Betænkningstiden i Challengers var en time og 50 minutter til hele partiet med et tidstillæg på 10 sekunder pr. træk startende fra det første træk. Så hurtigt er jeg bestemt ikke vant til at spille, men… Og lige en vigtig detalje, hvis man bare en gang havde haft mindre end 5 minutter tilbage til resten af partiet, havde man ikke længere noteringspligt. Derfor er der i flere af mine partier adskillige træk, der er gået tabt for eftertiden.

I 1. runde skulle jeg have sort mod Jörgen Karlsson (S – 2140) og han indledte med 1.Sc3!?, der allerede med det samme ”stjal” nogle dyrebare sekunder fra mig. Vi fortsatte med d5 2.d4,Sf6 3.Lg5,Sb8-d7 4.e3,g6!? Midt i 80’erne vandt jeg nogle K-skak partier med 4.-,h6, men her og nu – på dagen – havde jeg mere lyst til teksttrækket. Efterfølgende fik jeg godt gang i et angreb i midtspillet, men – presset af tiden – afviklede jeg til et relativt lige slutspil. Ved træk 34 afslog han mit remistilbud. Belønningen følger her…

Jeg skal trække og tiden er knap. Jeg vakler mellem 37.-,Lc8! og 37.-,Ke6. Pointen med Lc8 er, at jeg med det efterfølgende Lb7 truer på e4 og således kan holde hvid beskæftiget med dækningen af bonden. Imidlertid spillede jeg den håbløse hybrid 37.-,Le6? og tabte efter et ukendt, men relativt højt antal træk. Min notering stoppede efter 38 træk, mens Karlssons endte efter 45 træk. Partiet varede nok mellem 75 og 80 træk.

I 2. runde skulle jeg have hvid imod Freek Schouten (NL – 2069). Jeg havde inden partiet lige nået at bemærke, at han havde spillet både Pirc og Philidor og det plejer altså ikke at skræmme mig. Imidlertid blev det Caro-Kann og jeg spillede så min favoritvariant mod denne åbning. Jeg trak endda også markant hurtigere, end jeg gjorde dagen før. Desværre missede jeg så i skyndingen fuldstændigt hans meget stærke træk 14.-,b5!. Herefter måtte jeg så til at løbe efter hans bolde. Vi kommer ind i partiet på det tidspunkt, hvor min notering slutter. Jeg har netop spillet 38.Dc2-d2 og har 3 minutter og 36 sekunder tilbage. Sort har stor fordel med både en fed merbonde og den sikreste kongestilling.)

 

 Dh5+ 39.Kf1 (Og her sluttede så min modstanders notering… Jeg rekonstruerede dog af forfængelighedsårsager de væsentligste træk, kort efter partiet var sluttet.) d4 (Ingen remis ved trækgentagelse…) 40.a4 (Dækker en meget vigtig bonde.) Dd5 41.Kg1,e3? 42.fxe3,Db3! (Han havde helt tydeligt overset, at dronningen på d5 var udækket. Beklageligvis var hans stilling så god, at det åbenbart ikke gjorde alverden…) 43.Sxd4,Db1+! 44.Kf2,Lh4 45.Sf3,Lxg3+ 46.Kxg3,De4 47.a5! (Begynder et desperat modangreb. Min modstander tænker nu helt vildt. Han har 23 sekunder tilbage… 13 sekunder… 8 sekunder… Han går så (omsider) i panik og spiller…) Dxe3? 48.Dxe3,Txe3 49.a6!,Ta3 50.Kf4 etc. 1-0.

(Jeg spillede efterfølgende Sd4 og sendte kongen over til dronningefløjen, hvor den først hjalp a-bonden i mål og senere såmænd også b-bonden. En heldig sejr.)

I 3. Runde skulle jeg have sort mod Svetoslav Mihajlov (N – 2112). Han rejser rundt til skakturneringer med sin talentfulde søn Sebastian. Ved turneringen for to år siden oplevede jeg ham på slap line i forbindelse med en pinlig episode, så på forhånd var han en type, som jeg slet ikke vil have noget med at gøre. Og ved at tabe i bare 29 træk formåede jeg da også at tilbringe mindst mulig tid sammen med ham… Jeg var ellers kommet rigtig godt fra åbningen, men blev da for (angrebs)ivrig og ville straffe ham på stedet. Med mit 21. træk satte jeg en kvalitet rent i slag, men selv efter mine bedste muligheder i denne stilling ville jeg nok kun have haft en vag kompensation for det ofrede materiale, så…

I 4. runde skulle jeg have hvid mod Maisa Nejanki (ARG 2040) og jeg spillede ganske iderigt i åbningen. Desværre blot for senere at sætte en bonde i slag omkring træk 16.

(Vi kommer ind i partiet, efter at jeg netop har spillet 27.Le3-c1. Samtlige sorte officerer er markant mere værd, end deres hvide modparter. Mit bedste håb for redning er, at hun blot har tre minutter tilbage og således i allerhøjeste grad er i ”evig” tidnød. Selv havde jeg 18 minutter og 21 sekunder.)

d5 (Hun skal naturligvis foretage sig noget, men min første tanke var altså ”hul på c5” og den næste var nok ”springer mod c5”.) 28.exd5,exd5 29.Sf4!,Td6 30.Sd3,e5 31.Sc5,Tc6 (Og nu havde hun kun to minutter tilbage… Jeg har fortsat 16 minutter.) 32.Ke2,a5?! 33.Sb7,a4 34.Sd8+ (Hopla.) Ke8 35.Sxc6,axb3 36.axb3,Sd6 37.Lb2 (Nu er stillingen nok remis, men da hun er nede på et minut, kan jeg jo lige så godt forsøge at trykke hende lidt på maven…) d4 38.f4,exf4 39.Lxd4,Lxd4 40.Sxd4,Kf7 41.Kf3,g5 42.h4,h6 43.hxg5,hxg5 44.g3,fxg3 45.Kxg3,Kf6 46.Kg4,Ke5 47.Sxb5,Sxb5 48.Kxg5,Kd4 49.Kf6(=). ½-½ (Og altså igen et svineheldigt supplement til pointtavlen.)

 Partiet fra 5. runde blev som følger. Den skal bemærkes, at partiet nok ikke er helt så godt, som jeg i første omgang huskede det, men I slipper s’gu ikke…

Hvid: Urszula Krokay (POL – 1926)

Sort: HM

1.e4,d5 2.exd5,Dxd5 3.Sc3,Da5 4.d4,c6 5.Sf3,Sf6 6.Lc4,Lf5 7.Se5,e6 8.0-0?! (Dette og det foregående træk passer ikke sammen, som vi snart skal se. Hun burde have fortsat med 8.g4!) Le7 9.Se2,Sb8-d7 10.Sf3?!,Lg4 11.Sg3

h5! (Bochum-skolen angriber! Og den angriber hårdt!) 12.h3,h4 13.Sh1,Lh5 14.Dd3,0-0-0!

15.Sxh4? (Efter 20 minutters tænkepause…) Se5! (Hvid sidder nu med uløselige problemer på c4 og d4…) 16.Lxe6+ (Sikkert tænkt som et kækt skinoffer, men Bochum-skolen sørger for, at det bliver til et rigtigt offer!) fxe6 17.De3,Sf6-d7! (Husk den gamle regel om, at der trods alt er grænser for, hvor mange brikker man kan slå og/eller flytte ad gangen. Ulykkeskrampen på h4 kommer til at hænge til sidst.) 18.dxe5,Lxh4 19.De4,Le7 20.f4,Dd5! 21.Da4,Lc5+ 22.Kh2

Le2! 23.Te1,Lf3! (Bochum-skolen med høj cigarføring. Hvis løberen slås har sort mange flashy muligheder, bl.a. noget med Txh3+ fulgt af Dxf3+ og Th8+.) 24.c4,Dd3 25.b4? (Sjældent hjælpeløst…) Lxg2 26.Sg3,Txh3+ 27.opgivet. 0-1.

Endelig fik jeg vist, at jeg kunne andet end at bare fuske i yderste tidnød. Således sluttede jeg turneringen af med 2½ af 5. Jeg var seedet som nr. 68 ud af 83, men endte på en ganske tilfredsstillende 41. plads.

Om aftenen var der så et fremragende foredrag af Vassili Ivanchuk. Han brænder virkelig for skakken. Foredraget handlede om hans match i hine tider mod Yudashin, som han vandt med 4½ - ½. Matchen var nu langt mere spændende, at cifrene antyder. Efterfølgende kunne man så spørge ham om alt muligt og jeg fik hevet en sjov anekdote om Bent Larsen ud af ham. Hele foredraget ligger sandsynligvis på nettet og hvis man vil høre spørgerunden, skal man nok 90 minutter hen i programmet.

Dagen efter begyndte jeg så på Challengers B.

Jeg skulle i 1. runde have hvid mod – hold hellere godt fast – Ravdanlkhumbuu Amgalanbaator (MON – 2139). Jeg åbnede med 1.f4 for at undgå hans eventuelle hjemmeforberedelser. Det blev et topsyturvy parti af værste skuffe, hvor jeg gerne viser højdepunkterne, mens jeg helst vil tage nedturene med mig i graven… Vi kommer ind i partiet, hvor jeg skal udføre mit 17. træk.

(Jeg spillede her…) 17.La3 (Og må have lignet en evigt smilende idiot, da jeg så svartrækket) Sg4! (Som vinder materiale.) 18.Db2 (Efter en (al for) lang tænkepause får jeg samlet mig og satser hele butikken på at skabe ”et eller andet” på damefløjen.) Sxe3 19.Te1,Sg4 20.b4.Se4 21.c5,bxc5 22.bxc5,Lc7! (Ellers sprinter c-bonden ned til c7 med omfattende sorte skader.) 23.Tb1,Ta7 (23.-,Lc8 24.Dc2,Da7 25.Sc6 med et stort hvidt plus.) 24.c6,La8 25.Dc2,Dc8 26.Te1-c1,Ld6 27.Lxd6,Txd6 28.Se5,Sg4-f6 29.Db2.Td8 30.Db6,Dc7 31.Lxa6,Se8 32.Lb7 (32.a4!?) Ta5 (32.-,Txa2!) 33.a4,Se4-d6 34.Dxc7,Sxc7 35.Sb5,Sd6-e8 36.Sd7!,Txa4 37.Sxc7!,Sxc7 38.Sb6,Ta5 39.Sxa8,Sxa8 40.c7! (Det burde vel have været afgørelsen…) Sxc7 41.Txc7,Ta7 42.Tc8,Txc8 43.Lxc8 etc. Jeg tabte(!), så et meget skuffende 0-1.

Jeg oplevede det som en vildt stressende tidnød, så selvom jeg i de seneste mange år har fået tillært mig en meget aktiv spillespil, faldt jeg straks tilbage til mine gamle uvaner med at spille så passivt som muligt. Nøjagtig som en tennisspiller, der har lært en ny og bedre måde at holde ketsjeren på, men som så under pres falder tilbage til det gamle greb.

Hele partiet findes i øvrigt ikke, selvom min modstander konstant havde mere end en time tilbage på klokken. Han forsøgte faktisk at tilkalde en TL, da han havde skrevet sin noteringsliste helt ud, men de reagerede ikke. Man kan så argumentere for at han burde have rejst sig for at hente en ny liste, men det er vist bare efterrationaliseringer.

Sammenfattende blev mit fine midtspil på ulykkeligvis vis omkranset af et tamt og langsommeligt åbningsspil og et chokerende elendigt slutspil.

Efterfølgende tog jeg bussen til Algeciras, hvor jeg der gik ned på havnen for at fotografere nogle stærkt underbenyttede jernbanespor. Der blev jeg – nærmest iført sommertøj – ”overfaldet” af de ondeste regnbyger. Det holdt mit helbred ikke til og resten af turneringen blev gennemført i nærmest febril tilstand. Da jeg samtidig spillede rigtig godt i disse fire resterende partier, vil jeg næppe i de nærmest kommende år kunne bruge sygdom som en valid undskyldning for et tabsparti.

I 7. runde skulle jeg have sort mod Raj Bhopal (SCO – 2093). To år tidligere havde jeg siddet til bords med ham og hans både kønne og særdeles rare kone ved banketten. Endvidere havde jeg nået at bemærke, at han ofte kom i tidnød, men det var åbenbart kun, når han blev sat under pres… Vi spillede 3.-,Dd6-varianten i Skandinavisk og den variant spiller min modstander også selv, så jeg fik aldrig helt udlignet. Da jeg endelig kom tæt på i det tidlige midtspil, fumlede jeg og måtte ”starte forfra”. Vi endte i et dronningslutspil, hvor han havde en bonde mere – potentielt af de farlige – mens min dronning var mere aktiv. Det blev remis ved trækgentagelse efter 46 træk. Vi så bagefter på partiet sammen og det var i øvrigt den eneste gang i turneringen, at jeg gjorde dette. Det er meget længe siden, jeg på nogen måde har presset på for at analysere bagefter – gider ikke… - men adskillige af mine modstandere spillede både med turneringerne om formiddagen og i den ”rigtige” om eftermiddagen, hvorfor tiden mellem runderne formentlig skulle bruges til at spise i.

I 8. runde skulle jeg igen have hvid mod Freek Schouten (NL – 2068). Hans ELO-tal er ikke fejl. Han havde fra januar- til februar-listen mistede et enkelt point. Selv havde jeg i samme tidsrum vundet otte points (Øbro Nytår).

Ved det forrige møde havde han spillet Caro-Kann, så for at undgå eventuelle smarte forberedelser spillede jeg 1.Sf3!?. Partiet blev via trækomstilling Colle Åbning og den spillede han sandelig ikke særlig godt. Vi kommer ind i partiet efter, at han netop har spillet 18. Lc8-b7.

19.Sxg6!,Dc6 20.f3 (Der truede jo en mat på g2.) fxg6 21.Dxg6+,Lg7 22.Le5? (Måske oversmart, men jeg overså noget stort… Meget stærkt havde 22.Lxh6!,Te7 23.Lxg7,Txg7 24.Dxf6,Tf8 25.Dxe6+,Dxe6 26.Txe6 været, hvor hvid ender med temmelig mange bønder i overvægt.) Tf8 23.Te4,De8!! (Overseelsen... Hvid har det svært nu, men jeg fik dog masser af chancer.)

Vi tog remis efter et antal træk, der er markant højere, end de 52 jeg nåede at notere. Slutstillingen blev følgende, hvor jeg efter Ke4-d5 kunne ”kræve remis” ved trækgentagelse. Igen havde jeg lidt mere tid, end Freek havde, men stillingen på brættet er sandsynligvis ret ulden for hvid, hvis sort ellers havde tid til at lægge en plan. Bochum-skolen ER en fighterskole.

Vi ser hele partiet fra 9. runde, hvor jeg var mere syg end nogensinde tidligere i turneringen. Samtidig havde jeg fået smittet mine værter Steen og Veronica, hvilket bragte mig ufattelig langt ned på samtlige popularitetsskalaer.

Hvid: Sandu Ungureanu (ROM - 2014)

Sort: HM

1.c4,c5 2.Sc3,Sf6 3.Sf3 (Han spiller alle åbninger og han spiller dem mildt sagt ikke særligt godt, hvorfor jeg allerede dagen før håbede på, at han ville spille 3.g3,e6 4.Lg2,d5! Det gør naturligvis ondt at skrive det, men det er et gammelt fif, som jeg har fået af Steen Skovlund for mere end 25 år siden, inden et parti mod Aksel Ros.) e6 4.e4,d6 5.Le2,b6 6.d4,cxd4 7.Sxd4,Lb7 8.f3,a6 9.Le3,Dc7 10.Tc1,Sb8-d7 11.0-0,Le7 12.b4 (I en lignende stilling skrev Bent Larsen en gang, "Sådan ville Ulf Andersson aldrig spillet...") 0-0 13.Db3,Ta8-c8 14.a4,Se5 15.Tf1-d1

Sxc4 (Spillet efter 20 minutters overvejelser.) 16.Lxc4 (Spillet a tempo, men jeg havde altså brugt mest tid på at regne med/på, at han ville sætte en springer på b5, altså 16.S(x)b5,axb5 17.Sxb5,Db8.) Dxc4 17.Sd5,Lxd5! 18.Txc4,Lxc4 (Jeg givet dronningen og fået en passende pris for den. Stillingen er vel nogenlunde lige.) 19.Db2,b5 20.axb5,axb5 21.Ta1 (Hvid sikrer sig a-linien.) Tf8-e8 22.Ta6,d5 23.e5,Sd7 24.Sc6,Lf8 25.f4,Sb8 (Med remistilbud. Jeg var altså MEGET syg…) 26.Sxb8,Txb8 27.Da3

d4!! (Først gav jeg dronningen, nu giver jeg så yderligere en bonde. Det sker ikke ret tit. Objektivt set er trækket et af de bedste træk, jeg nogensinde har spillet. Og der er utvivlsomt mere på vej fra samme skuffe i de kommende turneringer.) 28.Lxd4,Te8-d8 29.Lb6? (29.Lc5 er nok noget bedre, men dog næppe tilstrækkeligt til at kunne holde partiet.) Td1! 30.Kf2,Td2 31.Ke1,Ta2 (Med stor materialegevinst...) 32.Ta8?,Txa8 33.opgivet. Der er mat i få træk.

I sidste runde skulle jeg med hvid atter møde Maisa Nejanki (ARG – 2040). Jeg spillede åbningen – tydeligt sygdomsramt – langsomt og umådeligt ringe. Jeg vågnede i denne stilling op til følgende store chok.

12.-,Sg4! 13.Sa4 (Sikkert det eneste træk, der yder meningsfuld modstand. 13.b4 strander på De5!) Sxe3 14.Sxe3,De5 15.Ld3,Lh6! 16.0-0,Dd4 17.f4,e5! 18.g3,exf4 19.gxf4,Se5! 20.Tb1-d1,Lxa4? (Den unge dame har nu fyret den ene fine træk af efter det andet og så kommer hun op med dette fuldkommen håbløse træk. Hun angiver frivilligt løberparret til fordel for en springer, der bare er en tilskuer LANGT væk fra begivenhederne. Optimisten siger i øvrigt, fordoblingen af a-bønderne bare betyder en åben b-linie, så...) 21.bxa4,d5! 22.Le2!,Dxd2 23.Txd2,dxe4 24.Sd5!,Kg7 (Der truede 25.Se7+.) 25.Td4,Sc6 26.Txe4 (Hvid har tydeligvis forbedret sin stilling ganske markant.) Te8 27.Ld3,Txe4 28.Lxe4,Te8 29.Ld3,f5?! 30.Kf2,Sd8 31.Tb1,Te6 32.a5,Tc6 33.Kf3,Se6? (En fejl i begyndende tidnød. Hun havde bare 6 minutter tilbage, mens jeg havde sensationelle 33 minutter.) 34.Txb7+,Kf8 35.Txa7,Lg7 36.a6! (Hvem ville have gættet, at denne bonde skulle ende sin karriere som et stort hvidt ES?) Sc5 (Al organiseret modstand er ophørt.) 37.Ta8+,Kf7 38.a7,Ta6 39.Tc8!,Txa7 40.Txc5,Txa2 41.Tc7,Kf8 42.c5!,opgivet. (Hun havde blot 5 sekunder tilbage…). 1-0.

Således endte jeg på 3 af 5 og med endnu en pæn ratinggevinst. Sort uheld – en FORKERT tændt telefon – kostede mig en delt præmie.

Jeg var seedet som nr. 66 af 83, men endte imidlertid på 24. pladsen, hvilket jeg vil betegne som overordentligt tilfredsstillende. Med tanke på, at betænkningstiden var mig fuldstændig fremmed, er jeg trods alt ganske tilfreds med kvaliteten af hovedparten af mine partier.

Turneringen er sandsynligvis den bedste skaklige totaloplevelse i Europa i disse år, så den kan anbefales til absolut alle.

Med venlig hilsen

BOCHUMMANDEN