søndag den 22. august 2010

Evans fra Vejle indtog den røde løber i Horsens!

I går var der revanchematch i gågadeskak, da Horsens Skakforening og Evans fra Vejle tørnede sammen på Søndergade.

For to uger siden tabte Horsens den første match i år mod Evans på Rådhustorvet i Vejle med 3½-2½, og derfor var horsensianerne selvfølgelig på jagt efter revanche. Men allerede da startopstillingerne for de to klubber kom frem kunne vi se, at det så svært ud med at få revanche. Og ganske rigtigt løb Horsens da også ind i en ordentlig afklapsning på hele 5-1. Her de enklete resultater;

Horsens Skakforening-Evans/Vejle
1.Kurt Schlott-Niels Bindsus 0-1
2.Peter Berg-Henrik Svane 0-1
3.Anders Munch-Lars Desmond Sørensen 0-1
4.Eigil Straarup-Torben Phalaris Pedersen 1-0
5.Erik Pedersen-Christian Iversen 0-1
6.Tim Bjerre-Carl Mortensen 0-1

I går formiddags var den røde løber rullet ud hele vejen op af Søndergade.

Egentlig ikke for at byde velkommen til Evans fra Vejle. Løberen var rullet ud, fordi der var catwalk i går formiddags, hvilket betød, at vi spillede partierne lettere distraheret af flotte damer, Lamboghini og metervarepop, der strømmede ud af højttalerne på Søndergade.



De omstændigheder var Evans altså bedst til at tackle, som ovenstående resultater også indikerer, og spillerne fra Evans burde faktisk også have haft lov til at sole sig med en tur op ad den røde løber!
Eneste horsensianske gevinst stod Eigil Straarup for;

Hvid: Eigil Straarup, Horsens Skakforening.
Sort: Torben Phalaris, Evans/Vejle.
1.e2-e4 e7-e5
2.Sg1–f3, Sb8-c6
3.Lf1–b5, a7-a6
4.Lb5xc6, d7xc6

Afbytningsvarianten i Spansk. Hvid vil gerne spille på at skabe en positionel overvægt på dronningefløjen, hvilket Eigil med særdeles stort held lykkes med i dette parti. Den afdøde amerikanske ex-verdensmester Bobby Fischer var om nogen manden, der i sin tid hypede afbytningsvarianten i Spansk.
5.0–0, -
Ikke 5.Sf3xe5? Dd8-d4, hvorefter Sort øjeblikkeligt vinder bonden tilbage.
5. - , Dd8-f6?
En klar fejl af vejlenseren, fordi han ganske enkelt taber et tempo. Én af hovedvarianterne er 5...f7-f6 6.d2-d4 e5xd4 7.Dd1xd4 Dd8xd4 8.Sf3xd4, fordi Sort jo her har fået gennemført f7-f6 i forhold til den stilling, der opstår i partiet efter Hvids 8.træk.
6.d2-d4, e5xd4
7.Dd1xd4, Df6xd4
8.Sf3xd4, Lc8-d7
9.Lc1–e3, 0–0–0
10.Sb1–d2, f7-f6
11.Sd2-c4, Sg8-e7
12.b2-b4, g7-g6
13.a2-a4, Lf8-g7
14.Tf1–b1, Th8-e8
15.b4-b5, f6-f5
16.e4-e5, Se7-d5?

De seneste ti træk har vel været ok, men her træder Phalaris helt klart forkert. Bedre var f.eks. 16...c6-c5 17.Sd4-b3 Ld7-e6, som Eigil var mere bekymret for under partiet, og det ligner et klart bedre sort forsøg på at dæmme op for den hvide fremmarch på dronningefløjen.
17.Le3-g5, Sd5-e7
18.f2-f4, -

Eigil var også meget fristet af 18.b5xa6 b7xa6 for at give Sort en permanent svag kongestilling, men han vurderede i farten, at det var bedre at gardere fribonden på e5, fordi Sort alligevel ikke kan foretage sig ret meget her.
18. - , h7-h6
19.Lg5-h4, c6xb5?

Endnu en klar fejl, fordi det efterlader Sorts kongestilling helt åben. Igen var 19...c6-c5 klart at foretrække, selv om det måske ikke holder vand. Herfra er det håbløst op ad bakke for Sort.
20.a4xb5, g6-g5

21.b5xa6!, -
Vinder en bonde, åbner den sorte kongestilling helt op, og endelig truer det med mat.
21. - , b7-b6
Sort bliver sat mat i to træk, hvis han slår løberen på h4; 21...g5xh4?? 22.a6xb7+ Kc8-b8 23.Ta1–a8#.
22.f4xg5, Se7-g6
Torben Phalaris havde kun 2-3 minutter tilbage heromkring, mens Eigil havde cirka syv minutter at tære på. Den her manøvre koster yderligere materiale for Sort, som nu er på en skæbnesvanger sikker kurs mod en fallit.
23.g5xh6, Sg6xh4
24.h6xg7, Kc8-b8
25.Tb1–e1 Opgivet, 1–0.

Eller 25.e5-e6! som Eigil først så efter partiet. Det ser endnu stærkere ud, f.eks. 25...Ld7xe6 26.Sd4-c6+ Kb8-a8 27.Sc6xd8, og Sort mister en kvalitet. Torben Phalaris opgav her, sikkert fordi han var sekunder væk fra at tabe på tid. Stillingen er nu også håbløs. Efter f.eks. 26.g2-g3 Tg8xg7 27.Kg1–f2 Sh4-g6 28.e5-e6 Ld7-e8 29.Sd4xf5 har Hvid stadig tre fantastiske merbønder i overvægt, som ikke kan stoppes.

Efter matchen var Horsens Skakforening traditionen tro vært for en frokost på Corfitz. Trods det store nederlag var stemningen som altid gemytlig under frokosten.

Til sidst skal vi også lige se én af vejlensernes fem gevinster, som her bringes uden kommentarer. Unge Christian Iversen fra Evans fik skovlen under Erik Pedersen, og dermed fik Christian revanche for sit nederlag til Erik under Vejlemesterskabet for tre måneder siden.


Hvid: Christian Iversen, Evans/Vejle.
Sort: Erik Pedersen, Horsens Skakforening.

1.d2-d4 Sg8-f6 2.c2-c4 g7-g6 3.Sb1–c3 Lf8-g7 4.e2-e4 d7-d6 5.Sg1–f3 Lc8-g4 6.Lf1–e2 0–0 7.0–0 Sf6-d7 8.Lc1–e3 e7-e5 9.d4-d5 Lg4xf3 10.Le2xf3 a7-a5 11.Dd1–d2 b7-b6 12.a2-a3 Sd7-c5 13.Dd2-c2 Sb8-d7 14.b2-b4 a5xb4 15.a3xb4 Ta8xa1 16.Tf1xa1 Sc5-b7 17.Ta1–a7 Dd8-b8 18.Dc2-a4 Sd7-f6 19.Sc3-b5 h7-h5 20.Da4-a6 Sb7-d8 21.Ta7xc7 Sf6-g4 22.Lf3xg4 h5xg4 23.Le3xb6 Lg7-f6 24.Sb5xd6 Kg8-g7 25.c4-c5, opgivet, 1–0.

Ingen kommentarer: