Horsens Lang Weekend 2010 var resultatmæssigt en blandet oplevelse for klubbens deltagere.
Bedste resultat stod Erik Pedersen for. Med 4/7 inklusive nederlag mod de to IM’ere Karsten Rasmussen og Nicolai V. Pedersen var Erik marginaler fra at få den sidste præmie i sin præmiegruppe. Han sluttede af med en fin gevinst i Dragevarianten i Siciliansk, som han kender særdeles godt.
Hvid: Peter Pedersen, Næstved.
Sort: Erik Pedersen, Horsens.
1.e2-e4, c7-c5
2.Sg1–f3, Sb8-c6
3.d2-d4, c5xd4
4.Sf3xd4, g7-g6
Erik spiller som så ofte før den såkaldte accelerede Dragevariant i Siciliansk.
5.Lf1–c4, Lf8-g7
6.Lc1–e3, Sg8-f6
7.Sb1–c3, 0–0
8.Lc4-b3, -
Sjællænderen vælger den rigtige fortsættelse. I Vejlemesterskabet for knapt tre måneder siden vandt Erik et parti, hvor modstanderen her spillede 8.f3? Det taber på grund af den taktiske vending 8...Db6 9.Lb3,Sxe4!, fordi den hvide stilling brænder sammen på d4.
8. - , d7-d6
9.h2-h3, Lc8-d7
10.0–0, a7-a6
11.a2-a4, Ta8-c8
12.Dd1–d2, Sc6-a5
13.Dd2-d3?, -
Helt klart en strategisk misforståelse i Dragevarianten i Siciliansk. Bedre var f.eks. 13.Lh6. Hvis Sort spiller springeren til c4 bytter Hvid bare af med løberen, og derfor virker 13.Dd3? meningsløst. En anden pointe er, at Sort i Dragevarianten har et tematisk tårnoffer på c3 fulgt af Sxe4. Men det virker kun, når Hvid har rokeret langt, hvilket er endnu en grund til, at 13.Dd3? ser forkert ud.
13. - , Sa5xb3
14.c2xb3, h7-h6
15.Sd4-c2, -
Eller 15.Dd2,Kh7.
15. - , Ld7-e6
16.Sc2-d4, Le6-d7
17.Ta1–c1, Dd8-a5
18.f2-f4, -
18. - , e7-e5!
I Dragevarianten forsøger Sort normalt og ofte at bryde det hvide centrum op med fremstødet 18...d5, men her er det slet ikke nær så godt som 18...e5!
19.b3-b4, Da5xb4
20.f4xe5, -
Hvis Hvid havde spillet 20.Sc2 allerede her, så var Erik fortsat med 20...Dxb2.
20. - , d6xe5
21.Sd4-c2, Db4-e7?!
Efter partiet fortrød Erik, at han forkastede 21...Dxb2! på grund af 22.Txf6!, fordi 22...Txc3! er udmærket for Sort.
22.Tf1xf6, -
Især ærgerligt, Erik ikke slog på b2, når nu kvalitetsofret kom alligevel.
22. - , Tc8xc3
Nødvendigt, for at forhindre Hvid i at plante springeren på d5 med stor effekt.
23.b2xc3, Lg7xf6
24.Le3xh6, Tf8-d8
25.Dd3-f3, Ld7xa4
26.Sc2-b4, -
Springeren må ikke byttes af, så Hvid bare ryger ud i et slutspil med minusbonde og ligefarvede løbere. Efter f.eks. 26.Le3,Lxc2 27.Txc2,b5 bliver den sorte merbonde på dronningefløjen afgørende.
26. - , La4-c6
27.Sb4xc6, b7xc6
28.Tc1–f1, Lf6-g7
29.Lh6-e3, -
Igen vælger Hvid at beholde en officer på brættet, og det straffer Erik ham maksimalt for i løbet af de kommende træk, hvor især sjællænderen var i heftig tidnød.
29. - , Td8-d3
30.Tf1–b1, -
Eneste alternativ for at komme ud af bindingen er 30.Df2, men efter 30...Txc3 står Hvid håbløst med to bønder under.
30. - , Lg7-h6
31.Le3xh6, -
Ser ved første øjekast vanvittigt ud, men det er faktisk godt tænkt af sjællænderen i farten, fordi 31.Te1 fører direkte til et tabt bondeslutspil via f.eks. 31...Txc3 32.Kf2,Da3 33.Te2,Lxe3+ 34.Txe3,Txe3 35.Dxe3,Dxe3+ 36.Kxe3,Kg7 37.Kd3,Kh6 38.Kc4,a5 39.Kc5,Kg5 40.g3,f5 41.exf5,gxf5 42.Kc4,f4 43.g4,f3 44.Kd3,e4+ 45.Ke3,a4, og den hvide konge kan ikke stoppe både f- og a-bonden.
31. - , Td3xf3
32.g2xf3, De7-c5+
33.Kg1–g2, Dc5xc3
34.Tb1–b8+, Kg8-h7
35.Lh6-g5, Kh7-g7
I tidnødens døende fase får Erik lige med i farten, at 35...c5? 36.Lf6 havde været meget generende. Resten er krampetrækninger.
36.Tb8-b7, Dc3-c2+
37.Kg2-g3, Dc2-e2
38.Kg3-g4, De2-g2+
39.Kg4-h4, Dg2xf3
40.Opgivet, 0–1.
søndag den 22. august 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar