For cirka tre uger siden scorede Jackie Andersen fra Skolerne i Århus en IM-norm i Aarhus Chess Summer i Chess House.
På verdensskakforbundet FIDE’s liste over IM-normer er Jackie kun noteret for den IM-norm, han scorede i Peer Gynt International i 1994 i norske Gausdal. Men ifølge Jackie selv, så scorede han også en IM-norm i Minsk i Hviderusland omkring samme år. Den norm har FIDE aldrig registreret, men det er da værd at grave lidt i historiebøgerne for at få normen anerkendt. Bliver den det, så kan Jackie kalde sig IM’er, når han får 2400 i rating.
Jackie var også med i ”Den Lange” for et par uger siden, og der var han tæt på at vinde en skønhedspræmie for dette parti.
Hvid: Lars Nilsson, Holbæk.
Sort: Jackie Andersen, Skolerne/Århus.
1.e2-e4, g7-g6
2.d2-d4, Lf8-g7
3.Sb1–c3, d7-d6
Jackie spiller Moderne Forsvar, som er en skarp åbning, når Sort ellers spiller den dynamisk.
4.Lc1–e3, Sb8-d7
5.Lf1–d3, a7-a6
6.Dd1–d2, c7-c5
7.Sg1–f3, -
Da Jackie scorede sin IM-norm i Chess House mødte han den makedonske IM'er Aleksandar Colovic. De spillede samme åbning, men her spillede Colovic 7.Sge2.
7. - , c5xd4
8.Sf3xd4, Sg8-f6
9.f2-f3, -
Helt nødvendigt for Hvid! Colovic spillede 9.Lh6? i en næsten identisk stilling mod Jackie i Chess House, og det taber glat på grund af 9...Lxh6 10.Dxh6,Db6 11.Sb3,Dxf2+! 12.Kxf2,Sg4+. Sort får klar fordel, fordi Hvid ikke har skyggen af kompensation for den tabte bonde.
9. - , Sd7-e5
10.g2-g4, Lc8-d7
11.h2-h4, h7-h5
Sort skal rokere kort, Hvid skal rokere langt, og så handler det om at komme først frem til modstanderens konge. Så enkelt kan skak være! Alligevel er Jackie nødt til at blokere for Nilssons fremmarch, inden han iscenesætter sit eget angreb.
12.g4-g5, Sf6-h7
13.0–0–0, Ta8-c8
14.Kc1–b1, b7-b5
15.Dd2-f2?!, -
Næppe ret godt! Bedre var 15.Le2 med planen f3-f4, hvorefter Sg4 kan besvares med Lxg4. Jackie mente efter partiet, at Sort allerede her omrking har en behagelig stilling, uanset hvad Hvid vælger.
15. - , Tc8xc3!
Et tematisk offer, og stillingen var ifølge Jackie allerede strategisk set vundet her.
16.b2xc3, Dd8-c7
17.Sd4-e2, 0–0
18.Le3-d4, Tf8-b8!
Bedre end 18...Tc8, fordi det er i b-linjen, det sner! Jackies plan i fortsættelsen er at få gang i springeren på h7, der er helt offside lige nu. Men efter Sh7-f8-e6 er den klar til at myrde løberen på d4, hvis den ellers bliver stående. Hvid kan ikke spille f3-f4 på grund af Sg4 og e7-e5.
19.Se2-c1, Sh7-f8
20.f3-f4, Se5-g4
21.Df2-e2, -
21.Dd2? strander på 21...b4!, fordi både kongen og dronningen praktisk talt står i slag.
21. - , e7-e5
22.f4xe5, d6xe5
23.Ld4-f2, Dc7xc3
24.Lf2-e1, Dc3-c7
25.Sc1–b3, Sf8-e6
26.De2-d2, Se6-d4
27.Ld3-e2, Ld7-e6
28.Th1–g1, -
Hvid kan ikke spille 28.Lxg4 på grund af 28...Lxg4 fulgt af 29...Lf3 og 30...Lxe4. Hvid kan heller ikke bytte dronninger via Dc3, fordi Sort har en springergaffel på tårnene på f2, når løberen forlader feltet e1.
28. - , Sg4-e3!
En dåseåbner! Nu er det tydeligt, at Jackie kommer først med sit angreb!
29.Sb3xd4, -
Eller 29.Dxe3,Dxc2+ 30.Ka1,Lxb3, og Hvid bliver sat mat eller mister masser af blod.
29. - , e5xd4
30.Le1–g3!?, -
Godt tænkt af Nilsson, og et træk Jackie ikke havde set. Heldigvis for ham er der en genial fortsættelse, som holder gryden i kog!
30. - , Dc7-c5!
31.Lg3xb8, Dc5-a3
32.Dd2-d3, -
Hvid bliver sat mat i alle varianter, f.eks. 32.c3,dxc3 33.Dc1,Dxa2#. Nilsson signalerer overskud og lader sig nu sætte mat i stedet for at give op her.
32. - , Da3xa2+
33.Kb1–c1, Se3-c4
34.c2-c3, Da2-b2#
35.Opgivet, 0–1.
lørdag den 7. august 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar