søndag den 10. januar 2010

Erik Pedersen, 70 år

Erik Pedersen fra Horsens Skakforening fyldte 70 år lørdag d. 9. januar!
Et stort tillyke til Erik fra klubben!

Erik lærte at spille skak allerede som 7-8 årig, da han blev inspireret af sine farbrødre. I 1942 startede han i Aale Skakklub som 12-årig, og han var et trofast medlem indtil 1961, hvor han blev indkaldt som soldat i København. Derfor spillede Erik i ”Tårnet” i Ballerup i 1961-62, mens han aftjente sin værnepligt.
Efter nogle års pause genoptog Erik skakken i 1966 i Aale Skakklub. I 1969 skiftede han til Nr. Snede Skakklub på grund af sportslige ambitioner. I Nr. Snede var han med til at spille klubben fra B-rækken op i divisionerne. Erik husker generelt årene i Nr. Snede som nogle spændende år i et progressivt miljø.
Sidenhen skiftede Erik til Evans/Vejle i 1973, fordi han atter fik lyst til at spille på et højere niveau. I 1985 skiftede han til Horsens Skakforening, hvor han har ”sølvbryllup” i år samtidig med den runde fødselsdag!
Erik har vundet Nr. Snede EMT masser af gange, første gang i 1973 med 6/7, hvor han også blev mesterspiller. Eriks bedste resultat i Vejlemesterskabets øverste gruppe var 4½/7 et år tilbage i slutningen af 80’erne, hvor det krævede fem points at kvalificere sig til Kandidatklassen ved DM. Derudover har han vundet Mester 2 i Vejlemesterskabet flere gange, og han har vundet Skanderborg EMT to gange. Endvidere har Erik vundet Vinterturneringen i Horsens fire gange i henholdsvis 2000, 2001, 2002og 2004. Endelig vandt Erik Horsens Bymesterskab én gang tilbage i 80,erne, hvor han fejede al modstand til side.
Erik Pedersen har fremhævet nedenstående parti som ét af de bedste, han nogensinde har spillet. Partiet blev spillet i Landsholdsklassen i korrespondanceskak i 1985. Erik spillede i Landsholdsklassen i otte år, og det bedste resultat, han opnåede, var en 4-5.plads.

Hvid. Karsten Hansen, Karlslunde.
Sort: Erik Pedersen, Horsens.
1.d2-d4, Sg8-f6
2.c2-c4, g7-g6
3.Sb1–c3, Lf8-g7
4.e2-e4, d7-d6
5.f2-f3, 0–0
6.Lc1–e3, Sb8-c6
7.Sg1–e2, a7-a6
8.Dd1–d2, Ta8-b8
9.h2-h4, h7-h5
10.Sc3-d5, b7-b5!

Tilbage i 80'erne, da partiet her blev spillet, havde den engelske stormester John Nunn netop bevist, at 10...b5! var måden at imødegå en hvid springerafbytning fra d5 til f6 på.
11.c4xb5, a6xb5
12.Ta1–c1, Lc8-d7
13.Sd5xf6+, e7xf6!
Normalt hader Erik den slags dobbeltbønder i f-linien, men her gør han en god undtagelse, fordi den dobbelte f-bonde i fortsættelsen kan angribe hvids bondecentrum i e-linien.
14.d4-d5, Sc6-e7
15.Se2-d4, f6-f5
16.Lf1–d3, f5xe4
17.f3xe4, f7-f5
18.0–0, f5-f4!
19.Le3-f2, -


















19. - , g6-g5!!
Fantastisk tænkt og dynamisk spillet! Springeren på e7 er den eneste sorte officer, der ikke står optimalt, og det problem løser Erik øjeblikkeligt med dette originale træk.
20.h4xg5, Se7-g6
21.Ld3-e2, h5-h4
22.Kg1–h2, Tf8-f7
23.Tf1–h1, -
I hvert fald ikke 23.Lh5,Dxg5 24.Lxg6,Dxg6 25.Txc7?,Lh3!, fordi hvid bliver sat mat på g2 eller mister tårnet på c7.
23. - , Lg7xd4!
24.Dd2xd4 Dd8xg5
25.Tc1xc7 h4-h3?!
Lidt upræcist, for efter 25...Lh3! bliver hvid også sat mat på g2 eller mister tårnet på c7.
26.g2-g3, -
Nu strander 26.gxh3 på 26...Lxh3! Nøjagtigt som i et par af de tidligere noter bliver hvid sat mat på g2 eller mister tårnet på c7.
26. - , Tb8-f8
27.Th1–g1 f4-f3
28.Le2-f1 Sg6-e5
29.g3-g4, -

Pedersen var klar til 29...Sg4+ fulgt af 30...h2 og mat – eller tårngevinst for en sølle bonde!
29. - , Tf7-g7
30.Lf1xh3, Tg7-h7
31.Opgivet, 0-1.
Hvid er færdig, f.eks, 31.Tg3,Txh3+! 32.Txh3 (eller bare 32.Kxh3,Dh6#) 32...Sxg4+ 33.Kh1 (eller f.eks. 33.Kg1,Sxf2+ 34.Kf1,Lxh3+ 35.Ke1,Dg1+ 36.Kd2,Sxe4+ og hvid har ofret alt for meget materiale for at undgå den forestående mat) 33...Sxf2+ 34.Kh2,Dg2#.

Ingen kommentarer: