Kollektivt kollaps mod Varde

I dag løb Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken ind i noget, der mest af alt mindede om et kollektivt kollaps. Holdet tabte med hele 6-2 til Varde, og bortset fra Ole Ryevads gevinst, så var der skuffelser, underpræstationer og/eller manglende marginaler over hele linjen. Lad os først se rundekortet i sin helhed;

Horsens-Varde 2-6

1.Morten Jensby-Peter Roesen X
2.Peter Berg-Benny Damborg X
3.Anders Munch-Bjarne Rasmussen 2
4.Ole Ryevad-Hans Jørn Andresen 1
5.Erik Pedersen-Steen Kristensen 2
6.Niels Møller Andersen-Per Højbak 2
7.Tim Bjerre-Mikael Langager 2
8.Søren Würtz-Niels Peter Nissen 2

Først færdig var debutanten Søren Würtz, som ikke fik den bedste debut for Horsens i Mesterrækken. Åbningen var Firspringerspil, og Søren kom fint nok ud af startblokken. Desværre mistede han en officer i midtspillet på en gaffel, og så var det håbløst at kæmpe videre. Synd for Søren, men han skal nok komme efter det. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han kommer til at spille mange fine holdkampe for Horsens, hvis han holder dampen oppe. Her manglede han nok nogle marginaler, men det skal nok komme senere, efterhånden som han får mere erfaring.

Bedre blev det ikke, da Niels Møller Andersen lidt senere kastede håndklædet i ringen. Niels havde været på arbejde hele formiddagen siden tidligt i morges. Her så vi et eksempel på, at det ikke er nogen ideel optakt til en holdkamp. Åbningen var en ret underlig blanding af Pirc og Spansk, og i det virvar mistede Niels en bonde. Kort efter mistede han endnu en bonde, og endnu én – og bagud med tre bønder var det naturligvis fuldstændig håbløst at spille videre.

Derefter enedes Morten Jensby og Peter Roesen om remis. I åbningen forpassede Roesen en god gevinstchance, og senere afviklede han midtspillet til et bondeslutspil i forventning om, at det var vundet for ham. Det var det slet ikke, tværtimod! Morten så og overvejede et træk, som helt givet havde ført til gevinst. Desværre valgte han en anden løsning, og derfor endte det med et dronningeslutspil, hvor Roesens bonde kom først i mål. Han forsøgte at skakke sig til en gevinst, men Morten holdt hovedet koldt og fandt en næsten studieagtig redning, så Roesen reelt ikke havde andre muligheder end at holde sig til sin evigskak.

Lidt uheldigt for os, men det er ingenting sammenlignet med det nederlag, Tim Bjerre inkasserede i dag. Han kom godt ud af åbningen mod Mikael Langager, og i midtspillet fik han en fin fordel, især da han også vandt en bonde. Undervejs stenede Tim lidt over tingene, og derfor endte han lidt unødvendigt med kun at have otte minutter til de sidste ti træk op til de 40. Den situation håndterede han godt ved at give en bunke af skakker, som blandt andet vandt endnu en bonde. Gevinsten var helt klar med de to merbønder, især da Langager nødtvunget valgte at bytte de sidste officerer af for at afværge en mattrussel. Til gengæld stod der et totalt tabt bondeslutspil på brættet, hvor Tim havde en fjern mer- og fribonde. Eller – det troede vi da! For Tim fik et helt uforklarligt kollaps af skoleskak-agtige dimensioner, og derfor lykkedes det ham at formøble det hele. Nederlaget er først og fremmest drønærgerligt for Tim, men for holdet var det naturligvis også en ordentlig streg i regningen på en i forvejen hård dag.

Senere fik vi endnu et nul på kortet, da Erik Pedersen væltede sin konge. Partiet mod Steen Kristensen var ret lige langt hen ad vejen, og efter Eriks næsten obligatoriske tidnød opstod der et tårnslutspil, som så meget remisagtigt ud, set fra sidelinjen. Erik fik nok spillet det slutspil upræcist, for på et tidspunkt blev han nødt til at bytte tårnene af for at undgå at miste en bonde. Det skulle vise sig at blive en kostbar affære, for på brættet stod der et totalt tabt bondeslutspil for Erik, fordi Steen havde en fjern fribonde. I øvrigt tillykke med 70-årsfødselsdagen i går, Erik

Kort efter kørte Ole Ryevad med sikkerhed sin fordel i mål og vandt ganske stilrent over den tidligere horsensianer Hans Jørn Andresen. Jeg så ikke så meget af hverken åbningen eller midtspillet, men alle anstrengelserne mundede i hvert fald ud i et ligefarvet løberslutspil, hvor Ryevad havde en merbonde, og hvor Andresens bønder stod på løbernes farve. Ryevad fandt en sikker vej til gevinsten, og det kunne Andresen ikke gøre så meget ved.

Endnu et parti, hvor vi ikke havde marginalerne med os, var den remis, Peter Berg spillede med Benny Damborg. Da jeg ankom på spillestedet stod Peter sandsynligvis klart til gevinst i et tårnslutspil, hvor Damborg var trykket helt i bund. Derfra pressede Peter på for at finde en gevinst, men der var tekniske problemer i det, og sandsynligvis var det derfor, at han mistede grebet om partiet, efterhånden som det skred frem. Til sidst kunne han ikke forhindre en afvikling til en død remis. Ærgerligt for Peter, og selvfølgelig også for holdet.

Endelig fik vi heller ikke noget foræret i det sidste parti, hvor Anders Munch tabte et maratonparti til Bjarne Rasmussen. Heller ikke her så jeg af gode grunde partiets start, men hele vejen gennem midt- og slutspillet så det i hvert fald ud til, at Anders kæmpede som en gal for at holde balancen. Han stod hele vejen igennem lidt i underkanten, og ved vejs ende opstod der som i flere af de øvrige partier i matchen et bondeslutspil med en fjern fribonde, som var vundet for Varde. Lidt pudsigt, i øvrigt, og man må sige, at Varde var heldigst og/eller dygtigst til det med fjerne fribønder i dag.

Det kollektive kollaps ligger langt under holdets samlede forventede score på 3,80 i dagens match. På en nogenlunde normal dag havde vi spillet 4-4 i en match som den her mod Varde, men sådan skulle det altså ikke være. Da Centrum fra Esbjerg samtidig vandt hele 6-2 over Kolding er afstanden op til dem nu øget til hele 5½ brætpoints. Det kan vi nok ikke hente, så mon ikke det kollektive kollaps mod Varde også betyder, at vi nu reelt har meldt os selv ud af oprykningskampen?

Af Eigil Straarup