Sejr i lokalopgør

I eftermiddags vandt Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken i 5.hovedkreds med 5-3 i lokalopgøret over Stouby.

Inden vi vender blikket mod den kronologiske gennemgang af partierne kaster vi som altid et blik på rundekortet;

1.Kurt Schlott-Kim Nielsen 2
2.Morten Jensby-Peter Møller Rasmussen 1
3.Peter Berg-Jan Meinhardt 1
4.Anders Munch-Flemming Vestergaard 1
5.Eigil Straarup-Jens Otto Grabau X
6.Ole Ryevad-Finn Kristensen X
7.Erik Pedersen-Palle Møller Rasmussen 1
8.Tim Bjerre-Claus Rasmussen 2

Først færdig var undertegnede Eigil Straarup. Bestemt ikke nogen prangende indsats i dag. Det skal jeg være den første til at erkende. Med de sorte brikker blev partiet mod Jens Otto Grabau en lidt underlig blanding af Grünfeld og Slavisk, og Eigil fik i hvert fald stillet sig lidt forkert op. I midtspillet havde Grabau nogle spændende muligheder, som han fravalgte, og derfor mundede partiet ud i remis allerede kl. 13.20 efter kun 16 træk, hvor alt det tunge skyts var på vej ud af brættet. En helt igennem kedelig og kønsløs remis, men det skulle hurtigt vise sig, at der var andre, som sørgede for underholdning og aktion i ”Kilden” i dag!

Én af dem var i allerhøjeste grad Anders Munch. Med de hvide brikker fik han hurtigt en behagelig stilling mod Flemming Vestergaard, og da der kom et par modsatte rokader, var der for alvor lagt op til fest og farver. Anders kørte hårdt på med sit angreb på kongefløjen, og det er nok et meget godt bud, at Flemming Vestergaard aldrig så, hvad der ramte ham. Et kvalitetsoffer sprængte sorts kongestilling i stumper og stykker, og derefter gik det hurtigt ned ad bakke. Bare 22 træk skulle der til før Anders førte med en hel officer. Sort må naturligvis have stillet sig forkert op, men det tager ikke noget væk fra, at afslutningen på partiet både var underholdende, effektiv og elegant.

Partiet mellem Ole Ryevad og Finn Kristensen var et uskønt og omskifteligt drama uden sidestykke. I hvert fald i dag! Ole kom fint fra start, men i midtspillet fik han en afbytning galt i halsen, som kostede en officer for to bønder. Senere ofrede han en kvalitet for at veksle den til tre samlede fribønder. Desværre var der ingen lette officerer tilbage på brættet, så det lå i luften, at Finn med sine tårne og dronningen burde være i stand til at blokere og senere eliminere de bønder. I stedet for valgte han drastisk at ofre et tårn på dem, og da dronningerne også blev byttet af opstod et meget remis-agtigt tårnslutspil, som de ikke brugte mange minutter på. Da de havde forladt lokalet var der pludselig en telefon, der ringede. De fleste troede, det var Peter Bergs telefon – inklusive Peter! Det lugtede af et ærgerligt idømt tabsparti, men det viste sig, at det var Finns telefon. Men de var jo gået, så det fik ingen konsekvenser!

Måske skulle vi have forsøgt at ringe Kim Nielsen op, inden han kl. 15.30 fik Kurt Schlott til at kaste håndklædet i ringen. Partiet startede med lidt skramlen rundt, da de to førstebrætter ønskede at flytte væk fra radiatoren ved vinduet. Efterfølgende var Kurt meget glad for sin stilling i midtspillet. Godt nok mistede eller ofrede han en kvalitet, men han fik også gang i et angreb mod Kims kongestilling. Desuden havde Kim nogle officerer, der befandt sig langt væk fra begivenhederne. Kurt troede, han var ved at sætte Kim mat, men de efterfølgende analyser viste, at han nok bare skulle have holdt sig til remis ved evigskak. I stedet for fik Kim snoet sig ud af problemerne, og til sidst fik han sat et afgørende angreb ind mod Kurts konge, som også efterhånden stod ret eksponeret, fordi Kurt havde satset så hårdt på sit angreb.

Dagens i særklasse mest underholdende og begivenhedsrige gevinst stod Morten Jensby for. Med hvid mod Peter Møller Rasmussen ofrede han masser af materiale i en længerevarende klapjagt mod Peters konge. Først en bonde, og senere blev både et tårn og en springer sat i slag. Peter slog ikke det hele, men i den sidste ende undgik han ikke at blive sat mat uden at det havde kostet masser af materiale. Undervejs missede han til gengæld et par lovende muligheder, som sandsynligvis kunne have vendt rundt på partiet. Det ændrer bare ikke ved, at Morten virkelig var ude og hænge på klippens kant i dag, og selv om det ikke var korrekt spillet, så var det både flot og underholdende.

Lidt senere gjorde Erik Pedersen jobbet færdigt mod Palle Møller Rasmussen. Fra partiets start var det en ret lukket og kompakt stilling, som opstod i midtspillet. Palle tilbød remis, hvilket han vist ofte gør mod Erik, men det ville Erik ikke være med til. Senere i midtspillet begyndte stillingen at glide Palle af hænde, og det udnyttede Erik prompte. Han vandt en bonde og fik afviklet til et teknisk set ret enkelt vundet slutspil. Flot spillet af Erik, især fordi han konsekvent valgte en stilren teknisk løsning, som ikke overlod nogle løse muligheder for Palle til at bringe liv i stillingen.

Næstsidste parti ved udgangen var vores hårdtprøvede holdleder Tim Bjerre, der i dag tabte til Claus Rasmussen. Sådan burde det ikke være gået. I midtspillet fik Tim en fin stilling med et lovende angreb, og han overså et løberoffer på h6, som Claus og Tim i analyserne nåede frem til var chancerigt for Tim. Han overvejede det også undervejs, men desværre fravalgte han det. Nede med en kvalitet så Tims angreb alligevel lovende ud, men det stoppede Claus effektivt med en afbytning af dronningerne, som førte partiet direkte over i et teknisk tabt slutspil. Tim strittede imod i et par timer og spillede det helt ned til de sidste brikker, men Claus rystede aldrig på hånden.

Endelig må man også sige, at Peter Berg ikke rystede på hånden i dag! Stillingen var ret lukket i det meste af partiet, men Peter fik langsomt men sikkert omgrupperet sine brikker til gode positioner. Op mod tidskontrollen fik han stablet nogle modbydelige trusler på benene ned mod den hvide kongestilling, og det pres fik Jan Meinhardt og hans stilling til at kollapse. Især Peters 38…Sh5! Var en virkelig nasty trussel, og da røgen lettede ved træk 40 førte Peter med intet mindre end tre bønder. En del minutter og et par træk senere indså Jan Meinhardt, at der ikke var flere patroner i magasinet, og dermed var det en kendsgerning, at vi vandt 5-3 over Stouby.

Et resultat, som næsten 100 % rimer med de forventede scorer, som var 5,02-2,98 i vores favør. Med sejren i dag har vi spillet os op på tredjepladsen i Mesterrækken med 22½ brætpoints. Vi fører med 2½ brætpoints og 3 matchpoints foran Kolding på fjerdepladsen, som vi skal møde i næste runde. Dermed ser det nu ret realistisk ud, at vi trods alt slutter i Top 3 eller Top 4, hvilket som jeg har forstået det giver adgang til den bedste af de to Mesterrækker, der bliver i næste sæson efter fusionen med 4.hovedkreds. At Centrum i dag overraskende tabte til Varde ændrer ikke så meget ved, at løbet om oprykning synes at være kørt for os i denne sæson.

Af Eigil Straarup