26. Kieler Open 2013

Her er et indlæg fra Henrik´s deltagelse i Kieler Open 2013 med lidt forsinkelse fra min side, hvilket jeg beklager. Dog gør det absolut ikke Henrik´s beretning ringere og jeg kan absolut kun anbefale at man læser beretningen!! En levende og spændende fortælling fra Henrik´s hånd som altid!

Det vil måske overraske enkelte, at min (Henrik Mortensen) deltagelse i dette års [OK, det blev så efterhånden sidste års…] Kieler Open faktisk kun er min anden optræden i skakligt regi på tysk jord overhovedet. I 1992 deltog jeg i Wichern Open i Hamburg.

Lidt på samme måde som der er rigtig mange, der tror, jeg har aktuelle erfaringer med deltagelse i spanske turneringer. Faktisk var der en nordsjællandsk skakspiller, der for ikke så lang tid siden i ramme alvor bebrejdede mig, at jeg aldrig ”ville have ham med til turneringer i Spanien”. Det høfligste svar var naturligvis, at jeg ikke har spillet nogle turneringer i Spanien siden begyndelsen af 90’erne – jeg har dog spillet i Andorra i 2001 og 2009, samt i Gibraltar i 2008, 2010, 2012 og 2014, men de tæller vel ikke rigtig som Spanien… - men for en sikkerheds skyld understregede jeg nu også over for ham, at jeg slet ikke kunne forestille mig, at netop os to skulle kunne have nogen som helst fornøjelse af at rejse med hinanden til en skakturnering i udlandet.

Og så ellers lige et kulturhistorisk flash back.

I Wichern Open 1992 deltog også min rejsekammerat Søren Haahr (senere også Dalsberg) samt en dansker, som arbejdede i Tyskland og som jeg både har glemt navnet på og som jeg i øvrigt aldrig har set siden. Det var altid nemt at finde de to andre danskere. Jeg skulle bare se efter turneringens to højeste deltagere…

I 2. runde skulle jeg på bord nr. 1 have sort mod GM Miron Sher. Han adskilte sig markant fra mange andre (stærke) skakspillere dengang ved at være særdeles velklædt! Efter partiet gjorde han meget ud af at forklare, at vi ad omveje havde fået en kendt Nimzo-indisk stilling på brættet – ikke at jeg havde nogen som helst anelse om det… - hvor hvid havde fået et ekstra tempo, men hvor Sher ikke umiddelbart kunne se, hvorledes hvid så også på meningsfuld vis kunne få glæde af det. Anyway, jeg synes fortsat, at det var flot af Sher, at han gad bruge tid på at analysere med mig, selvom analyserne for 75 % vedkommende – mindst – var hinsides min fatteevne. Senere i turneringen viste Sher mig et brev fra Svend Novrup, der bekræftede, at han skulle træne en del danske juniorspillere. Efterfølgende viste det sig at være et rigtig godt valg. En masse unge mennesker fik en masse gode træningsredskaber.

Så vidt jeg ved, er Sher nu træner i USA.

Jeg spillede et enkelt – mindst(!) – godt parti i turneringen og det slipper I ikke for, med mindre I bare scroller videre…

(Wichern Open 7. Runde 7. oktober 1992 (bord 68))

Hvid: HM

Sort: Alexandru Heroiu (D/ROM – 1784)

1.d4,Sf6 2.Sf3,d6 3.g3,g6 4.Lg2,Lg7 5.Sc3,0-0 6.e4,Sb8-d7 7.h3,e5 8.Le3,c6 9.a4,Te8 10.0-0,Sf8 11.Dd2,exd4 12.Sxd4,Se6 13.Sb3,De7 14.f4,Sc5 15.Sxc5,dxc5 16.Df2,Sd7 17.Ta1-e1,b6 18.Dd2,La6 19.Tf2,Ta8-d8 20.Dc1,Sf6 21.g4,h5 22.g5,Sd7 23.e5,De6 24.Se4,Lf8 25.Kh2,Lc4 26.Tg1,Ld5 27.Sf6,Sxf6 28.gxf6,Kh7 29.h4,Lxg2 30.Tf2xg2,Lh6 31.Df1,Df5 32.Df2,Td7 33.b3,De4 34.Tg3,Te8-d8 35.Dg2,Dxg2 36.Tg3xg2,Td1 37.Kg3,Kg8 38.Txd1,Txd1 39.Td2,Txd2 40.Lxd2,Kf8 41.Kf3,Ke8 42.b4,Lf8 43.b5,Kd7 44.Ke4,c4 45.f5,Lc5 46.e6,Ke8 47.fxg6,fxg6 48.bxc6,Ld6 49,Lf4,opgivet. (Efter partiet havde min modstander travlt med at skamrose mit spil. Og OK, jeg nød da at høre på det…)

Efter dette kulturhistoriske flash back skal det atter dreje sig om Kiel.

Turneringen blev afviklet i Clubhaus der Rudergesellschaft Germania, hvor der bl.a. er indgang direkte fra Esplanaden. Der var et deltagerloft på 140 deltagere og vi var over 130 med i de to turneringer. Hvis man sammenligner med Horsens-turneringen DEN LANGE, hvor deltagerloftet er på 128 deltagere, så svarer de to spillelokaler i Kiel størrelsesmæssigt til omkring halvdelen af DEN LANGE’s spillesal. Så navnlig jeg, der er så umådeligt venstrehåndet, måtte kæmpe om hver en centimeter også umiddelbart udenfor brættet.

Da 1. Runde blev slået op, havde jeg i første omgang svært ved at finde mit navn på den opslåede tavle. Og da jeg så ville tage det parring for parring, en for en, startede jeg nedefra… En lang tur… Jeg fik fornøjelsen af at sidde oppe ved bord nummer et.

Jeg bilder mig ind, at partiet vil have almen interesse…

Betænkningstiden var to timer til 40 træk og derefter en halv time til resten af partiet. På førstedagen – en lørdag – afvikledes to partier. Det samme om søndagen, mens de fem sidste runder blev afviklet med et enkelt parti startende om aftenen kl. 18.00. Arrangørerne bad i øvrigt meget bestemt både spillere og tilskuere om IKKE at medbringe alkohol inde i spillelokalet. Det ville sende et uheldigt signal til eventuelle tv-hold og øvrige fotografer. En idé til efterfølgelse i Danmark??

HVID: HM
SORT: GM Vyacheslav Ikonnikov (2548/2532)

1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,e5 5.Sb5,d6 (Herefter har åbningen det drabelige navn Kalashnikov.) 6.c4,Le7 7.Sb1-c3,a6 8.Sa3,f5!? (Så kender jeg ikke mere. Og det gør mine åbningsbøger – ikke at de er specielt nye… - heller ikke. Det er en udmærket variant, der utvivlsomt sikrer den stærke spiller masser af hurtige sejre i første runder i Opens og således også her.) 9.g3 (John Nunn spillede en gang 9.Ld3,men efter f4 10.g3,Sf6 11.gxf4,exf4 12.Lxf4,0-0 havde sort (Nataf) masser af spil for bonden og vandt forholdsvist hurtigt.) Sf6 10.Lg2,0-0 11.exf5,Lxf5 12.0-0,Lg4 13.Db3,Sd4 14.Dxb7,Tb8 15.Dxa6,Sf3 16.Kh1

De8!! (Ups... Forskellen på den glade amatør og den stærke mester ligger især i tidspunktet på, hvor tidligt man ser den slags træk. Amatøren ser det normalt tidligst, når det ER for sent.) 17.c5,Dh5 18.h4,Sd5 19.Dc4,Lxh4 20.Dxd5+ (Jeg dør mæt…) Kh8 21.opgivet. 0-1.

Fornøjelsen ved at sidde på bræt 1 var langt større, end ærgrelsen over at tabe partiet.

I 2. runde mod unge Johannes Reinhardt (1791/1739) blev det langt mere dramatisk, men nu behøver man jo ikke skrive alting ned, så… 

Han bliver straks fra åbningen spillet ned, da han som den tredje – set i en række startende under DEN LANGE [Altså DEN LANGE anno 2013] – som IKKE besvarer 1.e4,Sf6!? med 2.e5. Efter 14 træk tilbyder han remis TI minutter efter, at han har trukket... Han kommer efterfølgende i tidnød, men holder sammen på stillingen og desværre lidt til, mens jeg får fumlet og slingret mig frem til en dårligere og dårligere stilling. Da han så har nået træk 40, beder han om at få min noteringsliste, altså mens jeg er i trækket – jeg har ca. 2 minutter igen og ignorerer ham bare. Han gentager sit ønske og TAGER FAT i min noteringsliste, hvorpå jeg meget højt – og endnu mindre venligt… - nærmest skriger: ”JEG ER S'GU DA I TRÆKKET DIN IDIOT”.

Jeg bliver imidlertid mere og mere nedspillet, så efter 49 træk satser jeg hat, kat og regnfrakke og spiller...

Hvid: Johannes Reinhardt

Sort: HM

49.-,Sf5!? 50.gxf5 (Jeg havde mest frygtet 50.h5+!,Kh6, men det er muligvis ikke værre, end partifortsættelsen blev. Han har nu seks minutter tilbage til resten af partiet, men jeg har lidt over otte minutter.) exf5 51.Sf2,Lf8! 52.Sf2-d3,Kh5 (Køligt, men muligvis ikke bedre end 52.-,e4.) 53.Sxa4,Lxa3 54.Sxe5,Kxh4 55.Sxc6,Kg3 56.Sc3,Kf4 57.Sb5?!,Lc5 58.Sd8,Ke4 59.Se6,Lb4 60.c5 (=) Remis. (De iskolde skakbøller havde nok spillet         60.-,Kd5!? med bevidstheden om, at de havde 30 sekunder mere på uret…)

I 3. runde skulle jeg have hvid mod Jakob Dreesen (1789/1773) og jeg satte muligvis en ny personlig rekord i ringe hvide svar mod Siciliansk, da jeg efter otte træk – ikke syv og ikke ni – stod overfor mat eller officerstab. ingen, så den får I ikke at se… Det kaldes viljestyrke, når jeg i stegende hede sad og faktisk spillede 26 træk. ½ po af 3 var ikke lige, hvad jeg havde drømt om, men jeg skrev hjem, at jeg sagtens kunne se mig selv pludselig vinde tre partier i streg(!)

I 4. runde skulle jeg have sort imod, ikke specielt unge, Michael Eberhardt (1739 – tysk rating, men selvom han spillede ret ringe, opnåede han alligevel en præstations rating på 1920). Efter otte træk havde jeg snuppet to bønder fra hans Blackmar-Diemer-Gambit og selvom jeg ikke var videre overbevisende, var han så meget ringere på dagen, at gevinsten aldrig kom i fare. 1-0 efter 43 træk.

Efter partiet gav jeg mig til kende overfor Niels Falsig fra Tønder og vi sludrede hyggeligt over en øl. Turneringen havde også deltagelse af en tredje dansker, nemlig Finn Bonnez, der er kassemester i Nørrebro Skakklub. Pudsigt nok boede Finn og jeg på samme hotel i Kiel, men det opdagede jeg kun ved en tilfældighed, da jeg kom hjem om morgenen på afrejsedagen efter sidste runde og så, at han sad og spiste morgenmad. Finn og jeg bor i øvrigt også ganske nær hinanden på Frederiksberg – i princippet bare et enkelt stoppested på linie 4A – og møder af og til hinanden i de lokale supermarkeder.

Jeg brugte det meste af dagen – inden partiet kl. 18.00 – til at tage til Rendsburg, hvor jeg især tullede rundt og fotograferede den fantastiske jernbane-højbro samt dennes forbløffende ovale nedkørsel. De efterfølgende dage tog jeg også på forskellige udflugter inden rundestart.

Var min modstander i 4. runde ikke videre ung, så var min modstander i 5. runde nærmest regulært gammel. Og slesk… ”Det er en ære at spille mod en så ung(!) og stærk spiller som Dem. De er klar favorit i dette parti…” Etc.

Hvid: HM

Sort: Horst Schumacher (1825/1653)

1.e4,d5 (Partiets første dilemma. Jeg har ofte i denne stilling spillet 2.d3!? og vundet en del lange partier. Og for nylig tabt et par korte af slagsen, men det er en ganske anden historie. Men ligefrem at spille sådan mod en 80+ åring, var nok at stramme den.) 2.exd5,Sf6!? (Meget symptomatisk går denne variant under navnet Kieler-varianten… Og i øvrigt fortrød jeg så allerede her, at jeg ikke havde spillet 2.d3…) 3.d4,Lg4! 4.Sf3 (Ikke det mest energiske træk i stillingen…) Lxf3?! (Teoribøgerne beskæftiger sig kun med forskellige sorte slag på d5.) 5.Dxf3,Dxd5 6.Dxd5 (Man skulle tro, at det var mig, der var en remisglad 82-årig…) Sxd5 7.a3?! (Bemærkningen ved forrige træk er fortsat dækkende… 7.c4,Sb4 8.Sa3 var sikkert godt nok for hvid.) e6 8.c4,Sf6 9.Le2,Sc6! 10.Le3,Td8 11.Sc3,Sxd4 12.Lxd4,Txd4 13.Sb5,Td7 14.Sxa7,Lc5 (Jeg havde brugt meget tid på at beregne konsekvenserne af 14.-,c6 15.Lf3,Lc5 16.Sxc6,bxc6 17.Lxc6 med uklart spil. Jeg har et tårn og en masse bønder for to lette officerer, hvilket teoretisk set er en god handel, især fordi min konge også kan hjælpe til, men… Mine mange hvide bønder forhindrer imidlertid mine tårne i at få adgang til al for mange åbne linjer(!)) 15.Sb5,0-0 16.Td1,Txd1?! (16.-,Tf8-d8) 17.Lxd1,c6 18.Sc3,Td8 (Med remistilbud.) 19.Lf3 (Jeg stod jo nok værre for et par træk siden, så…) Ld4 20.Ke2,Kf8 21.Td1,Ke7?!/?

 

22.Sd5! (Ganske som ventet blev han tydeligt chokeret. Han tænkte i 14 minutter og fandt så desværre det bedste træk.) exd5 23.Txd4,dxc4 24.Txc4,Td6 25.a4 (Hvis jeg står bedst her, må det være aldeles minimalt. Måske noget med løber mod springer.) Kd7 26.h4 (Mest af alt for at lade som om jeg truer – eller ”truer” – et eller andet.) Kc7 27.Tf4,h5?! (Endelig en lille indrømmelse…) 28.Tc4,g6 29.b4,Kb6 30.Ke3,Sd5 31.Lxd5! (Det er ikke al for ofte, jeg bryder mig om at give en løber for en springer, men her er det nødvendigt.) Txd5 32.f4,f5? (Så kom sammenbruddet omsider… Han frygtede sandsynligvis 33.Te4 med hvid fordel.)

33.Td4! (Det sorte tårn er havnet i et ulykkeligt kvælertag, gående mod et tabt bondeslutspil.) Kc7 34.Txd5!,cxd5 35.Kd4,Kd6 36.g3!,Kc6 37.Ke5!,b6 38.Kd4,Kd6 39.a4!, opgivet. (1-0)

Eftersom det er så sjældent, at jeg spiller gode bondeslutspil, må man tilgive mig, at jeg er ganske tilfreds med afslutningen på partiet.

Om formiddagen inden 6. runde tog jeg en tur til Eckernförde. Husker jeg rigtigt, har Jens Enevoldsen en gang været der. Jeg så nu ikke det mindste spor af ham, men byen var ganske hyggelig alligevel.

Jeg skulle have sort mod det unge – 13 år – talent Dorian Gutschenreiter (1656/1714), der her repræsenterede Flensburg SK von 1876, men sandelig da også spiller for Bov Skakklub, hvor han her i 2014 blev vinder af denne klubs lynskakmesterskab. [Ja, artiklen HAR været længe undervejs…].

Inden partiet var Niels Falsig så venlig at minde mig om, at unge Dorian vandt en masse turneringer i grænseområdet, så jeg skulle passe på med ikke at undervurdere ham. Faren for det skulle ske, er nu nok ikke så stor, jeg plejer snarere at overvurdere unge spillere og især deres evner i åbningsfasen. For fjerde gang i denne skaksommer forsøgte jeg at spille Aljechin og for fjerde gang kom jeg ud for et tamt afslag. Faktisk kom vi stort set til at gentage åbningen fra partiet i 2. runde(!) Årsag?? Dorian er facebookven med Johannes Reinhardt og havde af ham fået væsentlige tips om mit åbningsspil.

For nogle år siden skrev Peter Heine Nielsen i en artikel i Skakbladet om forberedelser og om man eventuelt også skulle kontrollere eller tage hensyn til, hvad modstandernes kærester eller ægtefæller spillede. Nu skal man åbenbart også holde øje med, hvem der er facebookven med hvem(!)

Under partiet skete der det tilsyneladende ret mærkelige, at mit ur hele tiden gik. Da jeg aldrig nogensinde glemmer at trykke på uret, blev jeg ret mistænksom. Jeg blev derfor siddende ved brættet og ganske rigtigt, den tyske tyksak, der sad skråt overfor mig iført en ækel St. Pauli trøje, slog hårdt ned på mit ur i stedet for at trykke på sit eget. Han fik diskret læst og påskrevet, men… Da han kort efter, for fjerde gang, skulle ”gentage succes’en”, snerrede jeg så meget og så højlydt af ham, at intet af hans store krop længere turde nærme sig mit skakur længere. Nu skulle man måske tro, at det ovenstående var optakten til en længere beretning om uheld i tidnød. Men nej, dette parti er et af mine partier i nyere tid, hvor tidnød har været absolut fjernest fra at være en faktor. Da jeg havde udført mit 40. træk, havde jeg sensationelle 16 minutter og 21 sekunder tilbage.

Tilbage til partiet. Jeg tilbød remis efter 14 træk – så meget for at tro, at jeg kunne vinde tre partier i træk… - men han afslog med bemærkningen, at jeg roligt kunne tale dansk til ham(!) Efter partiet fortalte han, at de – han har tre yngre brødre, der også spiller skak – taler polsk hjemme, dansk i skolen og tysk de fleste andre steder.

Stillingen var nu remisagtig alligevel, men jeg mistede tålmodigheden og fik skabt visse problemer for mig selv. Vi ser slutningen af partiet.

Hvid: Dorian Gutschenreiter (1656/1714)
Sort: HM

41.Sf3?+ (Jeg frygtede 41.Ke3! med truslen 42.Sd3+) Kf4 42.Sd4?? (Det taber lige på stedet.) Sxd4 43.Kxd4,e5! 44.opgivet. 0-1.

En forbløffende vending. Nu havde jeg vundet to bondeslutspil og tre partier i træk!!

Efter partiet lærte jeg Dorians dansktalende chauffør at kende og vi talte godt sammen flere gange, når jeg var færdig og han ventede på, at alle ”hans” spillere var færdige. [Og hvorfor nævner jeg nu ikke hans navn?? Godt spørgsmål. Turneringens hjemmeside eksisterer simpelthen ikke længere. Måske har turneringen aldrig fundet sted… Måske digter jeg i mit følelsesmæssige armod bare nogle nye venner… etc…] Han var skolebibliotekar i Flensburg og jeg brændte naturligvis ikke inde med et forslag om, at de burde indkøbe SKAKBØLGEN og SKAKKRUSET… Dagen efter fortalte han mig så, at hans kone havde spurgt ham, om han ar blevet dement eller hvad. Han havde allerede læst SKAKKRUSET… Hvilket nu ikke ændrede min pointe om, at han burde sørge for at få den indkøbt til biblioteket. Han gav eller langtidslånte mig i øvrigt Jules Wellings bog ”Aus erster Hand”, der er spændende læsning, som tak for, at jeg havde foræret ham Bent Larsen-særnummeret af Skakbladet.

Om formiddagen tog jeg, inden 7. runde, på en udflugt til Plön, der jo kort inden 2. Verdenskrig sluttede, i det mindste for et par dage fik status af Regeringsby. Omgivelserne omkring Plön får i øvrigt nærmere en til at tænke på Schweiz end på Schleswig-Holstein.

Mine hvide partier, der hidtil alle var startet med 1.e4, havde jo ikke givet alverden, så jeg lagde ud med at spille 1.Sf3 mod den 19-årige, meget høflige Jonah Krause (2065/2111). Det blev en halvlang kongeinder, hvor det var enten mine teorikundskaber eller mit min skakforståelse, der slap først op. 0-1 efter 31 træk, hvilket var aldeles fortjent. Bemærk, at Jonah har en tre år yngre lillebror Benedict, der både er højere og – mere relevant – langt højere ratet end ham.

Inden 8. runde snuppede jeg en kortere tur til Bordesholm. Den by var marginalt mere spændende end Skævinge og altså ikke videre ophidsende.

Jeg skulle have sort mod Markus Meiser (2176/2043), der hidtil havde haft en aldeles rædselsfuld turnering. Han trak umådeligt langsomt, bortset lige fra trækkene 9 – 12, hvor han nærmest trak a tempo og vandt en bonde. Imidlertid spillede jeg efterfølgende ganske godt og fik masser af spil for bonden. Så meget, at han tilbød remis efter 18 træk. Jeg foretrækker selv at bestemme hvornår jeg skal ofre bønder, så efter nogen – måske på skrømt… - betænkningstid tog jeg imod tilbuddet.

I sidste runde skulle jeg med sort – et IRRITERENDE tidspunkt for et farveskift… - møde Stephen Rothwell, som ikke havde noget ratingtal – efter turneringen kunne hans præstationsrating dog opgøres til 2020 – og som kom fra en klub, der hedder Schwalbe. Det er en skakklub, der svarer til Dansk Skakproblem Klub, så hvis jeg skulle have forberedt mod ham, skulle jeg have studeret nogle skakopgaver.

Jeg var iført en af mine meget lækre Bochum-trøjer og Stephen spurgte mig inden partiet om, hvordan en dansker kunne sidde med en Bochum-trøje på, hvortil jeg svarede med det lettere uhøflige spørgsmål: ”Hvordan kan man være tysker og så hedde Stephen Rothwell?”.

Selve partiet blev en skandinaver (3.-,Da5), hvor jeg aldrig fik gang i noget. Remis efter 20 træk, hvorefter vi delte et par øller, snakkede skakopgaver og skak i al almindelighed og hvor jeg glædede ham ved at forære ham Bent Larsen særnummeret af Skakbladet. Stephen fik i øvrigt ratingpræmie.

Problemet med den tidligt nedtagne hjemmeside er, at jeg nu kun med sikkerhed kan give min egen pointscore 4½ point af 9. Niels Falsig scorede ligeledes 4½ (eller 5) points. Finn Bonnez, der spillede en masse LANGE partier, fik slidt sig til nogle ekstra hele og halve points og scorede således 5 (eller 5½) points.

Turneringsvinder blev den relativt unge, meget sympatiske polak IM Jacek Stopa, der lavede 7½ points. Han var helt nede på jorden og inden sidste runde kom han meget tidligt hen på spillestedet, trillende med sin kuffert hen ad esplanaden. Jeg spurgte ham, om han da straks skulle videre til den næste turnering. Nej, svarede han grinende og så fortalte han ellers en god historie – beklager naturligvis, at jeg ikke er i stand til at gengive den så morsomt, som han fortalte den – om, at han en gang havde spillet en turnering i Italien og troet, at han samme dag kunne rejse videre til Kroatien, hvis han bare kørte den lige vej gennem Slovenien. Der var ellers en kroat i Italien, der forsøgte at forklare ham, at der ikke var nogle lige veje gennem Slovenien, men… Jacek viste mig så med fingrene en masse ottetaller og trekanter, der skulle illustrere den såkaldte lige vej for mig. Han nåede med ord ikke rettidigt frem.

Selvom man sad trangt i spillelokalet i Kiel, kan jeg varmt anbefale turneringen og omgivelserne omkring den. Jeg vender helt sikkert tilbage på et tidspunkt.

MACHOMAN

 

 

 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling tirsdag d. 8. april 2014

Hermed indkaldes til den ordinære årlige generalforsamling i Horsens Skakforening, som afvikles:

 

Tirsdag d. 8. april, 2014 kl. 19.00

 

i vores lokaler på ASV. Tordenskjoldsgade 23 med følgende dagsorden;

 

1.Valg af dirigent.

 

2. Bestyrelsens ”force majeure klausul”. Punktet udgår.

 

3. Formandens beretning. I beretningen skal formanden gøre status over det seneste års begivenheder i foreningen og redegøre for bestyrelsens mål i det kommende år.

 

4. Kassererens beretning. Kassereren skal med anvendelse af bilag redegøre for regnskabsåret, som går fra 1.januar til 31.december, 2013.

 

5. Kontingent. Kassereren har pligt til at fremsætte forslag til det kommende års kontingentsatser. Seniorer betaler fuld takst. Pensionister, juniorer og skoleskak-spillere betaler en lavere takst.

 

6. Valg til bestyrelsen.

Valg af formand og 2 bestyrelsesmedlemmer. Valgene gælder for en  periode på to år.

På valg; formand Tim Bjerre, bestyrelsesmedlem Søren Jørgensen og Anders Munch. Alle modtager genvalg.

Kasserer Morten Jensby ønsker at stoppe og derfor skal vi have valgt en ny kasserer.

 

7. Valg af 1 revisorer. Valgene gælder for en periode på et år. Revisoren skal godkende kassererens beretning inden den ordinære generalforsamling.

 

8. Indkomne forslag. Bestyrelsen har pligt til at sætte indkomne forslag fra foreningens medlemmer på dagsordenen, såfremt de er i overensstemmelse med vedtægternes §4.

 

9. Eventuelt. Alle spørgsmål vedrørende foreningens anliggender kan rejses, men der kan i denne  forbindelse ikke træffes beslutninger, fordi det er i strid med vedtægternes §4.

 

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden skriftligt i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen jævnfør vedtægternes §4 på adressen:

 

Skovvej 2, Egebjerg, 8700 Horsens eller på tim@tjec.dk

 

Vel mødt!

 

 

 

 

GIBRALTAR 2014, En gang vil jeg sikkert kunne grine af det her...

En gang vil jeg sikkert kunne grine af det her...

Jeg kender ikke diagnosen, men hvis jeg har for god tid om morgenen, risikerer jeg altså ret nemt at falde i staver...

Således også på afrejsedagen til turneringen i Gibraltar. Op kl. 4.10 for at kunne være i lufthavnen kl. 5.50 burde de fleste kunne klare. Også mig… Et par minutter troede jeg faktisk, at jeg havde tid til at lave en større rengøring på badeværelset. OK, jeg strammede heldigvis op og så var det ellers – nogenlunde rettidigt – ud af klappen.

Imidlertid blev jeg svigtet på det grusomste af bus 4A. Jeg kom til stoppestedet, hvor elektronikken viste, at bussen ville komme om tre minutter. Nej to… Så et minut, men alligevel var der ingen bus i syne, så langt øjet rakte ned af Nordre Fasanvej. UPS. Nu viste piktogrammet 20 minutter, nej 19 minutter… etc.

 Jeg tog derfor en (forkert) beslutning og gik hen til Fuglebakken Station for at tage toget derfra videre til Flintholm. [En taxa til Fasanvej Station havde været den rigtige beslutning…] Fra Flintholm Station var jeg meget heldig og kunne skifte til lufthavnsmetroen med det samme. Imidlertid var klokken mange, da jeg nåede frem til lufthavnen. Flyet ville afgå om 50 minutter. Og værre… Jeg befandt mig i Terminal 3, hvor jeg burde have befundet mig i Terminal 2… De færreste forestiller sig nok den fart, hvormed jeg fløj af sted med en pink kuffert flyvende efter mig. Da jeg nåede frem til skranken, fik jeg at vide, at der var lukket for det varme vand, men den søde, unge dame indvilligede i at ringe rundt i systemet. Mirakuløst fik jeg lov til at komme med, hvis jeg lovede at skynde mig, men sikkerhedskontroller er jo sjældent hastværk, så…

Da jeg endelig spurtede ind i Finger A, hørte jeg i højtaleren: ”Final Call for passenger Henrik Mortensen”. Jeg nåede det…

I flyveren befandt sig også de danske skakspillere Esben Silas Lund, Miriam Olsen og Nikolaj Mikkelsen. Senere, mens vi ventede ved bagageudleveringen, jokede vi lidt, om Miriams kuffert nu også ville dukke op. Det gjorde den.

 Mit grin og mine jokes blev efterhånden mere og mere halvhjertede, for min kuffert var altså ikke med.

Omstændighederne omkring min afrejse taget i betragtning, var det måske ikke så voldsomt overraskende.

Disse linjer blev stort set skrevet på dagen, hvor jeg nu sad i solen på en café med en cola og en kop kaffe, mens pulsen langsomt nærmede sig normalt leje.

En gang vil jeg sikkert kunne grine af det her...

Kufferten dukkede op små 30 timer senere, men min vært, den tidligere skakspiller FM Steen Skovlund Larsen, var ikke afsindigt tilfreds. Han blev således tvunget til at møde 2½ timer senere på sit arbejde end normalt, hvilket er mere end blot mildt uheldigt med tanke på det store økonomiske ansvar, han har.

Det eneste, der manglede i kufferten, var i øvrigt det nyeste nummer af Euroman, som jeg havde lovet at købe med til Steen…

I modsætning til de tre foregående gange jeg har spillet i Gibraltar (2008, 2010 og 2012), skulle jeg denne gang deltage i de to Challengers turneringer, der begge er på fem runder og som begynder kl. 9.45. Normalt spiller jeg med i Masters og snuser til verdenseliten, men i år havde jeg været for sent ude og som man risikerer ved for sen tilmelding til Horsens DEN LANGE, så var der altså ”udsolgt”.

Dagen før ”dagen” mødte jeg atter Esben Silas Lund, Miriam Olsen Nikolaj Mikkelsen. Vi sad udenfor og nød solen. På bordet stod der en meget stor kage, en light cola, en stor fadøl og en alkoholfri øl. Hvem, der nød hvilket produkt, forbliver en hemmelighed, men mit umiddelbare bud vil være, at absolut INGEN rammer fire rigtige.

Betænkningstiden i Challengers var en time og 50 minutter til hele partiet med et tidstillæg på 10 sekunder pr. træk startende fra det første træk. Så hurtigt er jeg bestemt ikke vant til at spille, men… Og lige en vigtig detalje, hvis man bare en gang havde haft mindre end 5 minutter tilbage til resten af partiet, havde man ikke længere noteringspligt. Derfor er der i flere af mine partier adskillige træk, der er gået tabt for eftertiden.

I 1. runde skulle jeg have sort mod Jörgen Karlsson (S – 2140) og han indledte med 1.Sc3!?, der allerede med det samme ”stjal” nogle dyrebare sekunder fra mig. Vi fortsatte med d5 2.d4,Sf6 3.Lg5,Sb8-d7 4.e3,g6!? Midt i 80’erne vandt jeg nogle K-skak partier med 4.-,h6, men her og nu – på dagen – havde jeg mere lyst til teksttrækket. Efterfølgende fik jeg godt gang i et angreb i midtspillet, men – presset af tiden – afviklede jeg til et relativt lige slutspil. Ved træk 34 afslog han mit remistilbud. Belønningen følger her…

Jeg skal trække og tiden er knap. Jeg vakler mellem 37.-,Lc8! og 37.-,Ke6. Pointen med Lc8 er, at jeg med det efterfølgende Lb7 truer på e4 og således kan holde hvid beskæftiget med dækningen af bonden. Imidlertid spillede jeg den håbløse hybrid 37.-,Le6? og tabte efter et ukendt, men relativt højt antal træk. Min notering stoppede efter 38 træk, mens Karlssons endte efter 45 træk. Partiet varede nok mellem 75 og 80 træk.

I 2. runde skulle jeg have hvid imod Freek Schouten (NL – 2069). Jeg havde inden partiet lige nået at bemærke, at han havde spillet både Pirc og Philidor og det plejer altså ikke at skræmme mig. Imidlertid blev det Caro-Kann og jeg spillede så min favoritvariant mod denne åbning. Jeg trak endda også markant hurtigere, end jeg gjorde dagen før. Desværre missede jeg så i skyndingen fuldstændigt hans meget stærke træk 14.-,b5!. Herefter måtte jeg så til at løbe efter hans bolde. Vi kommer ind i partiet på det tidspunkt, hvor min notering slutter. Jeg har netop spillet 38.Dc2-d2 og har 3 minutter og 36 sekunder tilbage. Sort har stor fordel med både en fed merbonde og den sikreste kongestilling.)

 

 Dh5+ 39.Kf1 (Og her sluttede så min modstanders notering… Jeg rekonstruerede dog af forfængelighedsårsager de væsentligste træk, kort efter partiet var sluttet.) d4 (Ingen remis ved trækgentagelse…) 40.a4 (Dækker en meget vigtig bonde.) Dd5 41.Kg1,e3? 42.fxe3,Db3! (Han havde helt tydeligt overset, at dronningen på d5 var udækket. Beklageligvis var hans stilling så god, at det åbenbart ikke gjorde alverden…) 43.Sxd4,Db1+! 44.Kf2,Lh4 45.Sf3,Lxg3+ 46.Kxg3,De4 47.a5! (Begynder et desperat modangreb. Min modstander tænker nu helt vildt. Han har 23 sekunder tilbage… 13 sekunder… 8 sekunder… Han går så (omsider) i panik og spiller…) Dxe3? 48.Dxe3,Txe3 49.a6!,Ta3 50.Kf4 etc. 1-0.

(Jeg spillede efterfølgende Sd4 og sendte kongen over til dronningefløjen, hvor den først hjalp a-bonden i mål og senere såmænd også b-bonden. En heldig sejr.)

I 3. Runde skulle jeg have sort mod Svetoslav Mihajlov (N – 2112). Han rejser rundt til skakturneringer med sin talentfulde søn Sebastian. Ved turneringen for to år siden oplevede jeg ham på slap line i forbindelse med en pinlig episode, så på forhånd var han en type, som jeg slet ikke vil have noget med at gøre. Og ved at tabe i bare 29 træk formåede jeg da også at tilbringe mindst mulig tid sammen med ham… Jeg var ellers kommet rigtig godt fra åbningen, men blev da for (angrebs)ivrig og ville straffe ham på stedet. Med mit 21. træk satte jeg en kvalitet rent i slag, men selv efter mine bedste muligheder i denne stilling ville jeg nok kun have haft en vag kompensation for det ofrede materiale, så…

I 4. runde skulle jeg have hvid mod Maisa Nejanki (ARG 2040) og jeg spillede ganske iderigt i åbningen. Desværre blot for senere at sætte en bonde i slag omkring træk 16.

(Vi kommer ind i partiet, efter at jeg netop har spillet 27.Le3-c1. Samtlige sorte officerer er markant mere værd, end deres hvide modparter. Mit bedste håb for redning er, at hun blot har tre minutter tilbage og således i allerhøjeste grad er i ”evig” tidnød. Selv havde jeg 18 minutter og 21 sekunder.)

d5 (Hun skal naturligvis foretage sig noget, men min første tanke var altså ”hul på c5” og den næste var nok ”springer mod c5”.) 28.exd5,exd5 29.Sf4!,Td6 30.Sd3,e5 31.Sc5,Tc6 (Og nu havde hun kun to minutter tilbage… Jeg har fortsat 16 minutter.) 32.Ke2,a5?! 33.Sb7,a4 34.Sd8+ (Hopla.) Ke8 35.Sxc6,axb3 36.axb3,Sd6 37.Lb2 (Nu er stillingen nok remis, men da hun er nede på et minut, kan jeg jo lige så godt forsøge at trykke hende lidt på maven…) d4 38.f4,exf4 39.Lxd4,Lxd4 40.Sxd4,Kf7 41.Kf3,g5 42.h4,h6 43.hxg5,hxg5 44.g3,fxg3 45.Kxg3,Kf6 46.Kg4,Ke5 47.Sxb5,Sxb5 48.Kxg5,Kd4 49.Kf6(=). ½-½ (Og altså igen et svineheldigt supplement til pointtavlen.)

 Partiet fra 5. runde blev som følger. Den skal bemærkes, at partiet nok ikke er helt så godt, som jeg i første omgang huskede det, men I slipper s’gu ikke…

Hvid: Urszula Krokay (POL – 1926)

Sort: HM

1.e4,d5 2.exd5,Dxd5 3.Sc3,Da5 4.d4,c6 5.Sf3,Sf6 6.Lc4,Lf5 7.Se5,e6 8.0-0?! (Dette og det foregående træk passer ikke sammen, som vi snart skal se. Hun burde have fortsat med 8.g4!) Le7 9.Se2,Sb8-d7 10.Sf3?!,Lg4 11.Sg3

h5! (Bochum-skolen angriber! Og den angriber hårdt!) 12.h3,h4 13.Sh1,Lh5 14.Dd3,0-0-0!

15.Sxh4? (Efter 20 minutters tænkepause…) Se5! (Hvid sidder nu med uløselige problemer på c4 og d4…) 16.Lxe6+ (Sikkert tænkt som et kækt skinoffer, men Bochum-skolen sørger for, at det bliver til et rigtigt offer!) fxe6 17.De3,Sf6-d7! (Husk den gamle regel om, at der trods alt er grænser for, hvor mange brikker man kan slå og/eller flytte ad gangen. Ulykkeskrampen på h4 kommer til at hænge til sidst.) 18.dxe5,Lxh4 19.De4,Le7 20.f4,Dd5! 21.Da4,Lc5+ 22.Kh2

Le2! 23.Te1,Lf3! (Bochum-skolen med høj cigarføring. Hvis løberen slås har sort mange flashy muligheder, bl.a. noget med Txh3+ fulgt af Dxf3+ og Th8+.) 24.c4,Dd3 25.b4? (Sjældent hjælpeløst…) Lxg2 26.Sg3,Txh3+ 27.opgivet. 0-1.

Endelig fik jeg vist, at jeg kunne andet end at bare fuske i yderste tidnød. Således sluttede jeg turneringen af med 2½ af 5. Jeg var seedet som nr. 68 ud af 83, men endte på en ganske tilfredsstillende 41. plads.

Om aftenen var der så et fremragende foredrag af Vassili Ivanchuk. Han brænder virkelig for skakken. Foredraget handlede om hans match i hine tider mod Yudashin, som han vandt med 4½ - ½. Matchen var nu langt mere spændende, at cifrene antyder. Efterfølgende kunne man så spørge ham om alt muligt og jeg fik hevet en sjov anekdote om Bent Larsen ud af ham. Hele foredraget ligger sandsynligvis på nettet og hvis man vil høre spørgerunden, skal man nok 90 minutter hen i programmet.

Dagen efter begyndte jeg så på Challengers B.

Jeg skulle i 1. runde have hvid mod – hold hellere godt fast – Ravdanlkhumbuu Amgalanbaator (MON – 2139). Jeg åbnede med 1.f4 for at undgå hans eventuelle hjemmeforberedelser. Det blev et topsyturvy parti af værste skuffe, hvor jeg gerne viser højdepunkterne, mens jeg helst vil tage nedturene med mig i graven… Vi kommer ind i partiet, hvor jeg skal udføre mit 17. træk.

(Jeg spillede her…) 17.La3 (Og må have lignet en evigt smilende idiot, da jeg så svartrækket) Sg4! (Som vinder materiale.) 18.Db2 (Efter en (al for) lang tænkepause får jeg samlet mig og satser hele butikken på at skabe ”et eller andet” på damefløjen.) Sxe3 19.Te1,Sg4 20.b4.Se4 21.c5,bxc5 22.bxc5,Lc7! (Ellers sprinter c-bonden ned til c7 med omfattende sorte skader.) 23.Tb1,Ta7 (23.-,Lc8 24.Dc2,Da7 25.Sc6 med et stort hvidt plus.) 24.c6,La8 25.Dc2,Dc8 26.Te1-c1,Ld6 27.Lxd6,Txd6 28.Se5,Sg4-f6 29.Db2.Td8 30.Db6,Dc7 31.Lxa6,Se8 32.Lb7 (32.a4!?) Ta5 (32.-,Txa2!) 33.a4,Se4-d6 34.Dxc7,Sxc7 35.Sb5,Sd6-e8 36.Sd7!,Txa4 37.Sxc7!,Sxc7 38.Sb6,Ta5 39.Sxa8,Sxa8 40.c7! (Det burde vel have været afgørelsen…) Sxc7 41.Txc7,Ta7 42.Tc8,Txc8 43.Lxc8 etc. Jeg tabte(!), så et meget skuffende 0-1.

Jeg oplevede det som en vildt stressende tidnød, så selvom jeg i de seneste mange år har fået tillært mig en meget aktiv spillespil, faldt jeg straks tilbage til mine gamle uvaner med at spille så passivt som muligt. Nøjagtig som en tennisspiller, der har lært en ny og bedre måde at holde ketsjeren på, men som så under pres falder tilbage til det gamle greb.

Hele partiet findes i øvrigt ikke, selvom min modstander konstant havde mere end en time tilbage på klokken. Han forsøgte faktisk at tilkalde en TL, da han havde skrevet sin noteringsliste helt ud, men de reagerede ikke. Man kan så argumentere for at han burde have rejst sig for at hente en ny liste, men det er vist bare efterrationaliseringer.

Sammenfattende blev mit fine midtspil på ulykkeligvis vis omkranset af et tamt og langsommeligt åbningsspil og et chokerende elendigt slutspil.

Efterfølgende tog jeg bussen til Algeciras, hvor jeg der gik ned på havnen for at fotografere nogle stærkt underbenyttede jernbanespor. Der blev jeg – nærmest iført sommertøj – ”overfaldet” af de ondeste regnbyger. Det holdt mit helbred ikke til og resten af turneringen blev gennemført i nærmest febril tilstand. Da jeg samtidig spillede rigtig godt i disse fire resterende partier, vil jeg næppe i de nærmest kommende år kunne bruge sygdom som en valid undskyldning for et tabsparti.

I 7. runde skulle jeg have sort mod Raj Bhopal (SCO – 2093). To år tidligere havde jeg siddet til bords med ham og hans både kønne og særdeles rare kone ved banketten. Endvidere havde jeg nået at bemærke, at han ofte kom i tidnød, men det var åbenbart kun, når han blev sat under pres… Vi spillede 3.-,Dd6-varianten i Skandinavisk og den variant spiller min modstander også selv, så jeg fik aldrig helt udlignet. Da jeg endelig kom tæt på i det tidlige midtspil, fumlede jeg og måtte ”starte forfra”. Vi endte i et dronningslutspil, hvor han havde en bonde mere – potentielt af de farlige – mens min dronning var mere aktiv. Det blev remis ved trækgentagelse efter 46 træk. Vi så bagefter på partiet sammen og det var i øvrigt den eneste gang i turneringen, at jeg gjorde dette. Det er meget længe siden, jeg på nogen måde har presset på for at analysere bagefter – gider ikke… - men adskillige af mine modstandere spillede både med turneringerne om formiddagen og i den ”rigtige” om eftermiddagen, hvorfor tiden mellem runderne formentlig skulle bruges til at spise i.

I 8. runde skulle jeg igen have hvid mod Freek Schouten (NL – 2068). Hans ELO-tal er ikke fejl. Han havde fra januar- til februar-listen mistede et enkelt point. Selv havde jeg i samme tidsrum vundet otte points (Øbro Nytår).

Ved det forrige møde havde han spillet Caro-Kann, så for at undgå eventuelle smarte forberedelser spillede jeg 1.Sf3!?. Partiet blev via trækomstilling Colle Åbning og den spillede han sandelig ikke særlig godt. Vi kommer ind i partiet efter, at han netop har spillet 18. Lc8-b7.

19.Sxg6!,Dc6 20.f3 (Der truede jo en mat på g2.) fxg6 21.Dxg6+,Lg7 22.Le5? (Måske oversmart, men jeg overså noget stort… Meget stærkt havde 22.Lxh6!,Te7 23.Lxg7,Txg7 24.Dxf6,Tf8 25.Dxe6+,Dxe6 26.Txe6 været, hvor hvid ender med temmelig mange bønder i overvægt.) Tf8 23.Te4,De8!! (Overseelsen... Hvid har det svært nu, men jeg fik dog masser af chancer.)

Vi tog remis efter et antal træk, der er markant højere, end de 52 jeg nåede at notere. Slutstillingen blev følgende, hvor jeg efter Ke4-d5 kunne ”kræve remis” ved trækgentagelse. Igen havde jeg lidt mere tid, end Freek havde, men stillingen på brættet er sandsynligvis ret ulden for hvid, hvis sort ellers havde tid til at lægge en plan. Bochum-skolen ER en fighterskole.

Vi ser hele partiet fra 9. runde, hvor jeg var mere syg end nogensinde tidligere i turneringen. Samtidig havde jeg fået smittet mine værter Steen og Veronica, hvilket bragte mig ufattelig langt ned på samtlige popularitetsskalaer.

Hvid: Sandu Ungureanu (ROM - 2014)

Sort: HM

1.c4,c5 2.Sc3,Sf6 3.Sf3 (Han spiller alle åbninger og han spiller dem mildt sagt ikke særligt godt, hvorfor jeg allerede dagen før håbede på, at han ville spille 3.g3,e6 4.Lg2,d5! Det gør naturligvis ondt at skrive det, men det er et gammelt fif, som jeg har fået af Steen Skovlund for mere end 25 år siden, inden et parti mod Aksel Ros.) e6 4.e4,d6 5.Le2,b6 6.d4,cxd4 7.Sxd4,Lb7 8.f3,a6 9.Le3,Dc7 10.Tc1,Sb8-d7 11.0-0,Le7 12.b4 (I en lignende stilling skrev Bent Larsen en gang, "Sådan ville Ulf Andersson aldrig spillet...") 0-0 13.Db3,Ta8-c8 14.a4,Se5 15.Tf1-d1

Sxc4 (Spillet efter 20 minutters overvejelser.) 16.Lxc4 (Spillet a tempo, men jeg havde altså brugt mest tid på at regne med/på, at han ville sætte en springer på b5, altså 16.S(x)b5,axb5 17.Sxb5,Db8.) Dxc4 17.Sd5,Lxd5! 18.Txc4,Lxc4 (Jeg givet dronningen og fået en passende pris for den. Stillingen er vel nogenlunde lige.) 19.Db2,b5 20.axb5,axb5 21.Ta1 (Hvid sikrer sig a-linien.) Tf8-e8 22.Ta6,d5 23.e5,Sd7 24.Sc6,Lf8 25.f4,Sb8 (Med remistilbud. Jeg var altså MEGET syg…) 26.Sxb8,Txb8 27.Da3

d4!! (Først gav jeg dronningen, nu giver jeg så yderligere en bonde. Det sker ikke ret tit. Objektivt set er trækket et af de bedste træk, jeg nogensinde har spillet. Og der er utvivlsomt mere på vej fra samme skuffe i de kommende turneringer.) 28.Lxd4,Te8-d8 29.Lb6? (29.Lc5 er nok noget bedre, men dog næppe tilstrækkeligt til at kunne holde partiet.) Td1! 30.Kf2,Td2 31.Ke1,Ta2 (Med stor materialegevinst...) 32.Ta8?,Txa8 33.opgivet. Der er mat i få træk.

I sidste runde skulle jeg med hvid atter møde Maisa Nejanki (ARG – 2040). Jeg spillede åbningen – tydeligt sygdomsramt – langsomt og umådeligt ringe. Jeg vågnede i denne stilling op til følgende store chok.

12.-,Sg4! 13.Sa4 (Sikkert det eneste træk, der yder meningsfuld modstand. 13.b4 strander på De5!) Sxe3 14.Sxe3,De5 15.Ld3,Lh6! 16.0-0,Dd4 17.f4,e5! 18.g3,exf4 19.gxf4,Se5! 20.Tb1-d1,Lxa4? (Den unge dame har nu fyret den ene fine træk af efter det andet og så kommer hun op med dette fuldkommen håbløse træk. Hun angiver frivilligt løberparret til fordel for en springer, der bare er en tilskuer LANGT væk fra begivenhederne. Optimisten siger i øvrigt, fordoblingen af a-bønderne bare betyder en åben b-linie, så...) 21.bxa4,d5! 22.Le2!,Dxd2 23.Txd2,dxe4 24.Sd5!,Kg7 (Der truede 25.Se7+.) 25.Td4,Sc6 26.Txe4 (Hvid har tydeligvis forbedret sin stilling ganske markant.) Te8 27.Ld3,Txe4 28.Lxe4,Te8 29.Ld3,f5?! 30.Kf2,Sd8 31.Tb1,Te6 32.a5,Tc6 33.Kf3,Se6? (En fejl i begyndende tidnød. Hun havde bare 6 minutter tilbage, mens jeg havde sensationelle 33 minutter.) 34.Txb7+,Kf8 35.Txa7,Lg7 36.a6! (Hvem ville have gættet, at denne bonde skulle ende sin karriere som et stort hvidt ES?) Sc5 (Al organiseret modstand er ophørt.) 37.Ta8+,Kf7 38.a7,Ta6 39.Tc8!,Txa7 40.Txc5,Txa2 41.Tc7,Kf8 42.c5!,opgivet. (Hun havde blot 5 sekunder tilbage…). 1-0.

Således endte jeg på 3 af 5 og med endnu en pæn ratinggevinst. Sort uheld – en FORKERT tændt telefon – kostede mig en delt præmie.

Jeg var seedet som nr. 66 af 83, men endte imidlertid på 24. pladsen, hvilket jeg vil betegne som overordentligt tilfredsstillende. Med tanke på, at betænkningstiden var mig fuldstændig fremmed, er jeg trods alt ganske tilfreds med kvaliteten af hovedparten af mine partier.

Turneringen er sandsynligvis den bedste skaklige totaloplevelse i Europa i disse år, så den kan anbefales til absolut alle.

Med venlig hilsen

BOCHUMMANDEN

 

 

The dream is over!

Drømmen om oprykning til 2. Division levede frem til sidste runde, men som John Lennon i sin tid sang i melodien ”God”, så lever drømmen ikke længere – The dream is over! Vi vandt godt nok en flot storsejr på 7-1 over Gråsten, men da Fredericia samtidig slog Varde 6-2, rakte storsejren ikke til oprykning.

Enkeltresultaterne i dag:

1.Anders Munch-Rasmus L. Petersen                            1

2.Henrik Mortensen-Jørgen Clausen                              1

3.Morten Jensby-Bent Bojsen                                        1
4.Erik Pedersen-John Kristoffersen                               2
5.Peter Berg-Hans Jørgen Clausen                                1
6.Bjarne Frederiksen-Ernst Jessen                                 1
7.Mihai Alexandru-Scutaru-Sebastian Gråbæk             1
8.Morten Beuchert-Henrik Feldborg                             1

Først færdig i dag var vores rumænske islæt Mihai Alexandru-Scutaru. Efter en hollandsk åbning røg han ind i et midtspil, der så temmelig suspekt ud. Heldigvis holdt han hovedet koldt og kæmpede videre. På et tidspunkt i midtspillet vandt han en officer, og derfra svigtede han ikke. Stillingen blev konverteret til et slutspil, hvor Mihai havde dronning tårn og løber. Det kunne sønderjyden ikke dæmme op for.

Et kvarters tid senere, hvilket vil sige cirka kl. 14.15 kunne Peter Berg også notere sig for en gevinst. Hans Jørgen Clausen valgte med de hvide brikker en ret passiv opstilling, og derfor fik Peter hurtigt udlignet. I midtspillet vandt han en kvalitet og en bonde på en ret simpel taktisk finesse, og derfra var det en ren ekspeditionssag. Peter byttede det hele af, så han fik et slutspil med tårn mod løber, hvor han endda også havde en fjern fribonde. Det nærmede sig voksenmobning, idet Peter blev ved med at rykke sit tårn frem og tilbage i linjen, i stedet for bare at slå løberen og få et nemt vundet bondeslutspil. Da Hans Jørgen endelig rykkede kongen ud af løberens binding, slog Peter løberen, og så var det forbi.

En halv time senere var Morten Jensby også i mål. Bent Bojsen mødte Mortens franskmand med en opstilling med b2-b3 og lang rokade. Som svar på det katapulterede Morten sin a-bonde frem og byttede den af med Bojsens b-bonde, så han fik en åben a-linje at angribe i. Morten udskød rokaden, vandt en bonde, og senere vandt han altså også partiet!

Med de hvide brikker fik Bjarne Frederiksen hurtigt godt fat mod Ernst Jessens Alekhine-åbning. I det tidlige midtspil vandt Bjarne en officer, og derfra var det ren kørsel helt frem til ved 15-tiden, hvor sønderjyden omsider opgav den håbløse kamp.

Et kvarters tid senere var der tre partier, der sluttede inden for få minutter – og de gik alle sammen vores vej! Først vandt Anders Munch! Han havde hele eftermiddagen haft en meget lige stilling, hvor der dog kunne spilles, men det så i lang tid ikke ud til, at han ville vinde. Heldigvis for ham og os fik han pludselig et initiativ, der førte frem til en kombination, som kostede Rasmus Lund Petersen en officer. Det gad sønderjyden forståeligt nok ikke bruge mere tid på.

Vores supermand(!) Morten Beuchert vandt igen i dag på 8. bræt, men i dag var han for måske første og eneste gang i sæsonen i alvorlig fare for at tabe en holdkamp? I midtspillet mistede Morten på et tidspunkt en kvalitet for en bonde. Han var ikke i kontrol, og her var han som nævnt i fare for at tabe. Men Morten skal have kredit for at opsøge modspil! Morten fik mobiliseret to farlige centrumsbønder, og da de uimodståeligt spadserede fremad, blev Henrik Feldborg tvunget til at ofre materiale, hvorefter hans stilling endeligt kollapsede.

I dag havde vi for anden gang i denne sæson Henrik Mortensen med, og nøjagtigt som de seks førnævnte horsensianere, så leverede han også varen med en flot gevinst i dag. Efter en Maroczy-variant i Siciliansk var stillingen ret lige hen gennem midtspillet. På et tidspunkt fik Henrik stablet nogle fine trusler på benene, som endte med at koste hans modstander en løber. Vi skal se partiet, som er spillet helt i den ånd, Henrik sværger til – Bochum-skolen!

Hvid: Henrik Mortensen, Horsens.

Sort: Jørgen Clausen, Gråsten.

1.e2-e4 c7-c5
2.Sg1–e2 d7-d6
3.c2-c4 Sg8-f6
4.Sb1–c3 Sb8-c6
5.d2-d4 c5xd4
6.Se2xd4 g7-g6
Åbningen er gået fra Engelsk og er nu ovre i Maroczy-varianten i Siciliansk.
7.f2-f3 Lf8-g7
8.Lc1–e3 0–0
9.Dd1–d2 Sf6-d7
10.Sd4-c2 Sd7-e5
11.Lf1–e2 Lc8-e6
12.Sc3-d5 Tf8-e8
13.Ta1–b1 f7-f5
14.f3-f4 Se5-d7
15.e4xf5 Le6xf5
16.0–0 e7-e6
17.Sd5-c3 Sd7-c5
18.Le2-f3 e6-e5
19.Tf1–d1 Sc6-d4!
20.Le3xd4 e5xd4
21.Sc3-d5 d4-d3
22.Sc2-e3 Lg7-d4
23.b2-b4 Sc5-e4?
Ligner den afgørende fejl. Bedre var 23...Sc5-e6.
24.Dd2xd3 Ld4xe3+
25.Sd5xe3
Ikke 25.Dd3xe3? Så havde hvid mistet materiale efter 25...Se4-f6 26.Sd5xf6+ Dd8xf6.
25...Se4-f2
Et træk, der ved første øjekast ser godt ud. Men Mortensen er på forkant, og her får sønderjyden lov til at stifte bekendtskab med Mortensens berygtede Bochum-skole!

26.Lf3-d5+! Kg8-f8

27.Dd3-d4! Dd8-h4
Taber glat, men sønderjyden undgik dog at blive sat mat, f.eks. A) 27...Sf2xd1 28.Dd4-h8+ Kf8-e7 29.Dh8-g7#; eller B) 27...Sf2-g4 28.Se3xf5 g6xf5 29.Dd4-h8+ Kf8-e7 30.Dh8-g7#.
28.Se3xf5 g6xf5
29.Dd4xf2 Opgivet, 1–0.

Dermed altså hele 7-0 til os, og lige på det tidspunkt så det ud til, at vi stadig kunne rykke op. Desværre måtte Erik Pedersen kapitulere lige omkring kl. 15.30, hvilket altså konfirmerede sejren på 7-1. Erik kom ellers fint fra land, og hans stilling så også behagelig ud langt hen ad vejen. I midtspillet blev han snydt, da John Kristoffersen slog en bonde, hvilket var elegant lavet, fordi han samtidig skabte nogle trusler med mat i bunden. Erik havde ikke mange minutter at agere i, og i det morads af trusler, hans konge stod i, fandt Erik ikke nogen redning.

Inden holdkampen havde vi aftalt, at alle skulle spille på gevinst, og så måtte vi se, hvad det rakte til. Med sejren på 7-1 på plads allerede kl. 15.30 vidste Fredericia, at de så ”bare” skulle vinde med mindst 5-3 over Varde. På det tidspunkt førte de 1½-½, og vi havde stadig chancen for at rykke op. Men i løbet af blot tyve minutter blev de forhåbninger knust. Tre gevinster kom i hus til Fredericia, og med 4½ points på kontoen og et par gode stillinger mere i spil, var det til at se, at løbet var kørt for os. Med sejren på 6-2 til Fredericia havde det altså ikke engang været nok, hvis vi havde vundet 8-0 i dag!

Jeg vil gerne på holdets vegne ønske Fredericia tillykke med oprykningen til 2. Division! Når man scorer flest brætpoints i løbet af en sæson, så har man også været det bedste hold. Længere er den ikke! Held og lykke i næste sæson i 2. Division!

Hvad angår os selv, så kan vi se frem til endnu en sæson i Mester 1. Og der vil vi igen gå efter at blande os i toppen af tabellen!

Af Eigil Straarup.