tirsdag den 27. december 2011

Foredrag af Peter Heine Nielsen i Horsens Skakforening

Af Eigil Straarup.
I tirsdags (20/12) var GM Peter Heine Nielsen på besøg under juleafslutningen i Horsens Skakforening. Han var med til at spise smørrebrød først på aftenen, hvorefter han holdt et foredrag på lidt over to timer.

Stormesteren var tydeligt mærket af en snue, som han efter eget udsagn havde fået med hjem fra Kina, hvor han jo lige har været med til VM i World Mind Games. Det forhindrede dog ikke stormesteren i at holde et virkelig underholdende foredrag, hvori han kom rundt om så vidt forskellige emner som blandt andre: kvinder/mænd i skak, rivalisering, FIDE’s præsident Kirsan Ilyumzhinov, Magnus Carlsen, Bent Larsen, Garry Kasparov og verdensmester Wisvanathan Anand.

Efter min mening er Heines allerstærkeste styrke som foredragsholder, at han på én og samme tid formår at være både ukrukket, selvironisk, ironisk og til tider sarkastisk. Samtidig er der naturligvis masser af seriøs substans. Han fortalte masser af sjove anekdoter, ofte med en selvironisk eller sarkastisk krølle på halen. Skak så vi ikke meget af i tirsdags – vi så kun hans ”blinde” gevinst over Sergej Karjakin fra World Mind Games, men det gjorde ikke det fjerneste, efter min mening! Vi var vanvittigt godt underholdt med anekdoterne, og som Peter sagde i introen til foredraget; ”Jeg synes ikke, det giver så meget mening, at jeg holder et helaftensforedrag om World Cuppen. Dem, der har lyst til at høre om det, kan læse 18 sider i Skakbladet!”.

Nu skriver jeg så, at der var masser af sjove anekdoter, og I skal selvfølgelig ikke snydes for i hvert fald nogle stykker af dem;

Om Magnus Carlsen: ”Carlsens første skakbog var ”Find Planen” af Bent Larsen. Man kan sagtens fornemme inspirationen fra Bent Larsen i nogle af Carlsens partier. Nogle gange spiller Carlsen bare efter at få en lige og spillelig stilling, fordi han stoler på, at han er god nok til at udmanøvrere sin modstander. Det var jo nøjagtigt det samme, Bent Larsen ofte gjorde i sin storhedstid”.

Om at være sekundant for Carlsen: ”Jeg var jo træner for Magnus, da han var en ganske ung teenager, som stormede frem. Det var surrealistisk, at jeg på den ene side brugt masser af tid på at spille bordtennis og computerspil med ham, fordi han jo blot var et barn. På den anden side diskuterede jeg vanvittigt komplekse skakmæssige spørgsmål med ham og blev udfordret. Hvis jeg eksempelvis kom med et russisk parti fra 30’erne og spurgte ham om, hvad hvid trak, så kunne han udbryde: ”Come on – selvfølgelig kender jeg det parti!”.

Om Bent Larsen: ”Mange (især unge!) har ofte spurgt mig: Hvorfor i alverden har du brugt så meget tid på at sparre med en gammel mand som Bent Larsen. Jeg svarede dem, at Bent Larsen ganske rigtigt ikke var til nogen inspiration hvad angår moderne åbningsteori og databaser. Men Bent Larsen havde en helt eminent skakforståelse helt frem til sin sidste dag, og derfor var han til stor inspiration for mig, så længe vi udelukkende snakkede om forståelse af stillingstyper”.

Om at være sekundant for Anand: ”At være sekundant for Anand er en helt anden opgave, end det var at være sekundant for Carlsen. Anand er verdensmester, og han er 41 år. At være sekundant for ham er nærmest udelukkende en opgave, der handler om at levere relevante skakfaglige inputs. Modsat opgaven med at være sekundant for Carlsen, så er der nærmest ingen pædagogik i at være sekundant for Anand”.

Om FIDE’s præsident: Kirsan Ilyumzhinov: ”Den mand har stærke forbindelser i hele det internationale skakmiljø, og derfor har det ikke været muligt for andre at få ham afsat. Men manden balancerer på en hårfin grænse mellem virkelighed og vanvid, når han eksempelvis insisterer på, at han har været i kontakt med væsener fra det ydre rum og fløjet med ufoer. Jeg synes heller ikke, at han gavnede skakkens image på verdensplan ved åbenlyst at have nære forbindelser med Libyens nu afdøde mangeårige diktator Muammar Gaddafi”.

Om rivalisering mellem nr. 1 og nr. 2 fra samme land: ”Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre, at nr. 1 og nr. 2 i samme land inden for sport kan have et særlig godt personligt forhold til hinanden. Alt for meget står på spil, og derfor vil rivaliseringen umuliggøre en god personlig relation. Tag nu eksempelvis afdøde Tony Miles og Nigel Short. De var store konkurrenter, og de var ofte på kant med hinanden, mens de var nr. 1 og nr. 2 i England. Men da Michael Adams havde overhalet dem begge to kunne man ofte se Miles og Short i hjertelig dialog i en sofa. Med mit kendskab til de to, så har de sikkert snakket om damer!”.

Efter foredraget deltog Peter i en lynturnering med flere af klubbens medlemmer. Verdens nr. 53 gjorde helt som ventet rent bord. Kun Peter Berg stod undervejs til gevinst mod stormesteren, men det rakte ikke.

Efter min mening var det her en helt forrygende juleafslutning i Horsens Skakforening anno 2011!

Af Eigil Straarup

onsdag den 7. december 2011

Søndagens holdkamp mod Haderslev II

Søndag d. 4/12 tog Horsens Skakforening imod Haderslevs næstbedste mandskab. Som man kan
se af nedenstående, havde vi en god dag.


1) Kurt Schlott Hansen – Christian Nors Andersen ½ - ½.
2) Henrik Mortensen – Michael Hedegaard ½ - ½.
3) Morten Jensby – John Sørensen ½ - ½.
4) Anders Munch – Ole Wrang 1 – 0.
5) Peter Berg – Gert Jöhnk 1 – 0.
6) Erik Pedersen – Børge Schrøder 1 – 0.
7. Eigil Straarup – Lars Jørgensen 1 – 0.
8. Niels Møller Andersen – Malthe Josephsen 1 – 0.

Vi havde hvid i partierne på brætter med lige numre.

Man bemærker, at vi for første gang i dette årtusinde stillede op med de otte øverste på styrkelisten. Med min (Henrik Mortensen) yderst sjældne optræden på holdet – jeg arbejder på langt de fleste søndage – skal nok man ikke regne med nogen gentagelse de næste mange år…

Hvid: Erik Pedersen
Sort: Børge Schrøder

1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.Sc3,g6 4.d4(!),cxd4 5.Sxd4,Lg7 6.Le3,e6? (Eriks snedige trækomstilling
i åbningen får omgående Haderslev-spilleren til at træde ved siden af.) 7.Sd4-b5,Da5
8.Dd2,Sg8-e7 9.Sd6+,Kf8 10.Sc4,Dd8 11.0-0-0,a6?? 12.Lb6!


Sort opgav. (12.-,De8 13.Sd6 er alligevel pinligt.) 1-0.

Næste afsluttede parti var følgende.

Hvid: Gert Jöhnk
Sort: Peter Berg

1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.Sc3,e6 4.d4,cxd4 5.Sxd4,Sf6 6.Sxc6,bxc6 7.e5,Sd5 8.Ld2? (I hvert fald
8.Se4 er markant bedre end teksttrækket.) Dc7! 9.f4,Db6! 10.Sa4,Dd4 11.c3,De4+

(Sort vinder en bonde, men…) 12.De2??,Dxa4 Hvid opgav. 0-1.

Herefter gjorde Niels det til 3-0. Han var tårnhøj ratingfavorit og fik hurtigt sat et tungt pres ind på sin unge modstander.

Morten Jensby havde været i knibe undervejs, men trods en bonde under holdt han alligevel, relativt ubesværet, dronningslutspillet remis.

Eigil Straarup vandt hurtigt en bonde og med tålmodigt spil blev fordelen bare større og større.

Kurt havde efter min mening været lidt klemt i åbningen og samtidig havde han brugt en del tid, men pludselig havde de taget remis.

Henrik spillede beskedent i åbningen, men opnåede alligevel at få sat sin modstander under et mildt pres. Det var mit første parti siden sommerens turneringer, så… Ja… Remis… Efter partiet var det let at se, at jeg kunne og BURDE have presset videre.

Det sidste parti endte med, at Anders vandt. Jeg fik ikke set afslutningen, men han havde opnået en kæmpestilling efter den første tidskontrol. Den vandt han altså.

Summa summarum: En flot og aldeles godkendt holdindsats.

Tak til Ole Ryevad, Vagn Skov Andersen og Jørgen Poulsen for at kigge forbi og heppe på os.

Cheers


Henrik Mortensen

mandag den 7. november 2011

Tilbageblik på Kolding kampen

I søndags spillede Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken uafgjort 4-4 mod Springeren fra Kolding.

Matchen bølgede frem og tilbage, og der blev begået usædvanligt mange og grove fejl af begge holds spillere. Blandt andet også i dagens parti, hvor horsensianernes rumænske islæt endte med at trække det længste strå.
Hvid: Lars Peter Hansen, Springeren/Kolding.
Sort: Mikai Alexandru Scutaru, Horsens.
1.d2-d4         f7-f5
2.Sg1–f3       Sg8-f6
Hollandsk. Åbningen er mere risikabel end sit "spejl" Siciliansk, fordi sort blotter kongestillingen lidt med trækket f7-f5. Salige Bent Larsen er én blandt adskillige store mestre, som har bidraget til åbningens popularitet.
3.Lc1–g5      b7-b6
4.e2-e3          e7-e6
5.c2-c4          Lc8-b7
6.Lf1–d3      Lf8-e7
Rumæneren har valgt en lidt utraditionel opstilling.
7.0–0             0–0
8.Sb1–d2      Sb8-a6?
Her står springeren totalt fejlplaceret. Det havde været langt bedre at plante den på d7, eventuelt fulgt op af fremstødet c7-c5.
9.a2-a3          c7-c5
10.Tf1–e1     Sf6-h5
11.Lg5xe7    Dd8xe7
12.e3-e4        c5xd4
13.e4xf5        Sa6-c5
Så er der ved at komme gang i løjerne!
14.Ld3-c2     d4-d3
15.Lc2-b1     Tf8xf5
16.b2-b4      
16.                 De7-f6!?
Smart spillet!
17.Ta1–a2    Sc5-a6
18.Lb1xd3    Tf5-f4
19.Te1–e5?!
Tvivlsomt. Bedre var 19.Se4. Efter f.eks. 19...De7 20.Sd4 har sort ingenting – bortset fra lige spil. 
19.                 Tf4xf3?!
Objektivt set er det her for hårdt spillet, selv om det i praksis kommer til at virke.
20.Ld3xh7+?
Alt for voldsomt spillet. Efter 20.Sxf3,Lxf3 21.Dxf3 havde koldingenseren ført med en kvalitet. Rumæneren kan ikke slå tårnet på e5, fordi hans eget tårn hænger på a8!
20.                 Kg8xh7
21.Te5xh5+ Kh7-g6
22.Th5-b5    Tf3xf2??
Her skulle rumæneren nøgternt set have spillet 22...Tf5, og efter 23.Txf5,Dxf5 havde han haft en sikker gevinst med en officer i overvægt.
23.Dd1–g4+??
Utroligt nok overser koldingenseren en mat i én! Først efter partiet, da en computer pegede på 23.Dh5#, opdagede de to spillere matten! 
23.                 Kg6-f7
24.Dg4-h5+ Kf7-e7
Alex har fået sin konge i sikkerhed, og herfra er der ingen slinger i den rumænske vals.
25.Tb5-g5     Ta8-f8
Truer med at sætte mat på f1!
26.h2-h3
26.                 Tf2xd2!
Enkelt og effektivt! Nu vinder sort bare endnu en officer.
27.Ta2xd2    Df6-f1+
28.Kg1–h2   Df1–f4+
29.Opgivet,   0–1.
Efter f.eks. 29.Kh1,Dxd2 30.Txg7+,Kd8 31.Dh4+,Kc8 er sorts konge løbet i sikkerhed. Med to officerer i overvægt og fortsat angreb er der ikke mere at spille om.

Af Eigil Straarup

søndag den 30. oktober 2011

Uafgjort sæsonpremiere mod Springeren/Kolding

I eftermiddags spillede Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken uafgjort 4-4 mod Springeren på Munkevængets Skole i Kolding.

Inden vi kaster et hurtigt blik på de otte partier kommer her resultattavlen;

Springeren/Kolding 2-Horsens Skakforening, 4-4.

1.Joachim Knudsen-Kurt Schlott, remis.
2.Richardt Ebbesen-Anders Munch, 0-1.
3.Karsten Foli-Eigil Straarup, remis.
4.Bent Samuelsen-Niels Møller Andersen, 1-0.
5.Hans Paulsen-Søren Grymer-Hansen, 0-1.
6.Michael Madsen-Tim Bjerre, 1-0.
7.Dan Sörensson-Mogens Buch, 1-0.
8.Lars Peter Hansen-Mikai Alexandru Scutaru, 0-1.

Først færdig i dag var vores rumænske ven Mikai Alexandru Scutaru. Han endte med at uddele bøllebank, men sådan havde det bestemt ikke behøvet at gå. Alex fik et fantastisk tryk i f-linjen, hvor han fik linet hele artilleriet op. Koldingenseren overså et par gode muligheder for at slå Alex’ angreb tilbage, og han overså endda også en mat i én! Alt det var både han og Alex lykkeligt uvidende om, da Alex få minutter senere fandt en fiks kombination, som vandt endnu en officer. Med to officerer nede var det slut. Efter partiet fandt Fritz hurtigt den førnævnte mat til stor overraskelse for begge spillere. Partiet kommer i skakspalten i Horsens Folkeblad lørdag 5. november og få dage senere her på hjemmesiden. 1-0 til os, men puuuuha……

En halv time senere, hvilket vil sige kort før kl. 14, tændte undertegnede Eigil Straarup fredspiben sammen med Karsten Foli efter blot 15 træk. Ikke et parti, der går over i historiebøgerne. Faktisk var det matchens eneste remis-parti, der på intet tidspunkt var ude af hvilepuls. 1½-½ til os.

Herefter bliver det lidt sløret, men jeg mener, Mogens Buch var den næste, som forlod spillelokalet. Han fik tilsyneladende en fantomstilling mod Dan Sörensson, men det var åbenbart nærmest en hallucination. Sörensson slog Buchs angreb retur, og til sidst kørte det bare på alle cylindre for koldingenseren. Buchs konge blev fanget i et matangreb, hvor der både var en mattrussel i bunden, én på f2 kombineret med at der også var en løber i slag i visse varianter. Meget smukt og elegant! Det må vi bøje os i støvet for, selv om Buch vist kunne have holdt remis ved korrekt spil – men kan man ikke det i alle skakpartier? Den må vi æde… 1½-1½.

Kort efter måtte en meget skuffet holdleder Tim Bjerre desværre kaste håndklædet i ringen. Tidligt på dagen fik han en positionel fordelagtig stilling. Desværre fandt han ikke den rigtige plan i midtspillet, hvor der stort set ikke blev flyttet en bonde i mange træk, efter de havde fået dem låst. Det gav Tim en mulighed for at få ”god” løber mod ”dårlig” løber, hvilket han valgte ikke at opsøge. Efter partiet viste en Fritz-analyse, at Tim kunne have vundet ved korrekt spil, men i stedet for kom koldingenserne altså foran 2½-1½.

Den føring holdt ikke så længe! Næste partiafslutning stod Søren Grymer-Hansen for. Han kom ellers ikke for godt ud af åbningen, og i midtspillet mistede han en kvalitet. Derfor valgte Hans Paulsen også at afslå et remistilbud fra Grymer. Det skulle han senere komme til at fortryde! Jeg overværede det ikke selv, men efter sigende skulle Paulsen mere eller mindre ha’ sat et tårn rent i slag. Derefter førte Grymer med en officer, og selv om Paulsen valgte at spille videre i lang tid, så var der efter det med tårnet ingen tvivl om Grymers gevinst. Udligning til 2½-2½.

Nu så det lovende ud for os, idet Anders Munch kort efter kl. 16 vandt over Richardt Ebbesen. Tidligt i midtspillet fik han et godt angreb ind mod Ebbesens kongestilling. På et tidspunkt satte én af dem vist en officer i slag, hvilket den anden overså – til udelt morskab, i hvert fald for Ebbesen! Senere i partiet må Ebbesen have ofret en officer for at få sine brikker ud og for to fremskudte fribønder. Desværre for ham var de to fribønder godt blokeret. Senere ofrede Ebbesen en kvalitet, og dermed var han altså nede med et helt tårn for de to fribønder. Til sidst ofrede Anders et tårn for en løber og én af fribønderne. Det efterlod ham med en merofficer og et let vundet slutspil. 3½-2½ til os.

På den anden side af tidskontrollen så det ud til, at vi ville vinde matchen 4½-3½, idet Niels Møller Andersen sad med et slutspil med en bonde under – men med uligefarvede løbere. Det troede vi var remis, men der gjorde vi regning uden Bent Samuelsen. Han førte langsomt men sikkert stillingen til gevinst. Efter partiet fortalte Samuelsen, at han havde tre fordele, som førte til sejren; En bedre kongestilling, merbonden og muligheden for at skabe en fjern fribonde. Og tre fordele er to for mange til at ham med minusbonden kan holde remis i et slutspil med uligefarvede løbere! Derfor udligning til 3½-3½, og alle troede nu, at matchen heromkring (kl. 16.30) var få minutter fra at ende 4-4 – men der undervurderede vi Joachim Knudsens lyst til at spille skak!

Han sad på det tidspunkt med en teknisk remis mod Kurt Schlott. Koldingenseren havde tårn, løber og seks bønder, Kurt havde dronning og seks bønder, og alt var blokeret. Kurt tilbød remis, hvilket Joachim afslog til forbløffelse for os alle sammen. Derfor gik det hverken værre eller bedre end at de spillede partiet helt til den bitre ende kl. 18! I partiets døende minutter lykkedes det Kurt at narre Joachim, som blev tvunget til at ofre løberen for en bonde. Kurt fortsatte med at skakke Joachims konge rundt på brættet, men desværre missede Kurt en afgørende mulighed og måtte nøjes med remis. Dermed endte matchen altså alligevel 4-4, som det allerede så ud til kl. 16.30…..

Af Eigil Straarup

lørdag den 29. oktober 2011

En ny sæson står for døren

I morgen begynder næste sæson for Horsens Skakforenings hold i Mesterrække 1. Der er både en Mesterrække 1 og en Mesterrække 2 efter at 4. hovedkreds og 5. hovedkreds fusionerede.

Geografisk svarer det til de tidligere Vejle, Sønderjyllands og Ribe amter. Horsens starter på udebane mod ”Springeren” fra Kolding i morgen kl. 12 i Kolding.

Sæsonen 2010/11 var på det jævne for os, men holdet afsluttede sæsonen med en kollektivt stærk indsats i 4½-3½ sejren over Ribe. Én af de flotteste gevinster i den match stod Kurt for. Han var klart bedste horsensianer i sidste sæson!
Hvid: Peter Leimand, Ribe.
Sort: Kurt Schlott, Horsens.

1.e2-e4          c7-c5
2.Sb1–c3       Sb8-c6
3.g2-g3          g7-g6
4.Lf1–g2       Lf8-g7
5.f2-f4           e7-e6
6.e4-e5          d7-d6
7.e5xd6         Dd8xd6
Lukket Siciliansk. Hvid vil ofte forsøge at få gang i noget på kongefløjen, men i partiet her udligner Kurt hurtigt.
8.Sc3-e4        Dd6-e7
9.d2-d3         Sg8-f6
10.Sg1–e2     0–0
11.Se2-c3      Tf8-d8
12.Se4xf6+   Lg7xf6
13.Dd1–e2    Sc6-d4
14.De2-f2     Ta8-b8
15.Sc3-e4      Lf6-g7
16.c2-c3        Sd4-b5
17.0–0           b7-b6
18.Tf1–d1    Lc8-b7
19.Lc1–e3     Td8-d7
20.Td1–d2    Tb8-d8
21.Ta1–d1    Sb5-d6
Kurt får lagt an til at bytte den springer af, der er hans eneste ”dårlige” officer.
22.Se4xd6     Td7xd6
23.d3-d4?
Et dårligt træk, fordi det efterlader vestjyden med en positionel ruin i løbet af få træk.
23.                 Lb7xg2
24.Kg1xg2    c5-c4!?
Kurt udnyttede prompte vestjydens fejl, og nu står han faktisk allerede strategisk til gevinst. Hvids sortfeltede løber er meget dårlig, fordi den er pakket ind bag sine egne bønder. Omvendt er Kurts sortfeltede løber på g7 et monster! I fortsættelsen gør Kurt terrænet klar til at åbne stillingen på dronningefløjen.
25.g3-g4        Td6-d5
26.g4-g5        b6-b5
27.a2-a3        De7-b7
28.Kg2-g1    a7-a5
29.Df2-f3?
En grov taktisk fejl, der koster en bonde, men stillingen er som nævnt næsten tabt for Hvid.
29.                 Td5xg5+!?
30.Kg1–f2    Tg5-d5
Kurt er af natur en angribende skakspiller, og her er det også naturligt at holde dronningerne på brættet, fordi han har initiativet. Men selvfølgelig var 30.-,Dxf3+ også muligt her.
31.h2-h4       h7-h5
32.Td2-c2     Td8-b8
Kurt var i tidnød, og derfor trådte han helt bevidst vande fra nu af og frem til træk 40.
33.Td1–c1    Db7-e7
34.Tc1–h1    Lg7-f6
35.Df3-g3     Kg8-h7
36.Kf2-e2     De7-b7
37.Tc2-c1     Db7-c7
38.Tc1–c2     Dc7-e7
39.Tc2-c1     De7-c7
40.Tc1–c2     Tb8-d8
41.Ke2-f2     Td8-c8
42.Tc2-c1     Dc7-b7
43.Tc1–c2     Db7-e7
Eller 43...Txd4! Kurt var helt opmærksom på den finesse, men han ville ikke spille det, medmindre det var altafgørende!
44.Tc2-c1     b5-b4!
Et nøgletræk, der indleder åbningen af dronningefløjen. Næsten et minoritetsangreb!
45.a3xb4       a5xb4
46.Tc1–c2     Tc8-a8
47.Kf2-e2     b4xc3
48.b2xc3       De7-b7
49.Le3-f2      Db7-b3
50.Th1–c1    Lf6-g7
51.Dg3-e3     Lg7-h6
52.Lf2-g3     Td5-a5
53.De3-e4     Ta5-a2!?
Dronningen truer slag på c3 i flere varianter!
54.Ke2-d2    Ta8-a3!?
55.Tc2xa2    Ta3xa2+
56.Tc1–c2
Eller 56.Ke1,Db2 57.De3,Db7 58.Dg1,De4+ 59.Kd1,De2#. Hvids positionelle svagheder koster, og nu kulminerer den sorte dominans!

56.                 Db3-b1!
57.Opgivet,   0-1.
Et flot punktum på en positionel udspilning! Kurt sad parat med 57.-,f5, hvorefter vestjyden ikke kan undgå at miste tårnet og derefter hurtigt blive sat mat.

lørdag den 22. oktober 2011

Talenterne

Under årets Horsens Lang Weekend i slutningen af juli var der et helt væld af talenter blandt deltagerne. Her skal vi se smagsprøver på, hvad to af dem er i stand til.

Først retter vi blikket mod Fyn, hvor den kun 14-årige Emma Le Besq spiller for Frem i Odense. Talenter, som også er piger, er desværre en sjældenhed inden for dansk skak. Men i Emma Le Besq har vi altså én, der giver forhåbninger for dansk kvindeskak på længere sigt. I Horsens vandt hun sin præmiegruppe med 3½ points af syv. Emma mødte så stærke modstandere, at hun kunne rejse hjem til Fyn med 1565 i rating!

Hvid: Emma Le Besq, Frem/Odense, 1421.
Sort: Jan Oehmichen, Skødstrup, 1818.

1.e2-e4          c7-c5
2.Sg1–f3       d7-d6
3.d2-d4         c5xd4
4.Sf3xd4       Sg8-f6
5.Sb1–c3       a7-a6
Najdorf-varianten i Siciliansk, som gennem mange år har været hotteste mode på højeste niveau.
6.Lc1–g5
Før i tiden var det hovedvarianten. I de seneste år har det mere fleksible 6.Le3 været mere populært.
6.                   e7-e6
7.f2-f4           Sb8-d7
8.Dd1–f3      Dd8-c7
9.0–0–0         Lf8-e7
10.Lf1–d3    b7-b6?
Frem hertil følger partiet en af teorijunglens hovedveje, men partitrækket er en klar strategisk fejl. Der er ingen grund til ikke at spille 10...b5 med det samme, f.eks. fulgt af 11.The1,Lb7, hvilket er meget normalt.
11.g2-g4        Lc8-b7
12.Lg5xf6     Sd7xf6
13.Th1–e1    0–0–0
14.Df3-e2     b6-b5

















15.Ld3xb5?
Objektivt set en klar fejl. Unge mennesker spiller ofte (for) optimistisk, og det er måske det, vi ser her? Men i praksis kom det alligevel til at virke fint. 15.g5,Sfd7 var klart bedre for hvid.
15.                 a6xb5
16.Sd4xb5    Dc7-b6
Eller 16...Dd7 , som havde været lige så fint.
17.Sc3-a4      Db6-a6??
En stor og helt afgørende fejl, hvorefter den unge odenseaner ikke slipper grebet. Efter 17...Da5 havde sort sikret sig en klar fordel og slået angrebet tilbage. Selvfølgelig ikke 17...Dc6?? 18.Sa7+, og sorts dronning ryger.
18.De2-c4+   Kc8-b8
Nu taber alle varianter for sort. Efter både A) 18...Kd7 19.Sc5+ og B) 18...Lc6 19.Sxd6+ mister sort sin dronning for næsten ingenting.
19.Dc4-c7+   Kb8-a8
20.Sa4-b6+   Opgivet, 1–0.
Efter 20...Dxb6 21.Dxb6 er sort ikke langt fra at blive sat mat, så forståeligt nok, at han hejste det hvide flag her.

Et andet og bestemt ikke mindre spændende talent er den blot 12-årige Farzam Firooznia fra Evans i Vejle. Vi skal se en partiafslutning, hvor han demonstrerer et meget modent taktisk overblik.

Hvid: Farzam Firooznia, Evans/Vejle, 1560.
Sort: Simon Ladefoged, Ribe, 1394.


















43.Sf7xe5!
Indledningen på en flot kombination, hvor vejlenseren elegant udnytter, at springeren på d7 er overbelastet.
43.                 Ta7xa2
Alternativet var 43...Sxe5, men så kunne hvid jo spille 44.Lxc5+, som koster tårnet. Derfor var springeren på d7 overbelastet.
44.Le3xc5+!!
Helt fantastisk set!! Her kunne man også sagtens have anbragt diagrammet! Nu bliver sort på smukkeste vis sat mat i to træk!
44.                 Sd7xc5
45.Se5-c6+    Ke7-e8
46.Td1–d8# 1–0.

Af Eigil Straarup

mandag den 10. oktober 2011

Stortalentet

Den kun 12-årige skoleelev Jesper Søndergaard Thybo fra Mors er ét af Danmarks ubestrideligt største skaktalenter i øjeblikket.

Han har netop lagt en begivenhedsrig sommer bag sig og er nu begyndt at gå i 6. klasse. I løbet af sommeren var han på træningslejr på Tjele Efterskole. Tjele Efterskole, som ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg, er en efterskole med skak som speciale. Efter træningslejren fortsatte turen til Horsens, hvor han glimrede under Horsens Lang Weekend i slutningen af juli. Derefter fortsatte turen tværs over landet til Helsingør, hvor Jesper Søndergaard Thybo var med i Politiken Cup. Da regnskabets time kom, høstede stortalentet en pæn ratingfremgang, og han har nu passeret de 2000 i rating.

Jesper Søndergaard Thybo har netop været til Ungdoms-EM sammen med seks andre danske juniorer. Ungdoms-EM blev afviklet i den bulgarske by Albena, der ligger lige ud til Sortehavet. I november skal Jesper til Ungdoms-VM i Brasilien, så han kommer vidt omkring for tiden.

Vi skal have en smagsprøve på den unge mands kunnen. Partiet her spillede han i 8. runde af Politiken Cup i Helsingør. Efterfølgende indleverede han det som kandidat til skønhedspræmie, så partiet her er muligvis det, han er mest tilfreds med af alle fra ”Den Lange” og Politiken Cup?

Hvid: Nikolai Brondt Pedersen, 2030.
Sort: Jesper Thybo, 1921.

1.Sg1–f3       Sg8-f6
2.g2-g3          e7-e6
3.c2-c4          d7-d5
4.d2-d4
Katalansk. En sund og positionelt betonet åbning, hvor hvid satser på at tiltvinge sig et langsigtet positionelt overtag.
4.                   d5xc4
5.Dd1–a4+   Sb8-d7
6.Lf1–g2       a7-a6
7.Da4xc4      b7-b5
8.Dc4-c2       Lc8-b7
9.0–0             c7-c5
10.d4xc5
Hovedvarianten fortsætter med 10.a4,b4.
10.                 Lf8xc5
11.Sb1–c3     Ta8-c8
12.a2-a3        Sf6-d5
Her er 12...Db6 nok hvids bedste træk.
13.Tf1–d1    Sd5xc3
14.b2xc3
Ødelægger hvids bondestruktur, men det var nødvendigt, for efter 14.Dxc3? havde stortalentet med statsgaranti spillet 14...Lxf2+! 15.Kxf2,Txc3 16.bxc3,Dc7. Tårn og løber for en dronning og en bonde er ikke nok i en stilling som her. Sort står klart bedst.
14.                 Dd8-b6
15.e2-e3        Sd7-f6
16.a3-a4        Lc5-b4
17.Lc1–b2   

 
















17.                 Sf6-d5
Stortalentet får lagt et kolossalt tryk på den svage bonde på c3. Nikolai Brondt kan stort set ikke bevæge sig.
18.Td1–d3?!
Thybo har påpeget, at 18.Dd2,La5 19.axb5,axb5 20.Se5,Dc7 var bedre for hvid, end det der fulgte i partiet.
18.                 Lb4xc3
19.Lb2xc3    b5-b4
20.Ta1–b1?
Så kom den afgørende fejl. Hvid kunne forsvare sig bedre med 20.a5,Db5 21.Sd4,Dd7 22.Se2,bxc3 23.Tad1,De7 24.Lxd5,exd5 25.Sxc3,0–0 26.Db3, hvor han var kommet til at stå ganske fint.
20.                 Sd5xc3
21.a4-a5?
Ganske enkelt en brik i slag. Efter f.eks. 21.Txc3,Txc3 22.Dxc3,bxc3 23.Txb6,c2 havde hvid nu tabt alligevel. Hvid kan på ingen måde forhindre den sorte c-bonde i at forvandle sig til en dronning.
21.                 Db6xa5
22.Dc2-b3     Sc3xb1
23.Db3xb1   Lb7-e4
24.Td3-d8+ Da5xd8
25.Db1xe4    Dd8-d1+
26.Lg2-f1     Tc8-c1
27.Opgivet,   0–1.

Sort kunne selvfølgelig også bare have rokeret, men der er styr på det. Kongen går til f6 efter alle hvids skakker. Når den hvide dronning slår på a6, slår sort på f1, bytter det hele af, og får et nemt vundet slutspil. F.eks. 27.Da8+,Ke7 28.Da7+,Kf6 29.Dxa6,Dxf1+ 30.Dxf1,Txf1+ 31.Kxf1,Tb8. Resten er ren paradekørsel.

Af Eigil Straarup