Han har netop lagt en begivenhedsrig sommer bag sig og er nu begyndt at gå i 6. klasse. I løbet af sommeren var han på træningslejr på Tjele Efterskole. Tjele Efterskole, som ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg, er en efterskole med skak som speciale. Efter træningslejren fortsatte turen til Horsens, hvor han glimrede under Horsens Lang Weekend i slutningen af juli. Derefter fortsatte turen tværs over landet til Helsingør, hvor Jesper Søndergaard Thybo var med i Politiken Cup. Da regnskabets time kom, høstede stortalentet en pæn ratingfremgang, og han har nu passeret de 2000 i rating.
Jesper Søndergaard Thybo har netop været til Ungdoms-EM sammen med seks andre danske juniorer. Ungdoms-EM blev afviklet i den bulgarske by Albena, der ligger lige ud til Sortehavet. I november skal Jesper til Ungdoms-VM i Brasilien, så han kommer vidt omkring for tiden.
Vi skal have en smagsprøve på den unge mands kunnen. Partiet her spillede han i 8. runde af Politiken Cup i Helsingør. Efterfølgende indleverede han det som kandidat til skønhedspræmie, så partiet her er muligvis det, han er mest tilfreds med af alle fra ”Den Lange” og Politiken Cup?
Hvid: Nikolai Brondt Pedersen, 2030.
Sort: Jesper Thybo, 1921.
1.Sg1–f3 Sg8-f6
2.g2-g3 e7-e6 3.c2-c4 d7-d5
4.d2-d4
Katalansk. En sund og positionelt betonet åbning, hvor hvid satser på at tiltvinge sig et langsigtet positionelt overtag.
4. d5xc4
5.Dd1–a4+ Sb8-d7
6.Lf1–g2 a7-a6
7.Da4xc4 b7-b5
8.Dc4-c2 Lc8-b7
9.0–0 c7-c5
10.d4xc5
Hovedvarianten fortsætter med 10.a4,b4.
10. Lf8xc5
11.Sb1–c3 Ta8-c8
12.a2-a3 Sf6-d5
Her er 12...Db6 nok hvids bedste træk.
13.Tf1–d1 Sd5xc3
14.b2xc3
Ødelægger hvids bondestruktur, men det var nødvendigt, for efter 14.Dxc3? havde stortalentet med statsgaranti spillet 14...Lxf2+! 15.Kxf2,Txc3 16.bxc3,Dc7. Tårn og løber for en dronning og en bonde er ikke nok i en stilling som her. Sort står klart bedst.
14. Dd8-b6
15.e2-e3 Sd7-f6
16.a3-a4 Lc5-b4
17.Lc1–b2
17. Sf6-d5
Stortalentet får lagt et kolossalt tryk på den svage bonde på c3. Nikolai Brondt kan stort set ikke bevæge sig.
18.Td1–d3?!
Thybo har påpeget, at 18.Dd2,La5 19.axb5,axb5 20.Se5,Dc7 var bedre for hvid, end det der fulgte i partiet.
18. Lb4xc3
19.Lb2xc3 b5-b4
20.Ta1–b1?
Så kom den afgørende fejl. Hvid kunne forsvare sig bedre med 20.a5,Db5 21.Sd4,Dd7 22.Se2,bxc3 23.Tad1,De7 24.Lxd5,exd5 25.Sxc3,0–0 26.Db3, hvor han var kommet til at stå ganske fint.
20. Sd5xc3
21.a4-a5?
Ganske enkelt en brik i slag. Efter f.eks. 21.Txc3,Txc3 22.Dxc3,bxc3 23.Txb6,c2 havde hvid nu tabt alligevel. Hvid kan på ingen måde forhindre den sorte c-bonde i at forvandle sig til en dronning.
21. Db6xa5
22.Dc2-b3 Sc3xb1
23.Db3xb1 Lb7-e4
24.Td3-d8+ Da5xd8
25.Db1xe4 Dd8-d1+
26.Lg2-f1 Tc8-c1
27.Opgivet, 0–1.
Sort kunne selvfølgelig også bare have rokeret, men der er styr på det. Kongen går til f6 efter alle hvids skakker. Når den hvide dronning slår på a6, slår sort på f1, bytter det hele af, og får et nemt vundet slutspil. F.eks. 27.Da8+,Ke7 28.Da7+,Kf6 29.Dxa6,Dxf1+ 30.Dxf1,Txf1+ 31.Kxf1,Tb8. Resten er ren paradekørsel.
Af Eigil Straarup
Af Eigil Straarup
Ingen kommentarer:
Send en kommentar