Søndag d. 4/12 tog Horsens Skakforening imod Haderslevs næstbedste mandskab. Som man kan
se af nedenstående, havde vi en god dag.
1) Kurt Schlott Hansen – Christian Nors Andersen ½ - ½.
2) Henrik Mortensen – Michael Hedegaard ½ - ½.
3) Morten Jensby – John Sørensen ½ - ½.
4) Anders Munch – Ole Wrang 1 – 0.
5) Peter Berg – Gert Jöhnk 1 – 0.
6) Erik Pedersen – Børge Schrøder 1 – 0.
7. Eigil Straarup – Lars Jørgensen 1 – 0.
8. Niels Møller Andersen – Malthe Josephsen 1 – 0.
Vi havde hvid i partierne på brætter med lige numre.
Man bemærker, at vi for første gang i dette årtusinde stillede op med de otte øverste på styrkelisten. Med min (Henrik Mortensen) yderst sjældne optræden på holdet – jeg arbejder på langt de fleste søndage – skal nok man ikke regne med nogen gentagelse de næste mange år…
Hvid: Erik Pedersen
Sort: Børge Schrøder
1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.Sc3,g6 4.d4(!),cxd4 5.Sxd4,Lg7 6.Le3,e6? (Eriks snedige trækomstilling
i åbningen får omgående Haderslev-spilleren til at træde ved siden af.) 7.Sd4-b5,Da5
8.Dd2,Sg8-e7 9.Sd6+,Kf8 10.Sc4,Dd8 11.0-0-0,a6?? 12.Lb6!
Sort opgav. (12.-,De8 13.Sd6 er alligevel pinligt.) 1-0.
Næste afsluttede parti var følgende.
Hvid: Gert Jöhnk
Sort: Peter Berg
1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.Sc3,e6 4.d4,cxd4 5.Sxd4,Sf6 6.Sxc6,bxc6 7.e5,Sd5 8.Ld2? (I hvert fald
8.Se4 er markant bedre end teksttrækket.) Dc7! 9.f4,Db6! 10.Sa4,Dd4 11.c3,De4+
(Sort vinder en bonde, men…) 12.De2??,Dxa4 Hvid opgav. 0-1.
Herefter gjorde Niels det til 3-0. Han var tårnhøj ratingfavorit og fik hurtigt sat et tungt pres ind på sin unge modstander.
Morten Jensby havde været i knibe undervejs, men trods en bonde under holdt han alligevel, relativt ubesværet, dronningslutspillet remis.
Eigil Straarup vandt hurtigt en bonde og med tålmodigt spil blev fordelen bare større og større.
Kurt havde efter min mening været lidt klemt i åbningen og samtidig havde han brugt en del tid, men pludselig havde de taget remis.
Henrik spillede beskedent i åbningen, men opnåede alligevel at få sat sin modstander under et mildt pres. Det var mit første parti siden sommerens turneringer, så… Ja… Remis… Efter partiet var det let at se, at jeg kunne og BURDE have presset videre.
Det sidste parti endte med, at Anders vandt. Jeg fik ikke set afslutningen, men han havde opnået en kæmpestilling efter den første tidskontrol. Den vandt han altså.
Summa summarum: En flot og aldeles godkendt holdindsats.
Tak til Ole Ryevad, Vagn Skov Andersen og Jørgen Poulsen for at kigge forbi og heppe på os.
Cheers
Henrik Mortensen
onsdag den 7. december 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar