mandag den 14. juni 2021

Horsens Skakforening inviterer hermed til Sensommerturnering 2021

Spillested: Horsens Skakforenings lokaler i ”ASV”, Nørrebrogade 38A , 8700 Horsens.

Turneringsform: 6 mands grupper, nederste evt. Monrad
Tidspunkt: Følgende fem tirsdage i 2021 med start kl. 18:30; den 31/8, 7/9, 14/9, 21/9 og den 28/9.
Afbud: Skal meddeles turneringsledelsen via HorsensSF@gmail.com. En spiller, der har meldt afbud til en runde, er ansvarlig for at få arrangeret et alternativt spilletidspunkt med sin modstander.
Der vil være mulighed for at afvikle udsatte partier den 5/10.
Betænkningstid: 90 min. til de første 40 træk og derefter 15 min. plus opsparet tid til resten af partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1.
Juniorer kan ved tilmeldelse til turneringen angive at ville spille med nedsat betænkningstid: 50min til hele partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1. Mødes en junior, der har ønsket nedsat betænkningstid, med en anden spiller vil den korte betænkningstid være gældende for begge spillere.
Der spilles efter FIDE’s regler. Det er tilladt at komme op til 40 minutter for sent til partiet ift. rundens officielle starttidspunkt.
Noteringspligt: Der er noteringspligt til hele partiet.
Indskud: Kr. 150-, pensionister og juniorer dog kr. 100-.
Præmier: 100% af indskuddet går til præmier. Præmierne vil blive offentliggjort inden tredje runde. Præmieoverrækkelse vil finde sted den 26/10 klokken 18:30. Ved ligestilling deles pengepræmier; udelelige præmier afgøres ved korrektion.
Forplejning: Kaffe, sodavand og øl kan købes.
Rygning: Der må IKKE ryges i bygningen eller på matriklen!
Tilmelding: Tilmelding via Dansk Skak Unions turneringssystem på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details..., hvor klub og navn skal indtastes, hvorefter systemet selv indhenter dine data eller via klubbens e-mail: HorsensSF@gmail.com. Seneste tilmelding den 29/8-2021.
Vel mødt i Horsens!

Ingen kommentarer: