SYGE UNDSKYLDNINGER …

Er bare sygeligt uinteressante for alle andre at læse … Jeg havde glædet mig så meget til at spille med i Melbourne Chess Club Australian Day Tournament og så sidder jeg bare og ryster af kulde … Influenzaramt i Australien umiddelbart inden turneringen begynder …


Never mind, jeg VAR syg, og ja, jeg tabte 107 danske ratingpoints undervejs i mine to koordinerede australske turneringer, men kedede jeg mig undervejs? Spillede jeg markant ringere, end jeg plejer at gøre? Jeg kan heldigvis svare nej til begge spørgsmål.


I øvrigt var jeg for fem år siden i Gibraltar langt mere syg, end jeg var under turneringen her og der var jeg kun en grusom tilfældighed fra at få præmie, så ”sygekortet” har jeg for længst spillet ud.


Inden vi går i gang med selve referatet af turneringen, så lige et privat, surt opstød. De fleste er nok godt klar over, at jeg samler på gamle, sjældne (helst signerede) skakbøger. Jeg mente derfor, at jeg havde gjort lidt af et scoop, da jeg fik lavet en aftale med undergrundsskakbogsforfatteren Anthony ”Tony” Wright om at købe fem af hans udgivelser for 80 $ - indrømmet, absolut en pris i den højere ende – og så ellers mødes på – hans forslag – biblioteket i Glen Waverley kl. 10.00. Hvem mon kom til tiden og hvem mon der slet ikke dukkede op. Jeg gav ham 20-25 minutter, hvorefter jeg rasende skred fra ”forestillingen” … Ærgerligt for min skakbogssamling, men jeg nægtede efterfølgende at kontakte ham en gang mere …


Under turneringen – ja faktisk i hele tre uger – boede jeg hos min gode ven IA/CM Gary Bekker, som jeg har kendt siden 2003 og kendt godt siden 2007. Inden jeg kom til Melbourne, havde Gary af ganske tragiske årsager været ude af skakmiljøet i næsten to år. Gary har en fortid som FIDE-præsident for Oceanien og som en meget benyttet turneringsleder i FIDE-regi, fx var han øverste ansvarlige IA for kvinderne ved OL i Dresden.


Fra sin tid i FIDE kendte han en ”FM Arabisk Prinsesøn” og da denne skulle bo og arbejde i Melbourne, introducerede Gary ham til Melbourne Chess Club. Det gik dog hurtigt galt. Prinsesønnen kunne ikke fungere i en almindelig skakklub og en almindelig ageren med almindelige skakspillere fungerede slet ikke for ham, hvorfor han kom altid i karambolage med klubkammerater og turneringsledere. Ved en turnering, hvor Gary var TL, gik det helt galt. Prinsesønnen syntes, at en interesseret junior stod for tæt på brættet og han rejste sig op og skubbede ham væk med armen. Senere i partiet opdagede han igen, at denne junior stod for tæt på og denne gang rejste han sig simpelthen op og slog ham! Som TL måtte Gary så spørge ”Prinsesønnen”, om det nu også var rigtigt, at han havde slået ham. ”Ja, selvfølgelig har jeg da slået ham!!” etc. Gary forklarede ham så, at det gjorde man altså ikke i Australien. Og historien er slet ikke slut endnu. Gary var også chauffør for ”Prinsesønnen” og på turen hjem til Dandenong den aften fik Gary at vide, at han var en horribel turneringsleder og et forfærdeligt stykke lort. Jeg må indrømme, at jeg tror, at de fleste (danskere) havde smidt prinsesønnen ud af bilen pr. omgående. Den var ikke gået i Danmark. Jeg har gennem årene masser af gange fået kørelejlighed med forskellige skakvenner og også af folk, jeg lige har spillet imod og ubesværet indordnet mig. Off topic: Endnu har ingen i dette årtusinde villet modtage kørepenge af mig. Tag bare Søren Grymer, det er formentlig lettere at få ham til at spise frugt og grønt, end det er at få ham til at modtage kørepenge. Og ”Prinsesønnen” var næppe kommet langt med sin opførsel overfor Grymer i Grymers bil…


Tilbage til Gary Bekker. Han ønskede ikke længere at være TL i klubben i turneringer, hvor ”Prinsesønnen” deltog.

Nu er prinsesønnen omsider ikke længere velkommen i MCC og jeg fik såmænd Gary til gøre come back i Australian Day turneringen og et par Allegroer. Seneste nyt er, at han deltager i Box Hill klubbens klubturnering, hvor han efter en bye i første runde, vandt sit parti i anden runde..


Og lidt mere udenomssnak …


Turneringen havde 72 deltagere, heraf var de 12 spillere af hunkøn. Der går nok mange år, før DEN LANGE eller andre større danske skakturneringer når op på en lignende procentdel(!). Ja, DEN LANGE bliver det jo så ikke i hvert fald …


I første runde skulle jeg have Hvid imod Hartley Showcross (1386). Han er ikke nogen junior, men derimod voksen mand med masser at tatoveringer og et godt slidt tandsæt.


Hvid: Skakmanden fra Melbourne

Sort: Hartley Showcross

Hvid trækker.

27.Sa4! (Med truslen 28.Dc3. Et muligt forsøg på hårdnakket forsvar var enten 27.-,c5 eller 27.-,f6. Hvid ville dog her alligevel have stået noget bedre. Det ellers så logisk udseende 27.-,Lg7? strander på 28.Lxg7,Kxg7 29.Dc3+ fulgt af 30.Dxb4.) f5?? (Desperation, der taber på stedet.) 28.Dc3,Sa6 29.Dh8+,Kf7 30.Dh7+,Opgivet. (30.-,Lg7 31.Dxg7#)


I anden runde kom jeg til at sidde overfor en stærk og meget underratet 15årig junior, nemlig Daniel Poberezovsky (1697), hvilket dog ikke undskylder, at jeg sad og spillede som en evigt smilende idiot.

Hvid: Daniel Poberezovsky

Sort: Random smilende idiot fra Melbourne

Sort trækker.

10.-,b6? (Jeg vågner fortsat op om natten og ærgrer mig over, at jeg ikke bare spillede 10.-,Se5! fulgt af slag på c4. Nu får jeg som en passende straf smidt en gigantisk brosten af et træk lige i hovedet.) 11.Sc6!!,Lb7? (Jeg reagerer som en groggy bokser, der er oppe på tre … Min hemmelige træner påviste efterfølgende, at jeg er fuldt ud med i partiet efter 11.-,Se5! 12.Sxe5,dxe5) 12.Sxe7,Kxe7 13.f4 og jeg skal spare omverdenen for resten af partiet. Det blev 1-0 efter 47 træk. Det burde det være blevet efter ca. 32 træk, men da han var nede på 1-2 minutter tilbage til resten af partiet, fortsatte jeg i et desperat håb om, at der skulle dukke et ”mirakel” op.


I tredje runde skulle jeg have Hvid mod 16årige Eric Menezes (1514). Lidt pikant har vi samme træner. Eric træner dog en gang om ugen …

Vi kommer ind i partiet, hvor Sort på begavet vis forcerer spillet.


Hvid: Random smilende idiot fra Melbourne

Sort: Eric Menezes

Sort trækker.

14.-,d5! 15.exd5,exd5 16.cxd5,Se7 17.bxa3,Lxc3 18.Dxc3,Sf6xd5 19.Dxa5,Txa5 20.Lc5,Ld7 21.a4,Tc8! (Bonden på a4 løber jo ingen steder.) 22.Lxe7 (Når jeg er nødt til at spille sådan et træk, er det vist ret klart, at jeg står skidt.) Sxe7 23.Ld3,Txa4 24.Th1-e1,Kf8 25.Te4,Tc8-a8 26.Txa4 (Med et remistilbud, der omgående blev modtaget. Sort står formentlig en anelse bedre i slutstillingen.)


I fjerde runde skulle jeg have Sort imod min gamle ven, senioren Elliott Renzies (1411). Ham har jeg tidligere slået i et vildt parti. Det blev der ikke noget af denne gang. Om morgenen da jeg skulle afsted, modtog jeg en mail fra Elliott om, at han i løbet af natten var blevet for syg til at kunne spille. 0-1.


I femte runde skulle jeg have sort imod 13årige Reiner Ng (1707). Det blev en Stonewall, hvor jeg for en gang skyld satte løberen på d6 i ”modsætning” til, hvad verdensmesteren Jens Kristiansen i en gammel artikel anbefalede, nemlig Le7. I mit 11. træk brugte jeg 16 minutter på at spille Sf6-g4, hvortil Hvid hurtigt svarede 12.h2-h3. Efterfølgende brugte jeg så 15 minutter på at spille 12.-,Sg4-f6 … Min modstander tilbød remis efter sit 15. træk og med et større tidshandicap og i en stilling, der fuldstændig havde ændret karakter, modtog jeg tilbuddet.


I sjette runde skulle jeg have Hvid imod Ethan Hooi (1579), som jeg stadigvæk var skuffet over, at jeg ikke havde besejret i 2. runde af Australian Open.


Hvid: Ringvraget fra Melbourne

Sort: Ethan Hooi

(Vi har fået en Grünfeld-inder, der er gået fuldstændig galt for Hvid. Sort har nu to gode muligheder, nemlig 12.-,Lg4 (som jeg frygtede mest) og så teksttrækket.) 12.-,Le6 13.0-0,Lc4?! (Lidt for ”smart”. I praksis sender han bare mit tårn til et bedre felt. I de efterfølgende træk spiller jeg med længder mit bedste under hele mit australske ophold.) 14.Tf1-e1,Dxa2 15.Dxa2,Lxa2 16.d5!,Se5 17.Lxc5,Sxf3+ 18.Lxf3,Lxc3 19.Te3,Lg7 (Næppe 19.-,Lf6? 20.e5) 20.Lxe7,Td7 21.La3! (21.Lb4?!,a5! var jævnt dumt.) b5 22.e5,a5 23.d6,Tb8 24.Lc6,Td7-d8 25.Lc5,Le6 26.La7,b4 27.d7,Txd7 28.Lxd7,Tb7 29.Lxe6,Txa7 30.Lb3,a4 31.Ta1,a3 32.La2 (Og jeg havde nu mindre end fem minutter tilbage (plus 30 sekunders tillægstid) til resten af partiet.) Te7 33.f4,Tc7 34.Tb1,Lf8 35.Kg2,Le7 36.e6,fxe6? 37.Txe6,Tc2+ 38.Te2+,Opgivet. (En af de fedeste afdækkerskakker jeg nogensinde har spillet.) 1-0.


I syvende og sidste runde skulle jeg have Sort imod 14årige Nicholas Ilic (1782). Læsere med en afsindig god hukommelse vil huske, at jeg for to år siden blev smadret taktisk af ham i et Allegro-parti, hvorefter jeg få dage senere gav ham en positionel lussing i Australian Day turneringen. Inden partiet kunne jeg ikke huske om vi dengang, havde spillet Skandinavisk eller Aljechin’s Angreb. Tjah, åbningen var 1.e4,Sf6 2.Sc3,d5, så jeg er vel lovligt undskyldt … For at gøre en lang historie kort, så blev jeg på dagen positionelt udspillet og tabte stort. Ingen af os havde vel rigtig lyst til at se på partiet, men Nicholas far – min gode ven Goran Ilic – ”tvang” os til at gøre det(!) For to år siden analyserede jeg det tilsvarende parti nogle timer efter partiets afslutning med Goran, fordi han ikke kunne læse Nicholas’ skrift …

MACHOMORTENSEN og Goran Ilic efter turneringen.

MCC ALLEGRO 2. februar 2019

Turens sidste Allegro blev ikke bare den bedste Allegro, men med længder også min bedste spillede turnering hernede.

1)      HM – Gurki Bajwa (1250) 1-0. Undervejs var jeg nede med to bønder med kun minimal kompensation på brættet og en noget mere markant kompensation på klokken … Den dag var jeg i stand til at opsøge heldet.

2)      Gavyn Sanusi-Goh (1481) – HM 0-1. Hvis man læser mine bøger, vil man vide, hvorfor jeg i en særlig grad glædede mig over denne gevinst. Never mind, han gør for tiden så store skaklige fremskridt, at der i fremtiden vil være masser af gode grunde til i at glæde sig over denne gevinst. PS: Jeg er facebook ven med både Gavyn og hans moder.

3)      HM – FM Stefan Gottuk (D – 2171) 0-1. Flinker fyr, som i slutfasen af partiet fik lov til at få det lidt for nemt … Vi sludrede efter turneringen om fælles venner og bekendte. I øvrigt er han skolelærer og har åbenbart også tid og råd til at rejse rundt hernede …

4)      Razi Michael (1396) – HM 0-1. Han kommer tættere og tættere på at få point imod mig … Her havde jeg mest tid i et svagt fordelagtigt tårnslutspil.

5)      HM – Colin Savige (1868) 0-1. Han er en af hajerne og det gør åbenbart ikke alverden, at han spiller et (kendt) slapt i sit 10. træk, når jeg alligevel lader min dronning fange midt på brættet 4-5 træk senere …

6)      Dorian Jones (1384) – HM 0-1. En ret nem gevinst.

7)      HM – Tony Tusevski (1651) 1-0. En herlig gevinst mod en af hajerne og endda med et af deres egne våben. Jeg vandt et svagt fordelagtigt uligefarvet løberslutspil ved at have ca. 40 sekunder mere på klokken og så ellers strippe ham derfra.

IM James Morris var turneringens klare favorit og han vandt da også de tre første runder nogenlunde ubesværet. I 4. runde tabte han og så tog han en BYE i 5. runde. Sluttelig meldte han fra til de to sidste runder, hvorfor han så endte på færre points, end jeg gjorde(!)