Derfor ikke…

Et godt råd til skakspillere, som gerne vil dygtiggøre sig, er at de analyserer deres partier bagefter med deres modstander (eller evt. endnu senere med deres træner). Og kun hende eller ham. Fire øjne er tilstrækkeligt.

Johnny Harboe har beskrevet det fint i ”Tabspartiet” fra 2010:

”Enhver skakspiller kender til situationen
efter et parti, hvor en tredjemand spørger
om planen for det ene og det andet træk,
og der ikke er noget svar at give, ganske
enkelt fordi man ikke kender det. Der findes
endog situationer, hvor begge spillere under
analysen efter partiet gør fælles front mod
spørgeren, der for det meste af ren og skær
nysgerrighed kommer med et par
overvejelser omkring det spillede parti.
Sagen er den, at ethvert parti har sin egen
indre dynamik, sin egen fremdrift, som
det bagefter kan være mere end svært
at forklare fyldestgørende overfor en
tredjemand.”

 Da jeg var ung og en smule ambitiøs, ville jeg altid gerne analysere partiet bagefter og især HVIS jeg havde tabt. I dag kan jeg således ikke være særlig ambitiøs, for jeg evner slet ikke at høre på noget som helst, når jeg lige har tabt et parti. Utvivlsomt en trist indstilling, men jeg magter det altså ikke. Til gengæld spørger jeg stort set aldrig – og da slet ikke i Danmark – min modstander, om vi skal kigge på partiet, når jeg en sjælden gang har vundet et parti. Og ”gruppeanalyser”?? Hell NO…

Det bliver sikkert pinligt, når jeg for alvor bliver seniorspiller, for i seniorkredse er det tilsyneladende kutyme, at efteranalyserne skal vare mindst lige så lang tid, som selve partiet varede!

Og så ellers over til noget helt andet, nemlig turneringsskak. ØBRO NYTÅR er en traditionsrig turnering, der begyndte i 90’erne og som bedst kan beskrives som en slags københavnsk version af DEN LANGE med syv partier på fire dage. Hvis turneringen har været afviklet 25 gange, har jeg deltaget i mindst de 15 af dem.

I 1. runde skulle jeg have sort imod Tobias Valentin Rostgaard (BMS 2279/2242). En medvirkende årsag til, at han begyndte turneringen med beskedne 1 af 3, før han vandt sine fire sidste partier, ser vi i det følgende.

Efter en Dronninggambit valgte Tobias som en ”lommetyv” at snuppe den første og bedste tilbudte bonde uden egentlig at bekymre sig om at modstanderens mulige modspil. Ok, i langt de fleste tilfælde plejer den stærkeste spiller nu også at slippe godt fra den slags eventyr.

Hvid: Tobias Valentin Rostgaard

Sort: HM

Hvid trækker.

(Hvid har en forholdsvis værdiløs merbonde, som udelukkende medvirker til at gøre hans løber dårligere, end godt er.) 33.g3 (Rettet mod afviklingstruslen Tf4.) Lc1! 34.Tb4,Lg5 35.Ta4,a6 36.Te4,Lc1 37.b3,Lg5 38.Tg4,Lc1 39.Kd3,Lh6 40.Kc4,Ld2 41.Th4,g6 42.Tg4,Tf3! (Aktivt modspil.) 43.Kd4,g5! 44.Te4,Txg3 45.h4,Lf4 46.hxg5,Lxg5 47.Te1,Tg4+ 48.Kd3,h5 49.Tf1,Lf4 50.Th1,h4 51.Lc7,Lxe5? (Her taber jeg desværre hovedet og overser, at jeg i det følgende ikke kan beholde h-bonden. Langt bedre var 51.-,Lg3 fulgt af Tf4 og Tf2 med store gevinstchancer for sort.) 52.Te1!,Tg5 53.Te4!,Kd5 54.Lxe5,Txe5 55.Txh4,Kxc5 56.g3,Tg5 57. Remis (½-½)

Jeg havde lidt bedre tid, men ikke skyggen af gevinstchancer i slutstillingen. Isoleret set et godt resultat for mig, men grundlæggende var det vel et skuffende resultat for os begge to.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter, men dagen efter spurgte Tobias mig, om jeg havde fået set på partiet. Det havde jeg ikke.

Senere samme dag skulle jeg have sort mod den 14-årige islænding Hilmir Freyr Heimisson (1947). Læsere med hang til petitstof og regulært sladder får en belønning for at hænge på. Min modstander er vist nærmest at betegne som pap eller bonussøn til GM Henrik Danielsen. En kendsgerning, som stakkels Ellen Fredericia havde misforstået godt og grundigt, da hun havde fået forståelsen af, at Henrik Danielsen skulle være kæreste med min mor(!) Min mor er i øvrigt årgang 1937, så…

I selve partiet gik der kun få træk, før jeg havde fået spillet mig frem til følgende ”store” stilling.

Hvid: HM

Sort: Hilmir Freyr Heimisson

Hvid trækker…

Som min træner plejer at sige, så arbejder jeg ikke hårdt nok for det (ønskede resultat). Jeg får ikke trillet bolden over stregen, ja, jeg får dårligt nok skudt på mål. Anyway, jeg tror, at jeg dropper at vise mit uinspirerede træk og min ideløse mangel på plan frem for den brede offentlighed.

På et tidspunkt, hvor jeg ikke kan have haft megen fordel tilbage, vader jeg så i en to øres fælde og taber en kvalitet. Han vælger en smart måde at bjerge pointet på, så 0-1.

Det var næppe nogensinde på tale at analysere partiet bagefter, da jeg TO gange under partiet havde bedt ham om at lade være med at sidde og ryste til bordet… Da han vandt vores præmiegruppe mere FLERE LÆNGDER, kunne det sikkert have været lærerigt at analysere med ham.

I 3. runde vandt jeg hurtigt og nemt (26 træk.) mod 13-årige Thomas Thybo (Skive 1838/1854). Han foreslog, at vi kiggede på partiet bagefter. Jeg må indrømme, at nogle af hans trækforslag var så dårlige, at jeg faktisk ikke troede, at han kunne være særlig talentfuld(!) Men, men, men… Tre måneder senere ved DM i Svendborg spillede vi i samme gruppe. Han havde da mere i rating end mig og scorede i øvrigt en del flere points, end jeg gjorde… Måske var det – hæhæ – mine gode svar og forklaringer i Øbros kælderlokaler, der gjorde udslaget…

I 4. runde tabte jeg et langt parti (51 træk) med hvid mod Jens Olaf Svanholm Fogh (Viby 2128/2068). Det gavnede mig absolut ikke, at jeg kom i alvorlig tidnød…

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

I 5. runde spillede jeg remis. [Kom så ikke bagefter og fortæl mig, at jeg ikke kan fatte mig i korthed!]

Om så helvede frøs til is, ville det ikke være sandsynligt, at jeg analyserede med min modstander bagefter.

Igen i 6. runde med hvid mod Thomas Haugaard (FS 1702/1505) fik jeg en såkaldt ”stor” stilling. Og igen fik jeg hverken trillet bolden over stregen endsige skudt på mål. Og for at gøre ondt værre, så udspillede min langt lavere ratede modstander mig gradvist. Jeg havnede i stærk tidnød. Selvom min modstander havde mere end ti minutter tilbage, blev han ”grebet af stemningen”, som man kan se af det efterfølgende…

Hvid: HM

Sort: Thomas Haugaard
 

Hvid trækker…

35.Kf2 (Herefter havde jeg blot 2 minutter og 16 sekunder (plus tillægstid) tilbage frem til træk 40.) Txf4? (Jeg aner ikke, hvad han overså her.) 36.Dxf4,Dxg2+ 37.Ke3,Le4! 38.Lxf6!? (Det giver et felt til kongen, nemlig feltet d4, men vigtigere er, at 38.-,gxf6 39.Dg3+ bør vinde for hvid.) g5! 39.Dc7 (Truer med mat på g7. Desværre er det sort i trækket…) Dh3+ 40.Kd4,Dd3+ 41.Kc5 (Det var ikke for sent at træde på en landmine med 41.Ke5??,Dd5#) Dd5+ 42.Kb6,De6+ 43.Kxa5,Dxf6 44.Td1,opgivet. 1-0. Skulle nogen ellers være i tvivl… Ja, det VAR en svineheldig gevinst.

Vi havde ikke tid til analysere partiet bagefter, men jeg havde nok heller ikke gidet…

I 7. og sidste runde var Ellisiv Reppen (N – 2030) og jeg hinandens ”ønskemodstandere”, da vi nok var de svagest mulige modstandere, man kunne få, på 3 points, især hvis man nu brændte efter en gevinst og en aktie i præmieboden. Vi ødelagde det imidlertid for hinanden med en kampremis.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

Et mystisk resultat af et af de andre partier i sidste runde gjorde, at både Ellisiv og jeg røg helt ud ad rækkerækken.

Blindes Skakklub holder til på Katrinedalsvej i Vanløse en ca. 2 km fra min bopæl. Uden at tænke noget videre over det tilmeldte jeg mig deres turnering og accepterede dermed rollen som ratingfavorit. Der var både blinde og seende med i turneringen. Hvis en blind og en seende skulle mødes, var der to skakbrætter på bordet. Støjniveauet var markant højere end ved andre turneringer, når man på op mod ni brætter i turneringslokalet skal meddele sin modstander sit seneste træk.

I første runde skulle jeg have sort mod en af Dansk Blindeskaks fornemmeste folk, nemlig Erik Bremer (Blindes Skakklub 1586/1440).

Efter nogle timers spil nåede vi frem til følgende stilling, hvor der så skete noget – i det mindste for mig – ganske usædvanligt. Jeg har netop udført mit 32. Træk, da den spillende turneringsleder fortæller mig, at jeg ikke længere behøver at notere trækkene ned(!) Da vi spiller med 30 sekunders tillægstid pr. træk, formoder jeg, at man SKAL notere samtlige træk ned og det hele tiden. Værre er, at jeg var overbevist om, at vi ville få lagt en halv time til, når vi havde nået træk 40. Dumme, dumme mig havde åbenbart ikke fået læst indbydelsen særligt grundigt igennem… Som den tålmodige læser vil finde ud af senere, var der andre ting i turneringen, som jeg heller ikke havde ret meget styr på…

Hvid: Erik Bremer

Sort: HM

Hvid trækker…

I denne stilling efter 32 træk havde hvid 32 minutter tilbage, men jeg blot havde to minutter og 26 sekunder. Alt jeg kunne (og skulle) gøre, var at ”træde vande”, men helst gøre det hurtigt! Efter 43 træk tilbød hvid remis. Da sagde tiden, hvid: ni minutter og sort: Et minut og 57 sekunder. Efter hvids 59. træk nåede vi frem til følgende stilling, hvor Hvid har seks minutter tilbage, mens sort har tre minutter og tre sekunder.

Sort trækker.

59.-,Sd3! (Endelig sker der noget. Hvid går i panik og sælger uden formildende omstændigheder en kvalitet.) 50.Db1?,Sxe1 51.Txe1,Le5+ 52.Kh1,Dd8 53.Lg4,Df6 54.Sf3,Lxc3 55.TID.

0-1. En aldeles æreløs gevinst.

Det var rundens sidst, afsluttede parti og der var ingen tid til at se på noget som helst bagefter.

Hermed var første runde vel overstået, men, men, men… Skakurene… Det kommer næppe bag på nogen, at jeg ikke er afsindigt begejstret for elektroniske skakure. Ved de mest almindeligt kendte elektroniske skakure begynder sekundviser-funktionen allerede at arbejde fra 19:59 og ned. I det øjeblik sekundviseren begynder at tælle ned, oplever jeg, at jeg er i tidnød, om så jeg kun mangler tre træk til at nå træk 40. Skakurene ved turneringen her talte sekunderne ned allerede fra det første sekund. Jeg kan ikke gøre for det, men for mig ligger det altså i grænselandet mellem det forstyrrende og det regulært stressende.

I 2. runde skulle jeg møde Henning Johansen (Blindes Skakklub 1783/1603). Ham spillede jeg remis med efter 27 træk i mit allerførste parti i min første Vesterhavsturnering tilbage i 1982. Han havde dengang – d. 11. juli – 1621 i rating. Da var hans syn markant bedre, end det er i dag.

Jeg vandt i 2016 efter en Dronninggambit i 22 træk. Det blev en ordentlig gang Bochum tæppebankerskak.

I 3. runde skulle jeg have hvid imod den spillende TL Leif Marcussen (Brøndby Skakklub 1832/1743). Egentlig stod der på hjemmesiden, at jeg skulle have haft sort, men han fortalte mig inden partiet, at runden var blevet lagt forkert og at jeg faktisk skulle have hvid, hvis det var helt rigtigt. Han sagde, at jeg selv måtte bestemme om jeg ville have hvid eller sort. Jeg valgte hvid – jeg havde alligevel ikke forberedt mig på noget særligt – og det blev så en kongeinder, hvor jeg hurtigt fik stor fordel. Jeg havde vist nok flere muligheder for at få materiel overvægt, men valgte desværre en knap så overbevisende måde at få en merbonde på.

 Mens han sad og tænkte over sine problemer på brættet, opstod der en ubehagelig situation i partiet ved siden af mellem klubkammeraterne – eller træneren mod eleven – Helge Neesgaard Madsen vs. Casper Liu. Førstnævnte havde et par officerer mere, men kun to minutter og et eller andet tilbage på klokken samt en lettere nøgen konge, der var under beskydning af sorts få tilbageværende officerer. Pludselig skældte og smældte Helge løs på sin meget unge modstander og forstyrrede samtidig alt og alle i lokalet. Undtagen TL, som ikke overhovedet reagerede på disse forstyrrelser. Anyway, i stedet for fandt Hr. Marcussen en (ubehagelig) fin måde at holde gryden i kog på på brættet. Han ofrede simpelthen bonde nummer to. Efterfølgende mundede komplikationerne udi et slutspil med fire bønder mod tre på kongefløjen. Jeg spillede videre på det i temmelig mange træk – trods evig tidnød og på trods af min modstanders konstante insisteren på at lægge sin kuglepen PÅ skakbrættet – men remis endte dette kampparti nu alligevel.

Vi var med længder sidst færdige, så der var selvsagt ingen efteranalyser. Vi sludrede dog lige kort om en specielt spændende variant UDEN at sætte stillingen på brættet.

I 4. runde skulle jeg have sort mod Jacob Lundborg (Hvidovre 1690/1458). Han begik ret mange småfejl imod min Moderne Benoni og det kunne hans stilling slet ikke holde til. Vi ser slutningen af partiet.

Hvid: Jacob Lundborg

Sort: HM

Hvid trækker.

(Jeg har netop spillet 23.-,Db6+, som giver følgende pudsige afslutning. Hvis du har set stillingen før, er det måske, fordi du læser Folkebladets lørdagsskakspalte særligt grundigt!) 24.Le3,cxd2! 25.Dxd2 (25.Lxb6,dxc1(D)) Db4 26.opgivet.

Jacob spurgte bagefter pænt, om ikke jeg havde lyst til lige at se hurtigt på partiet. Vi kiggede vel på partiet en tyve minutters tid.

Visse dage burde man sikkert ikke spille skak. Jeg var begyndt på et nyt job og havde været til et meget langtrukkent møde – gående imod spild af tid… - med nogle af mine nye kolleger. Humøret og forberedelsen var derfor ikke den bedste. Jeg skulle have sort imod Helge Neesgaard Madsen (GSF Caissa 1875/1842) og mod ham var min score – i det mindste inden partiet – uendelig nem at huske, nemlig at jeg havde vundet hver gang. I hurtigskak, i normal skak og det uanset, om han møder frem eller ej. Altså hver gang.

Nå, alt gik vist galt den dag. Jeg blev snydt i åbningen. Min noteringsliste minder mig om, at jeg hældte kaffe ud over bordet, men mærkelig nok ikke mig selv. Og det følgende læser I for første gang. Jeg tilbød nemlig remis efter 23 træk. Og det blev afslået! Endda med et træk, som jeg først to træk senere indså styrken af. I en vanskelig stilling mistede jeg en officer, så 0-1 efter 32 træk. Min modstander ville hjertens gerne tale om partiet bagefter, men jeg ignorerede ham totalt og signerede i stedet for et eksemplar af SKAKBØLGEN til en af gruppens øvrige spillere.

I 6. runde skulle jeg have hvid imod Bjarne Henriksen (Nørrebro 1784/1713) og det var et parti, som jeg havde glædet mig til siden – ikke bare turneringens begyndelse – næh siden foråret 1984, hvor Skakforeningen Øbro var i eller af en ganske anden forfatning eller standard, end den man kender i dag. Dominerende folk som Ludvig Doucha og nyligt afdøde Per Rosell havde en aldrig svigtende evne til at skabe en dårlig stemning omkring sig og det spredte sig åbenbart til flere af de øvrige deltagere i turneringen. OK, det har næppe gavnet mit humør, at jeg ikke vandt et eneste parti… I hvert fald huskede jeg tre spillere, som jeg meget gerne ville have ”revanche” imod. Ikke nødvendigvis fordi jeg havde tabt til dem, men lige så meget for nogle ting og sager, der var blevet sagt i efteranalyserne. Den værste, mest hoverende og bedrevidende af dem har jeg siden hen mødt og besejret to gange i turneringer i Rødovre. Den næstværste – jeg har netop googlet ham… - er 72 år gammel og har vist ikke spillet skak siden 2010… Og nu var det Bjarnes tur. I en svær stilling byttede han rundt på to træk og så gik det ellers stærkt.

Hvid: HM

Sort: Bjarne Henriksen

Hvid trækker og vinder.

24.Se5xc6,opgivet.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

Herefter var der DM i Svendborg. En turnering, som jeg altid glæder mig til.

Vi begynder med en pudsig situation fra stævnet. Og jeg hader virkelig bare zå meget at træne uden musik…

I 1. runde skulle jeg have hvid imod Tobias Ilsøe Jensen (FREM – 2058/2028). Jeg spillede afsindigt slapt i åbningen og da der senere i partiet ikke skete synlige fremskridt, fik jeg store tæsk. Bare 25 træk varede seancen. Man burde være taknemmelig, når en så stærk spiller som Tobias foreslår at analysere partiet bagefter, men de fleste har for længst gættet, at jeg takkede nej. Bedre begavede folk ville sikkert med glæde have analyseret med Tobias.

I 2. Runde skulle jeg have sort mod Christian Karstensen (Tønder – 1968/2000). Han havde en jævnt, men konsekvent, uheldig turnering, hvilket bl.a. kan ses af det følgende.

Hvid: Christian Karstensen

Sort: HM

Hvid trækker.

21.d5! (Den sorte stilling ligner noget, der fortjener at blive revet op.) exd5 22.cxd5,Sxd5 23.Sc3?! (23.Lxd5! Med teksttrækket får sort al for billigt lov til at slippe af med springeren på c8.) Sc8-b6 24.Sxd5,Sxd5 25.Lxd5,cxd5 26.Txd5,Dc6 (Og sort er så småt parat til at spille 27.-,Te8. Dog fortsat med en ussel stilling.)

27.Txe7!? (Som med en magnet bliver den sorte konge trukket ud på brættet.) Kxe7 28.Db4+!,Ke8 29.Te5+,Kd7 30.De7+,Kc8 31.f3 (Ja… Først nu opdagede hvid, at den planlagte dronningefangst med 31.Tc5?? strandede på Th1 MAT.) b6 32.Dxf7,Td8 33.Te2,Td7 34.Df5? (Nu vender partiet fuldstændigt. Hvid truer ganske vist med at spille 35.Tc2, men så langt når han aldrig. Jeg er i tidnød, men herefter er mit eneste problem i partiet at klare tidskontrollen frem til træk 40.) Dc5+ 35.Dxc5,bxc5 36.Tc2,Kb7 37.Le5 (Hvid frygtede 37.Txc5,Tc8, hvor sorts tårn bliver meget stærkt.) Kb6 38.g5,Tf8 39.Kg2,g6 40.a3,a5 41.f4,Td3 42.Tf2,Kc6 43.Lf6,Td5 44.Kg3,Te8 45.Kg4,Te4 46.Th2? (Sandsynligvis tabstrækket.) Tf5 47.Tf2,Kd5! 48.Kg3,Te3+ 49.Tf3,Ke4! (Die Bochumer-Schule…) 50.Txe3,Kxe3 51.Le5,a4 52.Ld6,Ke4 53.Lc7,c4 54.Ld6,Td5 55.Le7,Kf5 56.Lf6 (Jeg var i tidnød igen, så det er ok, at hvid spiller videre.) Td3+ 57.Kf2,Kxf4 58.Ke2,Tg3 59.Kd2,Txg5 60.Lxg5,Kxg5 61.Kc3,Kf4 62.Kxc4,g5 63.b4,axbe e.p. 64.opgivet.

Jeg købte to store fadøl og så kiggede vi ellers lidt på partiet.

I 3. runde skulle jeg have sort imod Niels Lauritsen (ØBRO – 2045/2026). Jeg har gennem årene nydt at læse hans fine artikler i Øbros klubblad, men derfor havde jeg nu ikke behøvet at tage imod hans remistilbud efter 11 træk. Han spillede en skarp variant, som jeg i nogen grad havde forberedt mig på. Jeg er selv træt af at høre på spillere, der altid ”tør” en hel masse, NÅR de har fået remis’en, men i dette tilfælde var det udpræget SLAPT, at jeg ikke spillede videre. Det var simpelthen ikke Bochum-skolen værdigt.

Jeg formoder, at efteranalyserne tog længere tid, end selve partiet gjorde, men så fik jeg da lært det.

I 4. runde havde jeg hvid i en Maroczy imod Poul Erik Nielsen (Sydøstfyn 2033/1966). Den ulyksagelige kombination af min ringe skakform og min modstanders stærke spil i slutspillet gjorde, at jeg rendte ind i et meget skuffende nederlag.

Jeg var absolut ikke interesseret i noget, der mindede om efteranalyser og selvom han fortsatte sit fine strategiske overblik ved at stille sig så smart, at jeg ikke – da jeg skulle forlade brættet – kunne undgå, at han kunne hviske noget til mig om en fejlagtig afvikling og at jeg vel havde overset 22.-,Tc3! [JA!!]. Jeg klappede ham høfligt på skulderen, fløj forbi ham og op på mit værelse og skreg der i raseri så højt, at det forlyder, at der var høns i Assens, der døde af skræk ved lyden.

I 5. runde spillede jeg med sort remis efter 16 træk i en ellers tveægget stilling imod Lars Schøning (Skive – 1923/1928).

I 6. runde skulle jeg have hvid imod unge Ellen Kakulidis (Aalborg – 1843/1930). Da hun angiveligt skulle trænes af FM Per Andreasen – bedre kendt som Remis-Per – fandt jeg det passende at tilbyde remis efter 15 træk(!) Ret forbløffende afslog hun… Efter partiet fortalte Per mig, at hendes tabsparti imod mig, for ham, havde været dagens største skuffelse. Jeg kender godt fornemmelsen. Da Jacob Aagaard brød igennem lydmuren i Frederiksværk Skakklub, kunne jeg glæde mig over, at han rutinemæssigt slog folk, som jeg under normale omstændigheder aldrig selv ville kunne besejre. Det var sikkert sådan noget i den retning, at Per ønskede det.

Vi skal se slutningen af partiet.

Hvid: HM

Sort: Ellen Kakulidis

Sort trækker.

26.-,Db4? (Efter dette træk var sort i tidnød, mens jeg rent undtagelsesvis ikke var specielt presset på klokken. Efter 26.-,De4 var stillingen ret remisagtig.) 27.Dxb4,cxb4 28.Sd2,Sc5 29.Kf1,g6 30.Ld4,Le7 (Med remistilbud, men med en dødsmærket b-bonde og kun to minutter tilbage på klokken, så…) 31.Ke2,Kf8 32.Lxc5,Lxc5 33.Sb3,La7 34.c5,Ke7 35.Kd3,h6 36.Kc4,Kd7 37.Kxb4,g5 38.fxg5,hxg5 39.e4,Lb8 40.h3,Le5 (Tidskontrollen klaret. Jeg havde 11 minutter, mens Kakulidis længe havde kørt på ”sidste minut”. Ret hurtigt beslutter jeg mig for IKKE at lave noget mere konkret end bare at rykke rundt med springer og ”true med at true”, for at få hende i tidnød.) 41.Kb5,Kc7 42.Sd2,Lg3 43.Sf3,Lf4 44.Sd4,Le3 45.Se2,Lf2 46.Sc1,Ld4 47.Sd3,f5? (Kakulidis mister tålmodigheden og løber med åbne øjne direkte ind i nederlaget på den stort set hurtigst mulige måde.) 48.exf5,exf5 49.Kc4!,Le3 50.Kd5,g4 51.hxg4,fxg4 52.Ke4,Lh6 53.Kf5,g3 54.Kg4,opgivet.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

I sidste runde skulle jeg have sort imod Esben Christensen (BSF 2084/2067). Vi har spillet adskillige gange mod hinanden og jeg mener – efter dette parti – at den indbyrdes score er +1 til mig, men skulle jeg have fortrængt nogle nederlag, kan stillingen lige så godt være lige(!)

Hvid: Esben Christensen

Sort: HM

1.e4,e6 2.Sf3,d5 3.Sc3,dxe4 4.Sxe4,Sd7 5.d4,Sg8-f6 6.Sxf6,Sxf6 7.Ld3,Le7 (Jeg har tidligere – uden held – i denne stilling spillet 7.-,c5, så…) 8.0-0,0-0 9.De2,b6!? (Jeg har normalt ikke meget til overs for i disse stillingstyper at udvikle løberen den vej, men i det aktuelle tilfælde kommer jeg ikke til skade af det.) 10.Te1,Lb7 11.c3,c5 12.dxc5,Lxc5 13.Lf4,De7 14.h3,Tf8-d8 15.Se5,h6 16.Ta1-d1,Ld6 17.Lc2,Ta8-c8 18.De3?!,Lc5 19.De2,Txd1 20.Txd1,Td8 21.Lg3,Txd1 (Med remistilbud.) 22.Dxd1,Se4!

23.Dd3? (Bedre er 23.Lxe4,Lxe4.) Dg5! 24.Kh2,Sxg3 25.Dxg3 (25.Dh7+? er bare en tosseskak, der fjerner dronningen fra de mest væsentlige begivenheder på brættet.) Lxf2 26.Dxf2,Dxe5+ 27.Kg1,g6 (Sort har klar fordel i kraft af sin merbonde, men hvad der sker i det efterfølgende, havde jeg allerhelst slettet af forfatterskabet. Mine brikker flygter fra deres idealpositioner, som var de strandgæster ved en uventet tordenbyge.) 28.Dd2,Dd5 29.De2,Kg7 30.b4,e5 31.Lb3,De4 32.Df2,f5 33.Dd2! (I tidnød lykkes det for mig at tabe den eneste åbne linje… Og det skal blive endnu værre…) Dc6 34.a4,Lc8? (Langt, langt bedre er 34.-,Dc7. Med teksttrækket truer jeg ikke længere mat på g2.) 35.Dd8! (Billedet er fuldstændig vendt. Jeg sad nu med sekunderne hastigt tikkende ned og var meget lidt tilfreds med mig selv…) Dd7 36.Dg8+,Kf6 37.Dh8+,Ke7 38.Dxe5+,Kd8 39.Df6+,De7 40.Dxg6,De1 41.Kh2 og 1-0 efter 84 træk, hvor jeg trods en ihærdig indsats altså måtte ned med nakken.

Da vi tog del i DM-stævnets absolut allersenest afsluttede partier, blev det selvsagt ikke til efteranalyser, men never mind. Jeg havde ikke gidet alligevel.

Henrik Svane spillede også med DM i G 5 2. forløb. Han var topseedet, men blev nr. 2 med 3½ af 5. Han forblev ubesejret.

Jeg ved ikke, om Henrik analyserer med sine modstandere efter partiet, men jeg tvivler stærkt på, at han gør det, hvis han har tabt.

Så var det tid til 7. og sidste runde i blindeturneringen i Vanløse. Jeg skulle have hvid imod det stærkt underratede juniortalent Casper Liu (GSF Caissa 1602/1442), som vi utvivlsomt kommer til at høre meget mere til.

Hvid: HM

Sort: Casper Liu

1.e4,e5 2.Sc3,Sc6 3.Sf3,Sf6 4.d4,d6 (Bingo. Da han jo trænes af Helge Neesgaard, havde jeg en (berettiget) forventning om, at hans åbningsspil ikke nødvendigvis ville være specielt godt. Jeg går efter en lille, men klar, fordel, hvor jeg samtidig forsøger at holde ham fra alt, hvad der minder om angrebschancer.) 5.dxe5,Sxe5 6.Sxe5,dxe5 7.Dxd8+,Kxd8 8.Lg5,Le7 9.0-0-0+ (Det er vist mere end 30 år siden, jeg sidst har haft stilling på brættet.) Ld7 10.Lc4,Sg4! 11.Lxe7+,Kxe7(?) (Jeg ved ikke, om det er en trænerfidus eller hvad det er, men han var i hvert fald 11 minutter om at udføre dette ret så indlysende træk. Hvis han havde været min elev – eller min klubkammerat – havde han fået at vide, at det var en gang teatralsk skaberi, som jeg ikke ville se igen. Det er kun et træk. SPIL DET! Og det med det samme.) 12.Sd5+,Kd8 13.Td2,c6 14.Sc3,Tf8 15.f3,Sf6 16.g4  (16.a4!?) Kc7 17.g5,Sh5 18.Th1-d1,Ta8-d8 19.a4,b6 20.b4,f6! (Begavet modspil. Nu bliver partiet spændende og han tvinger det bedste frem i mig.)

21.gxf6,Txf6 22.b5,Txf3 23.bxc6,Txc3 24.Txd7+,Txd7 25.Txd7+,Kxc6 26.Lb5+,Kc5 27.Txa7,Te3 28.Ld3,Kd6? (Efter min mening skulle han her have droppet beskyttelsen af bønderne på kongefløjen og satset hat, kat og regnfrakke med 28.-,Sf4!?) 29.Kd2 (Starten på en kongemarch mod dronningfløjen og dermed sikring af en ny dronning.) Th3 30.Kc3,Kc6 31.Kb4,Txh2 32.Lb5+,Kd6 33.Td7+,Ke6 34.Tb7,Txc2 (Med remistilbud.) 35.Txb6+,Ke7 36.a5,Ta2 37.a6,g5 38.La4!,opgivet. 1-0.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

Nu har det i denne artikel længe ligget i luften, at den turnering her skulle jeg i hvert fald ikke spille med i igen. Imidlertid havde jeg (heller) ikke tjekket præmierne og min andenplads gav mig faktisk en overraskende flot andenpræmie. Førstepræmien blev for 6. eller 7. gang vundet af Helge Neesgaard Madsen.

Kronborg-turneringen er en dansk traditionsturnering, som desværre må indse, at konkurrencen fra andre turneringer bliver hårdere og hårdere. I år lå der således både en stærk svensk turnering samt turneringen i Fredericia på de samme datoer.

Af en eller anden grund fik jeg ikke mit ratingtal justeret, inden turneringens start og jeg spillede således efter et gammelt tal fra før BÅDE DM og holdturneringen, hvorfor jeg i stedet for at vinde rating i turneringen, endte med at tabe 10 ratingpoints. Forhåbentlig vil mit fejlagtige ratingtal komme mig til gavn under sommerens skaklige højdepunkt, nemlig DEN LANGE i Horsens.

I første runde skulle jeg have sort imod Lasse Henningsen (Helsingør 1991/1979). Vi har mødt hinanden en 5,6,7 gange tidligere og bortset fra en enkelt remis, har jeg vundet hver gang.

Efter dette parti er vi nu oppe på to remis’er. I en skarp Nimzo-inder ”glemte” han at rokere og havnede i store problemer. Jeg fik et meget fordelagtigt dobbelt tårnslutspil, men brugte meget tid på at få en stadig bedre stilling frem på brættet. Efterhånden må folk da tro, at jeg er vildt useriøs(!), men jeg var dog nærværende nok til for en sikkerheds skyld at gå ud og spørge TL Ole Larsen, om ikke vi ikke fik lagt 30 minutter til, når vi havde nået træk 40. Nej… Betænkningstiden var simpelthen blevet lavet om… Jeg tabte fuldstændig tråden og måtte acceptere remis’en efter 51 træk.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter. Vi har været medlem af samme klub i mange år, men vi er på ingen måde kammerater. På facebook har jeg fx blokeret ham fuldstændigt.

Senere samme dag skulle jeg igen have sort. Denne gang imod Helge Neesgaard Madsen (GSF Caissa 1875/1893).

Som vi skal se af det følgende, vandt jeg allerede partiet i åbningen(!)

Hvid: Helge Neesgaard Madsen

Sort: HM

Hvid trækker.

(Jeg har snuppet bonden på d4 og jeg truer med at æde videre på c2.) 10.Dc7? (Topmålet af naivitet. Mit følgende træk skriger til himlen.) Sb8-a6 (Dækker det hele.) 11.De5,Dxg2 12.De4 (Minder nærmest om en resignation…) Dxe4 13.Sxe4,Sd5 og sort vandt efter 32 træk. 0-1.

I 3. runde skulle jeg have hvid imod Svend Aksel Steenstrup (FHS 1936/1890). Vi har spillet mod hinanden tre gange tidligere. I to af partierne har jeg haft held til at lukke luften ud af partiet og derefter trykke ham flad rent positionelt. I det 3. parti blev det så på Steenstrups præmisser og jeg blev smadret taktisk. Noget lignende skete desværre i det aktuelle parti… Jeg holdt kun 23 træk. Steenstrup havde fortjent at vinde turneringen, men han manglede et point, da han som selvstændig erhvervsdrivende – Lysmesteren fra gågaden i Hørsholm… - ikke kunne komme til den tidlige lørdagsrunde.

Selvom vi er rigtig gode venner, gad jeg i hvert fald ikke analysere på partiet bagefter.

I 4. runde skulle jeg have sort imod en københavnsk juniorspiller, men han blev syg umiddelbart inden turneringen.

I 5. runde skulle jeg have hvid imod Kurt Thomsen (Jyllinge – 1950/1927). Vi gik til stålet begge to. I den følgende stilling havde jeg måske fordel, men…

Hvid: HM

Sort: Kurt Thomsen

Hvid trækker.

35.Ke4?! (Jeg troede ellers, at jeg var fantastisk snedig, da jeg dels lavede et ”fornuftigt” kongetræk og dels kontrollerede c-linjen så længe som muligt. 35.Txa6 ser rigtigt ud.) Th8! (Ups, det træk havde jeg overset fuldstændig.) 36.Txa6,Txh3 37.Lxd4,Lxd4 38.Kxd4,Tg3 39.a4,bxa4 40.Txa4,Txg4+ 41.Kc5,Txa4 (Og det er remis, hvis sort får sluttet ordentligt af.) 42.bxa4,Ke8! 43.Kc6,Kd8?? (Som vi skal se om et øjeblik, tabstrækket. Han tillader hvid at forvandle bonden med skak, samtidig med at hans konge kommer til at løbe nøgen rundt i indkøbscentret. Var kongen blevet på e8, havde den kunnet gemme sig på f7.) 44.Kb7,g4 45.a5,g3 46.a6,g2 47.a7,g1(D) 48.a8(D)+,Kd7 49.Dc8+,Kd6 50.De6+,opgivet. 1-0. (50.-,Kc5 51.Db6+).

Før sidstedagen havde jeg – trods formkrise – al mulig grund til at tro, at jeg skulle spille for præmie. Med sort skulle jeg i 6. runde spille mod Ted Sandbech (S – 1818/1812), som kom med et for ham rekordhøjt ratingtal. I mange år har jeg ment, at hvis jeg nogensinde skulle komme til at spille imod Ted, så ville jeg vinde, selv hvis jeg havde en dårlig dag og han tilsvarende havde en god dag… Det passer muligvis stadigvæk(!) Ted vandt til min afgjort store skuffelse, almindelige overraskelse etc. partiet, men ret skal være ret, jeg har bestemt leveret langt dårlige spillemæssige (mangel på) præstationer, end det jeg leverede i det aktuelle parti.

Was war passiert?? Efter en yderst vellykket sicilianer satte jeg en centrumsbonde direkte i slag. Da nu skaden var sket, ofrede jeg en bonde mere for at få masser af angrebstrusler ned mod hans kongestilling. I praksis var stillingen rygende uklar. Senere gav jeg bonde nr. 3, hvor kompensationen var, at alle hans officerer stod på baglinjen. Ted truede så remis ved trækgentagelse og min måde at undgå den trækgentagelse på, var sørgelig konsekvent, nemlig at sætte et tårn lige i slag. Ted har en lang historik med at sige aldeles tåbelige ting, men her var han tilsyneladende så paf over udfaldet, at han ikke nåede at sige noget, før jeg for længst havde forladt brættet.

Vi er vokset op i to forskellige kulturer. Jeg er opdraget med, at spillegæld er æresgæld. Det er Ted ikke. Efteranalyser var derfor aldrig noget tema.

Dybt skuffet over udfaldet af det forrige parti spillede jeg med hvid remis efter 12 træk imod FM Daniel Andersen (Frederikssund – 1916/1873). Det resultat betød, at Daniel vandt gruppen og at jeg måtte nøjes med en bar røv at trutte i.

TAK til den/dem, som orkede at læse med hele vejen

MACHOMORTEN/SKAKMANDEN/HM