HORSENS LANG WEEKEND ÅRGANG 2016

SAMT NOGET SOMMER BONUSAGTIG SKAKSNAK FRA KØBENHAVN, HELSINGØR, LIDT OM MINE FØRSTE OPLEVELSER MED EN TRADITIONEL SVENSK WEEKEND TURNERING - NEMLIG CELLAVISION CUP I LUND - SAMT FØLELSEN AF AT VÆRE HJÆLPERYTTER FOR EN 11-ÅRIG

Som skakspiller – eller sportsmand – er jeg sådan skruet sammen, at der er en del spillere, som jeg ”altid” vinder over og så er der en næsten lige så stor gruppe af spillere, som på ubehagelig vis bruger mig som en hoppeborg, hvorpå de så ellers tramper løs med deres allermest beskidte fodtøj... 0 – 6 mod IM Tomas Hutters… Han er ”heldigvis” holdt op med at spille skak… I dag er Tomas desværre nok mest kendt for sin andel i det katastrofalt fejlslagne skakserverprojekt.

Jeg rejste i mange år rundt sammen med Tomas til forskellige turneringer i Europa, så om nogen synes jeg, at han har fortjent et bedre eftermæle, end det ry og rygte han har fået i dag.

 

Her er partislutningen fra vores første møde ved brættet. Det er fra 1. runde af Junior DM i Holstebro 20. juni 1983 og på papiret var jeg tårnhøj favorit. Imidlertid vidste jeg (desværre) bedre end de fleste andre i turneringen – fra det nordsjællandske skakmiljø – hvor stort et talent han allerede dengang var… Faktisk vil jeg tro – jeg husker det ikke så sikkert længere – at jeg gladelig ville have solgt partiet for en remis…

 Hvid: Tomas Hutters (Espergærde 1614)

Sort: HM

Hvid trækker og vinder

26.Dxh6+!,Dh7 27.Lxg7+!,Txg7 28.Tf8+,Tg8 29.Txg8,Kxg8 30.Tf8#. (I slutstillingen morede de fleste andre i vennekredsen sig over, at sort havde en kæmpespringer på den forkerte fløj...)

Jeg har 1½ - 6½ mod Rune ”Runemusen” Andersen (BSF). Vores første parti endte remis og dernæst fulgte der så yderligere seks partier med sort, som alle gik tabt. I vores 8. og hidtil seneste parti fik jeg endelig hvid og vandt i fin stil. Jeg har 1 – 3 mod IM Jacob Aabling Thomsen, hvor mit trøstmål udelukkende skyldes, at han pressede for utålmodigt i en ellers for ham fordelagtig stilling. Jeg har 1 – 5 mod Morten Rud… Etc.

Efter denne indledning er det måske lidt lettere at forstå, at min begejstring over atter at skulle sidde overfor den (ellers) så gennemsympatiske Jacob Bjerre Jensen godt kunne ligge på et meget lille sted. Jacob har fire eller fem gange vundet meget hurtigt imod mig og det uanset om jeg har været godt spillende eller ej. Et enkelt trøstmål fik jeg dog sat ind imod ham ved et maratonparti på lidt over seks timer ved DM i Tønder 1993. Følgende fragment er fra d. 7. april 1993 og blev spillet i 2. runde.

Hvid: Jacob Bjerre Jensen (Sydøstfyn – 2147)

Sort: HM

Sort trækker.

51.-,Kg3? (I kampens hede ”glemmer” jeg, at fribønder rent faktisk bør bevæge sig fremad. Altså 51.-,e3!) 52.Tb5!,Kg4 53.Kc7,Txb7+ 54.Kxb7? (Jacob er nede på de sidste minutter, men det ligner en dårlig refleks ikke at slå med tårnet. Kongen taber to tempi.) f4 55.Kc6,f3 56.gxf3,exf3 57.Kd5,f2 58.Tb1,Kf3 59.Tb3+,Kg2 60.Tb2,g4 61.Ke4,g3 62.Kf4,Kh3! 63.Opgivet.

Tilbage til nutiden. Tim Bjerre og Martin Reib byder velkommen til alle deltagerne, inden begyndelsen på 1. runde. De nævner, at jeg har fødselsdag og en masse søde mennesker klapper af mig og senere i løbet af dagen ønsker nogle af dem mig også til lykke med fødselsdagen, sådan face to face. Jacob mumler ved brættet noget om, at vi da nok er jævnaldrende, hvortil jeg svarer, at det jo nok er den eneste gave, jeg får fra dig…

 

Jacob valgte en sjælden variant mod Fransk og op mod træk 30 blev hans fordel større og større. I valget mellem to gode varianter, tror jeg, at han valgte den næstbedste som dog gav ham materiel fordel. I diagramstillingen ofrer jeg endnu en bonde for at få min løber til at vokse med halvanden baneomgang.

 Hvid: HM

Sort: Jacob Bjerre Jensen (Århus/Skolerne 2172/2150)

Hvid trækker
 

 

39.e6!,Dxe6 40.Lg3!,De4 41.Te2,Dh1+!? (Jeg var mere bekymret for 41.-,Dg4!? 42.Te5.) 42.Kf2,Txh2+ 43.Lxh2,Dxh2+ 44.Kf3,Dh3+ 45.Kf2,Dh4+ 46.Kg1,f4!? (Jeg kunne naturligvis fint leve med remis, men fuld respekt for at Jacob gerne ville se noget mere.) 47.Te5,Ld7 48.De2,Le6 49.Dg2 (Der var jo alligevel intet evigskakoffer med 49.Txe6?, da musikken slukkes efter 49.-,Dg3+ og 50.-,Dh3+ og 51.-,Dxe6.) Kc7 50.Dg5!,Dxg5 51.Txg5 (Med dronningernes forsvinden er jeg nok ovre det værste.) Lf5 52.Kf2,Le4 53.Tg1? (Vi er nu i stressfasen med ca. 20 minutter hver tilbage til resten af partiet. Det betyder, at sekundviseren raser forstyrrende nedad. Eller i det mindste bliver jeg forstyrret af det. Jeg trækker til en begyndelse stort set a tempo og udfører et jævnt ringe træk. Imidlertid ligger der i dette fejltræk kimen til min højst uventede gevinst, da Jacob nu rykker sin konge ind i mod centrum og dermed væk fra sine bønder på dronningfløjen. Held i uheld, eller hur?) Kd6 54.Tg4,f3 55.Th4 (Og så kom tårnet endelig ud på den åbne h-linje.) g5 56.Th8,g4 57.b5! (Så har jeg i hvert fald sikret mig remis’en…) Ld3?! 58.Tf8!,f5 59.Tf7,Ke6 60.Txb7,f4 61.Tg7,Kf5 men Jacob opgav samtidig. 1-0. (Hvid vinder hurtigt efter 62.b6,g3+ 63.Txg3,fxg3+ 64.Kxf3!)

 

Efter partiet spurgte Jacob så, om vi skulle kigge på partiet. Jeg ved ikke, hvor de unge mennesker får al den energi fra, men jeg skulle i hvert fald ud og have noget at spise inden næste runde, så… Nej tak.

 

Efter at have spist nåede jeg lige nøjagtig tilbage til dels at kunne sælge et par bøger og dels at finde ud af, at min modstander i 2. runde ville blive FM Mads Hansen (Skanderborg 2353/2353). Mine ”åbningsforberedelser” foregik således ved brættet, hvilket betød, at mine åbningstræk og mine overvejelser var om muligt endnu langsommere, end de plejer at være(!) Selvom jeg var træt, fik jeg en nogenlunde spillelig stilling frem og efter partiet – yes, jeg foreslog sørme, at vi skulle se på partiet bagefter(!) – viste Mads mig nogle forbedringsmuligheder, der kunne have ydet begavet modstand. Et eller andet sted var det godt – HÆHÆ – at Mads vandt partiet, for jeg havde til lørdagens artikel i Folkebladet udnævnt ham til at være Skanderborgs bedste bud på en topplacering i turneringen.

 

Få uger efter dette parti lavede Mads sin anden en IM-norm i Czech Open i Pardubice. EDIT: Mens denne artikel er undervejs, lavede han sørme også den tredje og sidste nødvendige norm i ”Barcelona-forstaden” Badalona. RESPEKT! Og et STORT til lykke med IM-titlen.

I 3. runde skulle jeg have hvid imod Bjarne Petersen (Præstø 1705/1601). Han spillede et rigtig godt parti og det gjorde jeg mildt sagt ikke. Eller jeg fik i hvert fald ikke lov til det. I slutfasen virkede mine træk mest af alt om en stakkel, der forsøgte at skrige under vandet…

I 4. runde skulle jeg have sort imod Kris Klausen (Læseforeningen 1820/1684). Han spillede en af Aksel Ros’ – tidligere Hillerød Skakklub og meget tidligere Kampklubben – gamle varianter imod Benoni og partiet kom til at dreje sig om, hvorvidt hans bonde på c4 var stærk eller svag. Efter 18 træk var jeg nogenlunde sikker i min vurdering og trak derfor ”ratingkortet”. Han modtog omgående mit remistilbud. Meget i efteranalyserne(!) gik på, om jeg kunne tillade mig at slå en ”spejlvendt” testamente-bonde (på g2) eller ej. Jeg havde givetvis gjort det… Og alle tre udfald havde været mulige!

Partiet i 5. runde blev ikke bare mit bedste parti i turneringen, men formentlig også mit bedste parti i flere år. Med andre ord, så slipper I ikke… Jeg har i øvrigt tidligere besejret min modstander ved DEN LANGE i både 2010 og i 2014, så hvis han er godt træt mig, er det fuldt ud forståeligt…

Hvid: HM

Sort: Egon Rysgaard Madsen (Thy Skakklub 1792/1692)

1.d4,d5 2.Sf3,Sf6 3.e3,e6 4.Ld3,c5 5.c3,c4?! (Sort overlader nu al spillet til den hvide hærfører.) 6.Lc2,Sc6 7.Sb1-d2,b5 8.0-0 (Gary Lane’s teoribog THE ULTIMATE COLLE giver et udråbstegn til trækket 8.e4. Teksttrækket er nu sikkert også ganske udmærket.) Le7 9.De2,0-0 10.e4,dxe4 11.Sxe4,Lb7 (11.-,Sxe4? taber en officer efter 12.Dxe4 med dobbelttrusler på c6 og især h7.)  12.Sf3-g5,h6 13.Sxf6+,Lxf6 (13.-,gxf6 14.Se4!?) 14.De4!,g6

 

15.Sxe6! (BANG!!) fxe6 16.Dxg6+,Lg7 17.Dxe6+ (Der samles forråd til en eventuel lang vinter.) Kh8 18.Dg6+,Kg8 19.Lxh6,Df6 20.Dh7+,Kf7 21.Lxg7,Dxg7 (Og er der – hvis hvid slår ud på en arrogant slingrekurs – ikke langt til sort dominans på feltet g2…) 22.Dh5+,Kg8 23.Le4 (Med afgørende effekt sættes reservetropperne ind.) Sd8 24.Ta1-e1,Lxe4 25.Txe4,Dh7 26.Tg4+,Kh8 27.De5+,Dg7 28.Dxg7#. 1-0.

Efterfølgende var der flere, som foreslog mig, at jeg indleverede partiet som skønhedspræmie. Folk, der kender mig, ved, at det gjorde jeg da allerede efter den første anbefaling…

Inden folk nu begynder at tro, at ham der Egon overhovedet ikke kan spille skak, når nu han har tabt til mig hele tre gange, bør så lige se dette mesterstykke fra 1. runde.

Hvid: Christoffer Winther (Frem)

Sort: Egon Rysgaard Madsen

1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.Sc3,Sf6 4.Lc4,Le7 5.0-0,d6 6.d3?!,Lg4 7.Ld2?!,Sd4 8.Sd5,Dd7 9.Sxe7,Lxf3 10.gxf3,Dh3!! 11.Lb5+?,Kxe7 12.Le3,Sxf3+ 13.Kh1,Dxh2#.

Nydeligt. Det parti måtte gerne have stået på mit skaklige cv.

I 6. runde skulle jeg have sort mod Jacob Bjørnskov (SK 68 – 1785/1636). Han er søn af Kaj Bjørnskov, hvis arbejde for Sønderjysk skak i al almindelighed og for Haderslev Skakklub i særdeleshed har været helt og aldeles fremragende. Han har bl.a. skrevet nogle fine små hefter med kombinationsøvelser, som desværre ikke rigtig har fået den opmærksomhed, de fortjener.

I selve partiet mod Jacob kom jeg godt fra åbningen og jeg ved godt, at jeg i det efterfølgende lyder som en ynkværdig, flæbende gammel kælling, men... Jeg sad bagefter med fornemmelsen af, at min modstander i åbningen og i det tidlige midtspil havde spillet nogle halvdårlige træk og det endda umådeligt langsomt. Efterfølgende trak han så i en halvsvær stilling – og nærmest a tempo – det ene fine træk efter det andet op ad posen.

Hvid: Jacob Bjørnskov

Sort: HM

Hvid trækker.

31.Td7! (Lidt af en ”brutal” skuldertakling, som sender min konge forslået ud i banden! Den tvinges til at benytte en tempomæssigt kostbar omvej for at nå frem til de afgørende d-bønder.) Ke6 32.Txg7,Td3 33.Txh7,Txd4 34.Th6+,Kf5 35.Txa6,Kxf4 36.a4,Ke3 37.Te6+,Te4 38.Txe4,dxe4 39.a5,Kd2 40.a6,e3 (Tidskontrollen blev klaret, men stilling er død remis.) 41.a7,e2 42.a8(D),e1(D)+ 43.Kh2,Dh4+ 44.Kg1,De1+ (=). Remis.

 

Jacob Bjørnskov vandt ratinggruppe 6 og modtager præmien af Tim Bjerre. Et STORT til lykke herfra.

I 7. og sidste runde rendte jeg så ind i det mest uvelkomne farveskifte, nemlig da det viste sig, at jeg skulle have sort imod Kim Schmidt (Holstebro 1742/1677). Jeg har slået Kim et par gange tidligere, men den slags ved en 5-6 læsere med en god hukommelse da allerede godt. I nattens løb var Kim gået hen og blevet godt og grundigt forkølet, hvilket gjorde, at det var lidt op ad bakke for ham. Han ville muligvis få præmie ved remis, mens jeg bedømte, at jeg kunne have visse præmiechancer grundet min formodede gode korrektion i tilfælde af gevinst.

Kim Schmidt er klar til kamp ved en af de tidligere runder.

 

I det aktuelle parti kom jeg godt fra åbningen, afslog et forsigtigt remistilbud ved træk 11 og forbedrede gradvist min stilling. Vi ser slutningen af partiet.

Hvid: Kim Schmidt

Sort: HM

Sort trækker.

 

22.-,d5! 23.h3?! (Jeg tror, at 23.exd5,Sxd5 var nødvendigt for hvid, selvom sort truer med at spille både 24.-,Se3+ og 24.-,Sf4+. I det efterfølgende får sort lov til, relativt uhindret, at sætte sig fuldstændig på partiet.) d4 24.Ta1,c4 25.Tf1-d1,b4! 26.axb4,Txa1 27.Txa1,Txb4 28.Tb1,Sd7! (På vej mod afgørende materiel overvægt…) 29.Sf1,Sc5 30.Ld1,Sa4 31.Kf2,Sc3! (Begge slag på b2 vinder sikkert også, men jeg skal ikke have en durumrulle. Jeg vil have hele pizzeriaet!!) 32.Tc1,Txb2 33.Ke1,Sa2 34.Ta1,c3! 35.opgivet. (35.Ke2,Lc4+! Og sort vinder efter behag.)

 

Efter denne gevinst havnede jeg på fjerdepladsen i min ratinggruppe. For andet år i træk i øvrigt. Til næste år må jeg hellere vinde gruppen…

Jeg endte som nummer 48 i turneringen, hvilket er marginalt over min seedning som nr. 57. Der var 135 deltagere med, hvilket var en anelse under rekorden fra 2014 med 137 deltagere. Skal vi få flere deltagere med i fremtidige turneringer – og det vil da være en rigtig god idé – tror jeg, at vi skal have gjort os mere attraktive overfor spillere fra vores nærmeste nabolande. Vi kan realistisk set ikke længere hente ret mange spillere fra det danske ”marked”.

 Maria Angelica Varela La Madrid tog dog hele vejen fra Venezuela for at spille med i Horsens. RESPEKT!

Jeg ved, at arrangørgruppen barsler med nogle spændende idéer omkring turneringens fremtid. Og altså også nogle som jeg på det bestemteste har fået besked på, at jeg ikke skal begynde at skrive løs om. Glæd Jer!

Jeg foretrækker i øvrigt turneringens nuværende LANGE betænkningstid, men jeg fornemmer, at den også vil kunne komme under et vist fremtidigt pres.

Anyway, jeg takker for en god turnering og især takker jeg de, der gad tale med mig ved min bogstand. Man får altid nogle nye bekendte der. I år lærte jeg fx Thomas Jepsen fra Sydøstfyn bedre at kende. Han fortalte mig i øvrigt, at han i bogen TAG STILLING af Bent Kølvig fra 2014 er blevet forvekslet med Thomas Tange Jepsen, som således har fået ”æren” for nogle af den rigtige Thomas Jepsens tabspartier…

0-0-0

I forbindelse med udgivelsen af bogen DYNAMIC DECISION IN CHESS af den tidligere VM-udfordrer Boris Gelfand og Jacob Aagaard havde arrangørerne af Xtracon Open (tidligere kendt som Politiken Cup og/eller Copenhagen Open) gjort lidt af et scoop ved at sikre sig, at den officielle release af bogen kom til at foregå midt under turneringen. Bogen er i øvrigt en slags fortsættelse af deres meget roste POSITIONAL DECISION IN CHESS.

Begge bøger kan købes hos Dansk Skaksalg og det er efter min mening en rigtig god idé at investere i dem.

På Boris Gelfands første dag i Danmark blev han inviteret til en overordentlig fremragende middag i Gentofte, hvor en dansk afdeling af VfL Bochum for første gang siden 2000 var samlet.

 Lånt fra Ringsted Skakklubs hjemmeside og billedet er fra Lerbjerg Games 2000. Her teamer VfL Bochum op. Fra venstre Lars Møller Larsen, Jacob Aagaard, Søren Haahr Dalsberg og Henrik Mortensen. Husker jeg ret vandt VfL Bochum begge skak-discipliner og orienteringsløbet med de mange indlagte nørdede spørgsmål. Lars og Søren løb efter posterne, mens Jacob og jeg besvarede spørgsmålene. Arrangørerne undrede sig dog over, at et hold, som hed VfL Bochum ikke også vandt fodbold-turneringen, men på et hold med efterhånden to småskadede spillere var mit tåbelige røde kort i en af kampene, der lå på vippen mildt sagt ikke optimalt… Torskedumt… Til mine holdkammeraters ros skal det nævnes, at de på ingen måde brændte inde med deres irritation…

 Derudover var den tidligere Frederiksværk skakspiller Allan Schjeflo med og senere på aftenen dukkede Morten Davidsen-Nielsen også op. Det blev vældig hyggeligt. Gelfand var særdeles nærværende og folk, der kender mig, ved, at jeg naturligvis havde en masse spørgsmål parat til ham, som han svarede venligt på.

 

 Boris havde ingen problemer med at lade sig fotografere med disse linjers forfatter og sin første bog i serien, nemlig POSITIONAL DECISION IN CHESS.

 

Det blev en uforglemmelig aften i selskab med gode venner.
 

0-0-0

 Dagen efter, nemlig onsdag, ved Xtracon i Helsingør skulle den populære parlyn turnering afvikles. Nu er det nok kun de absolut færreste, som kan huske, at de har set mig spille et lynparti, for normalt er det ikke noget, jeg gider bruge ret meget tid på. Jeg er naturligvis til Old School lynpartier UDEN tidstillæg, men den slags findes vel dårligt nok længere. Når mine modstandere i gamle dage ville have tabt på tid, får de nu i stedet for hele tiden nogle ekstra sekunder. Min eneste erfaring med den nuværende betænkningstid stammer fra Gibraltar 2012, hvor tre desperate Belgiere manglede en fjerdemand til deres hold og i deres fortvivlelse spurgte – ja og nærmest pressede – mig til at stille op for dem. Jeg tabte på 4. bræt de fem første partier, hvorefter jeg vandt det sidste parti uden kamp, da min modstander var gået hjem(!) Undervejs anede jeg nogle blikke i retning af, ”hvad laver den idiot på vores hold?”…

Jeg overtalte Søren Haahr Dalsberg til i Helsingør at stille op sammen med mig som ”Fahrenhorst og Freier”. Selvom vi nu havde spist aftensmad to dage i træk med Boris Gelfand og Jacob Aagaard, var alle deres guldkorn tilsyneladende prellet fuldstændig af på os, så…

 Søren scorede på førstebrættet – frit efter hukommelsen – 4½ af 9, mens jeg på ynkværdig vis lavede 3 af 9. I begyndelsen af turneringen tabte jeg en del partier efter at have haft ”fordel” på uret og/eller materiel overvægt. Senere på aftenen vendte jeg så to dårlige stillinger til gevinst, men da var musikken for længst holdt op med at spille.

 

”Fahrenhorst og Freier” er klar til kamp. Det er dog Freier til venstre på billedet.

 Under en af runderne mødte vi bl.a. to unge tyskere Julius Chittka og Julian Gula, som højlydt sad og fortalte hinanden, at ”de to der er da bare nogen, vi skal slå…” Jeg sad stirrede mere og mere på den sidstnævnte, som var den mest ivrige i peptalken. Han spurgte mig så, om jeg forstod tysk. Jeg svarede, at det gjorde jeg da, hvortil Julian så spurgte, om vi var nordmænd eller danskere. Jeg svarede med mit velkendte pokerfjæs, at vi var danskere, men at jeg i øvrigt boede i Tyskland. Julian så nu helt fortvivlet ud og på hans uddybende spørgsmål svarede jeg, at jeg boede i Bochum, hvor jeg arbejdede som målmandstræner. ”I 2. BL?? Hos VfL??”…

 

Nu havde det alt sammen været en god historie, hvis vi havde besejret dem, men for mit vedkommende blev jeg fuldstændig strippet.

Et stemningsbillede fra Lynturneringen. Fra venstre virker norske Elise Sjøttem Jacobsen til at være i højt humør. ”Blues Brothers” - Torsten Sundgaard Christensen og Svend Aksel Steenstrup – havde i år droppet den fine udklædning, de ellers blev kendt for i 2015.

For Steenstrup endte hans deltagelse i hovedturneringen lidt ærgerligt. Han kører i elbil og har derfor adgang til de særlige elbilparkeringspladser. En norsk skakfamilie nægtede at respektere disse ellers så logiske regler (og skilteskoven…) og langtidsparkerede så deres benzindrevne bil på en af disse parkeringspladser. Steenstrup reagerede som min gamle nabo på Auderødvej, direktør Jørgen Andersen, gjorde, når nogen havde parkeret på hans faste parkeringsplads på Stålvalseværket, nemlig ved at holde helt demonstrativt oppe bag den fejlplacerede bil.

De norske gæster agerede på sidstedagen af turneringen mere end ordinært gennemsnitligt dumt, da de i masser af vidners påsyn gav sig til at lave store ridser på tre af dørene på Steenstrups bil(!)  

Efter at det er blevet en uskøn politisag, må man formode, at de norske gæsters ophold i Danmark blev en anelse dyrere, end de havde beregnet…
 

0-0-0

Torsdag blev så min skaklige sommers absolutte højdepunkt, da det var dagen, hvor Gelfands og Aagaards foredrag og/eller bog-release skulle løbe af stablen. For tredje aften i træk spiste jeg aftensmad med Gelfand og Aagaard. Endvidere sad Lars Møller Larsen, WFM Sandra de Blecourt Dalsberg, GM Sabino Brunello med ved bordet. Senere kom GM Mihail ”LEARN FROM THE LEGENDS” Marin til.

Inden foredraget begyndte, fik jeg lige overtalt Gelfand til at analysere noget Sveshnikov sammen med mig.

Foredraget havde 145 unikke betalende tilhørere, hvilket efter danske forhold må siges at være fuldstændig sensationelt. Alle tilhørerne fik efter foredraget et eksemplar af DYNAMIC DECISION MAKING IN CHESS med sig hjem.

0-0-0

Cellavision Chess Cup 2016… For andet år i træk afholdt af Lunds ASK. Man aner en tradition… Jeg skulle egentlig have været med i 2015, men i sidste øjeblik skulle jeg tage en masse ekstra søndagsvagter i AIC og i et større vagtbytte cirkus ”reddede” jeg min deltagelse i DEL LANGE, men ellers ikke så meget andet.

 

Elite Hotel Ideon, som var spillestedet ved Cellavision Cup.

 

Mange svenske turneringer afvikles efter konceptet med fire hurtigskakpartier fredag aften og så to partier henholdsvis lørdag og søndag med ”rigtig” betænkningstid.

Jeg kom direkte til Lund fra et overnatningskursus i Hillerød, men det gjorde ikke alverden, da jeg absolut ingen forventninger havde til hurtigskakdelen. Og med rette skulle det vise sig…

 

Også i Lund solgte jeg lidt bøger. Desværre var salget slet ikke, som jeg havde håbet på, men til gengæld købte jeg selv ganske mange bøger hos mine bogsælgende kolleger Erik Geijer og Gunnar Finnlaugsson.

GM Ulf Andersson kommenterede fremragende sammen GM Stellan Brynell. Her er Ulf dog rendt ind i en Bochumer.

 I 1. runde skulle jeg have sort imod IM Bengt Lindberg (Solna SS – 2374 (S)). Jeg har tidligere tabt til ham med den skandinaviske åbning ved en Politiken Cup for mange år siden. Det skete så igen, selvom jeg med længder spillede på mit bedste parti på hurtigskakniveau i turneringen. Det var bare ikke nok imod Lindberg. GM Carsten Høi - det rare menneske - sad ved siden af mig og han sagde efter partiet, at jeg havde spillet godt.

 I 2. runde skulle jeg have hvid imod Bozur Gajic (Oskarshamns SS – 1726 (S)). Han fik stor fordel på uret, fordi jeg ikke kunne finde spillelokalet og derfor kom for sent. Min åbning viste sig også at være elendig og jeg var heldig med at kunne redde mig ud i tårnslutspil, som jeg endda  - trods en manglende bonde - kunne presse løs i, men remis blev det nu alligevel.

 
I 3. runde skulle jeg have sort imod 14-årige Jacob Jönsson (SK Sandlöparen – 1635 (S)). Det blev en Benoni og jeg snuppede en bonde i midtspillet. Jeg havde dog svært ved at gøre min merbonde gældende og da jeg alligevel desperat forsøgte at gøre det, endte det med, at han ofrede et tårn og satte mig mat. Det gør ondt at skrive det, men det blev altså unge Jacobs eneste gevinst i turneringen. Der findes et videoklip med ham, hvor det kan være svært at høre, hvad han siger, men man kan dog høre, at det er hans ambition at blive stormester… Og at han dog lige skal nå at passere de 2000 først…

I 4. runde holdt Bengt Kvisth (Linhamns SK – 1752) med noget besvær remis imod mig. Sammenlagt fik han kun 1 point i alt i turneringen, så… Igen, der var masser af plads til forbedring…

Nu kunne jeg så se frem til at skulle spille noget rigtig skak.

I femte runde skulle jeg møde 11-årige Gustav Törngren (Örgryte SK – 1764 (S)), som tidligere har repræsenteret Sverige ved U 12 VM. Alt dette vidste jeg nu ikke noget som helst om inden partiet.

 

Efter 26 træk var vi nået frem til følgende stilling. 

Man bemærker, at hvid har en stærk springer og en harmonisk bondestilling, mens sort har en dårlig løber og seks(!) isolerede bønder. De fleste vil sikkert tænke, at rutinen så småt er ved at sejre og at den unge mand får sig en positionel lektion. Beklageligvis kunne det ikke være mere forkert. JEG havde de sorte brikker… Gustav spillede 27.f4! og efter 38 træk måtte jeg nødtvungent hejse det hvide flag. Særdeles flot spillet af den unge mand. Forhåbentlig fastholder han sin skakinteresse. Men det var altså ikke lige den start på normalskakken, jeg havde forestillet mig…

 

I 6. runde kommer vi ind i partiet efter 17 træk.

Hvid: Henrik Mortensen

Sort: Johan Hallbeck (En Passant Svedala – 1673 (S))

 

(Sort har lige spillet 17.-,e6-e5.) 18.hxg6,hxg6!? (Efter 18.-,exf4 19.gxh7+ (19.gxf7+!?) Kh8 20.exf4 har hvid masser af spil og tre bønder for sin ofrede officer. Johan trak imidlertid a tempo og ville ikke ”se beviser”.) 19.Sh3,e4?! (Indledningen til en rigtig dårlig plan.) 20.Sf3-g5,f5? (Nu deserterer alle den sorte konges forsvarere fra deres bastioner. Og kongen bliver nærmest en nøgenbader uden livredder, da de sorte officerer har slået rødder på dronningfløjen.) 21.Se6,Te8 22.Sxg7,Kxg7 23.d5+! (23.dxc5+ fulgt 24.cxd6 vinder en bonde, men hvid risikerer samtidig at vække sorts slumrende officerer til live.) Kh6 24.f3,Sg8 25.fxe4,Txe4 26.Ld3,Txe3 27.Lxf5 (Sparker stolen væk under sort… 27.Dd2!?) gxf5 28.Dxf5,Txh3 29.Dxh3+,Kg6 30.Dxd7,opgivet. 1-0. (Hvid har materiel overvægt og et fortsat angreb.)

 I 7. runde skulle jeg have sort imod Joakim Wahlström (Malmö AS – 1748 (S)). Det blev en lukket Sicilianer og efter en ”næsten udligning” i åbningen svingede han energisk taktstokken i midtspillet.

 

Hvid: Joakim Wahlström

Sort: HM

(Jeg har netop spillet 25.-,Td8-f8.) 26.Dxf8+?! (Noget bedre er 26.De3 eller 26.Dd2. Nu styrter hvid bare ind i en fuldkommen håbløs afvikling.) Dxf8 27.Txf8,Kxf8 28.Lxb7,Lxh3 29.Se4 (Trukket a tempo, så trækket var nok planlagt allerede ved træk 26…) Ke7 30.Sg5,Lg4 31.Sxh7,Ld1 (Og så er ræven ellers lukket ind i hønsegården…) 32.La6,Lxc2 33.Opgivet. (En uventet og dramatisk slutning på partiet.)

 

I sidste runde skulle jeg have hvid imod Vitus Buchard (Uppsala SSS – 1683 (S)), som ikke var meget mere end 14 – 15 år gammel. Inden rundestart kom unge Gustav Törngren hen til mig og han forklarede mig, at han gerne så, at jeg vandt mit parti, da han forventede, at han skulle bruge min score til korrektionsberegningen(!) Vi ser slutningen.

 Hvid: HM

Sort: Vitus Buchard

(Sort har netop spillet 13.-,Sd7-e5 og jeg vælger at snuppe en bonde mod at hans sortfeltede løber bliver rigtig stærk.) 14.Lxe5,Lxe5 15.cxd5,Sxd5 16.Dxc5,Dxc5 17.Txc5,Ld6 18.Tc5-c1 (Vist nok det bedste felt til tårnet, men… Det ser lidt bøvlet ud.) a4! 19.Sc3,Sxc3 20.Txc3,axb3 21.axb3,Ta2 22.Ld1 (Beskedent, men nødvendigt.) Tf8-a8 23.Sd4,Lg6 24.e4! (Begraver sorts hvidfeltede løber, selvom det er tydeligt, at mine egne officerer nu heller ikke er så meget bedre…) Le5 25.Tc4,Td8 26.Sf3,Lf6 27.Lc2 (Løberen tager virkelig en for holdet…) Le7 28.Lb1! (Herefter havde jeg stort set resten af partiet… Rart at jeg fortsat kan lave nogle rigtige forudberegninger.) Tb2 29.Tc7!,Lb4 30.Txb7,Txb3? 31.Se5,Tc8 (Sort parerer truslen 32.Sc6, men…) 32.Sxg6,fxg6 33.La2,Tc8-c3 (33.-,Tb2 34.Lxe6+ og 35.Lxc8 var min pointe.) 34.Lxb3,Txb3 35.g3,Opgivet. (Fratager sort muligheden for en løberskak. Mit næste træk ville have været 36.Kg2 fulgt af 37.Tc4, selvom 36.Tc4 sikkert er principielt bedre.)

 

Cellavision Cup 2016 blev vundet af GM Sergey Volkov (RUS) med 7 af 8. Nr. 2 – 5 på 6½ po. blev GM Hans Tikkanen (S), Zbiegniew Pakleza (POL), Leif Erlend Johannessen (N) og GM Vladimir Epishin (RUS). Bedste dansker blev GM Sune Berg Hansen (Helsingør) med 6 po. og på 8. pladsen.

Artiklen mangler sandsynligvis to billeder, nemlig et af Gustav Törngren og et af Vladimir Epishin, men der går nok for lang tid, før de bliver fremkaldt, så…

 

Efter hurtigskakdelen fredag aften gik jeg ud for at få noget at spise. Da jeg kom tilbage, kunne jeg høre Epishin i en meget højrøstet samtale udenfor hotellet. Da jeg kom nærmere, så jeg, at stod helt alene og at han heller ikke havde en handy i hånden… Rart at vide, at han fortsat har følelser…

 

Epishin var i sin tid med til at sætte en slags uofficiel verdensrekord mod en ung Judit Polgar, nemlig ved at der aldrig tidligere havde været en større vægtforskel mellem to stormestre i et seriøst turneringsparti. I dag har Epishin tabt sig siden de ”fede” år. Det er Judit så ikke ligefrem…

 Lørdag aften var jeg ude at spise med en jævnaldrende (dansk) skakspiller. Det var hyggeligt, vi havde mange fælles bekendte og venner, som vi på skift spurgte ind til. På et tidspunkt diskuterede vi, om den gennemsnitlige kvindelige skakspiller var kønnere end ”landsgennemsnittet” eller ej og om den gennemsnitlige mandlige skakspiller var grimmere, mere nussede eller sjuskede etc., end landsgennemsnittet er. Sidstnævnte påstand er utvivlsomt rigtig, men jeg er klart uenig i den første påstand og desuden vil en forsker nok også kunne slå fast, at det statistiske materiale er al for beskedent til, at man kan drage nogen, hverken positive eller negative, konklusioner.

 

Jeg håber på, at jeg kan deltage i Cellavision Cup 2017.

Nu siger Bochum GOD NAT

 

Henrik Mortensen