Min 19. turnering i Horsens… (Første del...)

Under dette års version af DEN LANGE diskuterede jeg med Eigil Straarup, hvor mange gange jeg egentlig havde spillet turneringer i Horsens.

 

Mit umiddelbare bud var en 25 – 30 gange, men som overskriften antyder, var jeg vist ikke en gang tæt på at tippe rigtigt… Erik Pedersen har helt sikkert spillet flere turneringer i Horsens, end jeg har, men om andre end Vagn Skov Andersen også har gjort det, tvivler jeg lidt på.

I forbindelse med dette års version tilbød Søren Grymer mig venligt, at jeg kunne køre med ham over til Horsens, da han jo alligevel arbejdede i København på tidspunktet op til kampstart. Det var da et herligt tilbud, men alligevel lidt overraskende for mig, at han ville køre allerede tirsdag eftermiddag, hvor turneringen jo ellers først begyndte torsdag formiddag. Jeg overnattede således i Tvingstrup – TAK – der er et noget anderledes bysamfund, end det jeg mest er vant til. Og stakkels Grymer… Han må vente til næste sommer med at spise egne ærter…

 I første runde skulle jeg møde FM Peter Skovgaard (BMS – 2306/2287). I 2001 skulle jeg i Copenhagen Open – efter at være startet med 0/2 mod to lavtratede – møde ham i 3. runde. Der vandt jeg temmelig nemt, men de fleste kan jo nok regne ud, at han altså heller ikke var ret gammel på det tidspunkt… Tre år senere – i 6. runde af Copenhagen Open – var Peter allerede ”favorit”, men resultatet blev nu en kampremis efter 79 træk.

Hvid: Henrik Mortensen
Sort: FM Peter Skovgaard

1.e4,c5 2.Sf3,d6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,Sf6 5.Sc3,a6 6.Lg5(?!) (Sådan har jeg stort set aldrig spillet før og jeg har bestemt ingen større forståelse af de fremkomne stillingstyper. Jacob Aagaard forærede mig en gang bogen ”Der 3. Versuch” af Grigorij K. Sanakojew, hvori der er en masse skarpe sicilianere. Hans fine intention var, at mit spil ville kunne vinde meget i styrke, hvis jeg studerede den grundigt. Det er utvivlsomt korrekt og for en 8-10 år siden lå den skam også fremme ved mit skakbræt, men det skete der så desværre alligevel ikke rigtig så meget ved. Men måske en gang i fremtiden… Så pas hellere på… Anyway, efter dette parti er konklusionen fortsat, at jeg BIG TIME skylder at demonstrere en hel del i en eventuel bevisførelse for det modsatte. Op til turneringen sad jeg ellers og studerede partierne fra den udmærkede og stærkt anbefalelsesværdige bog ”How to beat Bobby Fischer” af Edmar Mednis. I den bog er der en del partier med 6.Lg5-varianterne.) e6 7.f4,Sb8-d7 (En lille, småpinlig indrømmelse er her på sin plads. I bogen fortsatte partierne med 7.-,Le7, hvilket jo er mere end blot en akademisk detalje…) 8.Df3,Dc7 9.0-0-0,b5 10.e5,Lb7 11.Dg3? (Når man i denne stilling IKKE automatisk spiller 11.Dh3, er forståelsen af disse stillinger godt nok en massiv vandring op ad bakke på krykker og i modvind og styrtregn. Resten partiet er let for en spiller af Skovgaards klasse.) dxe5 12.fxe5,Sd5 13.Lxb5,axb5 14.Sd4xb5,Da5 15.Sxd5,Lxd5 16.Txd5,exd5 17.e6,Dxb5 18.exd7+,Kxd7 19.Dg4+,Kc6 20.Te1,Lb4 21.c3,Ld6 (Og jeg havde omsider fået nok.) 22.opgivet 0-1.

Runden efter – senere på dagen – skulle jeg spille mod Aksel Hansen (Holstebro – 1814/1771). Vi har kendt hinanden, siden Junior-DM i Holstebro 1983, hvor han var turneringsleder og jeg var deltager. Og ellers har vi – skakpolitiske uenigheder til trods – ofte i fortrolighed vendt og diskuteret forskellige skaklige emner ved utallige lejligheder.

Vi har tidligere kun mødtes en gang over brættet, nemlig d. 20. juli 1984 ved 6. runde i Vesterhavsturneringen. For at få flettet lidt kulturhistorie ind i artiklen, følger partiet således her.

Hvid: Henrik Mortensen

Sort: Aksel Hansen (Holstebro 1744 – altså ca. det samme ratingtal her 28 år efter…)

1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,g6 5.c4!,Lg7 6.Le3,d6 7.Sc3,Ld7 8.Le2,Sf6 9.f3,Sh5?! 10.0-0,0-0 11.Dd2,b6?! 12.Ta1-d1,Sxd4 13.Lxd4,Lxd4 14.Dxd4,Lc6 15.f4,Sxf4? 16.Txf4,opgivet(?) 1-0. (Ikke verdens sværeste gevinst og bestemt en hurtig overgivelse.)

Det planlagte 16.-,e5 strandede på 17.Dxd6,exf4 18.Dxc6 hvor de to lette officerer og centrumsbønderne så langt er det kompenserende tårn overlegent.

 

Hvid: Aksel Hansen

Sort: Henrik Mortensen

Nu ser vi så den lidt dramatiske afslutning på vores aktuelle parti. Aksel har med en elendig åbning hjulpet mig til at sætte ham under et tungt pres fra start af. Imidlertid – da jeg vinder en bonde – slækker jeg desværre på både på pres og koncentration, hvorefter en iderig Aksel sparker sig ind i partiet igen. Vi kommer ind i, hvor jeg har en merbonde, et flot bondecentrum, en konge, der bader nøgen, samt kun et minut og otte sekunder til de næste fem træk.

 

36.Sg6+,Kg7 (Og jeg har nu bare et minut og syv sekunder tilbage til at nå træk 40.) 37.h5,d3 (47 sekunder...) 38.Dc4,Lxg3! (12 sekunder...) 39.fxg3,d2 (8 sekunder…) 40.Dc3+,Kf7 (3 sekunder…) 41.Sxe5+ (Her var pulsen højt oppe hos Aksel og han krævede gevinst på tid, da han jo i sin iver ikke havde fået noteret de sidste træk ned... Ret skal ret. Ifølge Eigil Straarup havde jeg tydeligvis også følelser involveret, da jeg åbenbart temmelig bestemt hævdede, at jeg havde nået de 40 træk. Tjah, nu havde vi jo altså rent faktisk nået de 40 træk, så… Og desuden stod TL Søren Grymer ved siden af og fulgte de seneste træk, så vi spillede naturligvis videre.) Ke6 42.Sxd7,d1(D)+ 43.Kf2,Dxd7 44.Dc4+,Ke5 45.Ke3? (Hermed får jeg lov til at spille denne skaksommers bedste slutspilsafvikling… Off topic: Der har sjældent været så lidt konkurrence om det tema…) Dd3+ 46.Dxd3,exd3 47.b4,f4! 48.gxf4,Kf5 49.Kxd3,Kxf4 50.Ke2,Kg3 51.b5,Kh2 52.0-1 (Jeg havde da kun 25 minutter tilbage...)

I 3. runde skulle jeg have hvid mod endnu en gammel kending, nemlig Claus Nis Andersen (Rokaden 1810/1638). Ham har jeg vel kendt mere eller mindre, siden dengang, der var DM i Tønder, hvor han i tiden inden var involveret i en større konflikt af skakpolitisk karakter. I Horsens DEN LANGE anno 2006 holdt han med sort remis efter 52 træk. Og ret skal være ret. Jeg stillede ham sandelig heller ikke overfor de helt store problemer. Ved Copenhagen Open i 2010 vandt jeg dog over ham med sort efter 71 træk.

Vi skal nu se en lidt flashy afslutning på det aktuelle parti.

Hvid: Henrik Mortensen
Sort: Claus Andersen

 

(Jeg har sandt at sige ikke fået alverden ud af mit forsøg på en Maroczymassakre, men nu har jeg da trods alt udsigt til at snuppe den sorte bonde på c4.) 22.-,Sg4?! (Det træk havde jeg fuldstændig overset, men det var heldigvis ikke voldsomt stærkt.) 23.fxg4,Lxc3 24.Dxc4!,Lxb4 25.Dxf7+,Kh8 26.Ld4+,e5 27.Df6+,Kg8 28.Df7+ (Enhver, der netop har set den foregående partislutning mod Aksel Hansen, må kunne forstå, hvorfor jeg snupper denne trækgentagelse…) Kh8 29.Df6+,Kg8 30.Lxe5,Dxc5+ 31.Sd4,Dxe5 32.Dxe5,Lc5 33.Dd5!+,Kh8 34.Tf7! (Trækket, som det tog ”100 år” at finde... Og som indiskutabelt må være sommerens bedste angreb fra min hånd. Og beklagelig må jeg indrømme, at konkurrencen har været stort set ikke eksisterende…) Ld6 35.Dxd6,Tc1+ 36.Kf2,Tf1+ 37.Kxf1,Lb5+ 38.Sxb5,opgivet. 1-0

 Af Henrik Mortensen

(Fortsættes…)