Foredrag af Peter Heine Nielsen i Horsens Skakforening

Af Eigil Straarup.
I tirsdags (20/12) var GM Peter Heine Nielsen på besøg under juleafslutningen i Horsens Skakforening. Han var med til at spise smørrebrød først på aftenen, hvorefter han holdt et foredrag på lidt over to timer.

Stormesteren var tydeligt mærket af en snue, som han efter eget udsagn havde fået med hjem fra Kina, hvor han jo lige har været med til VM i World Mind Games. Det forhindrede dog ikke stormesteren i at holde et virkelig underholdende foredrag, hvori han kom rundt om så vidt forskellige emner som blandt andre: kvinder/mænd i skak, rivalisering, FIDE’s præsident Kirsan Ilyumzhinov, Magnus Carlsen, Bent Larsen, Garry Kasparov og verdensmester Wisvanathan Anand.

Efter min mening er Heines allerstærkeste styrke som foredragsholder, at han på én og samme tid formår at være både ukrukket, selvironisk, ironisk og til tider sarkastisk. Samtidig er der naturligvis masser af seriøs substans. Han fortalte masser af sjove anekdoter, ofte med en selvironisk eller sarkastisk krølle på halen. Skak så vi ikke meget af i tirsdags – vi så kun hans ”blinde” gevinst over Sergej Karjakin fra World Mind Games, men det gjorde ikke det fjerneste, efter min mening! Vi var vanvittigt godt underholdt med anekdoterne, og som Peter sagde i introen til foredraget; ”Jeg synes ikke, det giver så meget mening, at jeg holder et helaftensforedrag om World Cuppen. Dem, der har lyst til at høre om det, kan læse 18 sider i Skakbladet!”.

Nu skriver jeg så, at der var masser af sjove anekdoter, og I skal selvfølgelig ikke snydes for i hvert fald nogle stykker af dem;

Om Magnus Carlsen: ”Carlsens første skakbog var ”Find Planen” af Bent Larsen. Man kan sagtens fornemme inspirationen fra Bent Larsen i nogle af Carlsens partier. Nogle gange spiller Carlsen bare efter at få en lige og spillelig stilling, fordi han stoler på, at han er god nok til at udmanøvrere sin modstander. Det var jo nøjagtigt det samme, Bent Larsen ofte gjorde i sin storhedstid”.

Om at være sekundant for Carlsen: ”Jeg var jo træner for Magnus, da han var en ganske ung teenager, som stormede frem. Det var surrealistisk, at jeg på den ene side brugt masser af tid på at spille bordtennis og computerspil med ham, fordi han jo blot var et barn. På den anden side diskuterede jeg vanvittigt komplekse skakmæssige spørgsmål med ham og blev udfordret. Hvis jeg eksempelvis kom med et russisk parti fra 30’erne og spurgte ham om, hvad hvid trak, så kunne han udbryde: ”Come on – selvfølgelig kender jeg det parti!”.

Om Bent Larsen: ”Mange (især unge!) har ofte spurgt mig: Hvorfor i alverden har du brugt så meget tid på at sparre med en gammel mand som Bent Larsen. Jeg svarede dem, at Bent Larsen ganske rigtigt ikke var til nogen inspiration hvad angår moderne åbningsteori og databaser. Men Bent Larsen havde en helt eminent skakforståelse helt frem til sin sidste dag, og derfor var han til stor inspiration for mig, så længe vi udelukkende snakkede om forståelse af stillingstyper”.

Om at være sekundant for Anand: ”At være sekundant for Anand er en helt anden opgave, end det var at være sekundant for Carlsen. Anand er verdensmester, og han er 41 år. At være sekundant for ham er nærmest udelukkende en opgave, der handler om at levere relevante skakfaglige inputs. Modsat opgaven med at være sekundant for Carlsen, så er der nærmest ingen pædagogik i at være sekundant for Anand”.

Om FIDE’s præsident: Kirsan Ilyumzhinov: ”Den mand har stærke forbindelser i hele det internationale skakmiljø, og derfor har det ikke været muligt for andre at få ham afsat. Men manden balancerer på en hårfin grænse mellem virkelighed og vanvid, når han eksempelvis insisterer på, at han har været i kontakt med væsener fra det ydre rum og fløjet med ufoer. Jeg synes heller ikke, at han gavnede skakkens image på verdensplan ved åbenlyst at have nære forbindelser med Libyens nu afdøde mangeårige diktator Muammar Gaddafi”.

Om rivalisering mellem nr. 1 og nr. 2 fra samme land: ”Jeg tror ikke, det kan lade sig gøre, at nr. 1 og nr. 2 i samme land inden for sport kan have et særlig godt personligt forhold til hinanden. Alt for meget står på spil, og derfor vil rivaliseringen umuliggøre en god personlig relation. Tag nu eksempelvis afdøde Tony Miles og Nigel Short. De var store konkurrenter, og de var ofte på kant med hinanden, mens de var nr. 1 og nr. 2 i England. Men da Michael Adams havde overhalet dem begge to kunne man ofte se Miles og Short i hjertelig dialog i en sofa. Med mit kendskab til de to, så har de sikkert snakket om damer!”.

Efter foredraget deltog Peter i en lynturnering med flere af klubbens medlemmer. Verdens nr. 53 gjorde helt som ventet rent bord. Kun Peter Berg stod undervejs til gevinst mod stormesteren, men det rakte ikke.

Efter min mening var det her en helt forrygende juleafslutning i Horsens Skakforening anno 2011!

Af Eigil Straarup