I eftermiddags tabte Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken sensationelt med hele 6½-1½ til Evans/Vejle 3. Med al respekt for vores naboer, så er det et sensationelt stort nederlag, hvilket en samlet forventet score til os på 3,77 også understreger. Lad os som altid starte med at kaste et blik på de enkelte resultater;
Horsens-Evans/Vejle 1½-6½
1.Peter Berg-Zijad Campara, remis.
2.Anders Munch-Ernst Bindzus, 0-1.
3.Eigil Straarup-Max Erik Hansen, remis.
4.Erik Pedersen-Anders Andersen, remis.
5.Niels Møller Andersen-Jens Ove Vedel, 0-1.
6.Søren Grymer-Hansen-Christian Iversen, 0-1.
7.Søren Würtz Jørgensen-Erik Pontoppidan, 0-1.
8.Mihai-Alexandru Scutaru-Helge Nielsen, 0-1.
Allerede lidt efter kl. 13 måtte vores rumænske ven Mihai-Alexandru Scutaru kaste håndklædet i ringen. Hans ofte ret så fidusprægede spillestil har kastet pænt med succes af sig hidtil i turneringen, men i dag ramte han muren. Erfarne Helge Nielsen trevlede med sikker hånd fiduserne op, og derfor så rumæneren næppe, hvad der ramte ham, før det var for sent. Jeg fandt aldrig ud af, om han mistede eller ofrede officeren. Det var vist noget med, at han pønsede på at ofre den, men så mistede den i stedet for!
Meget bedre var det ikke, da Søren Grymer-Hansen kl. ca. 13.25 også strakte våben efter bare 16 træk. Med de hvide brikker ofrede han en officer i 9. træk på angrebets alter, men desværre stod det hurtigt klart, at der ikke rigtigt var noget angreb! Vejlensernes talentfulde unge Christian Iversen ryddede med hård hånd op i Grymers taktiske tricks, og han sluttede elegant partiet af med en fiks tematisk kombination, som vandt endnu en officer. Han kan vist blive rigtig god, og det er mit bud, at han er en fremtidens mand på Evans' andethold og måske også førsteholdet.
Altså 2-0 nede allerede 13.30 efter to hvide nederlag. Det er ikke noget, der ligefrem tanker moral og gejst til resten af holdet. Det gjorde det bestemt heller ikke, da det pludselig sagde ring-ring! i Anders Munchs forlomme! En mobiltelefon, der giver lyd fra sig, er lig med tabt parti. Og så kan vi jo skrive en bog om, at Anders Munch på det tidspunkt havde en gunstig stilling mod Ernst Bindzus.
Derefter tog undertegnede Eigil Straarup imod et remistilbud fra Max Erik Hansen. Efter åbningen stod Eigil ellers fint, og på et tidspunkt gik Max i koma i 30 minutter. Eigils fordel var nu nok ikke så stor -hvis den overhovedet var der? Max fandt en fin aktiv fortsættelse, hvorefter Eigil følte sig tvunget til at bytte dronningerne af og påtage sig en grim dobbeltbonde i h-linjen. Max afslog et horsensiansk remistilbud, fordi han måske kunne udnytte Eigils manglende udvikling. Det kunne han nu ikke, og derfor tog Eigil kort efter imod remistilbuddet i en stilling, hvor der ikke var det mindste at spille videre på.
Omkring kl. 15 tabte Niels Møller Andersen til Jens Ove Vedel. Niels fik en meget tragisk stilling allerede efter åbningen. Han stod passivt og trykket gennem hele midtspillet og til sidst gik det altså galt. Jeg så ikke, hvordan det gik til, men det så altså skidt ud helt fra starten.
Tyve minutter senere tabte Søren Würtz Jørgensen til Erik Pontoppidan. Efter åbningen så det nu ret lige ud, men desværre mistede Søren en kvalitet undervejs i midtspillet. Jeg så heller ikke, hvordan det gik til, eller hvordan slutningen af partiet formede sig. Men på bundlinjen står vi altså tilbage med endnu et nederlag.
På førstebræt spillede Zijad Campara og Peter Berg meget langsomt fra partiets første træk. Ikke nogen stor overraskelse, at vejlensernes notoriske tidnødsnarkoman Zijad Campara sad på den ene side af brættet! I et kompliceret midtspil, tilbød Campara remis. Peter afslog, men der var vist aldrig det store på færde, og derfor fandt de hinanden til remis, da Peter tilbød kort efter kl. 15.30.
Her kunne matchen være sluttet, for samtidig tilbød Anders Andersen remis. Erik Pedersen afslog dog med hård hånd og spillede videre på gevinst i et slutspil, hvor han havde én merbonde og springer mod løber. Desværre var merbonden en dobbeltbonde, så i praksis var merbonden ikke en merbonde. Erik forsøgte at lokke Anders Andersen til at dumme sig, men det fik han ikke held med. En lille times tid senere erkendte han, at der ikke kunne vrides mere end remis ud af stillingen.
Således gik det altså til, at vi tabte 1½-6½ til tredjeholdet fra Evans/Vejle i dag. Det er faktisk grænseoverskridende ringe, at vi på den måde kollektivt bryder sammen og underperformer med mere end to points. Det mest skræmmende er næsten, at vi ikke engang kan indvende ret meget mod resultatet! Jo, Anders' telefon gav selvfølgelig et dyk, men ellers kan vi ikke rigtigt pege på noget!
Som jeg har forstået reglerne, så er det holdene i Top 5, der kvalificerer sig til næste sæsons Mester 1. Hvis vi skal i Top 5 og dermed kvalificere os til næste sæsons Mester 1, så skal vi virkelig have spændt hjelmen til de sidste par kampe mod Gråsten og Ribe. Vi er fem brætpoints efter Ribe, og det er sandsynligvis dem, vi skal forsøge at "snyde", hvis vi skal op på femtepladsen. Hvis der overhovedet skal være en chance for, at vi får en direkte finale mod dem på Hældagerskolen i Vejle søndag den 6.marts, så kræver det, at vi slår Gråsten kæmpestort i næste runde. Det er ikke umuligt, at vi gør det, men det er virkelig op ad bakke for os nu!
søndag den 30. januar 2011
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar