Lad os som altid starte med et blik på scoretavlen;
1.Claus Mogensen-Morten Jensby X
2.Allan Hye-Kurt Schlott 2
3.John Sørensen-Peter Berg 1
4.Ole Trøst Poulsen-Anders Munch 1
5.Gert Jöhnk-Eigil Straarup X
6.Børge Schröder-Erik Pedersen 2
7.Lars Jørgensen-Niels Andersen 2
8.David Hedegaard-Tim Bjerre X
Så er kampen startet!
Først færdig var nøjagtigt som i sidste runde i Esbjerg undertegnede Eigil Straarup. Igen i dag blev det til en kort og ret begivenhedsløs remis. Eigil mødte sin tidligere klubkammerat gennem fire år Gert Jöhnk, der med sin anti-franske opstilling mod Caro Kann hurtigt fik lukket stillingen til, så det var svært for nogle af parterne at komme videre. Der er ikke så meget mere at sige om det, måske bortset fra, at nogle af holdkammeraterne havde set den komme. I bilen på vej til Haderslev spurgte Peter Berg eksempelvis; ”Eigil, har du et stående remistilbud fra dem alle sammen dernede?”. Det havde Eigil nu ikke, men cirka 160 kilometers kørsel divideret med 13 træk giver lidt over 12 kilometer per træk, og det er selvfølgelig for meget af det gode!
En god times tid senere, nærmere bestemt kl. 14.55, fik Erik Pedersen et resignerende håndtryk af Børge Schröder. Med de sorte brikker i en engelsk Keres-variant påtog Erik sig en isoleret d-bonde, som han dog ikke turde spille frem til d4 i ottende træk, selv om han var ret sikker på under partiet, at det havde været det rette. Herefter satte Børge pres på d-bonden, og han havde mindst lige spil og burde nøgternt set have holdt remis. Måske havde han endda små gevinstchancer? I stedet for spillede han forkert i midtspillet, hvilket Erik prompte udnyttede til at få et slutspil med dronning og to løbere mod Børges dronning og tårn. I det slutspil var løberparret uhyggeligt, og i løbet af bare cirka ti træk, stod Børge over for at blive sat mat eller aflevere tårnet for den ene løber. Børge smed forståeligt nok håndklædet i ringen, og vi førte nu 1½-½. Et fint parti af Erik, der kommer i skakspalten i Horsens Folkeblad på fredag, og få dage senere også her på hjemmesiden.
Cirka ½ time senere, kl. 15.20, blev Niels Andersen noteret for vores anden gevinst i dag. Med de hvide brikker fik han hurtigt en behagelig stilling med initiativ og terrænfordel. Allerede i det tidlige midtspil trådte sønderjyden forkert, og derfor blev han nødt til at ofre en officer for at undgå at blive sat mat. Da Niels først havde spist springeren satte han autopiloten på. De sidste 25 træk var reelt overflødige, men selvfølgelig spiller man chancen og leder efter modspil. Dermed førte vi 2½-½, og her omkring lugtede det af en storsejr på cirka 5½-2½.
Dårligere blev det ikke, da holdets nykårede gudfar fem minutter senere fik et tilbud, han ikke kunne afslå. Morten Jensby slap ellers bedst ud af åbningen, og han havde efter eget udsagn en lille fordel i det tidlige midtspil. Fordelen forsvandt ud i den blå luft, efterhånden som Claus Mogensen fik skubbet sine centrumsbønder frem og befriet stillingen. Sønderjyden fik givetvis også fordel, og det så ikke for godt ud for Morten. Men så kom tilbuddet altså, og man kan roligt sige, at Morten tog imod i en fart! Dermed førte vi 3-1 og lå i den grad til at komme ud af det sønderjyske med en storsejr på kontoen.
Sådan kunne det også være gået, hvis Anders Munch havde slået Ole Trøst Poulsen! Tidligt i et helt vildt midtspil fik Anders et par bønder meget langt frem på brættet. Det så virkelig ud som om, at Ole var pakket sammen, og det var han måske også blevet, hvis Anders havde byttet dronningerne og fortsat trykket med de fremskudte fribønder. I stedet for skete der det, at Ole fik nogle dræbende mattrusler stablet på benene på kongefløjen. Anders ofrede/mistede en officer i håbet om at parere truslerne, men det var helt forgæves. I stedet for fik Ole helt styr på de fremskudte bønder, mens hans mattrusler også gik rent ind på kæben. Dermed 3-2, og nu begyndte storsejren på 5½-2½ at fortone sig i det sønderjyske vintermørke.
Igen i dag leverede Kurt Schlott varen på 2.bræt! Med de sorte i en englænder fik han godt fat i Allan Hye i midtspillet. Begge kom i lettere tidnød i et slutspil, hvor Kurts tårne var gået ombord i anden række. Allan Hye så ud til at være fuldstændig kvast, men i første omgang slap han tilsyneladende ud af sine problemer. Om han kunne være sluppet ud af det med en remis, skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald skete der det, at Allan Hye spillede forkert i slutningen af tidnøden, hvorefter Kurt kunne sætte de afgørende træk. Dermed 4-2 til os.
Få minutter senere sluttede matchens næstsidste parti kl. 15.57, da Tim Bjerre måtte tage til takke med remis mod David Hedegaard. Tim fik ellers allerede i åbningen eller det tidlige midtspil en fordel, som han transporterede med hele vejen gennem partiet. Jeg så kun partiet ud ad øjenkrogen, men jeg føler mig alligevel overbevist om, at Tim skulle have fundet en vej til gevinst undervejs. Det gjorde han desværre ikke. I stedet for kom han i lettere tidnød, og da han kom ud på den anden side, havde han et slutspil med uligefarvede løbere og én merbonde, fem mod fire. Det var tykt remis, som den slags uligefarvede løberslutspil ofte er, når der ikke er andre officerer på brættet. Dermed 4½-2½ til os.
Tidligere på eftermiddagen så det ud til, at Peter Berg havde en behagelig stilling, som mindst var remis og måske endda også vundet. Desværre udviklede partiet sig således, at der opstod et slutspil, hvor begge parter havde løberparret, og så havde Peter en merbonde. Den fik han ingen glæde af. Vigtigere var det, at John Sørensen havde to fremskudte bønder i centrum, mens Peter havde to fribønder, som stod langt tilbage på kongefløjen. Peter forsøgte at skubbe fribønderne fremad for at skabe modspil, men det gav ingenting. Sønderjyden flyttede konsekvent sine fribønder fremad, hvorefter Peter ikke havde andet valg end at ofre sin ene løber på de to fribønder. Herefter var stillingen tabt, og Peter gav håndtrykket kl. 16.30. Dermed vandt vi altså 4½-3½.
Umiddelbart lidt skuffende ”kun” at vinde 4½-3½ over Haderslev, når vi ifølge ratingkontoret i Rask Mølle var favorit til at score 5,29 points i de otte partier. Her skal man dog huske, at de flinke mennesker i Haderslev ikke har et ratingtal, der afspejler deres virkelige styrke. Noget sludder, vil nogle måske sige – men jeg vil vove den påstand, at de er stærkere, end deres ratingtal afspejler!
Trods sejren over topholdet i dag, dropper vi fra andenpladsen ned til en fjerdeplads i tabellen. Det skyldes to overraskende og ét grotesk resultat i de andre kampe i Mesterrækken i dag. Evans spillede overraskende 4-4 med Ribe, mens Kolding lammetævede Gråsten 7½-½ i det sydligste Danmark. Hatten af for det, og på den baggrund avancerer Kolding til tredjepladsen. Det er fair nok. Derimod er Springerens storsejr på 6-2 over Centrum fra Esbjerg helt grotesk. Vestjyderne kom til Kolding med kun fem mand – og af dem var der INGEN af dem, der sad på de fem øverste brætter for to uger siden mod os. Man kan ikke bebrejde Springeren fra Kolding, at de udnyttede situationen, men det er bare grotesk, at de på den baggrund avancerer til førstepladsen, som de nu kan holde jul og nytår på.
Rækken er dog stadig meget tæt, så alt kan ske, når der igen skal rykkes brikker i Mesterrækken i det nye år.
Af Eigil Straarup
Ingen kommentarer:
Send en kommentar