Smal sejr over Springeren på 4½-3½

I eftermiddags hev Horsens Skakforening en kneben sejr på 4½-3½ i land i 3.runde i denne sæsons udgave af Mesterrækken. Lad os starte med at se scorekortet;

1.Kurt Schlott-Poul Erik Jørgensen 2
2.Morten Jensby-Hans Paulsen X
3.Peter Berg-Bent Samuelsen 1
4.Anders Munch-Jørgen Stald 1
5.Eigil Straarup-Aage Søndergaard X
6.Ole Ryevad-Reozo Mujkanovic X
7.Erik Pedersen-Henrik Artmann X
8.Tim Bjerre-Niels Lauritzen X

Dagen startede en anelse dramatisk, da Kurt Schlott ikke havde indfundet sig i ”Kilden” ved kickoff kl. 12. En hurtig mobilopringning afslørede, at Kurt ikke var klar over, at kampen skulle spilles i dag, men til alt held var han i nærheden, og han nåede frem ret hurtigt. Det vender vi tilbage til senere!

Som sædvanlig gennemgås partierne i kronologisk rækkefølge, og derfor starter vi med Ole Ryevad, der i dag revancherede sig for den halvsløje indsats mod Pontoppidan fra Evans 3 for to uger siden. I åbningen, som vel var en blanding af Retis åbning og Kongeindisk, fik Ole initiativet, og det så ud som om, at han var ved at rulle hen over Mujkanovic’s kongestilling. Det var han nu ikke! I stedet for fik koldingenseren blokeret stillingen, og kort før kl. 14 enedes de om remis i en stilling, hvor alt materialet stadig var på brættet, og derfor var der absolut ingen ilt i stillingen.

En lille times tid senere kom endnu en remis på scorekortet. Tim Bjerre fik ellers en stilling, som set udefra så vældig spændende og lovende ud. Tim mente bagefter ikke, at der var noget at komme efter, og i hvert fald fandt han ikke noget ved brættet. Analyserne sammen med Niels Lauritsen førte vist heller ikke til, at der blev fundet en mulig gevinst. Med de to remiser var stillingen selvfølgelig 1-1.

Kort efter kom matchens første gevinst i hus for Horsens. Anders Munch var efter min mening den klart bedste fra Horsens i dag, og han vandt efter et flot angreb over Jørgen Stald. Åbningen var en Slavisk Meraner, og her fik Anders Munch stablet et fint angreb på benene. Løberparret pegede fra c2 og c1 direkte ned mod den sorte kongestilling, og selv om koldingenseren med alle midler forsøgte at lukke sin kongestilling, så fik Anders dirket den op. Træk for træk kom han tættere på, og til sidst stod Jørgen Stald over for en udækkelig mat. At han så valgte at dække den alligevel ved at sætte et tårn direkte i slag og spille yderligere en håndfuld træk, det er bare et kuriosum, som ikke ændrer noget som helst. Dermed kom vi foran 2-1!

Omkring kl. 15.15 burde vi være kommet foran 3-1, idet Morten Jensby med hvid fik en fantastisk stilling med en garderet fribonde helt fremme på d6. Derfra havde han muligheden for at slå på b7 og få et tårn med i syvende række, hvilket med stor sikkerhed havde været knusende. Desværre fik Morten appetit på mere, og han forsøgte i stede for at fange Paulsens dronning ved at sætte et tårn på b4. Det skulle han ikke have gjort! Paulsen kunne slå bonden på d6 med et tårn, selv om den var dækket af en bonde på e5, fordi løberen på g7 indirekte truede en springer på c3, og desuden havde han også Lf8 i baghånden, som kostede tårnet på b4, idet Morten slog tilbage på d6 med dronningen. En smart nødbremse af Paulsen, som sikrede ham remis, og ifølge Morten kunne han måske endda have spillet videre på gevinst. Ærgerligt for Morten og holdet at han ikke ”bare” slog på b7, og derfor stadig kun 2½-1½ til os.

En halv times tid inden de fire timer sluttede dagen for Kurt Schlott, der jo blev kastet ret hovedkulds ind i kampen. Han må have fået den forkerte fod først ud af sengen, for allerede i åbningen ofrede han helt unødvendigt en bonde. Derfra gik det kun én vej; ned ad bakke! Hans stilling blev pakket helt sammen, og det var svært for ham overhovedet at få brikkerne i spil. Hvad der så helt nøjagtigt skete, så jeg ikke, men jeg lod mig fortælle, at han simpelthen bare aldrig fik brikkerne i spil og tabte glat. Dermed fik Springeren udlignet til 2½-2½.

Lidt efter kl. 16 blev undertegnede Eigil Straarup færdig med Aage Søndergaard. Efter en ret rolig åbning gik Aage til angreb på kongefløjen. Eigil fik store problemer, og undervejs måtte han parere alle mulige forskellige mattrusler og gafler. Et horsensiansk remistilbud blev også fejet af bordet med hård hånd, og Aage havde også et lovende angreb at spille på. Det lykkedes dog for Eigil at få byttet brikkerne af én efter én, og til sidst opstod der et springerslutspil som ingen af parterne havde lyst til at satse på. Altså remis, men måske burde Aage have vundet, det virkede i hvert fald som om, at han missede en meget lovende mulighed undervejs. Dermed 3-3.

Omkring 16.30 tog Erik Pedersen remis mod Henrik Artmann i en ret lige stilling. Efter åbningen var det ret lige hele vejen igennem, og som jeg så partiet ud ad øjenkrogen, så var der ikke de vilde muligheder for fordele til nogle af parterne. Efter tidskontrollen begyndte Erik at sidde og bruge lang tid på stort set ingenting, så vi skal nok være godt tilfredse med, at de tog remis, inden han var røget ud i en evig tidnød. 3½-3½.

Tilbage sad Peter Berg og Bent Samuelsen, og matchen burde være endt kort efter kl. 16.30. Det vender jeg tilbage til! Åbningen lignede et miks af Kongeindisk angreb og Dronningegambit, og derfra røg parterne ud i et længere midtspil, som mundede ud i et meget fordelagtigt tårnslutspil for Peter. Han havde to fremskudte fribønder på kongefløjen, mens Samuelsen havde en garderet fribonde på d5. Peter skubbede langsomt men sikkert sine to bønder fremad, mens hans tårn havde snor i d-bonden. Til sidst fik Peter én af bønderne i mål, og dermed førte han med en hel dronning. Så skulle man tro, at matchen var forbi – men nej! Samuelsen fortsatte helt frem til kl. 17.10, hvor han stillet over for en mat i én valgte at strække våben. Dermed blev Peter matchvinder for os i en smal sejr på 4½-3½ over Springeren fra Kolding.

Sejren i dag stemmer meget godt overens med de forventede scorer. Vi var knebne favoritter over hele linien, og holdet havde en samlet forventet score på 4,59 points. På den baggrund er de 4½ points godkendt, men heller ikke mere.

Samtidig med at vores sejr i ”Kilden” kom i hus, så inkasserede vores naboer Stouby en gigantøretæve på 7-1 mod Centrum. Det betyder, at Stouby dropper til bunds i Mesterrækken, men det betyder også, at esbjergenserne drøner forbi os og skal holde jul på førstepladsen. Centrum er nu 1½ brætpoints foran os, og dermed må man sige, at de har overtaget favoritværdigheden til at rykke op – hvis de ikke allerede var favoritter! Endvidere halede Varde ét brætpoint ind på os med sejren på 5½-2½ over Fredericia, og derfor må vi blankt erkende, at vores chancer for at rykke op fik et ordentligt skud for boven i dag.

Eigil Straarup