Overbevisende sejr over Evans/Vejle 3

I eftermiddags vandt Horsens Skakforening med hele 6½-1½ over Evans/Vejle 3 på Hældagerskolen i Bredballe. Sejren var fuldt fortjent og ikke det mindste for stor – snarere tværtimod! Vi stod til at få mange points allerede tidligt på eftermiddagen, men vi skulle helt frem til 14.50, inden det første point kom i hus. Men inden vi kommer til den kronologiske gennemgang af partierne kaster vi lige et blik på rundekortet;

1.Zijad Campara-Kurt Schlott 2
2.Maxim Konstantinov-Morten Jensby 2
3.Anders Andersen-Peter Berg 2
4.Arne Dahl-Anders Munch 2
5.Karsten Olsen-Eigil Straarup 2
6.Erik Pontoppidan-Ole Ryevad 1
7.Jens Ove Vedel-Erik Pedersen X
8.Ebbe Christensen-Niels Møller Andersen 2

Dagens mand Peter Berg gjorde jobbet færdigt med en meget stilren sejr over Anders Andersen, der trådte forkert i åbningen. Når jeg kalder ham for ”Dagens mand”, så er det fordi at han meget stilrent og klinisk udnyttede Anders Andersens fejlslagne åbningsspil. Anders Andersen stillede sig strategisk set helt forkert op, og derfor fik Peter Berg et imponerende bondecentrum, som fuldstændig kvaste vejlenserens kongestilling. Bønderne tromlede fremad, naturligvis godt hjulpet af officererne. Til sidst kostede det en officer at undgå en forvandling til dronning, og da Anders Andersen umiddelbart efter det tab satte en kvalitet i slag var det hele forbi. 1-0 til Horsens!

Fra ”Dagens mand” bevæger vi os helt over i den anden grøft, hvor vi finder Ole Ryevad på bunden af et dybt hul. Ryevad vandt bestemt ikke nogen priser for flot spil i dag! Han kom ellers fint fra start i en Kongeindisk med de sorte klodser, og han fik stablet et fint fremstød i f-linien på benene. Senere udviklede det fremstød sig til at være et decideret angreb, og det så ganske lovende ud. Desværre virkede det som om, at Ryevad stirrede sig blind på, at han kunne vinde en kvalitet. Det kunne han bare ikke! Tværtimod overså han en banal skak, som vandt en officer for Pontoppidan og strippede Ryevads kongestilling fuldstændig. En desillusioneret Ryevad forlod dermed brættet og gik ud i kantinen for at drukne sin sorg. Uafgjort 1-1!

Kort efter kl. 15 bragte Morten Jensby atter Horsens i front. Jensby spillede som så ofte før Grünfeldindisk. Maxim valgte at ofre bonden på a2 i hovedvarianten, og det er næppe noget, der er værd at prøve igen. Der er en variant i Grünfeld, hvor hvid kan ofre a-bonden, men det er ikke i denne variant! Jensby havde problemer med at få sine brikker i spil, men han fik da langsomt og sikkert brikkerne væk fra baglinien. Han fik også skubbet sin a-bonde fremad. Imens prøvede Maxim at sætte fut i løjerne, og hans angreb så da også umiddelbart spændende og lovende ud. Desværre for ham var angrebet kun en sæbeboble. Maxim enten mistede eller ofrede to officerer på angrebets alter, men det var alt sammen forgæves, fordi sæbeboblen punkterede. 2-1 til os!

Omkring 15.30 blev Erik Pedersen også færdig med sit parti mod Jens Ove Vedel. I en sicilianer fik Pedersen fint fat i begivenhederne, og Vedel fik aldrig rokeret. Derfor stod hans konge udsat, og der er nok ingen tvivl om, at Erik burde have vundet partiet. Desværre satte Pedersen efter eget udsagn et tårn i slag, og så var han nødt til at tage remis ved evigskak. Ærgerligt, for jeg lagde da mærke til undervejs, at han havde chancen for at fange Vedels majestæt i noget, der mindede uhyre meget om et matnet, men sådan skulle det altså ikke gå. Til gengæld skulle det vise sig at være vores sidste pointtab i dag! 2½-1½ til os!

Få minutter senere krydsede Niels Møller Andersen målstregen i sit parti mod Ebbe Christensen. Bogstaveligt talt! Allerede i åbningen satte Niels sig tungt på begivenhederne, og i midtspillet overså vejlenseren et løbertræk, som kostede en kvalitet. Derfra gik det støt ned ad bakke for ham. Stillingen udviklede sig til at blive et positionelt lokum for vejlenseren, som valgte at spille partiet helt til den bitre ende og opgav først, da Niels førte med en ren dronning og skulle i gang med at sætte ham mat. 3½-1½ til os!

Jeg fik aldrig fat i Kurt Schlotts noteringsark, så her er beretningen lidt på gyngende grund. Kurt kom vist lidt famlende fra start, men senere var han godt tilfreds med stillingen og var ved at skyde et kongeangreb i gang. Siden hen blev hans stilling ifølge nogle af de andre dårligere, og han stod vist ikke specielt godt, da vejlensernes notoriske tidnødsnarkoman Zijad Campara igen i dag tabte på tid. Vi har oplevet det mange gange før, og man undrer sig hver gang over, at det skete endnu engang! 4½-1½ til os!

Kort før de fire timers spil vandt Anders Munch over Arne Dahl. Anders udlignede hurtigt med sort, og i midtspillet fik han et godt tryk på Dahls svage og isolerede d-bonde. Senere ofrede Arne Dahl tilsyneladende helt umotiveret en kvalitet i en stilling, hvor det var lidt svært at se, hvad ideen bag ofret var. Ofret satte tværtimod gang i et angreb for Anders, og selv om tiden var knap til sidst, så var han vist i 100 % kontrol, da han satte de dræbende træk ind. 5½-1½ til os!

Endelig sad undertegnede Eigil Straarup tilbage som sidste mand med partiet mod Karsten Olsen. Lidt grotesk, når man tænker på, hvor fantastisk Eigil stod meget tidligt på eftermiddagen, men sådan går det jo ofte i holdskak. Allerede i åbningen fik Eigil skovlen under Karsten Olsen, som fik en helt uhyggelig dårlig trippelbonde i c-linien. I midtspillet svævede Olsens konge i stor fare, men Eigil fandt ikke noget dræbende. Til gengæld blev det hele afviklet til et tårnslutspil, hvor Eigil efter at have famlet sig lidt frem fandt en vindende plan, og allerede 16.10 var matchen dermed færdig. Slutfacit blev altså 6½-1½ til os!

Et godt resultat for os, hvilket Laursens ratingkontor bekræfter, fordi vores samlede forventede score var 5,66 points. Kun Ryevad må have røde ører, og Erik tog selvfølgelig også hjem med en lidt blandet smag i munden, men som hold kan vi være tilfredse med den overbevisende sejr.

Sejren konsoliderer også vores foreløbige position som duks i Mesterrækken. Vi øgede afstanden til Centrum/Esbjerg med ét matchpoint, da de samtidig hjemme slog Fredericia, men spændingen er naturligvis stadig stor, og det ser helt åbent ud. Om to uger sæsondebuterer vi på hjemmebane, og forhåbentlig kommer det til at betyde, at vi i trygge rammer kan give os selv en god juleferie, når Springeren fra Kolding kommer på besøg.

Eigil Straarup