Af Eigil Straarup.
I eftermiddags gik det helt efter bogen, da Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken besejrede Evans/Vejle 3 med 5-3 i ”Kilden”. De forventede scorer var 4,99-3,01 i vores favør, så det kan vist ikke rammes mere præcist. Inden den kronologiske gennemgang af partierne kaster vi først et blik på scorekortet;
1.Peter Berg-Jan Iversen X
2.Morten Jensby-Maxim Konstantinov 1
3.Eigil Straarup-Arne Dahl 1
4.Anders Munch-Erik Pontoppidan 1
5.Erik Pedersen-Jens Ove Vedel X
6.Ole Ryevad-Max Erik Hansen X
7.Søren Grymer-Hansen-Anders Andersen 2
8.Tim Bjerre-Carl Mortensen X
Efter et par timers spil tegnede Anders Munch sig for dagens første gevinst. Anders var hvid i en Trompowsky mod skoleskak-entusiasten Erik Pontoppidan, og det virkede som om, at Anders fra partiets startfløjt var i teten og satte sig på begivenhederne. Anders rokerede langt, hvorimod Pontoppidan valgte den korte side, og så var der måske lagt i kakkelovnen til én af de klassiske konfrontationer med angreb på begge fløje. Sådan gik det nu slet ikke. I stedet for fik Pontoppidan fejlkoordineret sine brikkers placering, og efter blot 18 træk stod han til at miste enten en springer eller dronningen uden skygge af kompensation. Sådan én er tung at løbe i gang, og det gad Pontoppidan forståeligt nok ikke kigge mere på.
En lille halv time senere tændte Tim Bjerre og Carl Mortensen fredspiben efter noget af en slagudveksling. Partiet var en reprise af de to´s indbyrdes opgør i tirsdags i Horsens Byturnering, hvor Tim også førte de hvide klodser. I dag slap Carl noget bedre ud af den åbne spanier, end det var tilfældet i tirsdags. I midtspillet fik han endda en garderet fribonde på c4, men det fik han aldrig udmøntet i en konkret fordel. I stedet kom der en hel kaskade af afbytninger og taktiske tricks, og da røgen var lettet efter det, stod de to med et ret lige slutspil, hvor der kun var fire bønder til hver og alt det tunge skyts tilbage.
Yderligere fem minutter gik der kun, inden der igen bredte sig en kraftig dunst af fredspibe i spillelokalet. Man kan i hvert fald ikke ligefrem beskylde Erik Pedersen og Jens Ove Vedel for at fare i flæsket på hinanden! Erik var sort i en kongeinder, der aldrig nogensinde nåede ud over affyringsrampen. Efter 21 ganske fredsommelige træk nåede de to til en stilling, hvor partiet så småt var klar til at blive skudt i gang. Men Vedel tilbød remis, og Erik havde efter eget udsagn ikke lyst til at forfølge sagen yderligere, da han allerede havde brugt masser af tid. Dermed 2-1 til Horsens, og vi havde nogle gode stillinger på bordene, så det tegnede lyst.
Omkring kl. 15 kunne Morten Jensby trække sig sejrrigt ud af dysten mod Maxim Konstantinov i én af de førnævnte lovende stillinger. Morten kom meget hurtigt til at stå fantastisk med de hvide brikker i en englænder, fordi Konstantinov fik stillet sine brikker forkert op. Forkert, forstået sådan at de var dårligt koordinerede, og derfor fik han en positionelt rædselsfuld stilling. Morten udnyttede skånselsløst, at han fik puffet sin d-bonde helt frem til d7 allerede i midtspillet, og det kostede løberen på c8 livet. Derefter havde Konstantinov lidt rusk i slutspillet, hvor han gjorde sit til at forfølge nogle mattrusler, men Morten havde paraderne i orden og fik afværget Konstantinovs angreb. Se i øvrigt partiet her på siden på lørdag, med mine kommentarer fra Horsens Folkeblad.
Et kvarters tid senere tog Peter Berg og Jan Iversen remis, og dermed gik Peter glip af langt hovedparten af sit yndlingshold Arsenals skuffende 0-0 i FA-Cup’en mod Cardiff. Den kamp var du vel ikke ked af at misse, Peter :-) På brættet var der nu heller ikke så meget at fejre. Peter var sort mod Iversens lukkede sicilianer, og midtspillet var længe en temmelig lukket affære. Desværre har jeg ikke været i stand til at granske Peters noter, så det er lidt uklart, hvordan partiet sluttede, da jeg heller ikke så det i eftermiddags. Men mon ikke, det er et godt bud, at der blev løsnet lidt op for den lukkede stilling, uden at nogen af de to fik noget afgørende ud af det? Det tyder noterne i hvert fald på, og på det her tidspunkt stod der i hvert fald 3½-1½ til os!
Yderligere et kvarters tid senere, ca. kl. 15.30 kom matchens fjerde og sidste remis på tavlen. Ole Ryevad havde ellers haft en ved første øjekast lovende stilling dagen igennem mod Max Erik Hansen, og det så eksempelvis ret godt ud i den fase af partiet, hvor Oles brikker stod mest aktivt, og også hen mod slutningen af partiet, hvor Max’ konge svævede i rum sø. Desværre lykkedes det ikke for Ole at udnytte fordelen, og det ærgrede han sig lidt over sidst på eftermiddagen. Umiddelbart er det efter min mening ikke til at se, hvordan Ole skulle have vundet, så dybest set kan vi vel ikke indvende noget imod, at Max slap uskadt hjem?
Undertegnede Eigil Straarup var sort i en katalaner mod Arne Dahl, og allerede tidligt i partiet fik Eigil et positionelt overtag i kraft af en grim binding på Arnes springer på c3. Det blev fulgt op af et dristigt 14…g5, som åbnede begge kongestillinger og vandt en bonde for sort. Arne var stadig i store positionelle problemer med springeren, som han derfor valgte at ofre for en bonde på d5. Alt for ambitiøst, og derfra fik Arne aldrig kompensation for officeren. De sidste tyve træk var spil til ét mål, eftersom Arne ikke havde mulighed for at skabe modspil. Dermed 5-2 til os, og tilbage var nu kun ét parti i matchen.
Efter næsten fem timers hård kamp måtte Søren Grymer-Hansen desværre strække våben. Jeg skal blankt erkende, at jeg ikke fik Grymers gennemslagsark med hjem, så følgende er frit efter hukommelsen! Partiet var langt hen ad vejen en lige affære, og Grymer virkede da også ganske fortrøstningsfuld omkring sine muligheder i partiets første timer, da vi efterfølgende kort snakkede om det over en kold sodavand :-) I fortsættelsen må noget være gået galt, for Anders Andersen fik langsomt men sikkert fat i den lange ende i slutspillet. Da Grymer og flere af vi andre troede, at Andersen var ved at bytte af til et vundet slutspil, indskød vejlenseren i stedet for en dræbende skak, som vandt et helt tårn, og så var det selvfølgelig ovre.
Dermed 5-3 som Laursens ratingkontor i Rask Mølle også forudså inden matchen. Med det resultat ligger vi stadig på andenpladsen, hvor vi nu er 3½ points efter Evans/Vejle 2, der i dag vandt med 5½-2½ over Esbjerg.
I næste runde tørner vi sammen med dem nede på Hældagerskolen, og det skulle da være os en sand fornøjelse at snyde dem for en oprykning igen ligesom for to år siden. Når det er sagt, så er vi selvfølgelig også helt på det rene med, at vejlenserne har fat i den lange ende af rebet i år i modsætning til for to år siden!
søndag den 25. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar