Ingen sommer
uden skak!
Nu spilles der jo ikke Horsens Lang for tiden. Men der er
andre gode turneringer rundt omkring.
Den bedste har altid været Syddjurs Sommer EMT. Tidligere
hed den Skødstrup sommer emt. Men da skødstrup skakklub måtte skifte domicil
til Hornslet, måtte man jo også ændre klubnavnet. Før i tiden var der
adskillige velfungerende klubber i området, så Syddjurs skakklub var et
passende og favnende navn for klubben.
5 runder på 5 dage. Det tiltaler mig. Man sidder godt nok
ikke i bygning med diverse titelholdere. Til gengæld for man god og passende
modstand! Spilleforholdene er helt i top. Dejlige og hyggelige mennesker, det
er der heldigvis mange steder😊. God og billig kantine. Og en kompetent
turneringsledelse, anført af Willy Møller Nielsen, for øvrigt gammel
horsens-dreng.
2.runde ingen slinger i valsen, hvid mod yderst sympatiske Kurt Simonsen, SK68. jeg var bedre kendt med stillingstypen end han var. Sikker
sejr.
I 3.runde startede topkampene så. Sort mod altid giftigt Dennis Hemdorff, Nordre. Vi har krydste klinger en del gange efterhånden. Som
regel i nogle vilde partier. Så jeg var indstillet på en lang dyst. Denne aften
var han dog meget fredelig indstillet. Så en nem hurtig halv. Ikke dårligt!
I 4.runde rent topopgør mod veteranen Benny Grønhøj fra års.
Vi havde 2,5 p efterfulgt af 3 mand med 2 p.
Her ville mange nok synes at
remis ville være ok. Så er man stadig med på en delt 1.plads. og kan gå all-in
i sidste runde. Men krigeren fra Års kender ikke ordet remis. Respekt for det!
Jeg skulle have nok en sort, og vidste det ville blive en lang aften. Jeg havde
dog helt styr på hans Larsens åbning. Kom ud i et gunstigt springerslutspil.
Fik først etableret en fribonde på den ene fløj, og noget senere også på den
anden fløj. Det var mere en den stakkels springer kunne gabe over. Det lyder jo
nemt når man skriver det, men det var det ikke!! En tæt, lang og hård match, der
bestemt var et topopgør værdigt.
Dermed var jeg alene i spidsen
inden sidste runde. Og med en god korrektion vidste jeg at remis ville være nok
til 1.pladsen. og når jeg har en 1. præmie i sigte så betyder lidt rating ikke
så meget😊
Hvid mod den lokale Rasmus Lundberg, der heldigvis også var fredeligt indstillet. En hurtig sikker remis…
ikke specielt publikumsvenligt… men så kom vi begge på præmieskamlen!!
At vinde turneringer er altid dejligt, men kræver som regel også lidt held og medvind.
Jeg vandt altså med 4 p foran 4
mand med 3,5 p: Dennis Hemdorff, Rasmus Lundberg, Benny Grønhøj og Benny Lauridsen fra viby.
Hermed slut på 41. udgave af syddjurs emt, der er landets ældste sommerturnering. En turnering der kun kan anbefales på det varmeste.
Henrik svane
Ingen kommentarer:
Send en kommentar