For fjerde gang afholdt den lokale
skakklub i den svenske universitetsby Lund Cellavision Cup og for tredje gang i
træk med SMADREMANDEN FRA BOCHUM på deltagerlisten.
I år deltog følgende andre spillere med
Danmark, nemlig GM Sune Berg Hansen, GM
Carsten Høi, FM Mikkel Strange, VM Jens Kristiansen, FM Jacob Sylvan, min
gamle arbejdskammerat i Danske Bank Søren
Bogø, Per Skjoldager (Evans), Rune "Runemusen" Andersen samt WCM Ellen Kakulidis.
Det centrale Lund minder i disse måneder
i nogen grad om en større byggeplads, men heldigvis er det fordi, man er ved at
anlægge en sporvognslinje ud til (og forbi) spillestedet(!)
Konceptet for turneringen er fire gange
hurtigskak om fredagen og så ellers to ”rigtige” partier lørdag og søndag.
Jeg kom stort set lige fra DEN LANGE,
hvor jeg var sluttet af med 3½ af 4, hvilket reelt bare afslører, at jeg var
begyndt med 1 af 3 ... Mine sidste træk i DEN LANGE var dog ganske seværdige.
Hvid: Allan Toftegaard Christensen
(Taastrup 1818/1746)
Sort: Smadremanden fra Bochum
Sort trækker og vinder.
19.-,Lh2+ 20.Kf1 (20.Kh1,Sxf2#) Sxf2! 21.Opgivet. (21.Kxf2,Dg3+ 22.Kf1,Dxe3! er ikke noget, man
normalt overlever.)
Jeg interesserer mig ikke det fjerneste
for hurtigskakdelen og i 2017 var det således nærmest en katastrofe for mig, at
jeg begyndte turneringen med tre partier som Hvid i hurtigskak, fordi det så
med mindst 99 % sikkerhed ville betyde, at jeg skulle have tre partier med Sort
i "normal” skak.
I år begyndte jeg så endda på LIVE, da
jeg fik Sort imod den supersympatiske, meget stærke svenske stormester Tiger Hillarp Persson (S – 2542). Mit
spil var sådan set tilfredsstillende. Partiet sluttede dog brat af med, at jeg i
en stadigt dårligere stilling fremskyndede processen ved at få mit tårn fanget
langt fremme på brættet.
Lige da ”Tigeren” kom frem – i et andet
årtusinde … - lavede den myreflittige skakjournalist Bjarke Kristensen et interview med ham under en Copenhagen Open.
Interviewet var sjældent dårligt og Tigeren fremstod, som om han både var
halvdum og arrogant. Senere under samme turnering havnede jeg faktisk i et
festligt lag på en 7-9 stykker, hvoriblandt også Tigeren befandt sig. Han viste
sig der at være en særdeles fin fyr og på et tidspunkt var jeg simpelthen nødt
til at hive ham til side for at fortælle ham, at han jo slet ikke var sådan,
som han var blevet fremstillet som i det der kiksede interview. Det blev han
tydeligt glad for at høre, for han havde også syntes, at det også var blevet et
vildt dårligt interview.
I 2. runde fik jeg Hvid imod 14-årige Alexander Nord (S – 1745) og jeg kedede
ham hurtigt ihjel med 1.Sf3 + 2.b3. Da han i tidnød mistede en bonde, røg den
røde tråd samtidig. Al organiseret modstand hørte op.
I 3. runde skulle jeg have Sort imod FM Jacob Sylvan (DK – 2330). Nu bør det
efterhånden være velkendt, at jeg absolut intet har imod at møde landsmænd,
klubkammerater etc. i turneringspartier. Tværtimod, i min iver efter at vise
dem, hvem der er BOSSEN, gør jeg gang på gang det meget uvenlige imod dem.
Sylvan kendte åbenlyst ikke den fremkomne variant af Aljechins Angreb og han
mistede hurtigt en bonde. Senere komplicerede han stillingen og så røg der
yderligere en kvalitet og nogle bønder. Sluttelig var der en mat i bunden og
den overså jeg ikke.
Husker jeg ret, har vi i et andet
årtusinde spillet fire gange mod hinanden med to remis’er og to tab til følge.
Det seneste nederlag var ekstremt irriterende og er fra før internettets tid.
Ved Copenhagen Open kunne man derfor ringe ind om aftenen for at høre, hvem man
skulle møde den næste dag. Af en eller anden grund havde man givet nyligt
afdøde Jan Brøndum lov til at sidde
ved telefonen – allerede den gang en dybt uansvarlig disposition – og han angav
så en fuldstændig forkert modstander! Der er ingen præmier til læserne for at
gætte på, om jeg spassede helt ud eller ej, da jeg kom frem til spillestedet og
fandt ud af, at jeg skulle have en anden modstander (Sylvan), end ham jeg havde
forberedt mig på … Efterfølgende fik denne Brøndum vist aldrig lov til at sidde
ved telefonen mere …
I 4. runde spillede jeg atter 1.Sf3 fulgt
af 2.b3 mod Mattis Olafsson-Dolk (S
– 2189). Det havde været fristende at skrive, at
han gav mig dolken ... Han stod bedst det meste af partiet, men jeg fik efter
tålmodigt defensivt arbejde og med få minutter igen afviklet til et
fordelagtigt springerslutspil. I dette slutspil spillede jeg som en gammel
idiot, der tydeligvis aldrig spiller lynskak og lavede en grov, grov fejl og
havnede i et tabt bondeslutspil.
I 5. runde skulle jeg have Sort imod Patrik Nilsson (S – 2228). Jeg havde
lykkeligt glemt/fortrængt, at jeg i Cellavision 2017 havde tabt et langt
(spændende) parti imod ham.
Vores aktuelle parti begyndte som en
Caro-Kann, men senere kom stillingstypen til at minde om en af mine sædvanlige
dårlige Skandinavere.
Hvid: Patrik Nilsson
Sort: Smadremanden fra Bochum
Hvid trækker.
23.Ld5?! (Så beder han altså også selv om det
... Tilsyneladende har han ikke gjort sig nogle videre tanker om, hvor det
sorte tårn egentlig kunne gå hen.) Txe3!
(Dette offer burde han nok ikke have tilladt. Nu ændrer stillingen
fuldstændig karakter.) 24.fxe3,Dg3+
25.Dg2,Dxe3 26.Kh1,Se5 27.Tf1 (Her var 27.Dh2!? nok mere generende for
mig.) Sd3 28.Tc1-d1,Sf4 29.Df3,Dxf3+
30.Txf3,g5 31.Te1,Td8 (31.-,Lxb2? render ind i 32.Te7!) 32.Tf3-e3,Kf8 33.b3,g6 (Undgår
i hvert fald at blive sat mat i bunden.)
34.Tf3,Sxd5 35.cxd5,Ld4 36.Te1-f1,f6 37.Td1,Kf7! (Undgik fælden med
37.-,Txd5? 38.Txf6+!,Lxf6 39.Txd5.)
38.b4,Txd5 (Med remistilbud) 39.Ta3,Td7
40.bxc5,bxc5 41.Ta6,Te7 42.Tc1,Tc7 43.Tc4,Ke7 44.Kg2,Kd8 45.Kf3,Te7 46.Tc4-a4! (Her
tog jeg min sidste større tænkepause. Jeg erkender, at jeg ikke på meningsfuld
vis kan holde a-bonden og satser så alt på at få aktiveret min konge bedst
muligt.) Te3+ 47.Kg2,Kd7 48.Txa7+,Kd6 49.Tb7,Kd5 50.Td7+,Kc6 51.Ta4-a7,Le5
52.a4,c4! 53.Td8,c3 54.Tc8+,Kd5 55.Td7+,Ke6! (55.-,Ke4??
56.Tc4+ havde været pinligt …)
56.Tb7,Tg3+ 57.Kf2,Txh3 58.Tb5,c2 59.Tb6+,Kd7 60.Tb6-c6,Ta3 61.Txc2,Txa4
62.Tc8-c4,Ta3 63.Td2+,Ke7 64.Tb4,Lg3+ 65.Kg2,Le5 66.Tb7+,Ke6 67.Tb6+,Ke7
68.Tb7+ Remis.
I 6. runde
skulle jeg have Hvid mod Kent Ängskog
(S – 2204). I mange år har jeg haft en tårnhøj score imod folk, der spiller
Pirc. Her blev jeg desværre fanget på det forkerte ben med en drilsk variant
som jeg enten ikke kendte eller også havde glemt alt om. Jeg står nok hele
tiden lidt under, indtil … Vi ser slutningen af partiet, hvor jeg kunne
konstatere, at jeg fortsat – ved en desværre sjælden lejlighed – er i stand til
at regne langt og korrekt. Jeg havde stort set slutstillingen med i mine
beregninger.
Hvid:
Smadremanden fra Bochum
Sort: Kent
Ängskog (S – 2204)
Hvid trækker.
26.Dxa7,Lc5 27.Db8+,Td8 28.De5,Dxe5 29.Lxe5,Td2 30.Ld4!,Lxd4
31.cxd4,Txb2 (Slag på d4 er næppe bedre. Jeg kan fx
spille b3 plus Tb1 og så efterfølgende aktivere min konge.) 32.a5!,Tb4 33.a6,bxa6 34.Txa6,Txd4 35.Txc6 (=)
Remis.
Efterfølgende fortalte jeg min modstander
om DEN LANGE. Vi skal nok blive bedre til at reklamere for turneringen i de
Nordiske lande … Han havde aldrig hørt om turneringen, men syntes at
betænkningstiden lød interessant.
Om søndagen var turneringstaktikken en
”hurtig” remis med Sort og så ellers få Hvid i sidste runde mod en, som jeg
formodentlig ville kunne banke (løs på).
Jeg fik sort imod Hasmidullah Sarwari (AFG – 1881) og det blev i øvrigt et parti, som
jeg hjertens gerne vil have slettet af "forfatterskabet”. Min modstander
overraskede mig med at spille 1.e4, men mit svar 1.-,c5 var åbenbart vildt
overraskende for ham, for han kogte i hvert fald i fem minutter over det. Han
spillede en rigtig slap variant, men pludselig slog det mig, at jeg i netop den
variant de 2-3 seneste gange har tabt nogle ”store” stillinger. Jeg gjorde mig
rigtig umage – tænkte længe – og spillede så et umådeligt ringe træk. Herefter
fulgte en række halvdårlige træk fra begge sider, indtil jeg tilbød remis ved
træk 16.
Hermed var første del af min gameplan
hjemme. Det blev til gengæld en streg i regningen, at jeg i sidste runde skulle
have Hvid imod Christopher Krantz (S
– 2240). Han måtte åbenbart have hørt om Smadremandens ry og rygte, og være
blevet skræmt fra vid og sans, for han kom aldrig frem til start. Med 4½ af 8
vandt jeg min ratinggruppe med hele FEM korrektionspoints ned til nærmeste
konkurrent.
Næste turnering bliver sandsynligvis
Malmö Open i december. Jeg havde egentlig tænkt mig, at jeg i efterårsferien skulle
have spillet med i Larsens Mindeturnering i Nordjylland i skolernes
efterårsferie, men … Pludselig ser jeg, at IM
Bogdan Borsos står på deltagerlisten. Ved Australian Open i Brisbane 2017
var der to spillere – Sergei Kasparov
(og han var trods alt den værste) og Bogdan Borsos – der gav arrangørerne
masser af besvær og ærgrelser med al deres bøvl, intriger, snyderi og
beskyldninger mod alt og alle. Svinet Borsos beskyldte fx. mig for under og
efter partiet – fordi jeg straffede ham ved at fuske mig til en remis i et
ellers stanghamrende tabt slutspil – at modtage telefonisk hjælp. Da fadæsen på
brættet gik op for ham, begyndte han så at skrige til mig, at jeg fik
elektronisk hjælp. Jeg rakte en hånd i vejret for at tilkalde TL og da TL kom,
sagde jeg til Borsos, at han kunne fortælle TL, hvad det var, han ville sige.
Han slog ud med armene og ville så alligevel ikke sige noget … Kort efter
spassede han igen ud og jeg nåede dårligt nok at få armen i vejret, før TL stod
der. Og igen havde han ikke noget at sige … For at understrege den gode
stemning tilbød han så remis – stillingen på brættet var minimalt bedre for mig
– UDEN at trække. Jeg noterede hans remistilbud på noteringslisten og gav mig
så ellers til at afvente hans træk … Omsider trak han og gentog sit
remistilbud. Remis blev det. Han gjorde mine til at fortsætte sine skamløst
pinlige beskyldninger, men jeg gik bare væk fra ham, så jeg ikke risikerede at
blive forvekslet med en idiot, der gad have noget med ham at gøre.
Turneringsarrangørerne oppe i det
nordlige må naturligvis invitere, hvem de har lyst til, men … Ligefrem at
invitere den slags typer, som sætter skakken i miskredit ... Og så for at
mindes Bent Larsen … Ja, det er da ren Absurdistan og bliver i hvert fald uden
min deltagelse. Det er naturligvis ikke mit problem, hvem arrangørerne ønsker
at se til deres turnering, men det havde da været mere værdigt fx at invitere
fx Ulf Andersson, VM Jens eller Carsten Høi.
For historiens skyld får i partiet mod
Borsos, der blev spillet i Brisbane d. 6. januar 2017.
Hvid: Smadremanden fra Bochum
Sort: IM Bogdan Borsos (UKR 2304)
1.Sf3,Sf6 2.c4,g6 3.Sc3,Lg7 4.d4,d5 5.g3,0-0 6.Lg2,c6 7.cxd5,cxd5
8.0-0,Se4 9.Se5,Sxc3 10.bxc3,e6 11.f4,Sc6 12.Sxc6,bxc6 13.La3,Te8 14.Da4?!,a5!
15.Lc5 (Endelig opdagede jeg, at mit planlagte
15.Dxc6?? strandede på Ld7 ...) La6
16.Dc2,Lf8! (Med enkle midler forbedrer Sort stille og roligt sin
stilling.) 17.Lxf8,Txf8 18.Tf1-b1,c5
19.e3,Dc7 20.Tb2,Tf8-c8 21.Dd2,Ta8-b8 22.Ta1-b1,Txb2 23.Txb2,cxd4 24.cxd4,Dc1+
25.Kf2,Ld3! 26.Dxc1,Txc1 27.Lf3,Tf1+ 28.Kg2,Ta1 29.Le2,Lb1 30.Lb5,Txa2?(?!) (Her
blev jeg meget optimistisk, da jeg mente, at trækket 30.-,Lxa2 bare vandt
uendeligt let for Sort. Off topic: Da jeg viste partiet til min (hemmelige)
træner, var han helt uenig og mente, at jeg stod til tab lige meget hvad.) 31.Txa2,Lxa2 32.La4,h6 33.Kf2,Lc4 34.Ke1,g5
35.Kd2,Kg7 36.Kc3,f6? (Trukket a tempo.) 37.e4! (Chokeffekten var i hvert fald tydelig ...) gxf4 38.gxf4,La2 39.e5! (Den stod for
et par træk siden på e3 ...) fxe5
40.fxe5,Lb1 41.Ld7,Lf5 42.Kb3,Kf7 43.Ka4,Ke7 44.Lb5,Kd8 45.Kxa5,Kc7
46.Le8,Lh3(=) Remis.
Ovenstående kunne have været et parti,
man så tilbage på med en vis glæde, men ... Desværre er det stort set kun Sorts
svinagtige (mangel på) manerer, jeg husker partiet for.
Smadremanden fra
Bochum
Ingen kommentarer:
Send en kommentar