Kronborg Chess Open 2018

Min hukommelse bliver ringere og ringere … Jeg troede egentlig, at Kronborg turneringen var den turnering bortset fra DM, jeg oftest har deltaget i … Et tilbageblik i mine gamle turneringsprogrammer viser dog et noget andet billede. Det efterfølgende bliver nok en lidt uspændende opremsning. Jeg KAN have spillet med i enkelte flere turneringer end de underneden nævnte, men jeg regner nu med, at jeg har pænt styr på mine kampprogrammer.

Min første Kronborg turnering var i 1982, hvor jeg vandt Basis 4 med 6½ po. Ved lejlighed kommer der nok en artikel om den turnering. I det mindste er den da påbegyndt …

I 1984 fik jeg 4 po. i Basis 2. Jeg tabte i sidste runde til Peter Wegmann (remember him?).

I 1985 vandt jeg Basis 1 med 5½ po. Undervejs havde jeg en bizar oplevelse i forbindelse med et hængeparti - min modstander (lad os bare kalde ham Karl Johan …) og jeg var de eneste udover TL den søndag morgen - nemlig at min modstander simpelthen snød og stillede på uret. Vi spillede nede i en kælder, hvor TL så mest opholdt sig ovenpå og sandsynligvis gjorde klar til det store rykind senere på dagen. Jeg havde en bonde mindre i hængestillingen, men omvendt havde jeg tydeligvis analyseret meget bedre på stillingen, så min modstander brugte oceaner med tid samtidig med, at hans fordel blev mindre og mindre. Jeg forlod lokalet, hvor min modstander havde 5-6 minutter tilbage frem til næste tidskontrol - allerede den gang noterede jeg betænkningstiden ned på min noteringsliste - men da jeg kom tilbage til brættet, havde han ”pludselig” 12 minutter tilbage(!) Jeg kiggede meget demonstrativt på uret og på min noteringsliste, alt i mens min modstander blev mere og mere rød hovedet. Jeg nidstirrede uret, rystede på hovedet og udbrød så: ”Det ligner vist remis, det her.” Han tog omgående imod … Efterfølgende måtte jeg så lægge en dæmper på nogle af mine vrede klubkammerater fra Frederiksværk Skakklub, der var oprigtigt forargede over hans opførsel.

I 1986 lavede jeg 4½ po. i Basis 1. Det rakte til en 4. plads. På en delt 2.-3. plads i gruppen kom Sune Berg Hansen og Maj Theander. Undervejs spillede jeg min (hidtil) eneste remis mod Sune. Ellers har jeg siden tabt rub og stub imod ham incl. et hav af nederlag i forskellige simultaner. Eneste simultangevinst mod ham var ved en juleafslutning, hvor jeg ikke gad notere partiet ned … Og derfor også har glemt, at jeg nok var heldig undervejs …

I 1992 var Mester 2 en 12-mandsgruppe. Jeg scorede 4½ po. og endte på en delt 3. - 5. plads, men med den bedste korrektion.

I 1993 blev jeg nr. 3 i Mester 2 med 4½ po.

I 1995 rakte 4 po. i Mester 2 til en delt 2. plads.

I 1998 var niveauet i dansk skak blevet så lavt, at jeg kunne debutere i Mester 1. Jeg endte næstsidst med 1½ po.

I 1999 var jeg tilbage i Mester 2 og præsterede 3½ po. Det rakte til en 4. - 6. plads.

I samme gruppe, men med en ny besætning i 2000 blev det til 4½ po og en 3. plads.

I 2001 hed det atter Mester 2 og jeg præsterede 3½ po. Det rakte til en 4. - 6. plads.

I 2002 hed det Basis 1, men var vel strengt taget en Mester 2. Med 5 po. delte jeg andenpladsen.

I 2003 var der tale om en styrkemæssigt meget uensartet Mester 1. Jeg scorede ½ af 2 mod de to førsteklassespillere i gruppen, men … Mod de to IM’ere lavede lavede jeg til gengæld 1½ af 2. Jeg spillede remis imod Jacob Aagaard, hvilket stort set er den eneste gang, jeg har gjort det. Efter ca. tre timers spil ringede hans telefon - der var ingen regler for den slags den gang - og det var vores fælles ven Søren Haahr Dalsberg, der ville vide, hvorfor vi ikke havde ringet til ham (endnu) omkring vores fælles aftenaftale … I selve partiet leverede jeg et usædvanligt godt stykke forsvarsarbejde. Mere bemærkelsesværdig var gevinsten mod den baltiske skaksnyder Kestutis Kaunas. Man skal kende de danske noteringslister, hvor venstre spalte deler ved træk 15, for at forstå problemstillingen. Da jeg havde udført mit 15. træk, havde jeg mindre end 20 minutter tilbage til at nå træk 40. Min modstander sprang så på sin noteringsliste direkte fra træk 14 og over til træk 16 i den næste spalte(!) Jeg nåede via en masse afbytninger relativt nemt frem til træk 40. Min modstander var trukket med op i tid og havde nu glemt alt om sit lille nummer og lod tiden gå. Da hans vinge faldt, spurgte TL Erik Hedegaard på engelsk, om vi var enige om, at træk 40 var nået. Jeg svarede på dansk, at jeg havde nået de 40, ”men han har ikke”. Vi skulle så rekonstruere partiet - nemt, min noteringsliste var stort set komplet - og da vi i rekonstruktion var nået til omkring træk 35, fik Kaunas pludselig travlt med at tilbyde remis, da det åbenbart gik op for ham, at han ikke havde nået de 40 træk. Da jeg jo ikke skyldte ham noget som helst, ignorerede jeg ”tilbuddet”. Og stillingen?? Såfremt miraklernes tid ikke var fuldstændig forbi, stod jeg nok til tab … Men børnene i Bochum fik lov til at være længe oppe den aften …

Kaunas … Den, der graver en grav for andre …

I 2004 fik jeg i Mester 1 2 po. og sluttede på en delt sidsteplads.

I 2006 var jeg tilbage i Mester 2 med 3½ po. Det gav en delt 3.-6. plads.

I 2007 spillede jeg i Mester 2 og scorede 4 po., hvilket betød en 4. plads.

I 2009 endte jeg på en delt sidsteplads i Mester 1 sammen med Ole Larsen. Vi scorede begge 1½ po. Jeg må jo have haft den bedste korrektion, da jeg jo tabte det indbyrdes parti …

I 2010 var det skidt og jeg lavede bare 2 po. i Mester 2.

I 2011 blev det endnu værre. I was a very bad last med 1½ po. Dog i Mester 1 …

2012 blev det i Mester 1 min resultatmæssig bedste Kronborg turnering i mange år. Med 4½ po. kom jeg på en delt 3.-4. plads.

Ole Larsen er klar til at besejre Kaj Gylling Nielsen i Kronborg-turneringens 6. runde årgang 2012.

I 2013 fik jeg i Mester 1 2½ po. Det rakte til en 5.-7. plads.

I 2015 fik jeg i Mester 1 2½ po. Det rakte til en 5.-6. plads.

Fra Kronborg-turneringen maj 2015. Det er fra 2. runde og jeg taber til Thore Nyboe Jensen (Nørrebro Skakklub). Billedet er taget af Verner Christensen fra Solrød.

I 2016 scorede jeg 4 po. i Mester 2.

Til dette års turnering var der sket mange fine fremskridt og et enkelt større tilbageskridt.

Spillestedet Borupgårdsskolen blev erstattet med det eksklusive Marienlyst Strandhotel, hvilket gjorde det til det bedste, mest lækre, spillested jeg nogensinde har spillet på i Danmark. Lige udenfor var der en fin udsigt til Kronborg, men … Jeg kan nu lige forestille mig min træner sige: ”Hvis du har tid til at stå og glo på Kronborg, arbejder du ikke hårdt nok ved brættet …”

Helsingør Skakklubs bestyrelse er blevet både forynget og forstærket med to så dygtige folk som Per Lykke og René Weichel.

De fine forhold og fornyelsen i organisationen slipper nu ikke for nogle få kritikpunkter herfra. På dagene med dobbeltrunderne er pausen mellem spilletiden kl. 10.00 – 15.00 og spilletiden kl. 15.00 – 20.00 for kort. Jeg foreslår, at det sene spilletidspunkt ændres til kl. 15.30 – 20.30. Måske lidt bagatelagtigt efter nogens mening. En anden bagatel er, at et kampprogram åbenbart er blevet en mere og mere umoderne ting. Desværre har dette ”fremskridt” nu også ramt Kronborg turneringen … Langt værre er det, at præmierne afgøres på korrektion I STEDET FOR at blive delt mellem præmietagerne. Det kan man da bare ikke gøre i 8-mandsgrupper!! Et kvart korrektionspoint betyder måske en forskel på 1.000 kr. Det kan man altså ikke!! Så gå omgående tilbage til deling af præmierne ved pointligestilling, TAK.

En gang i 90’erne spillede jeg med i min absolut eneste weekend-turnering nogensinde i Hvidovre Skakklubs regi. Jeg kom på en delt førsteplads i Mester 1 med 4 af 5. En spiller var udeblevet fra gruppen og så fik jeg kun et hvidt parti i turneringen. Efterfølgende havde jeg så dårligst korrektion af vinderne og skulle således kun have andenpræmien. Det var i sig selv slemt nok, men desuden var der i alle grupper udsat en særlig sponsorpræmie fra en lortebank på 1.000 kr, således så jeg MED RETTE kunne føle mig snydt for 600 kr. For at glæde sponsoren skulle der endvidere tages et billede af præmietagerne fra hver gruppe. Folk, der kender mig, ved, at der skal meget til, før at jeg nægter at blive fotograferet, men det der var altså et nummer for stærkt for mig. Jeg nægtede naturligvis og skred så ellers med min kuvert i hånden. En, sikkert velmenende, ældre herre forsøgte på sprællemandsagtig vis at spærre døren for mig med bemærkningen ”Du skal fotograferes …” og det grænsede til uskønne korporligheder, da jeg på tordenskyagtig vis nærmest trampede lige igennem ham.

Tilbage til nutiden.

I år var der 50 deltagere med i Kronborg turneringen, heraf flere spændende udenlandske spillere fra Indien, Holland, Norge og Sverige.

Mester 1 blev vundet af FM Tobias Valentin Rostgaard (BMS) med 7 af 7!! Han dementerede dermed, at han altid er en langsom starter …

At turneringsvindere er gode til at opsøge ”heldet” ses af det følgende.

Hvid: Tobias Valentin Rostgaard (BMS)

Sort: Ole Larsen (Helsingør)

Sort trækker ...

45.-,Lc6?? (Meget uheldigt ...) 46.Df7+,Opgivet. Der ville utvivlsomt være fulgt 46.-,Kd8 47.e7+,Kc8 48.e8(D)+,Lxe8 49.Dxd5.

Skak kan være brutalt, men Ole var selv skyld i problemet, da han i hvert fald siden træk 29 havde været i ”evig tidnød”. Og da han selv gennem årene med sin dejlige dynamiske spillestil har spillet sig frem til en masse ”ekstra” hele og halve points, tilflyder der ham ikke nogen speciel medlidenhed herfra.

Off topic: Jeg har gennem årene selv opbygget en ekstrem negativ score imod Ole, men kan alligevel dårligt nok påberåbe mig, at jeg skulle have været specielt uheldig i mine opgør imod ham.

Et kig i mine noteringshefter viser, at vores første møde (et klubturneringsparti) i marts 1997 endte med en sejr til Ole. I december samme år spillede vi remis, hvor jeg fuskede mig til et halvt point i den yderste (gensidige) tidnød. Gennem årene har jeg tabt ni gange til Ole, senest i januar 2006. Jeg har ellers altid troet, at jeg har tabt mange flere partier til ham, men omvendt tror jeg nu ikke, at jeg har udeladt nogen. Folk må gerne skrive ti, hvis de synes, at mit nederlag i Oles Danmarksrekords blindsimultan skal tælle med. Vi har spillet otte remis’er heraf vores seks seneste opgør, mens jeg vandt to klubturnerings partier omkring årtusindeskifter.

Tilbage til den aktuelle Kronborg turnering.

Efter den suveræne turneringsvinder i Mester 1 fulgte i ærbødig afstand med 4 po. FM Rao S.V. Srinath (Indien) og Rune Andersen (Bornholm). Sidstnævnte er et befriende eksempel på, at man sagtens kan stige markant i spillestyrke efter, at man har passeret de 48 år. Vi andre bliver bare dårligere og dårligere.

Nr. 4-6. blev juniortalentet Nicolai Kistrup (BMS), veteranen Ole Larsen (Helsingør) og Henrik Extracon Mølvig (Roskilde) med 3½ po. Den hollandske turist Jacob Perrenet scorede 1½ po., mens Jesper Vej (ØBRO) måtte nøjes med et enkelt point.

Jeg spillede med i Mester 2 og begyndte med de sorte brikker imod Mikael Ramkilde (Hillerød Kaffepause Skakklub 1968/1935). Ham har jeg slået to gange tidligere, senest i tyve træk for et halvt år siden ved en turnering i Allerød, hvor han da var forsvarende klubmester i den arrangerende klub. Der går en vandrehistorie om, at han skiftede klub, fordi hans daværende klub var for længe om, at annoncere hans klubmesterskab på klubbens hjemmeside(!) Ifølge Ramkilde er det slet ikke hele sandheden, men … Folk, der kender mig, ved, at jeg utvivlsomt også var blevet sur over noget af det samme … Han spillede også et langt bedre DM - endda i samme gruppe - end jeg gjorde, men … Derfor behøvede han jo ikke at udnytte SÅ eftertrykkeligt, at jeg hurtigt tabte tråden i det tidligere midtspil. Der var ingen tvivl om udfaldet. Strømafbrydelse i Bochum og 0-1 efter 38 træk.

I 2. runde forsømte jeg med hvid at vinde en bonde i åbningen i en Kongeinder imod Filip Jonsson (S 1916). I stedet for havnede jeg i et lidt dårligere slutspil og kunne dårligt andet end tage imod, da han (lidt hurtigt) tilbød remis efter 24 træk.

I 3. runde skulle jeg have sort imod Lars Eckhardt (N-2050). Han spiller, som jeg selv, alle mulige åbninger. Derfor var hans 1.e4 en behagelig overraskelse. Efter Hvids 21. træk var vi nået frem til følgende stilling.

Hvid: Lars Eckhardt (N-2050)

Sort: HM

Med 21.-,Lxd5 gav jeg ham to muligheder, nemlig 22.cxd5 og 22.exd5 og tilføjede desuden en mulighed mere, nemlig et remistilbud. Det kan jo altid give noget tid på klokken, men omvendt har Bent Larsen ofte sagt, at der er jo altid faren for, at de tager imod tilbuddet! Efter seks minutters betænkning tog min modstander imod. Remis.

Fjerde runde blev en tam forestilling. Jeg har tidligere en gang spillet remis imod Kristian Bjørneboe (Helsingør) og det var et udfald, jeg havde al mulig grund til at være skuffet over. I det aktuelle parti snød vi nok begge to hinanden lidt i åbningen og det blev en kort remis efter 19 træk.

I 5. runde skulle jeg have sort imod Casper Yukun Liu (6.B på Tranegårdsskolen og ellers BMS 1952/1925). Han har tidligere været en af Helge Neesgaards elever, så med skiftet til det frodige skakmiljø hos BMS må man nok forvente nogle gevaldige styrkemæssige fremskridt fra hans side. Jeg har for et par år siden besejret ham ret ubesværet, bare ved at gætte (rigtigt) på, at han ville spille nogle af Helge Neesgaards elendige fidusåbninger …

I denne turnering tilbød han forholdsvis hurtigt remis mod de fleste af gruppens deltagere, med mig som en notabel undtagelse … Jeg stod nu også ret hurtigt dårligt imod ham, så …

Vi kommer ind i partiet efter Sorts 28. træk, hvor jeg har smidt hat, kat og regnfrakke overbord for at redde skuden.

Hvid: Casper Yukun Liu

Sort: HM

29.f5!,Lc6 30.Sf4,Th6 31.fxg6+,hxg6 32.Sxg6,Te8 33.Tf4+,Ke6 34.Tg5,Kd7 35.Se5+,Kc7 36.Tg7+,Kb6 37.Sxc6,bxc6!? (Dette dobbelte tårnslutspil vil IKKE blive afgjort på, hvem der har den pæneste bondestilling … Med den fremkomne bondeformation får kongen bedre beskyttelse, når/hvis den skal aktiveres.) 38.Kc2,Te8-h8 39.Tf4-f7 (Dette træk blev nærmest banket ned i brættet, som om det var meningen, at jeg skulle forstå, at han var ved at give mig en ”lektion” …) c4 40.e5,Txh4 41.Txa7,Th2+ 42.Kc3,Th2-h3+ 43.Kb4!,c5+ 44.Kxc4,Th3-h4 45.Kd5,Td4+! 46.Ke6,Th6 47.Kf5 (Efter hans opgivende ansigtsudtryk at dømme, opdagede han først nu, at hvis han rykker kongen ned på 7. række, straffer Sort ham hårdt og nådesløst med Kxa7!) Th5+ 48.Ke6,Th6+ 49.Kf5,Th5+ 50.Kg6,Txe5 51.Tf7-b7+,Kc6 52.a4,Td6+ 53.Kf7,Tf5+ 54.Kg7=. Remis.

I 6. runde skulle jeg have Hvid imod Thore Nyboe Jensen (Nørrebro 2065/2029). Ham tabte jeg til, forrige gang jeg spillede Kronborg og ellers kender jeg ham fra nogle skoleskakstævner, hvor vi begge to har været turneringsledere. Han førte gruppen og da han samtidig kom lidt skidt fra åbningen, tilbød han remis efter 14 træk. Jeg fulgte ikke alt for overbevisende op på mit afslag, så det blev alligevel remis, nemlig efter 30 træk.

I sidste runde skulle jeg have Sort imod Julius Mølvig (Roskilde 1984/2002). Denne unge mand har jeg tidligere besejret ved et DM-Stævne i Svendborg.

Hvid: Julius Mølvig

Sort: HM

1.d4,Sf6 2.c4,e5!? (Budapester Gambit, som jeg, så vidt jeg husker, aldrig tidligere har spillet. Albins Modgambit har jeg derimod tabt med nogle gange, men det er jo en ganske anden historie …) 3.dxe5,Sg4 4.Sf3,Lc5 5.e3,Sc6 6.Sc3,Sg4xe5 7.Le2,0-0 8.0-0 (Her eller i et af de næstfølgende træk, burde Hvid have haft indskudt et X.Sxe5,Sxe5.) a5 9.b3,d6 10.Lb2,Lf5!? 11.a3,Te8 12.Dd2?! (Jeg var her fristet af at spille 12.-,Sg4!? (med truslen 13.-,Sxg3 14.fxe3,Lxe3+), men kunne efter 13.h3,Sxe3 14.Tf1-c1 ikke se, hvordan den sorte springer skulle kunne komme hjem igen.) Te6? (Et meget ufrivilligt officersoffer. Jeg regnede simpelthen ikke godt nok, da jeg sad ved brættet og åbenbart bare overså, at Hvid i træk 15 truede med både 15.dxe5 og 15.d5 ...) 13.Sd4!,Lxd4 14.exd4,Th6 15.dxe5,Dh4

16.f4? (Bedre er nok 16.h3,Lxh3 17.g3,Tg6 og Hvid har vist flere fornuftige  redningsmuliger.) Dxh2+ 17.Kf2,Dh4+ 18.g3,Dh2+ 19.Kf3?,Lg4+! (Herefter må Julius sidde med fornemmelsen af, at han lige er blevet krammet af en lommetyv …) 20.Ke3 (20.Kxg4??,Dh5#) Dxg3+ 21.Lf3,dxe5! 22.fxe5,Lxf3 23.Txf3,Dg5+! 24.Tf4,Th3+ 25.Ke2,Th2+ 26.Opgivet. 0-1. Et meget tilfredsstillende parti.

Endelig drejer Kronborg-turneringen sig også om for mig at få hilst på nogle venner, det være sig Erik Hansen, Dennis Madsen, Leo Nielsen, Mællefar, Ole Larsen, Erik Hedegaard, Førby, Åge P og mange, mange flere.

Vi ses igen til næste år.

SKAKMANDEN fra Bochum