God læselyst! for nu overlader vi ordet til Henrik....
For kun anden
gang nogensinde deltog jeg i et Nordisk Mesterskab i skak. Første gang var i
forbindelse med Vesterhavsturneringen i Esbjerg 1983, som var et spændende
kæmpestævne med nøjagtig 300 deltagere. Jeg spillede med en i af de to store –
sidestillede – almengrupper, da ratingtallet dengang lød på 1647.
Der går dog næppe
34 år, før jeg igen spiller med ved et NM … Navnlig ikke, fordi når jeg nu
tænker godt efter, så har jeg haft nogle gevaldige succesoplevelser undervejs i
disse turneringer.
Jeg begynder
således artiklen med et ordentligt flash back tilbage til Esbjerg 1983.
I første runde –
Esbjerg 21. juli 1983 – sad jeg oppe på bræt 11. Sandsynligvis var det første
gang nogensinde, at jeg sad overfor en udenlandsk spiller.
Hvid: Henrik
Mortensen
Sort: Thröstur
Einarsson (Island 1945)
1.e4,c5 2.Sf3,e6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,a6
5.Le3 (Det gør næsten ondt,
her mange år efter, at se, at jeg har spillet sådan et træk. Til mit forsvar
skal det dog siges, at der i hvert fald ikke i Frederiksværk Skakklub var nogen,
der spillede sådanne, avancerede sicilianske opstillinger.) Sf6 6.Sc3,Lb4 7.Ld3,d5! (Sort har
absolut ingen problemer.) 8.exd5,Sxd5
9.Ld2,Lxc3?! 10.bxc3!,Sd7 11.0-0,0-0 12.Dh5,Sd5-f6 13.Dg5,Dc7?! 14.Ta1-e1(!) (Truer
15.Txe6, men det fandt jeg først ud af bagefter – i efteranalyserne – da min
modstander gjorde mig opmærksom på det …) Sc5
15.Lf4!,h6??
16.Dxf6! (Flot set af en ung mand, der hele sit
liv har kæmpet imod større overseelser af taktiske muligheder i sit skakspil… I
resten af partiet var jeg rystende nervøs og tænkte udelukkende på at fåbyttet
brikker af.) Da5 17.De5,f6 18.Dc7,b6
19.Ld6,Te8 20.Lxc5,Dxc5 21.Dxc5,bxc5 22.Sb3,Ta7 23.Sxc5,Tc7 24.Se4,Tc6 25.h3,e5
26.f3,Le6 27.c4,Lxc4? men sort opgav her, inden jeg nåede at spille 28.Lxc4,Txc4 29.Sd6 … 1-0.
I anden runde
skulle jeg have sort imod Michael
Simonsen (Hjørring 1861). Jeg stod passivt efter endnu en elendig sort
åbning – det dyrkede jeg åbenbart allerede dengang … - og efter 23 træk mistede
jeg en bonde. Vi kommer ind i partiet på et tidspunkt, hvor vi har spillet i
lidt under seks timer.
Hvid: Michael
Simonsen Sort: Henrik Mortensen
I mange år mødte
jeg Michael og hans bror Jesper ved DM eller ved Vesterhavsturneringer. I de
senere år har kontakten til Michael primært været via facebook, hvor han så
afgjort er en af mine mest interessante venner.
I tredje runde
skulle jeg møde en af mine rejsekammerater Tim
Jaksland (Espergærde 1898). Jeg tabte med hvid og jeg har tabt samtlige
efterfølgende partier til ham lige siden. Vist nok to. Et i en Sekskantsmatch
og et ved en Kronborg-turnering. Ved Kronborg-turneringen husker jeg det
pudsige, at jeg scorede 50 % mod titelholderne – hvilket var bedre, end min
score var mod de to førsteklassespillere(!) i gruppen. Altså 0 mod FM Tim
Jaksland; ½ mod IM Jacob Aagaard samt 1 mod IM Kestutis Kaunas.
Vi ser slutningen
af partiet, hvor TIM brutalt sparker døren ind.
Hvid: HM
Sort: Tim
Jaksland
Sort trækker og vinder.
(Jeg har en
kæmpespringer på c5, men den står desværre og pynter på den forkerte fløj …) 34.-,Lxh2+! 35.Txh2,Dg3+! 36.Tc2-g2,De1#.
I dag taler vi om
FM Tim Jaksland og Hillerød Kaffepause Skakklub. Selvom han nu bor i Frankrig,
har vi fortsat kontakt. Han var fx med til min 50 års fødselsdag og ellers har
vi i de senere år spillet turneringer i Svendborg og Gibraltar sammen.
I fjerde runde
tabte jeg til Gustav Meyer (Århus
KFUM 1913) i et spændende parti, hvor jeg ofrede løs, men så fik byttet om på
trækkene og derefter i befippelse kom til at opgive alt for tidligt. Jeg har i
34 år forsøgt at finde på noget pænt, som jeg kunne skrive om Gustav, men jeg
er fortsat ikke rigtig kommet på noget. Han sumper formentlig rundt i Århus
uden nogen fast tilknytning til skakmiljøet.
I femte runde
vandt jeg ret let med hvid mod Jan
Holger Petersen (Hvidovre 1342). Ham så jeg aldrig siden.
I sjette runde
fik Andreas Bang (AS 04 - 1850)
revanche med hvid for et miniature nederlag året før i Silkeborgs
Efterårsturnering, da han smadrede min tilstræbte hollandske opstilling. Han
var meget teoristærk og altid villig til at diskutere sin viden. Vores all time
score er 2½ - 1½ til FM Andreas, men han spiller vist ikke mere. Han har
fortsat et par IM-normer i banken, men de kan være blevet forældede. I dag er
han aktiv i DLF.
I syvende runde
skulle jeg med hvid møde det daværende juniortalent Reto Sørensen (Jerne – 1403), som dagen inden havde fået flot
omtale i det lokale dagblad.
Jeg begik et hav
af fejl og havnede i et tabt stilling, men efterhånden løb han tør for kræfter
og idéer i slutspillet. Vi tog hængeparti i følgende stilling, hvor jeg for
gangs skyld fik spillet et rigtig dårligt træk. Normalt var jeg rigtig god til
hængepartier, men altså ikke lige her … [EDIT: Jeg har for nylig erfaret, at
Skakklubben Evans fortsat har hængepartier i deres klubturnering. RESPEKT!]
Hvid trækker og vinder
48.Kg4? (48.Ke4! vinder. Nylig afdøde Mark
Dvoretsky kaldte i sine artikler (og sikkert også sine bøger) den slags
kongetræk for en skuldertakling, der holder den sorte konge væk fra
begivenhederne. Den finesse, det mønster, kendte jeg ikke dengang, så jeg var
vel lovligt undskyldt …) Kd3! 49.Kf3,Kd2!
(Med remistilbud.) 50.Lg7,Kd3
51.Lf6,Kd2 (Med remistilbud.) 52.Ld4,
Remis. (½-½)
Reto er siden
flyttet til Nordsjælland og spiller for Farum/Furesø. Jeg har vist mødt ham en
eller to gange og har i hvert fald vundet hver gang.
I ottende runde
skulle jeg have sort imod Lars Petersen (Kolding
1760). Han tilbød remis efter ni træk. Jeg afslog og blev fuldstændig smadret.
Året efter, i Vesterhavsturneringen 1984, spillede vi remis efter et absurd
hængeparti. Jeg havde som hemmeligt træk udført et officersoffer i en ret
dårlig stilling og Lars foreslog, at vi lige kiggede på hængepartistillingen.
Han boede i Kolding og han så nok gerne, at jeg gav op, så han ikke behøvede at
komme tidligt næste formiddag for at spille videre på hængepartiet. Nu skete der
så det absurde, at der kom en ældre kraftidiot og begyndte at blande sig i
analyserne. Vedkommende får her lov til at forblive anonym, da han er fra en af
naboklubberne, men jeg har HADET ham og hans utilbørlige opførsel lige siden.
Han begynder at foreslå, at vi kigger på det træk, der er mit hemmelige
træk(!), ”for det ser spændende ud” … Lars har tydeligvis ikke set trækket og
betragter heldigvis forslaget som det rene sludder. Vi kigger i stedet for på
nogle stangtabte varianter, men til Lars’ skuffelse opgiver jeg ikke partiet,
men foreslår for en sikkerheds skyld, at jeg kan få hans telefonnummer. OBS!
Husker I telefonboksen?
Jeg analyserede
hængepartiet med min gode ven Martin
Jensen (Valby). Selv med officersofferet var stillingen nok tabt, men der
var i det mindste masser af ”rod”. Næste dag blev Lars helt paf over offeret og
tillod omgående remis ved trækgentagelse.I sidste runde skulle jeg have sort imod Frank Lund Hansen (AS 04 - 1451).
Vi ser
åbningstrækkene.
Hvid: Frank Lund
HansenSort: HM
1.e4,Sf6 2.e5,Sd5 3.c4,Sb6 4.d4,d6 5.Sf3?!,Lg4! 6.Le2,dxe5 7.Sxe5,Lxe2 8.Dxe2,Dxd4 9.0-0,Sb8-d7 10.Td1?,Dxe5 og jeg har vundet en officer. Senere vandt jeg to officerer mere og mistede interessen for partiet. Jeg gik ind og fulgte med i den spændende afslutning på sidste runde af Stormestergruppen. Det var Frank, muligvis med rette, fortørnet over. I hvert fald kom han ind, kogende rød i hovedet, i stormestrenes spillelokale og fortalte mig, at han havde trukket og at jeg burde se at komme ind til brættet hurtigst muligt. Og jeg forstår da også godt hans pine ved at sidde med en sådan stilling … Opgivet kunne fx have været interessant mulighed … Anyway, jeg følte en umådelig trang til at sparke lidt til ham efter den optræden, så da jeg fik chancen i diagramstillingen, lavede jeg følgende ydmygende trækgentagelse, der tydeligt viste, hvem der var bossen.
Sort trækker og vinder.
25.-,Dxg3+ 26.Kf1,Dh3+ 27.Kg1,Dg3+ (Nah, who’s the BOSS?) 28.Kf1,Dh3+ 29.Kg1,Sf4! 30.Dc6,Sxe2#. 0-1.
Efter to runders
spil fløj jeg på en Bochumblå sky, men … Uvejret lige om hjørnet var svært at
gardere sig imod.
Tilbage til
nutiden … Jeg var tilmeldt min første veteranturnering nogensinde (veteraner +
50 år) og ambitionen var da også at vinde turneringen, fordi jeg jo i
modsætning til de (fleste) andre deltagere i veteranturneringerne ikke er
gammel(!)
Principielt synes
jeg egentlig, at veteranklassen + 50 år er noget fjollet noget. RIGTIGE
veteraner er de, som spiller med i + 65 års klassen. Ved indførelsen af + 50
års klassen blev pludselig 2/3 dele af Dansk Skak Unions medlemmer berettiget
til at spille med i veteranturneringerne.
Ved starten af
turneringen – eller rettere under velkomsttalen – sprang arrangørerne en mindre
bombe! Remistilbud var forbudte frem til og med sorts 40. træk. Der stod der
ikke skrevet noget som helst om i indbydelsen. Reglen er - som jeg tidligere
har skrevet i Horsens Folkeblad - hamrende idiotisk og på niveau med, at man
fjerner dobbeltterningen i backgammon eller anden serven i tennis.
Jeg skulle have
hvid i første runde imod feltets lavest ratede spiller Per Olav Sandgren (S (SA Fenix Springaren) 1422).
Hvid: HMSort: Per Olav Sandgren
Hvid trækker og dementerer at hans
skakform skulle være noget særligt …
(Jeg var kommet
godt fra åbningen, men tabte så gradvist tråden til en stærkt spillende
modstander, der mere og mere dementerede sit ratingtal [Under partiet kendte
jeg i øvrigt slet ikke hans ratingtal, da han var en sen eftertilmelding.] Nu
taber jeg helt tråden …) 19.c4?,Txe1+
20.Txe1,Da5! Med en uheldig dobbelttrussel på a2 og e1. Jeg overvejede
først 21.Ta1?!, men bed så tænderne sammen og spillede 21.Db1.Jeg var nu i
tidnød, men fik samtidig i nogen grad trukket ham med ned i tid. Frem mod træk
40 forbedrede jeg ganske betydeligt min stilling. Alligevel var det helt orden,
at han, da vi nåede træk 40, tilbød remis. Knap så ok var det, at han blev ved
at gentage tilbuddet, mens jeg overvejede mit 41. træk. Ja tak, jeg havde
forstået det første gang. Og jeg ville selvsagt gerne spille lidt videre.
Heldet tilsmilede mig omgående …)
Hvid trækker.
41.La6,Sd7 42.h4,Se5? 43.Sxf4 (Ups, men måske er stillingen fortsat
remisagtig. I de efterfølgende træk spiller han som en bokser til tælling, der
er oppe, efter kamplederen har talt til tre.) Sg4?! 44.Sd5+,Ke5 45.Lb7!,Sh6?! (Med det træk forsvinder springeren
helt ud af kampen.) 46.Sb6,Sf7
47.Lc6,Lc7 48.Sd5,Kd6?! 49.Le8,Se5 50.Sxc7,Kxc7 51.f4,d3+ (Hævnskakken ...) 52.Kd2!,opgivet. 1-0.
I anden runde
skulle have jeg sort imod Conny
”Snaphanen” Holst (S (Limhamns SK) 2150). For at gøre en lang historie
kort, så fik jeg store tæsk og det blev 1-0 til Sverige efter bare 23 træk. Han
var en sympatisk mand, der købte SKAKBØLGEN efter partiet og bad mig om at
skrive en hilsen til Snaphanen i den. Conny er rigtig gode venner med min
skakven/tidligere klubkammerat Michael
Mæchel fra Helsingør Skakklub.
Vi kan lige se,
hvorledes en snaphane slukker lyset ved et Bochum-party.
Hvid: Conny HolstSort: HM
Hvid trækker og vinder.
23.Ld5!,opgivet.
Foto fra 2. runde og det er vist tydeligt at se, at jeg er
ved at tabe. Billedet er fra turneringens hjemmeside og er taget af Lars OA
Hedlund.
Det var
dobbeltrundedagen og da jeg under hele turneringen sov dårligt - mit værelse lå
ovenover hotellets værtshusafdeling Bishop’s Arms og over for et andet værtshus
- grundet sen og vedholdende nattelarm, tænkte jeg, at når jeg nu havde tabt så
hurtigt, som jeg gjorde i 2. runde, kunne jeg jo lige så godt snuppe en
middagslur. Det viste sig at være en rigtig dum idé. Jeg fik det
rædselsfuldeste mareridt omkring begivenheder, der lå næsten fyrre år tilbage i
tiden. Jeg vågnede op ti minutter, før vi skulle spille og vaklede hamrende
forvirret ned til spillesalen for at skulle spille 3. runde. Der var jeg så til
gengæld så heldig, at min modstander spillede noget, som jeg KUNNE HUSKE, at
jeg havde set på sammen med min ”hemmelige træner” i Melbourne.
Jeg stod hurtigt
godt, men blev for optimistisk. Min modstander fik chancen for at komme tilbage
i partiet, men greb den i bedste fald kun halvt.
Hvid: HMSort: Kjell Erik Pettersson (S (SS Gambit Norrtälje) 1721)
Sort trækker.
!7.-,Sc6? (Han skulle nok have søgt lykken i
noget med 17.-,Lc5+ 18.Ld4,Lxd4 19.Sxd4,Sxe5 20.Te1 etc. Nu tager jeg for anden
gang i partiet initiativet.) 18.Se4,De3+
19.Dxe3,Sxe3 20.Sxc7 (Med stor hvid fordel.) Tb8 21.Lh3,Sf5 22.Td1,Le7 23.Sd6,g6 24.Se4,b6 25.Se8 og her slutter
partiet så … Jeg var i let tidnød, mens min modstander måtte siges at være i
kraftig tidnød. På brættet har jeg en solid merbonde og en rigtig god stilling.
Min modstander trak nu Kg7, hvilket jeg jo selvsagt protesterede imod, da det
jo er et ulovligt træk. Han var imidlertid så fair (og træt, som han sagde), at
han opgav lige på stedet. 1-0.
Nøjagtig som
efter første runde følte jeg mig lidt heldig, men det skulle bare blive endnu
værre/bedre.
Partiet i 4.
runde begyndte dog ikke alt for ophidsende, men ”pludselig” gik jeg over
stregen og ind i noget med modsatrettede rokader. Det burde (måske) være gået
galt …Sort: HM
Sort trækker.
16.-,0-0 17.g4!,a5 18.h4,Sxc3
19.Sxc3,Sd5 20.Lxd5,cxd5 21.h5,Lh7 22.g5!? (Status er, at der sandelig ikke er kommet videre gang i mit
“angreb” på dronningfløjen, mens min modstanders angreb på den modsatte side
begynder at køre af sig selv. Uvant med stillingstypen – modsatrettede rokader
– har desuden fået mig til at bruge oceaner af tid, hvorfor jeg frem til træk
40 nu også må betragtes som værende i tidnød.) Lxg5 23.Lxg5,hxg5 24.h6!,g6 (Med det fromme ønske, at
grønlænderløberen på h7 trods alt ikke skal være permanent begravet.) 25.Dd4,f6 26.Td1-e1,Ta6 27.Te2,Kf7
28.Th1-e1,Td8 29.f4,gxf4 30.Dxf4,g5!? (Løberen lever igen, men min kongestillings åbenhed passer ikke så
godt sammen med mine tidsmæssige begrænsninger på skakuret.) 31.Dd4,Tg8 32.Sa4,e5 33.Sb6,exd4? (Bagefter
ser 33.-,De6!, bare så meget stærkere ud ...) 34.Sxd7,Td6 35.Te7+,Kg6 36.Sc5,f5(!) (Jeg kipper med flaget for
mig selv, fordi jeg i yderste tidnød alligevel har overskud til at tænke i
”farlige fribønder” baner.) 37.Txb7,g4
38.Se6!,Kf6! 39.Sxd4 (Jeg nåede vist at frygte 39.Sf4 endnu mere, men så
muligvis spøgelser. Min modstander havde vist heller ikke for meget tid her, så
…) Lg6 40.Tg1,Th8 (Tidskontrollen
blev klaret. Ved de sidste træk var min modstander nu også trukket med op i
tid. Han tænker længe over sit 41. træk med det resultat, at i den uendelige
hurtigskakfase er det mig, der konstant har mest tid. Faktisk troede jeg, at
jeg i de efterfølgende træk havde spillet rigtig godt. Den illusion blev
ødelagt, da jeg kom hjem og en af mine venner fortalte mig, at jeg får lavet en
(heldigvis ustraffet) kæmpebuk.) 41.Th1,Th7
42.Tb5?! (42.Txh7,Lxh7 og der går betydeligt længere tid, før sort får
likvideret den hvide h-bonde.) Kg5
43.Txa5,Txh6 44.Tg1,Th3! (Det er aldrig i skak for sent at træde på en
landmine, her i form af 44.-,Th2?? 45.Sf3+ og 46.Sxh2) 45.Ta4,f4 46.Se2,Tf6 47.Td4,g3 48.Txd5,Kg4(?) (Indledningen til en
fejlagtig plan, men det fandt jeg først ud af ugen efter ... Rigtigt er
åbenbart 48.-,Kh6.) 49.Kd2,Th2
50.Td4,Kf3??
Hvid trækker.
(Jeg troede, at
jeg var genial, men … 51.Txf4+,Txf4 52.Txg3+,Kf2 havde jeg naturligvis set, men
nøjagtig hvad jeg havde forestillet mig efter 53.Txg6 må skakguderne vide. Selv
har jeg ingen anelse. Til min modstanders forsvar skal det siges, at han havde
noget med fem minutter tilbage til resten af partiet. Selv havde jeg 8 minutter
og 13 sekunder tilbage.) 51.Tf1+?,Tf2
52.Ke1,Txf1+ 53.Kxf1,g2+ 54.Ke1,Lh5 55.Kd2,Lg4 56.Te4,Kf2 57.Opgivet. 0-1.
Atter en runde,
hvor jeg havde god grund til at føle mig heldig … Efterfølgende blev jeg af
især min modstander, men også af flere af de andre spillere i gruppen rost for
at have kæmpet godt i et spændende parti. Senere blev det såmænd gentaget efter
fjerde runde af DEN LANGE i år.
Du
kæmper godt
Du kæmper godt
Du kæmper godt
Du
kæmper godt
Du kæmper godt
Du kæmper godt
I 5. runde
spillede jeg vist nok en udmærket åbning imod Kai Ortoft (N – 1984), men i midtspillet fastholdt jeg dumstædigt en
elendig plan. Herefter stod jeg nok kun godt tre gange i partiet …
Hvid: HM
Sort: Kai Ortoft
Sort trækker og taber tråden.
31.-,Sxh2? (31.-,Sh4+ er fortsat noget bedre for
sort.) 32.Txh2 (Endelig står jeg
godt …) Txd1 33.Dxd1,De7?? (Måske
stillingens ringeste træk … Jeg håbede sådan, at han ville spille 33.-,Dxc5? …
Teksttrækket var meget mere, end jeg havde turdet håbe på. Nu får jeg lov til
at spille et surrealistisk lækkert angrebstræk.) 34.Dh1!!,Opgivet. 1-0. (Matten kan kun undgå umiddelbart med
34.-,Lh5 35.Txh5. På 34.-,f6 følger 35.Lc4+.)
Ingen tvivl om,
at jeg nu for fjerde gang var heldig. Hermed lå jeg på førstepladsen og svævede
rundt på den evigt smukke Bochumblå sky … På Facebook proklamerede jeg endda,
at jeg i 6. runde ville til at spille en ordentlig åbning(!) Fluer i hovedet
eller ej, galt gik det. Og rigtig meget endda. Umiddelbart før partistart fik
jeg den idé, at jeg skulle fotografere de flotte præmier, vi spillede om. OK,
nu kan jeg jo i det mindste se her bagefter, hvordan de så ud …
Jeg skulle have
sort imod Einar Lauritzen (N – 1984)
og jeg spillede noget, der med lidt god vilje kunne kaldes en elendig
Grünfeldinder. I en dårlig stilling forsvarede jeg mig godt og troede faktisk
undervejs, på at mit sædvanlige held – i denne
turnering – var ved at hjælpe mig til med at vende kajakken, men min
modstander vandt, det må indrømmes, et godt parti og han blev efterfølgende
fortjent NORDISK MESTER.
Efter at jeg
havde lært de to nordmænd at kende, spiste vi de sidste dage morgenmad sammen.
Dog, jeg er en ekstrem Frühaufsteher, var jeg i reglen færdig med at spise, når
de kom ned til morgenbordet, men så kunne jeg jo fortsat drikke noget kaffe. De
var et hyggeligt selskab. Einar og jeg var enige om, at Lars Grahns skakblog er
særdeles væsentlig for nordisk skak og vi blev enige om, at vi begge to burde
fortælle ham det. På bloggen skrev Lars nogle dage senere, at der var flere,
som under turneringen havde rost hans blog og at det var den slags
henvendelser, der gav ham lysten til at skrive (mere).
Nu havde jeg tabt
”finalepartiet” og belønningen var så sort mod FM Askell O Karason (ISL – 2271). Jeg troede ikke et sekund på mine
chancer og når jeg er i det humør, plejer det at blive selvforstærkende ringe.
Imidlertid blev jeg under partiet ”grebet af stemningen” og gav mig pludselig
til at spille fornuftig skak.
Vi kommer ind i
partiet, hvor Karason netop har smidt terningerne. Jeg har senest spillet 16.-,Sc5-e6. Under partiet frygtede jeg
mest 17.Sxe6!?,fxe6.
Hvid: FM Askell
O. Karason
Sort: HM
Hvid trækker.
(På det her
tidspunkt havde jeg kun ca. 40 minutter tilbage til resten af partiet og det
var sandelig ikke pga. stillingen på brættet. En af de øvrige deltagere hostede
meget voldsomt og uhæmmet i 40 – 45 minutter – jeg har beskrevet det råt og
præcist på facebook, men da dette er en pæn skakklubs hjemmeside, modererer jeg
frivilligt mit sprog – hvilket var mere end almindeligt forstyrrende. Danske Niels Lauritsen (Øbro) var som en af de
første oppe at protestere – han sad ved siden af ham – og fik lov til, under de
omstændigheder at tage remis. Jeg sad med ryggen til hele dette scenarie, men
fik senere fortalt, at denne mand, der hostede så meget og så forstyrrende,
ikke nødvendigvis holdt sig for munden. Da jeg endelig havde trukket og fundet
en TL, som jeg kunne bede om at få det hosteri stoppet i spillelokalet, svarede
han, at det kunne han ikke, fordi manden var syg. Jeg blev ret irriteret –
mildt sagt – over det svar og svarede, at hvis han var syg, så skulle han gå op
i sin seng. Og at vi andre jo heller ikke selv møder syge op på arbejdet!! Jeg
kunne have tilføjet, at jeg ikke selv var specielt interesseret i at blive syg,
bare fordi sådan en tosse ikke selv kunne finde ud af at agere rent socialt.
Hosteriet sluttede brat ved partislut. Jeg kender ikke resultatet af partiet,
men forhåbentlig tabte han!) 17.Sd5,Db7
18.Sf3 (Jeg frygtede fortsat mere 18.Sxe6!?) Sxd5 19.cxd5,Txc1 20.Txc1,Sc7 21.e4,0-0 22.Tc6,f5!? (En vanskelig
og tidskrævende beslutning. Jeg har nu 16 minutter tilbage til at nå træk 40.) 23.exf5,Txf5 24.Dd3,Tf7 25.Sd2,Se8
26.Se4,h6 (Hvorefter tidnøden er ret alvorlig …) 27.Lc1,b5 28.Le3,Lf8 29.f3,Tc7 30.Dc2,Le7 (30.-,Txc6!?, men der var
ikke tid til at beregne så væsentlige beslutninger ordentligt igennem.) 31.Sd2,Ld8 32.Dg6!,Sf6? (Panik.
32.-,Kf8!?) 33.Txd6,Le7 34.Tc6?! (Hvid
er nu også i kraftig tidnød. 34.Te6!) Txc6
35.Lxh6,Lf8 (Hvis elektroniske skakure havde haft sekundvisere, så var det
der, jeg var nede nu.) 36.dxc6,Dxc6
37.Lg5? (37.a3!) Lxb4! (Og nu
jeg bliver grebet af stemningen og spiller på gevinst, selvom jeg ingen tid
har!) 38.Lxf6,Dxf6 39.De8+,Lf8
40.Se4!,De7? (Sidste træk før tidskontrollen ødelægger alt … 40.-,Df7
41.Dxf7,Kxf7 giver muligvis gevinstchancer i slutspillet. Jeg havde helt
sikkert spillet videre på det.) 41.Dg6,Df7
42.Dxa6 og jeg mistede fuldstændig dampen. Partiet varede yderligere 11
træk. Jeg opgav lidt sent, men alligevel da jeg var sikker på, at jeg kunne
vinde den hvide stilling med bind for øjnene.) 1-0.
I 8. runde og
sidste runde blev remisreglen mere eller mindre ophævet og da jeg efter ti træk
havde noget så usædvanligt som stor fordel efter åbningen, kunne Thomas Franzén (S (Arboga SK) 2032) dårligt
afslå mit remistilbud.
Dermed var en god
og hyggelig turnering slut. Mellem runder fik jeg set lidt af Växjö og omegn.
Jeg var fx i Kalmar og i Alvesta. Hvad der ærgrer mig mest, er, at når nu jeg
var i Växjö, så ikke fik købt en Östers IF trøje. Jeg må komme tilbage en anden
gang…
TAK til dem, der
holdt ud og læste med så langt.
MACHOMORTENSEN
Ingen kommentarer:
Send en kommentar