Flittig turneringsaktivitet…

Da jeg for ti år siden sidst var arbejdsløs, benyttede jeg lejligheden til at spille nogle turneringer på hverdagsaftener.

Den gang spillede jeg om tirsdagen med i Rødovre-Mesterskabet, som jeg slet og ret vandt med 5½ af 7 foran et kobbel af spillere, der endte på 4½ points og i Mester 2 i Allerød om torsdagen, som jeg vandt med 4 af 5 points.

Siden den gang har jeg ikke spillet en eneste turnering afviklet på en torsdag, hvilket er ret ærgerligt, da fx Brønshøj Skakforening afholder masser af (spændende) turneringer på torsdage og hvor klubbens hjemmebane er beliggende mindre end 3 km fra min bopæl.

Jeg havde i 2015-ombæringen tilmeldt mig Gladsaxes Høst Emt med kampafvikling om tirsdagen, hvor vi var otte personer, der skulle spille en seks runders turnering(!) og om torsdagen i Allerøds fem runders turnering, hvor jeg (atter) skulle spille i Mester 2.

Første uge:

90 minutter før kampstart opdagede jeg, at jeg havde modtaget en mail om, at min modstander havde meldt afbud. Altså ingen skak i denne uge…

Anden uge:

I 2. runde i Gladsaxe skulle jeg have sort mod Poul Erik Harders (GSF – 1783/1554). Ham har jeg tidligere slået et par gange, men da vi senest spillede, måtte jeg meget mod min vilje pådrage mig en forfærdelig stilling, før jeg fik vendt kajakken. Denne gang kom jeg stærkt fra åbningen og fastholdt den behagelige stilling langt ind i midtspillet, men efter sit 35. træk satsede han hat, kat og regnfrakke med en bondestorm mod min kongestilling. Han var imidlertid nede på ”tillægstiden” og så endte det med, at jeg plukkede hans bønder og sluttelig sagde farvel og tak med en springergaffel, der nappede hans tårn. Havde han valgt den rigtige trækfølge omkring trækkene 38 - 40, kunne jeg muligvis skullet have kæmpe hårdere for gevinsten. 1-0 efter 47 træk.

Jeg skulle have sort i 1. runde i Allerød mod Per Settergren Sørensen (ASK 2087/2004). Han var også i 2005 med i Mester 2, men havde den gang væsentligt mindre i rating, end han har nu. Vi spillede da remis, fordi jeg accepterede remis’en, kort før hans vinge ellers ville faldet i en klar remisstilling. Jeg havde alligevel ikke gjort noget, som mindede om fremskridt de seneste mange minutter op mod midnat.

I det aktuelle parti havnede jeg i en vanskelig Caro-Kann-version og vi ser stillingen efter hans 19.Tf1-e1.

Hvid: Per Settergren Sørensen
Sort: HM

(Jeg erkender i tide min dårlige stilling og tilbyder en bonde, for så samtidig at kunne puste liv i min mere end blot mildt engagerede løber.) 19.-,0-0!? 20.Dxf5 (Efter 10 minutters tænkepause tager han imod udfordringen.) Lg6 21.Dg4,Db4! (Modangrebet sættes ind og hvid ignorerer samtidig samtlige faresignaler.) 22.h4,h5! 23.Df4,Dxb2 (Testamentebonden, men da jeg alligevel næppe er stillet nogen større arv i udsigt, så…) 24.Ta1-c1?!,Ta8-c8! 25.Df6,Txc2 26.Tb1,Dxa2 (Med lidt simpel lommetyveskak er den hvide dronningfløj blevet ribbet for bønder.) 27.Ta1,Db2 28.Te1-b1,Dc3 29.Txa7,Txf2! 30.Dxf2,Lxb1 31.Txb7,Le4 32.De3,Dxe3 33.Sxe3,Tc8 og sort vandt i sikker stil efter yderligere 30 træk.

Efterfølgende læste jeg på Christopher Pedersens skakblog, at Christopher betragtede sig selv og Per Settergren Sørensen som favoritter til at vinde gruppen. Jeg så nu mig selv som favorit, men regnede dog med, at Christopher kunne være en mulig, farlig outsider. Resultatet af det ovenstående parti bekræftede foreløbig min vurdering.

Tredje uge:

I Gladsaxe spillede jeg det udsatte parti mod det 12årige juniortalent Nikolaj Brødsgaard (GSF – 1172), som jeg naturligvis ikke havde spillet mod tidligere. Det blev fransk og han blev udsat for veritabel gang tæppebankerskak fra Bochum-skolen. Vi ser slutstillingen, der indeholder en pudsig tårnfangst midt på brættet. Hvid har lige spillet 21.g3-g4!

Hvid: HM
Sort: Nikolaj Brødsgaard

Sort opgav naturligvis.

I Allerød havde min modstander i god tid meldt afbud.

Fjerde uge:

I Gladsaxe skulle jeg spille topopgør med de sorte brikker mod Jan Flemming Jensen (GSF – 1981/1834), som jeg aldrig tidligere havde spillet imod. Han spillede en slap Dronninggambit og jeg fik sat ham under pres. Desværre forsvarede han sig godt og så blev det bare remis.

I Allerød skulle jeg have sort mod John Einer Keiwe (ASK – 1932/1922). Selvom vi er jævnaldrende, har vi kun spillet en enkelt gang tidligere mod hinanden, nemlig ved DM i Skoleskak på Skanseskolen i Hillerød d. 3. november 1979. John spillede dengang 1.b3 og vandt. I det aktuelle parti spillede jeg en al for passiv dronninginder og kom til at stå derefter. Jeg ofrede en bonde for at få noget modspil, men han valgte at holde snitterne for sig selv. Partiet udviklede sig til først at være en kamp om feltet c4 og senere var det feltet e5, vi kæmpede om. Efter 31 træk tilbød hvid remis og jeg havde reelt ikke noget valg, da jeg sandsynligvis fortsat stod en lille smule under.

Femte uge:

I Gladsaxe skulle jeg have hvid mod Alex Madsen (GSF – 1520/1374). Jeg har tidligere besejret Alex, hvilket vist nok kun er en enkelt gang, men det kan faktisk også godt være to gange… Han skal roses for at holde turneringen i gang. Han var ene mand både TL, brikopstiller og kaffebrygger. Jeg fik trods en ”fingerfejl” i åbningen hurtigt stor fordel mod hans Sicilianer. Jeg burde nok have ofret en officer i det tidlige midtspil, men nølede. Pludselig var stillingen vildt kompliceret, men det var heldigvis Alex, som først for vild. 1-0 efter 30 træk. Dagen efter modtog jeg en venlig mail fra ham indeholdende et spørgsmål om en bestemt variant. Hans foreslåede variant var nu ikke særlig god, men jeg skrev tilbage, at der havde været en helt anden variant, som jeg under partiet havde frygtet langt mere. Den havde han så til gengæld slet ikke set! Og jeg sad ellers i næsten 20 minutter ved brættet og kogte over den…

I Allerød var det skæbnetime. Jeg skulle have mit tredje sorte parti i streg, nemlig mod Christopher Pedersen (Hillerød - 2068/1993), som jeg pudsigt nok aldrig havde spillet imod tidligere. Han havde 3 af 3, mens jeg stod på 1½ af 2. Jeg forsøgte at stramme mit åbningsspil ganske dramatisk op ved at spille Aljechins Forsvar, men jeg kom atter tydeligt dårligst fra åbningen. Vi kommer ind i partiet, hvor jeg troede, at jeg havde fået spil for min mistede bonde med trækket 20.-,Le7-f6…

Hvid: Christopher Pedersen

Sort: HM

(Christopher spillede iskoldt) 21.d5! (21.Td1?!,c5!) Lxb2 22.Ta2!! (En meget flot manøvre og samtidig et træk man normalt finder på et niveau, som er noget højere end niveauet i ”Mester 2”. Vi har allerede set rigeligt fra partiet, men sort måtte altså ned efter 46 træk.) 1-0.

Efter tre af runderne fik jeg kørelejlighed på hjemturen med Christopher som chauffør. Det var hyggeligt og vi vendte flere forskellige problemstillinger. En ting var vi rørende enige om, nemlig at en bestemt ”ungjunior” virkelig trængte til at få en træner, hvis han skulle til at gøre nogle nævneværdige fremskridt.

Sjette uge:

I Gladsaxe skulle jeg have sort mod den (al for) hurtigtrækkende Allan Hansen (GSF – 1835/1713), som jeg aldrig tidligere havde spillet imod. Det blev igen en Dronninggambit, som det havde været 14 dage tidligere, men for en sikkerheds skyld indskød jeg et h7-h6, samt udviklede min springer på b8 til d7 i stedet for til c6. Man aner jo aldrig, om folk har forberedt sig… Vi kommer ind i partiet, hvor sort netop har spillet 25.-,Th5-g5.

Hvid: Allan Hansen

Sort: HM

26.Sg3?,Lxg4! 27.Kf2 (27.fxg4,Dxg4 med den meget direkte trussel 28.-,Dxg3 og den mere indirekte trussel 28.-,Dxg2#.) Lf5 28.Sxf5,Txf5 og sort vandt efter 45 træk. Jeg afslog remis efter hvids både 21. og 34. træk. Sidstnævnte forslag var nok også lige kækt nok. 0-1.

I Allerød skulle jeg spille det fra 2. runde udsatte parti mod Morten Kühn (Hillerød – 1856/1853). Ham havde jeg tidligere vundet ret let over i en Kronborg-turnering. Jeg kunne ikke finde noteringslisten fra den gang og forsøgte vist også mentalt at gå på vandet. Bedre blev det ikke af, at jeg forsøgte at ofre en bonde i åbningen. Dette tilbud blev afslået og jeg fik ”gratis” en fin angrebsstilling. Alle de, som hævder, at jeg ikke kan angribe – mig selv inklusive… - fik desværre atter en gang ret. Efter sorts 15. træk havde jeg TRE interessante muligheder for at ofre en officer, men valgte efter 12 minutters betænkningstid bare at rykke baglæns. Herefter blev jeg hurtigt smadret i et angreb. Vi har allerede set rigeligt til det parti… 

Syvende uge:

Der var plads til udsatte partier i Gladsaxe. Jan Flemming Jensen måtte med scoren 3½ af 4 trække sig fra turneringen grundet uventet stort arbejdspres. Det var ”godt nyt” for mig, da han havde en langt bedre korrektion, end jeg nogensinde ville kunne få.

Vi ser partiet fra sidste runde i Allerød, hvor jeg spillede for ANDENPRÆMIE…

Hvid: Henrik Mortensen
Sort: Ejgild Nielsen (ASK – 1905/1892)

1.Sf3,Sf6 2.c4,c5 3.d4!? (I 2005 spillede jeg i denne stilling imod samme modstander 3.Sc3. Selvom min modstander er noget ældre, end jeg er, så har han i dag mere i rating, end han havde dengang.) cxd4 4.Sxd4,Sc6 5.Sc3,d6 6.e4 (Så nærmer vi os lige så stille Maroczy-land… For ti år ordnede jeg samme modstander i netop en Maroczy-massakre.) Db6 7.Sd4-b5,a6 8.Sa3,e6 9.Le2,Le7 10.0-0,0-0 11.Kh1,Dc7 (Dronningen stod skidt på b6 og det var derfor, at hvid ikke gjorde mine til at true den hen til eventuelle bedre felter.) 12.Le3,Tb8 13.Tc1! (Tårn og fjendtlig dronning på samme linje…) Sd7 14.Dd2,Te8 15.Tf1-d1,b6?! (Så beder han også selv om det…)

16.Sd5! (Et klassisk skinoffer, der udnytter, at det hvide tårn og den sorte dronning befinder sig i den samme linje.) exd5 17.cxd5,Sc5 18.dxc6,Sxe4 19.Dc2,Sf6 20.Lf3,b5 21.Dd2,Lf5 22.Dd4,d5

23.Df4 (En trist nødvendighed. Det planlagte 23.Lf4?!,Ld6 24.Lxd6,Dxd6 25.Lxd5?,Sxd5 26.Dxd5 strander på Te1+…) Dxf4 24.Lxf4,Tb8-c8 25.c7,Le4 26.h3! (Undgår overraskelser på baglinjen i tidnøden. Bytter sort på f3, forsvinder der en masse gode springerfelter i centrum.) Lb4 27.Sc2,La5 (27.-,Lxc2 var nødvendigt, selvom det utvivlsomt gør rigtig ondt at skulle spille sådan et træk.) 28.Sd4! (Derfor… Springeren har øjnene rettet mod både c6 og f5.) Sd7 29.Lxe4,Txe4 30.Lg3,Lb6 31.Sf5!,Lxf2? (Total opløsning i tidnød…) 32.Lxf2,Tf4? 33.Se7+,opgivet. 1-0.

Hermed sikrede jeg mig en delt andenplads med Morten Kühn, som overraskede alt og alle, undtagen min pengepung, positivt ved at spille remis mod sin ellers så suveræne klubkammerat Christopher Pedersen. Aftalt spil?? Naturligvis ikke. Christopher havde ved en gevinst sikret sig et kandidatresultat…

Ottende uge:

Sidste runde i Gladsaxe. Ved et nederlag ville jeg komme på andenpladsen. Ved alle andre udfald ville jeg vinde turneringen. Selvom jeg jo stadigvæk ikke havde al for stort besvær med at huske mit nederlag til Morten Kühn to uger tidligere, troede jeg altså ikke et sekund på, at jeg skulle tabe dette parti.

Hvid: HM

Sort: Carl Aage Pedersen (GSF – 1778/1735)

1.e4,c5 2.Sf3,d6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,Sf6 5.f3!?,g6 6.c4! (Maroczy-Massaker… Castropher Strasse, hier kommen wir…) Lg7 7.Sc3,0-0 8.Le3,Sc6 9.Sc2!? (Ingen lettende afbytninger…) a6 10.Dd2,Dc7 11.Tc1 (Den opmærksomme læser husker måske noget med fjendtlige tårne og dronninger på samme linje…) Se5 12.b3,Ld7 13.Le2,e6? (Dette træk giver kun mening, hvis sort umiddelbart efter er parat til at gennemføre fremstødet d6-d5.) 14.0-0,Se8 15.a4,Tc8 16.Tf1-d1,b6

17.f4! (Energisk spil fra en, der ellers kan ”nøjes med remis”… Sandheden er, at sort har tydelige pladsproblemer.) Sc6 18.e5,Sa5! (Formentlig sorts bedste forsøg. Udover sine stillingsmæssige problemer begynder han nu også at få problemer med tiden.) 19.exd6,Db8 20.Tb1,Sf6 21.Sb4,Da7 22.Sd3,Sb7 23.Se5 (GM Jacob Aagaard har skrevet både artikler og bøger om, hvorledes man skal spotte sin dårligste brik og så ellers forsøge at forbedre dens placering. I al beskedenhed stod denne springer på c2 for tre træk siden.) Tf8-d8 24.b4,Lc6! (Sort vil både have sin bonde tilbage og diskutere feltet e4.) 25.a5!,Txd6 26.Dc2 (e4?? No way, vi har ikke startet nogen diskussionsklub…) Txd1 27.Txd1,Da8 28.Lxb6 (Fordelenes forvandlingsevne… Sort har mistet den meningsfyldte adgang til d8. Hvid har stor fordel og kan utvivlsomt vinde på flere måder.) Lf8 (Truer 29.-,Lxb4.) 29.Db1 (Truer med at gennemføre 30.b5.) Sd6 30.Sxc6 (Sidste store tænkepause, men så var jeg også ”helt sikker”.) Dxc6 31.c5!,Sd6-e4 32.Sxe4,Sxe4 33.Lf3,f5 34.Dd3! (Truer både 35.Dxa6 og 35.Dd7. Eller for den sags skyld fortsat 35.Lxe4… I denne trøstesløse stilling valgte sort at lade tiden gå, så…) 1-0.

Dermed blev jeg med 1½ points forspring ned til den nærmeste forfølger en klar turneringsvinder. 

Af Henrik Mortensen