For en gang skyld tog jeg selv – i hvert fald i nogen grad – en del af slæbet og gjorde mig nyttig for skakklubben ved både at hjælpe til med at stille borde, stole og brikker op inden turneringsstart, samt være med til at pakke de samme ting sammen igen efter turneringens afslutning.
I en pause under oprydningen spørger den evigt hjælpsomme Graham Taylor mig, om jeg egentlig fik
spillet noget flot i turneringen. Lettere mørbanket svarer jeg: ” Næh… Men to
gange sad jeg vist på den forkerte side…” Og tænkte der på mine partier mod IM Klaus Berg og hans 27.Lxf6! fra 1.
runde og mod Alexander Torp Jørgensens
uventede 28.-,b5!! i 3. runde. Imidlertid havde jeg bare få timer inden haft en
stilling, hvor en springerforvandling – 36.-,e2xf1(S)! – sandsynligvis var den
bedste og nemmeste måde at vinde på, så...
Så er I advaret.
I 1. runde skulle jeg have sort mod IM Klaus Berg (Enkeltmedlem – 2383/2373). Han overraskede mig ved at
spille Trompowsky-åbningen 1.d4,Sf6 2.Lg5. Heldigvis var det en af de meget få
åbninger, som jeg inden turneringen havde fået gjort mig nogle overvejelser om
og hvor jeg derfor alligevel ville spille noget andet, end det folk normalt
ellers ville kunne have forberedt sig på. Ikke at folk traditionelt har de mest
seriøse muligheder for at forberede sig fornuftigt til en første runde i en
stor Open…
Jeg påtog mig en passiv og særdeles beskeden stilling og med
stor tålmodighed nåede vi frem til tidspunktet, hvor jeg intetanende spillede 26.-,f7-f6?
Hvid: IM Klaus Berg
Sort: HM
Hvid trækker!
27.Lxf6! (Døren
sparkes ind og jeg får kun plads til en ynkelig lille hævnskak.) Lb6+ 28.Kh1,opgivet. 1-0.
I 2. runde skulle jeg have hvid mod Egon Rysgaard Madsen (Thy Skakklub 1805/1731), der er en hyggelig
og hyppig gæst ved Horsens-turneringer. I DEN LANGE version 2010 havde jeg i 2.
runde med de sorte brikker besejret Egon, så jeg var ganske optimistisk inden
partiet.
Partiet er kort og seværdigt, så I slipper ikke!
Hvid: HM
Sort: Egon Rysgaard Madsen
1.e4,e5 2.Sc3,Sf6 3.Sf3,Sc6
4.d4,cxd4 5.Sxd4,Sxd4?! 6.Dxd4 (Herefter står den hvide dronning aldeles suverænt. Den kan kun dårligt
jages væk med 6.-,c5?!, da det blot skaber store huller på felterne d5 og d6.
Fordelenes forvandlingsevne…) d6 7.Lg5,Le7 8.0-0-0!?,c6 9.Lxf6,gxf6 (Jeg tror, han skulle have forsøgt en dårlig version af
standard-bondeofferet 9.-,Lxf6 10.Dxd6,Dxd6 11.Txd6,Lxc3 12.bxc3 etc.) 10.f4,Db6!?
(Det havde jeg overset, men efter en tænkepause opstiller jeg en snedig
lille fælde.) 11.Dd2,Lg4 12.Te1,0-0-0?
13.f5! (Fælden klapper og løberen er fanget.) d5! (Ikke noget med at sidde og tude i hjørnet. Aktivt modspil for enhver pris.) 14.h3! (Formentlig det mest præcise, men det kostede 19 minutter på klokken...) dxe4 15.Df4,Lb4 16.hxg4,Lxc3 17.bxc3,Dc5 18.De3,Da3+ 19.Kb1,b5?! 20.Th3!,Td6 21.Dxe4! (Festen er slut.) Th8-d8 22.Td3,Kc7 23.Te1-d1,a5 24.Txd6,Txd6 25.De7+,opgivet. 1-0.
Efter
dagens runde var jeg fuldstændig flad. Guderne må vide, hvordan jeg så ville
have følt det, hvis jeg havde spillet to LANGE partier…
Inden
turneringen var jeg stærkt bekymret for, om jeg ville være i nærheden af kunne
genfinde den gode skakform fra DM i Skørping/Rebild. Efter disse to partier var
jeg ganske optimistisk. Aldeles ubegrundet…
I 3. runde skulle jeg have hvid mod 18-årige Alexander Torp Jørgensen (Næstved
1762/1731). Ved Øbro Nytår 2013 havde jeg i 7. og sidste runde haft sort mod
ham, men efter 46 træk måtte jeg opgive videre gevinstforsøg og acceptere
remis.
I det nærværende parti spillede jeg yderst beskedent i
åbningen og måtte affinde mig med, at det var Alexander, der svingede
taktstokken. Sandsynligvis ville jeg ikke have kunnet få vekslet min stilling
om til fire lunkne Harboe-bajere…
Hvid: HM
Sort: Alexander Torp Jørgensen
Sort trækker!
24.-,Sf3!? (Her troede jeg, at Alexander forløb sig, men jeg overså altså hans stærke 28. træk.) 25.gxf3,exf3 26.Sg3,Lxb2 27.Dxb2,fxg3 28.fxg3 (Og her jeg havde jo så regnet med eller håbet på, at sort skulle spille 28.,-Dxg3? 29.Tg1 med hvid gevinst.) b5!! (Nu tænkte jeg så næsten ned til nul, men altså uden at finde noget. Resten er desperat fiskeri.) 29.Lxb5,Dxd5 30.Te1-d1
Dxb5 31.Td4,Te6
32.Ta1-d1,Se5 33.Dd2,De2 34.opgivet. 0-1.
I 4. runde skulle jeg have sort mod Christoffer Munkholm (ØBRO – 1873/1731). Jeg tilbød remis i en
uklar stilling efter 15 træk og det blev forholdsvist hurtigt modtaget.
I 5. runde skulle jeg med hvid møde endnu en gammel kending,
nemlig Kim Schmidt (Holstebro –
1813/1693). Ham (og Aksel Hansen)
har jeg kendt og holdt af siden Junior DM i Holstebro 1983, hvor de var TL’ere
og jeg deltog som spiller.
Jeg har en gang tidligere mødt Kim i et turneringsparti,
nemlig ved DM i Tilst (Århus) i 1986. Vi var begge startet med ½/2 og jeg vandt
meget ubesværet med de hvide brikker efter 45 træk. Kim repræsenterede da
Skakklubben St. Jørgen og havde 1819 i rating. I den turnering lavede jeg 3 po.
af 7 – skuffende – og Kim overhalede mig ved at score 3½ po., men det havde han
glemt alt om… Altså lå der absolut ingen psykologiske fordele og lurede om
hjørnet på baggrund af et tabt parti...
I de forløbne 28 år har vi begge forbedret vores åbningsspil
ganske dramatisk. Jeg afslår med mit følgende træk Kims remistilbud, der ellers
var fulgt med trækket 30.-,Dd7-c7?.
HM: HM
Sort: Kim Schmidt
Hvid trækker!
31.c5! (Bochum-skolen bruger ikke dørtelefonen. Vi sparker døren ind.) dxc5 32.d6,Lxd6 33.Lc4! (Pointen.) Kg7 34.Lxf7,Dxf7 35.Txa7 (35.Dxf7+!?) Dxa2 36.Txa2,Txa7 37.Txa7,Kf6 38.bxc5,bxc5 39.Ta6,Ke7 40.Lg5 (Herefter er det lettere at lære en regnorm at genfortælle H.C. Andersens eventyr, end det er at holde den sorte stilling, så…) opgivet. 1-0.
I 6. runde skulle jeg have sort mod Søren Sørensen (HSF – 1774). Altså et vaskeægte lokalopgør. Man kan
sige meget om opgør mellem klubkammerater i danske turneringer eller om
danskeropgør i udenlandske turneringer, men for mig er de kun et problem, hvis
man ikke vinder dem! Som en af mine skakvenner IM Aleksandar Wohl (AUS) har forklaret mig, så gælder det om at
markere, hvem der er bossen.
Alt sammen ganske fornuftigt, men da Søren og jeg inden
partiet overhovedet ikke kendte hinanden, så…
Mit åbningsspil bærer mere og mere præg af, at det ikke
rigtig interesserer mig og det er også blevet tydeligere og tydeligere, at jeg
aldrig nogensinde har brugt en computer til skakligt arbejde. Således kan det
vel ikke undre nogen, at jeg efter otte træk satte en bonde i slag på stort set
samme måde, som jeg havde gjort det mod
Hristos Zygouris (GRE – 2205) i 6. runde af Gibraltar Masters i 2012. Ved
den lejlighed spillede jeg stillingen helt forkert og tabte hurtigt efter blot
24 træk.
Mod Søren sørgede jeg hurtigt for, at stillingen trods alt
blev rygende uklar. Senere blev den så ret lige og op mod træk 40 fik jeg endda
små gevinstchancer, men Søren fik (desværre) bakket i tide. Vi tog remis efter
48 træk i noget, der vel principielt var en stilling med uligefarvet løber mod
uligefarvet løber og forkert randbonde.
Nu er der sikkert nogen, der gerne vil vide, hvordan jeg to
gange på relativt kort tid kan begå den samme fejl, der taber en bonde så
hurtigt. Beklager, jeg vil forbeholde mig retten til at tabe den bonde en gang
til og sikkert senest i 2016.
I 7. og sidste runde skulle jeg have sort – fandens til
tidspunkt at ændre farverytme på… - mod Per
Madsen (Evans 1730/1679), som jeg i 2013 i DEN LANGE med de hvide brikker
havde besejret i 3. runde efter 42 træk.
Han spillede en snedig trækfølge, der fik mine brikker til
at fremstå ret klodsede og vi måtte vel frem til omkring 17. træk, før jeg var
tilfreds med min stilling.
Vi kommer ind i partiet efter sorts 22.-,Tf7-f8.
Hvid: Per Madsen
Sort: HM
Hvid trækker!
23.b4 (Hvid vil
frem på banen og jeg forsøger nu at påvise, at han burde være blevet tilbage.) Lxd5! 24.exd5,Sd4 25.Lxd4 (Med
remistilbud.) exd4 (Med den åbne
e-linie og ligtornen på e3 har sort alle chancer for succes i det videre
forløb.) 26.Dd2,Te3 27.Tf1-e1,Tf8-e8
28.b5,Lf6! 29.Lf1,g5 (Så er det alvor.) 30.Df2,gxf4 31.gxf4 (31.Dxf4?,Le5 med meget stor sort fordel.) De7 (Truer 32.-,Lh4.) 32.Txe3,dxe3 33.De2,Lh4 (Brættet er nu
ved at blive skåret over i to dele, hvor den hvide monark er efterladt ene og
alene uden mulighed for at få hjælp fra egne tropper.) 34.Dh5,e2! 35.Dxf5+,Kh8 36.Dh5!?(Et udmærket forsøg på aktivt
modspil. Sort har heldigvis en ganske præcis parade. Nu kan sort sikkert vinde
på flere måder, men den valgte løsning er da i hvert fald ganske charmerende.)
Sort trækker!
exf1(S)+! (HÆHÆ –
med skak!) 37.Kg2,De2+ 38.Dxe2,Txe2+
39.Kxf1,Tf2+ 40.Kg1,Txf4 41.a4,Kg7 42.Tb2,Tf3 43.Td2? (Passivt forsvar duer
i hvert fald ikke.) Txh3 44.d4,Lg5!
45.Td1,cxd4 46.Kg2 (46.Txd4,Le3+ og 47.-,Lxd4.) Th4 47.Kg3,Te4 48.Kf3,Te3+ 49.Kg4.Kg6 (Med truslen 50.-,h5#.) 50.Th1 (Nu kunne jeg vinde nemt ved at
spille 50.-,h5+ 51.Txh5,Tg3+ 52.Kxg3,Kxh5, men… Teksttrækket markerer
tydeligere, hvem der er bossen…) d3!
51.opgivet. 0-1.
0-0-0
Jørgen Overgaard
(Vejlby Risskov) er tilbage i skakverdenen. Ved weekendturneringerne i 90’erne
var han en flittig gæst i Horsens, hvor han bl.a. udsatte nogle af sine ure som
skønhedspræmier. Tidligere har han været hovedsponsor for LUX TIME CUP 1983,
hvilket Svend Novrup – med meget
stor hjælp fra Klaus Berg – skrev en
udmærket bog om.
0-0-0
Dette års turnering havde deltagelse af to af verdens – ja
verdens som i verdens – mest kompetente TL’ere. De var dog på hver deres side
af indhegningen. IA Søren Bech Hansen
var en suveræn forstærkning af vores eget TL-team, men den populære svenske IA Anil Surender spillede med i
turneringen.
Cheers
MachoM, der lukker og slukker…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar