mandag den 30. december 2013

Invitation til Horsens Bymesterskab 2014

Horsens Skakforening inviterer hermed til Horsens Bymesterskab 2014

Spillested: Horsens Skakforenings lokaler i "ASV", Tordenskjoldsgade, 8700 Horsens.
Turneringsform: 8 mands grupper, nederste evt. Monrad.

Tidspunkt: Følgende syv tirsdage med start kl. 18:30; 14/1 - 28/1 - 4/2 - 25/2 - 11/3 - 18/3 - 1/4.

Betænkningstid: 90 minutter plus 30 sekunders tillæg pr. træk.

Indskud: Kr. 130,- for alle deltagere.

Præmier: I 8-mands grupper bliver der en 1.præmie på kr. 500,- og 2.præmie kr. 300,-. I en eventuel monrad gruppe vil der altid være tre præmier. Den ekstra præmie er enten en 3.præmie eller en rating præmie til monrad gruppens nederste halvdel afhængigt af rating forskellen. Ved ligestilling i 8-mands grp. anvendes Sonneborn-Berger korrektion til fordeling af titel, mens præmier deles. Ved ligestilling i en evt. monrad gruppe anvendes Sonneborn-Berger korrektion til fordeling af titel og præmier.

Forplejning: Kaffe, sodavand og øl kan købes.

Rygning: Der må IKKE ryges i bygningen eller på matriklen!

Tilmelding: Der er mulighed for onlinetilmelding på Horsens Skakforenings hjemmeside, horsensskakforening.dk, eller til Søren Jørgensen på telefon 28 73 85 04. Sidste frist for tilmelding er fredag den 10. januar 2014. Oplys navn, klub, rating og fødselsdato. Efter tilmeldingsfristen indhenter vi de eksakte ratingtal.

Vel mødt i Horsens!

Ingen kommentarer: