lørdag den 27. oktober 2012

Min 19. turnering i Horsens (anden del)

Jeg beklager meget (især til Henrik!), at anden del af Henrik´s fine artikel serie om Horsens Lang Weekend 2012 først kommer nu. Læs og nyd den!!

I 4. runde skulle jeg have sort mod K 41’s formand Bjarne Eiholt (1670/1545). Vi har i de seneste år mødt hinanden et par gange.

Første gang vi spillede, var i et K-parti, der startede i 1999, hvilket betyder, at vi er tilbage til de tider, hvor K-skak stadigvæk var en disciplin, der var "mand mod mand". Det blev i øvrigt min sidste eller næstsidste K-skak gruppe nogensinde.

Vi ser partiet.

Hvid: Bjarne Eiholt
Sort: Henrik Mortensen

1.d4,Sf6 2.c4,Sc6 (Black Knights Tango, en åbning jeg ret hurtigt lagde på hylden igen efter stort set kun at have brugt den i K-skak. Generelt er det for nemt for hvid at styre partiet over i nogle Nimzo-indiske baner, hvilke er åbningssystemer jeg (heller ikke) forstår ret meget af.) 3.Sc3,e5 4.d5,Se7 5.Sf3,d6 6.e4,g6 7.Le2,Lg7 8.0-0,0-0 9.b4,Sh5 10.Te1,f5 (Med et tydeligt Kongeindisk præg.) 11.Sg5,Sf4 12.Lxf4,exf4 13.Tc1,Lf6 14.Sh3,Le5 15.Dd3,Kh8 16.Sg5,fxe4 17.Sc3xe4,Sf5 18.c5,Sd4 (Nyligt afdøde Svetozar Gligoric (1923 – 2012) plejede at få mere ud af at placere sine springere på d4…) 19.cxd6,cxd6 20.Tc4,Sxe2+ 21.Dxe2,Lf5 22.Sf3,Lg7 23.Se4-g5,h6 24.Se6,Lxe6 25.dxe6,Df6 26.Tc7,Ta8-e8 27.e7!,Tf7 28.Txb7,g5 29.h3,a6 30.Dxa6,Tf7xe7 31.Te1xe7,Txe7 32.Da8+,Kh7 33.Txe7,Dxe7 34.b5,h5 35.b6,g4 36.b7 og så opgav jeg omsider…

 Første runde af Øbro Nytår 27. december 2001 sad jeg så med de hvide klodser over for enkeltmedlem Bjarne Eiholt med et ratingtal på 1391. Hvis jeg så havde troet, at revanchens time var inde – og det troede jeg da utvivlsomt - blev jeg hurtigt klogere. Jeg spillede præcist så dårligt, som man ved, jeg kan, når det ellers ikke kører for mig. Eiholt spillede et godt parti og jeg kunne absolut ikke tillade mig at undvige en relativt tvungen trækgentagelse. Det må indrømmes, at Eiholt bestemt stod så godt, at han roligt kunne have presset videre. Never mind, man ved trods alt, hvad man har og man ved ikke altid, hvad der vil kunne ske i hurtigskakfasen. Selvsamme Øbro Nytår turnering blev i øvrigt ”mindeværdig”, fordi jeg kun vandt et eneste parti i turneringen, nemlig mod et andet enkeltmedlem Mike L. Griebel (1315). Efter partiet blev han meget sur på mig, fordi jeg ikke gad blive og analysere partiet med ham bagefter. Jeg sagde lidt irriteret, at så ”ville jeg da hellere se Newcastle spille”, men i øvrigt plejer jeg normalt mellem dobbeltrunderne at tage hjem og spise et let måltid. Senere skrev denne Griebel så et læserbrev i Skakbladet med flere ”klagepunkter” omkring turneringsmiljøet ved forskellige skakturneringer og hvor jeg – HÆHÆ – tydeligvis blev omtalt indirekte.

Videre med Eiholt. I 3. runde af Øbro Nytår 28. december 2005 havde jeg atter de hvide brikker og selvom han nu var blevet en K 41-spiller med 1588 i rating vandt jeg forholdsvist sikkert.

Nå, men det aktuelle parti havde da i det mindste fuld fart på.

Hvid: Bjarne Eiholt
Sort: Henrik Mortensen

1.d4,Sf6 2.c4,c5 3.d5,d6 4.Sc3,g6 5.Sf3,Lg7 6.e4,0-0 7.Le2,e6          8.0-0,exd5 9.cxd5,a6 10.a4,Te8 11.Dc2,Dc7 12.Sd2,Sb8d7 13.f4,Tb8 14.Sc4,b5 15.axb5,axb5 (Denne stilling har jeg formentlig haft flere gange tidligere, men der er i hvert fald ingen, der har spillet, som Eiholt gør det her og satser hat, kat og regnfrakke.)

(Her kunne der passende have været indsat et diagram, men da den diagramsgenerator jeg plejer at bruge, åbenbart er brudt sammen. Godt det IKKE skete, mens jeg var ved at afslutte SKAKKRUSET...)


16.Sxd6!?,Dxd6 17.e5,Sxe5 18.fxe5,Dxe5 19.Lf4,Dd4+ 20.Kh1,Lf5! 21.Dd1,Dxd1 22.Tf1xd1,b4! (Fuld fart frem.) 23.Sb5,Se4! 24.Kg1,Lxb2!? 25.Ta2,Le5 (Endelig et lidt roligt træk...) 26.Lxe5,Txe5 27.Lc4?,Txb5 28.Lxb5,Sc3 29.Ta8+,Kg7 30.Td2,Sxb5 31.d6,Sd4 32. opgivet. 0-1

I femte runde skulle jeg møde Peter Olsen (Seksløberen 2185/2136). Vi har begge to gået til Gymnasieskak hos Henrik Svanholt på Frederiksværk Gymnasium. Vi har spillet adskillige holdkampe sammen i Hillerød Skakklub, fra tiden før den klub blev til en kaffepauseskakklub(!). Endvidere bor vi temmelig tæt på hinanden, så vi agerer ofte som ”vicevært” for hinanden, når en af os er borte på længere ferier. En ordning jeg selvsagt er meget taknemmelig over. Vores indbyrdes score er 1-3 med et lidt ubestemmeligt – men sikkert i omegnen af en 5-10 stykker – antal remis’er. Flere af remis’erne har været temmelig korte, så derfor denne usikkerhed om det nøjagtige antal.

Vores seneste opgør i Kronborg-turneringen 2011 vandt Peter.

For kulturhistoriens skyld ser vi følgende parti fra Hillerøds Klubturnering d. 28. januar 1986.

Hvid: Henrik Mortensen
Sort: Peter Olsen

1.Sc3!?,a6!? 2.e4,b5 3.d4,Lb7 4.Ld3,e6 5.f4?!,c5 6.Sf3,d5 7.e5,Sc6 8.Le3,Db6 9.Lf1?!,Sh6! 10.Se2,Sf5 11.Dd2,Sxe3?! (Var den løber virkelig så meget værd?) 12.Dxe3,cxd4 13.Se2xd4,Lc5 14.c3,b4! 15.Dd2,Tc8 16.Le2,bxc3 17.bxc3,Da5 18.Sb3,Db6 19.Sb3-d4,0-0 20.0-0,f6 21.Kh1,Sxd4? (Ulogisk. Nu vinder hvid nemt på dronningfløjen. 21.-,fxe5 er udmærket for sort.) 22.cxd4,Le7 23.Ta1-b1!,Da7 24.Db2,Tb8 25.Db6! (Partytime.) Dxb6 26.Txb6,Tf8-c8 27.Tf1-b1,opgivet. (1-0). (27.-,Tc7 strander brutalt på 28.Lxa6.)

Indrømmet, ved nærmere eftertanke var dette parti måske ikke helt så godt, som jeg huskede det, men i det mindste er mine sidste fire i partiet da ganske seværdige.

I det aktuelle parti blev jeg med sort holdt ganske alvorligt i en skruestik. Ikke videre behageligt… Jeg undlod dog at gå i panik og med tålmodigt forsvarsspil holdt jeg remis efter 56 træk og 5½ timers spil. Isoleret set sommerens bedste enkeltpræstation.

I 6. runde skulle jeg med hvid møde Olav Dalsgaard Larsen (Viborg –  2303/2291) og det var endelig en modstander, som jeg ikke havde mødt adskillige gange tidligere. Desværre spillede han præcist så godt som hans ratingtal antydede, at han ville kunne gøre. Og samtidig blev min situation nok ikke lettere af, at jeg tydeligvis var mærket af formiddagens hårde runde. 0-1 efter 35 træk.

I sidste runde fik jeg en relativ fin lodtrækning med henblik på at tjekke ind til præmie, nemlig Morten Renneberg (Øbro – 1835/1622), som jeg hverken kendte noget til, endsige havde mødt tidligere. Jeg kom godt fra åbningen mod hans 2.c3 sicilianer, men mere blev det heller ikke til. Og da han tilbød remis efter 21 træk, tænkte jeg så det knagede, men jeg fandt alligevel ingen fornuftig udvej mod en logisk trækgentagelse. Altså remis og stort set en ratingmæssig status quo. Et lille plus til ELO-tallet og et endnu mindre minus til det danske ratingtal.

Således oplevede jeg endnu en fremragende arrangeret DEN LANGE. En STOR TAK til alle i og omkring dette fine arrangement, især til de ”knap så synlige” i køkkenet og bag disken. Uden jer – INGEN turnering!

Af Henrik Mortensen 

Ingen kommentarer: