Tirsdag d. 3. maj blev brugt til at finpudse de taktiske evner i slutspilsfasen med konger, bønder og uligefarvede løbere. Anders Munch stod i spidsen for dette tiltag, som gav en god dialog omkring slutspillets muligheder for både den forsvarende og angribende part.
Efter dette blev der spillet en turnering i lynskak med en ny deltager ved navn Jørgen. Turneringens favoritter, Anders Munch og Niels Andersen, sluttede begge som samlet 1'er med 4 points ud af 5 mulige, mens den samlede tredjeplads gik til Søren Würtz og Jørgen. Femtepladsen gik til vores franske ven, Thierry, mens Bent trods sin fremgang måtte nøjes med sidstepladsen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar