onsdag den 29. december 2010

Godt Nytår!

Horsens Skakforening ønsker alle et Godt Nytår i 2011!

Vi har haft et godt år i 2010 og ser frem til et endnu bedre år i 2011, hvor der helt sikkert kommer til at ske mange spændende ting, ikke mindst ser vi frem til Horsens Lang Weekend 21-24.juli.

Glem heller ikke tilmelding til Horsens Bymesterskab 2011. Sidste tilmeldingsfrist er søndag den 9.januar til undertegnede Eigil Straarup på tlf 20 98 62 82 eller på eigilstraarup@sol.dk

tirsdag den 21. december 2010

Foreløbige tilmeldinger til Bymesterskabet 2011

Vi har på nuværende tidspunkt modtaget tilmelding fra:

Kim Nielsen, Stouby, 2055.
Morten Jensby, Horsens, 1974.
Anders Munch, Horsens, 1924.
Eigil Straarup, Horsens, 1870.
Erik Pedersen, Horsens, 1796.
Niels Møller Andersen, Horsens, 1746.
Mogens Buch, Horsens, 1600.
Uffe Mikkelsen, Horsens, 1368.

Vi har plads til mange flere og Eigil sidder parat til at modtage din tilmelding.
Du kan kontakte Eigil på enten:
e-mail: eigilstraarup@sol.dk eller på tlf. tlf. 20 98 62 82

mandag den 20. december 2010

Invitation til Horsens Bymesterskab 2011

Horsens Skakforening inviterer hermed til Horsens Bymesterskab 2011

Spillested: Horsens Skakforenings lokaler i ”Kilden”,
Kildegade 8-10, 8700 Horsens.

Turneringsform: 8 mands grupper, nederste evt. Monrad

Tidspunkt: Følgende syv tirsdage med start kl. 19:00; 11/1, 25/1 - 8/2 - 1/3 - 15/3 - 22/3 - 5/4.
I henhold til DSU-Skakreglementets §6.6a er det kun tilladt at komme op til 15 minutter for sent til rundens start, men i Horsens Bymesterskab 2011 må man komme op til 1 time for sent.

Betænkningstid: 2 timer til de første 40 træk, derefter ½ time + opsparet tid til resten af partiet.

Indskud: Kr. 120,- for alle deltagere. I prisen indgår et program,
som udleveres før 1. runde. I programmet vil alle detaljer omkring
grupperne og spilledatoerne fremgå.

Præmier: I 8-mands grupper bliver der en 1.præmie på kr. 500,-
og 2.præmie kr. 300,-. I en eventuel monrad gruppe vil der altid være tre præmier. Den ekstra præmie er enten en 3.præmie eller en rating præmie til monrad gruppens nederste halvdel afhængigt af ratingforskelle. Ved ligestilling i 8-mands grupper anvendes Sonneborn-Berger korrektion til fordeling af titlen som Bymester, mens pengepræmier deles. Ved ligestilling i en eventuel monrad-gruppe anvendes Sonneborn-Berger korrektion til fordeling af titel og præmier.

Forplejning: Kaffe, sodavand og øl kan købes.

Rygning: Der må IKKE ryges i bygningen.

Tilmelding: Enten per mail til Eigil Straarupeigilstraarup@sol.dk eller på tlf. 20 98 62 82. Sidste frist for tilmelding er søndag den 9. januar 2011. Oplys navn, klub, rating og fødselsdato. Efter tilmeldingsfristen indhenter vi de eksakte ratingtal.

Online dækning af Horsens Bymesterskab 2011! På Horsens Skakforenings hjemmeside www.horsensskakforening.dk bliver der løbende opdatering af resultatformidling og rundelægning fra turneringen. Efter hver runde vil Eigil Straarup om aftenen lægge resultaterne ind på klubbens hjemmeside. Her bliver der også senest mandag den 10. januar 2011 udsendt en detaljeret oversigt over gruppens sammensætning.


Vel mødt i Horsens!

tirsdag den 14. december 2010

Juleafslutning 2010

Husk at næste tirsdag d. 21/12 er der juleafslutning i klubben. Husk at tilmelde jer til Tim!

lørdag den 11. december 2010

Tilbageblik på Haderslev kampen.

I søndags vandt vi kneben sejr på 4½-3½ over rækkens hidtidige tophold fra Haderslev.
Inden opgøret lå vi nummer to i Mesterrækken, men trods sejren dropper vi ned som nummer fire i tabellen efter runden i søndags.

Det skyldes nogle ret overraskende og opsigtsvækkende resultater i rundens øvrige opgør som tidligere skrevet

For Anders Munch og undertegnede var det en helt særlig oplevelse at møde Haderslev i søndags; Vi har nemlig begge en fortid hos sønderjyderne, og det var selvfølgelig lidt specielt at møde sine tidligere holdkammerater. Hverken Anders eller jeg leverede varen for klubben. Derimod var det Erik Pedersen, der stod for én af de flotteste horsensianske gevinster.

Hvid: Børge Schröder, Haderslev.
Sort: Erik Pedersen, Horsens.
1.c2-c4, e7-e5
2.g2-g3, Sg8-f6
3.Sb1–c3, c7-c6
4.Lf1–g2, d7-d5

Engelsk. Erik spiller en variant, som han har spillet mange gange i årenes løb, men ikke i det seneste lange stykke tid.
5.c4xd5, c6xd5
6.d2-d4, e5xd4
7.Dd1xd4, Sb8-c6
8.Dd4-a4, Lf8-e7?!

Et passivt træk, som i fortsættelsen giver sønderjyden mulighed for at trykke den isolerede d-bonde. Erik mente under partiet, at han her skulle spille det mere aktive 8...d4!, men han turde ikke. Efter f.eks. 9.Lxc6+?,bxc6 får Sort masser af initiativ.
9.e2-e3, 0–0
Når man påtager sig en isoleret d-bonde i en stilling som her, så er det fordi man satser på aktivt officersspil. I fortsættelsen får Erik ikke umiddelbart aktivt officersspil, især fordi han ikke spillede det aktive 8...d4!
10.Sg1–e2, Lc8-e6
11.0–0, a7-a6
12.Se2-d4, Sc6xd4
13.Da4xd4, Dd8-a5
14.Lc1–d2, Da5-c5
15.Sc3-e2, Dc5-d6
16.Ld2-c3, Tf8-d8
17.Tf1–d1, Ta8-c8
18.Se2-f4, -

Måske var 18.De5, eventuelt fulgt af 19.Sd4 bedre for Hvid? Dronningen er for stærk til blot at blokere en bonde. Springeren er den fødte blokør, og i dette tilfælde peger den også på løberen på e6 fra d4.
18. - , b7-b5
19.a2-a3, Tc8-c4
20.Dd4-d3, Dd6-d7
21.Lc3xf6, Le7xf6

Så røg løberparret også. Det virker som om, at sønderjyden har svært ved at finde en plan. Nu mister han totalt grebet om stillingen.
22.Lg2xd5?, -
Partiets afgørende fejl, der giver Erik mulighed for at slå kontra med en taktisk finesse. Sådan nogle ser Erik ofte! Efter f.eks. 22.Sxd5,Lxd5 23.Lxd5,Tc7 24.Tb1 havde Hvid vundet en bonde, men med de uligefarvede løbere er det ikke lige til at se, hvordan man skal komme ud af remis-zonen. Nu griber Erik ud efter gevinsten!

22. - , Tc4xf4!
Trækket her giver Erik løberparret for et tårn, hvilket reelt afgør partiet.
23.g3xf4, Dd7xd5
24.Dd3-c2, -

Eller 24.Dxd5,Txd5 25.Txd5,Lxd5 26.Tb1,Le4, hvorefter de to hvide bønder på dronningefløjen falder.
24. - , Dd5-a8
25.f4-f5, Td8-c8
26.Dc2-d3, Le6-c4
27.Dd3-d7, Lf6xb2
28.Ta1–b1, Lb2-f6
29.Td1–d6, Tc8-d8
30.Dd7-c7, Td8xd6
31.Dc7xd6, h7-h6!

Et vitalt mellemtræk, som giver kongen et lufthul på h7, så dronningen kan komme ud og arbejde på brættet. Løberparret er dræbende, og det stakkels hvide tårn kan ikke dæmme op for de sorte trusler på de svage hvide felter rundt omkring kongen.
32.Tb1–d1, Da8-f3
33.Dd6-d7, Df3-g4+
34.Kg1–h1, Lc4-e2
35.Opgivet, 0–1.

Hvid bliver hurtigt sat mat, f.eks. 35.Tg1,Lf3+ 36.Tg2,Dxg2#.

Af Eigil Straarup

søndag den 5. december 2010

Kneben sejr over topholdet fra Haderslev

I eftermiddags vandt Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken en kneben sejr på 4½-3½ på VUC i Haderslev over sønderjydernes andethold.

Lad os som altid starte med et blik på scoretavlen;

1.Claus Mogensen-Morten Jensby X
2.Allan Hye-Kurt Schlott 2
3.John Sørensen-Peter Berg 1
4.Ole Trøst Poulsen-Anders Munch 1
5.Gert Jöhnk-Eigil Straarup X
6.Børge Schröder-Erik Pedersen 2
7.Lars Jørgensen-Niels Andersen 2
8.David Hedegaard-Tim Bjerre X

Så er kampen startet!

Først færdig var nøjagtigt som i sidste runde i Esbjerg undertegnede Eigil Straarup. Igen i dag blev det til en kort og ret begivenhedsløs remis. Eigil mødte sin tidligere klubkammerat gennem fire år Gert Jöhnk, der med sin anti-franske opstilling mod Caro Kann hurtigt fik lukket stillingen til, så det var svært for nogle af parterne at komme videre. Der er ikke så meget mere at sige om det, måske bortset fra, at nogle af holdkammeraterne havde set den komme. I bilen på vej til Haderslev spurgte Peter Berg eksempelvis; ”Eigil, har du et stående remistilbud fra dem alle sammen dernede?”. Det havde Eigil nu ikke, men cirka 160 kilometers kørsel divideret med 13 træk giver lidt over 12 kilometer per træk, og det er selvfølgelig for meget af det gode!

En god times tid senere, nærmere bestemt kl. 14.55, fik Erik Pedersen et resignerende håndtryk af Børge Schröder. Med de sorte brikker i en engelsk Keres-variant påtog Erik sig en isoleret d-bonde, som han dog ikke turde spille frem til d4 i ottende træk, selv om han var ret sikker på under partiet, at det havde været det rette. Herefter satte Børge pres på d-bonden, og han havde mindst lige spil og burde nøgternt set have holdt remis. Måske havde han endda små gevinstchancer? I stedet for spillede han forkert i midtspillet, hvilket Erik prompte udnyttede til at få et slutspil med dronning og to løbere mod Børges dronning og tårn. I det slutspil var løberparret uhyggeligt, og i løbet af bare cirka ti træk, stod Børge over for at blive sat mat eller aflevere tårnet for den ene løber. Børge smed forståeligt nok håndklædet i ringen, og vi førte nu 1½-½. Et fint parti af Erik, der kommer i skakspalten i Horsens Folkeblad på fredag, og få dage senere også her på hjemmesiden.

Cirka ½ time senere, kl. 15.20, blev Niels Andersen noteret for vores anden gevinst i dag. Med de hvide brikker fik han hurtigt en behagelig stilling med initiativ og terrænfordel. Allerede i det tidlige midtspil trådte sønderjyden forkert, og derfor blev han nødt til at ofre en officer for at undgå at blive sat mat. Da Niels først havde spist springeren satte han autopiloten på. De sidste 25 træk var reelt overflødige, men selvfølgelig spiller man chancen og leder efter modspil. Dermed førte vi 2½-½, og her omkring lugtede det af en storsejr på cirka 5½-2½.

Dårligere blev det ikke, da holdets nykårede gudfar fem minutter senere fik et tilbud, han ikke kunne afslå. Morten Jensby slap ellers bedst ud af åbningen, og han havde efter eget udsagn en lille fordel i det tidlige midtspil. Fordelen forsvandt ud i den blå luft, efterhånden som Claus Mogensen fik skubbet sine centrumsbønder frem og befriet stillingen. Sønderjyden fik givetvis også fordel, og det så ikke for godt ud for Morten. Men så kom tilbuddet altså, og man kan roligt sige, at Morten tog imod i en fart! Dermed førte vi 3-1 og lå i den grad til at komme ud af det sønderjyske med en storsejr på kontoen.

Sådan kunne det også være gået, hvis Anders Munch havde slået Ole Trøst Poulsen! Tidligt i et helt vildt midtspil fik Anders et par bønder meget langt frem på brættet. Det så virkelig ud som om, at Ole var pakket sammen, og det var han måske også blevet, hvis Anders havde byttet dronningerne og fortsat trykket med de fremskudte fribønder. I stedet for skete der det, at Ole fik nogle dræbende mattrusler stablet på benene på kongefløjen. Anders ofrede/mistede en officer i håbet om at parere truslerne, men det var helt forgæves. I stedet for fik Ole helt styr på de fremskudte bønder, mens hans mattrusler også gik rent ind på kæben. Dermed 3-2, og nu begyndte storsejren på 5½-2½ at fortone sig i det sønderjyske vintermørke.

Igen i dag leverede Kurt Schlott varen på 2.bræt! Med de sorte i en englænder fik han godt fat i Allan Hye i midtspillet. Begge kom i lettere tidnød i et slutspil, hvor Kurts tårne var gået ombord i anden række. Allan Hye så ud til at være fuldstændig kvast, men i første omgang slap han tilsyneladende ud af sine problemer. Om han kunne være sluppet ud af det med en remis, skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald skete der det, at Allan Hye spillede forkert i slutningen af tidnøden, hvorefter Kurt kunne sætte de afgørende træk. Dermed 4-2 til os.

Få minutter senere sluttede matchens næstsidste parti kl. 15.57, da Tim Bjerre måtte tage til takke med remis mod David Hedegaard. Tim fik ellers allerede i åbningen eller det tidlige midtspil en fordel, som han transporterede med hele vejen gennem partiet. Jeg så kun partiet ud ad øjenkrogen, men jeg føler mig alligevel overbevist om, at Tim skulle have fundet en vej til gevinst undervejs. Det gjorde han desværre ikke. I stedet for kom han i lettere tidnød, og da han kom ud på den anden side, havde han et slutspil med uligefarvede løbere og én merbonde, fem mod fire. Det var tykt remis, som den slags uligefarvede løberslutspil ofte er, når der ikke er andre officerer på brættet. Dermed 4½-2½ til os.

Tidligere på eftermiddagen så det ud til, at Peter Berg havde en behagelig stilling, som mindst var remis og måske endda også vundet. Desværre udviklede partiet sig således, at der opstod et slutspil, hvor begge parter havde løberparret, og så havde Peter en merbonde. Den fik han ingen glæde af. Vigtigere var det, at John Sørensen havde to fremskudte bønder i centrum, mens Peter havde to fribønder, som stod langt tilbage på kongefløjen. Peter forsøgte at skubbe fribønderne fremad for at skabe modspil, men det gav ingenting. Sønderjyden flyttede konsekvent sine fribønder fremad, hvorefter Peter ikke havde andet valg end at ofre sin ene løber på de to fribønder. Herefter var stillingen tabt, og Peter gav håndtrykket kl. 16.30. Dermed vandt vi altså 4½-3½.

Umiddelbart lidt skuffende ”kun” at vinde 4½-3½ over Haderslev, når vi ifølge ratingkontoret i Rask Mølle var favorit til at score 5,29 points i de otte partier. Her skal man dog huske, at de flinke mennesker i Haderslev ikke har et ratingtal, der afspejler deres virkelige styrke. Noget sludder, vil nogle måske sige – men jeg vil vove den påstand, at de er stærkere, end deres ratingtal afspejler!

Trods sejren over topholdet i dag, dropper vi fra andenpladsen ned til en fjerdeplads i tabellen. Det skyldes to overraskende og ét grotesk resultat i de andre kampe i Mesterrækken i dag. Evans spillede overraskende 4-4 med Ribe, mens Kolding lammetævede Gråsten 7½-½ i det sydligste Danmark. Hatten af for det, og på den baggrund avancerer Kolding til tredjepladsen. Det er fair nok. Derimod er Springerens storsejr på 6-2 over Centrum fra Esbjerg helt grotesk. Vestjyderne kom til Kolding med kun fem mand – og af dem var der INGEN af dem, der sad på de fem øverste brætter for to uger siden mod os. Man kan ikke bebrejde Springeren fra Kolding, at de udnyttede situationen, men det er bare grotesk, at de på den baggrund avancerer til førstepladsen, som de nu kan holde jul og nytår på.

Rækken er dog stadig meget tæt, så alt kan ske, når der igen skal rykkes brikker i Mesterrækken i det nye år.

Af Eigil Straarup

lørdag den 4. december 2010

Odenseanere på togt i Horsens

Under sommerens Horsens Lang Weekend var der fire deltagere fra Skakklubben Frem i Odense med i feltet.

Frem er en klub med mange unge sultne spillere, som om sommeren har for vane at rejse rundt i Danmark og spille med i forskellige skakturneringer. Kristoffer Dyrgaard, Mads Hansen, Stefan Wiecker og lettiske Ritvars Reimanis var med i Horsens, og efter syv runder på fire dage rejste de til Helsingør og fortsatte togtet med ni runder i Politiken Cup i løbet af bare 10 dage!

Vi skal se én af Stefan Wieckers gevinster. Han har været noget nær fast inventar i ”Den Lange”.

Hvid: Lars Andersen, SK1968/Århus, 2178.
Sort: Stefan Wiecker, Frem/Odense, 2188.
1.c2-c4, g7-g6
2.Sb1–c3, Lf8-g7
3.d2-d4, Sg8-f6
4.e2-e4, d7-d6

Kongeindisk. Én af skakkens ældste og mest traditionsrige åbninger, hvor Hvid oftest søger lykken på dronningefløjen, mens Sort satser på at skabe noget på kongefløjen.
5.Lf1–e2, 0–0
6.Sg1–f3, Sb8-a6
7.0–0, e7-e5
8.Tf1–e1, -

Tidligere spillede Hvid som regel 8.Le3. Efter 8...Sg4 9.Lg5,De8 10.h3,f6 11.Ld2,Sh6 12.Dc1,Sf7 13.c5,dxc5 14.dxc5,Sxc5 15.Sd5,Se6 16.Sxc7,Sxc7 17.Dxc7,Sd8! anså man stillingen for at være lige. Nu om dage vælger Hvid andre veje.
8. - , Lc8-g4
Hovedvarianten er 8...c6. Idéen bag Wieckers 8..Lg4 kommer gennem inspiration fra den amerikanske stormester Perelshteyns partier.
9.Lc1–e3, -
Wiecker var forberedt på 9.d5,Sc5 10.Dc2 (eller 10.Sd2?!,Sd3! 11.Lxg4,Sxg4 12.Tf1,Dd7, og Sort har udlignet.) 10...a5 11.h3,Ld7! 12.b3,Sh5, hvor Sort også har udlignet. En meget behagelig stilling for Sort, blandt andet fordi Hvid skal bruge lang tid på at gennemføre a2-a3 og b3-b4, fordi et for tidligt a2-a3 besvares med a5-a4!
9. - , Lg4xf3?!
10.Le2xf3, e5xd4
11.Le3xd4, Sa6-b4

Fidusen bag 8...Lg4. Selv om det virker unaturligt at åbne stillingen for det hvide løberpar, så får Sort hurtigt kontrol over feltet d4.
12.e4-e5!
Ikke 12.a3?,Sc6 13.Le3,Sd7 14.Dd2,Sc5 15.Tad1,Se6, som giver Sort mikroskopisk fordel.
12. - , Sf6-d7
13.Lf3xb7, -

Her var det nok en bedre chance for Hvid at satse på 13.e6. Efter f.eks. 13...fxe6 14.Lxg7,Kxg7 15.Txe6,Se5 16.Lxb7,Tab8 17.Le4,Kf7 18.Txe5!?,dxe5 19.De2,Df6 ser stillingen højst uklar ud.
13. - , Ta8-b8
14.Lb7-e4, c7-c5
15.Ld4-e3, Sd7xe5

Sort har udlignet. Herfra var det Wieckers plan at plante en springer på d4. Derefter får han mulighed for at spille på de sorte felter, og i den sammenhæng står Hvids løbere fejlplaceret i centrum.
16.Dd1–e2, -
Eller 16.a3,Sc6 17.f4,Sxc4 18.Lxc6,Sxe3 19.Txe3,Ld4 20.Df3,Txb2 21.Tad1,Da5, som også giver Sort mikroskopisk fordel.
16. - , f7-f5
17.Le4-d5+, Kg8-h8

Her står kongen sikkert!
18.De2-d2, Sb4xd5
19.Dd2xd5, -


19. - , f5-f4!
Meget bedre end 19...Tb8xb2?!, fordi Sort nu griber initiativet.
20.Le3-c1, Dd8-h4
21.h2-h3, Tf8-f5

I begyndende tidnød overså Wiecker desværre, at 21...f3! er endnu stærkere.
22.Dd5-e4, Tb8-b4?
Her var 22...Sf7! stærkere, fordi det med tempo transporterer springeren til g5, hvorfra den deltager aktivt i Sorts angreb.
23.Lc1–d2?, -
En grov fejl, men Lars havde kun ét minut tilbage op til træk 40. Derfor kommer der adskillige fejl fra hans hånd i partiets slutfase. Efter 23.b3!,Tbb8 24.Lb2,Sf7 25.De8+!,Txe8 26.Txe8+,Lf8 27.Txf8+,Kg7 28.Te8 havde stillingen pludselig været meget uklar.
23. - , Tb4xc4
24.De4-a8+, Tf5-f8
25.Da8-b7, Tc4-d4
26.Ta1–d1, f4-f3!

Så kom den endelig, og den gør også ondt på Hvid her!
27.Te1–e4, Dh4-h5
28.Ld2-e3, Td4xd1+
29.Sc3xd1, f3xg2
30.Tabt på tid, 0–1
.
Hvids stilling var også håbløs nu, f.eks. 30.Sc3,Dxh3, og Sort sætter mat i næste træk med enten 31...Sf3# eller 31...Dh1#.

Af Eigil Straarup

mandag den 29. november 2010

Tilbageblik på Esbjerg kampen

Som nævnt tidligere vandt vi i Mesterrækken en overraskende og fornem sejr på 4½-3½ over Centrum fra Esbjerg.

Horsens har fået nogle nye unge spillere i klubben i begyndelsen af sæsonen, og der er også kommet nogle udlændinge til, som er udvekslingsstuderende på VIA. Én af dem er rumænske Mikai-Alexandru Scutaru, der var én af de horsensianske sejrherrer i søndags.

Hvid: Jens Arne Christensen, Centrum/Esbjerg.
Sort: Mikai-Alexandru Scutaru, Horsens.
1.d2-d4, f7-f5
2.g2-g3, e7-e6
3.Lf1–g2, Sg8-f6
4.Sg1–f3, b7-b6?

Ingen drømmestart for rumæneren. Blottelsen i diagonalen koster en bonde om få træk.
5.Sf3-e5, Sf6-e4
Klart bedre end 5...Sd5?, som taber straks på grund af 6.c4, fordi tårnet på a8 er fortabt.
6.Sb1–d2, Lc8-b7
7.e2-e3, g7-g6
8.Sd2xe4, Lb7xe4
9.Lg2xe4, f5xe4
10.Dd1–g4, Lf8-g7

En sørgelig konsekvens af 4...b6? fordi 10...d5? jo strander på 11.Dxe6+, som også koster bonden på d5 livet.
11.Dg4xe4, d7-d5
12.De4-g4, Dd8-d6
13.Se5-d3, 0–0
14.Lc1–d2, a7-a5!?

Positionelt set en rigtig fin måde at tage brodden af truslen 15.Lb4.
15.0–0, Sb8-d7
16.Ta1–d1, Sd7-f6
17.Dg4-e2, -

Efter partiet mente rumæneren, at 17.Dh4 var en spændende mulighed, fulgt op af f2-f3 og gennemførelsen af e3-e4.
17. - , c7-c5
18.d4xc5, b6xc5
19.c2-c3?, c5-c4
20.Sd3-c1, Ta8-b8
21.Ld2-e1, -

Endnu et passivt og unaturligt træk af Christensen, men efter 21.b3,cxb3 22.Sxb3,a4 23.Sd4,Tb2 står Sort jo også fremragende, så det er faktisk svært at finde gode forslag til forbedringer af den hvide stilling.
21. - , a5-a4
Låser godt nok bonden fast på b2, men Mikai fik et chok over Hvids næste træk.
22.De2xc4!, Tb8xb2
23.Dc4xa4, Dd6-b6
24.Sc1–b3, Sf6-e4
25.Sb3-d4, Tf8-f7?
26.Da4-a3?, -

En afgørende fejl af esbjergenseren, der ellers var på klar gevinstkurs. Efter 26.De8+!,Lf8 27.Dxe6,Dxe6 28.Sxe6,Txa2 29.Txd5 havde han ført med tre bønder, og rumæneren har intet modspil, selv om han trykker på f2. Nu slår Mikai til og straffer fejlen maksimalt.

26. - , Tf7-a7!
Hvids dronning er fanget!
27.Da3xa7, Db6xa7
28.Sd4xe6, Lg7xc3
29.Td1–c1, Lc3-e5
30.Tc1–c8+, Kg8-f7
31.Se6-d8+, Kf7-f6
32.Sd8-c6, Da7-d7
33.Tc8-f8+, Kf6-e6

Nødvendigt! Ikke 33...Kg7? 34.Sxe5,De7 35.Tf7+,Dxf7 36.Sxf7,Kxf7 37.f3, hvorefter Hvid langsomt men sikkert havde befriet sin stilling og draget fordel af de to merbønder.
34.Sc6-d8+, Ke6-d6
35.Sd8-f7+, Kd6-e6
36.Sf7-d8+, Ke6-e7!

Efter lidt famlen fandt rumæneren trækket, der afvikler til et vundet slutspil med en officer i overvægt. Resten er ren kørsel.
37.Tf8-f7+, Ke7xd8
38.Tf7xd7+, Kd8xd7
39.f2-f3, Se4-c5
40.a2-a3, Tb2-b3
41.Le1–b4, Sc5-d3
42.Tf1–d1, Kd7-e6
43.Lb4-f8, Sd3-b2
44.Td1–e1, Sb2-c4
45.a3-a4, Tb3xe3
46.Te1xe3, Sc4xe3
47.a4-a5, Le5-d4
48.Kg1–h1, Ke6-d7
49.Lf8-h6, Kd7-c6
50.Lh6-f4, Kc6-b5
51.Lf4-c7, Ld4-c5
52.h2-h4, d5-d4
53.Lc7-f4, d4-d3
54.Opgivet, 0–1.

søndag den 21. november 2010

Flot sejr i Esbjerg

I eftermiddags var Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken på besøg hos Centrum i Fritidshuset i Esbjerg.

Oven på den lidt skuffende uafgjorte kamp i premieren mod Springeren fra Kolding rejste Horsens sig i dag og vandt en flot sejr over Centrum på 4½-3½. Lad os starte med et kig på de enkelte resultater;

1.Mogens Nielsen-Kurt Schlott 2
2.Iver Poulsen-Peter Berg X
3.Poul Grydholt Jensen-Anders Munch X
4.Brian Isaksen-Eigil Straarup X
5.Johan Grydholt Jensen-Erik Pedersen 1
6.Jørgen Nielsen-Søren Grymer-Hansen X
7.Andreas Kinch-Tim Bjerre X
8.Jens Arne Christensen-Mikai Alexandru Scutaru 2

Først færdig i dag var undertegnede Eigil Straarup, der spillede remis med Brian Isaksen i løbet af to gode timer. Allerede tidligt i åbningen ofrede Eigil utilsigtet en bonde, men det var en bonde af den type, som man kan få tilbage på grund af udviklingsforspring. Isaksen undlod at hage sig fast i bonden og fik et stærkt løberpar som kompensation for en lidt ramponeret bondestruktur. Senere i midtspillet lavede Isaksen også en fejl, der kostede materiale. Eigil fik to lette for et tårn plus en bonde, og her tog de remis efter blot 16 træk. Analyserne efter partiet viste, at stillingen sandsynligvis også var remis.

Tyve minutter senere sluttede det næste parti, og endnu en pointdeling i matchen var en realitet. Anders Munch spillede Trompowsky, som udviklede sig til en Fransk-lignende stilling, fordi Poul Grydholt Jensen valgte at lukke kongefløjen. I midtspillet skete der ikke det store. Anders kunne ikke udnytte sin terrænovervægt, fordi Poul Grydholts løberpar var blevet stærkt, hvis Anders havde lukket stillingen op. Derfor endte stillingen i lidt af et vakuum, hvor fredspiben naturligt nok blev tændt.

Kort før kl. 15 var matchens tredje pointdeling en realitet. Søren Grymer-Hansen spillede remis med Jørgen Nielsen i et parti, der startede som Engelsk og hurtigt kom til at ligne en Sicilianer med omvendte farver. Grymer kendte ikke varianten, og måske var det derfor, at han endte med at få en svag d-bonde. Jørgen Nielsen prøvede at sætte d-bonden under pres, men man må sige, at det mislykkedes. Spørgsmålet er måske også, om det i virkeligheden var så katastrofalt for Grymer med den svage d-bonde. Efter eget udsagn tilbød Grymer remis, da han var klar til at frigøre sin stilling, og han ville ikke have haft problemer i fortsættelsen, hvis Jørgen Nielsen havde afvist. Det er sikkert korrekt, da Jørgen Nielsen ret hurtigt tog imod tilbuddet.

Efter næsten præcis tre timers spil kunne holdets nye rumænske islæt Mikai Alexandru Scutaru strække armene i vejret i triumf. Han vandt over Jens Arne Christensen i et parti, hvor han ellers kom superskidt ud af åbningen. Siden fik han bedre fat, og esbjergenseren kom under stort pres på dronningefløjen. Hans officerer kom til at stå meget passivt, mens Mikais stod aktivt, og på et tidspunkt kulminerede det med, at Mikai vandt dronningen for tårn + løber + fortsat initiativ. Igen sneg der sig et par fejl og unøjagtigheder ind i rumænerens spil, og Jens Arne Christensen forsøgte ihærdigt at finde kompensation. Til sidst ofrede Mikai dronningen tilbage, så han endte med at komme ud af trængslerne med en officer for en bonde, og derfra var det ren kørsel i den sidste snes træk.

Omkring 15.40 forlod Kurt Schlott Hansen spillelokalet i Fritidshuset med vores anden og – skulle det vise sig! – sidste sejr i dag. Efter en uregelmæssig åbning fik Kurt problemer i midtspillet. I et ekstremt kompliceret midtspil overså Mogens Nielsen en gevinst, viste det sig under deres analyser efter partiet. Det var som nævnt ekstremt kompliceret, og i det mylder af muligheder lykkedes det for Kurt at snyde sin modstander med noget taktisk præget. Her må vi medgive, at vi var meget heldige i dag!

Kort før kl. 16 måtte Tim Bjerre slukøret forlade spillelokalet med kun en remis i posen. Efter en lukket sicilianer fik Tim fat i en bonde i midtspillet efter en fordelagtig afbytning. Senere måtte Andreas Kinch aflevere dronningen for tårn plus løber i en stilling, hvor det helt klart var fordelagtigt for Tim. Desværre valgte Tim at bytte det andet sæt tårne af, og derefter fandt Kinch flot en plan, som lige nøjagtigt holdt sammen på stillingen. Flot af ham, men ærgerligt for os og Tim, at han ikke fandt den vindende fortsættelse.

Kort efter tidskontrollen kunne vi altså konstatere, at vi var foran 4-2 og dermed sikre på mindst uafgjort i en match, hvor vi på papiret var underdogs. Tilbage i lokalet sad Peter Berg og Erik, og begge var bagud med en bonde i hver deres slutspil. Peter havde egentlig planlagt en anden åbning til i dag, men da han så, han skulle spille mod netop Iver Poulsen sadlede han om, fordi han tidligere har spillet mange lynpartier med ham under Vesterhavsturneringen. Planen lykkedes fint for Peter, der fik en meget lovende stilling i midtspillet, hvor der også virkelig var gang i løjerne. Hvad der derefter skete, må jeg blankt erkende, jeg ikke fik med! I den periode havde jeg travlt med at se analyser og snakke med resten af holdkammeraterne. Men da jeg kom tilbage i spillelokalet kort efter kl. 16 sad Peter med et slutspil med en minusbonde. Heldigvis var det lykkedes for ham at få lukket af, og derfor var stillingen kun remis. Det erkendte Iver Poulsen kl. 16.10, og dermed havde vi altså som minimum vundet matchen.

Tilbage sad Erik Pedersen også med et slutspil med en minusbonde i et slutspil. Dagen startede ellers med en Pirc, hvor Erik valgte en sidevariant i forhold til den hovedvariant, han plejer at spille. Efter partiet var Erik inde på, at han nok lavede en fejl allerede i 6.træk, samt at Johan Grydholt Jensen også lavede en fejl. Den fejl formåede Erik desværre ikke at udnytte. I stedet for mistede han en bonde, og derfra gik det stille og roligt ned ad bakke. Slutspillet, hvor Johan Grydholt havde 4 bønder og en springer mod Eriks løber og 3 bønder, så ret håbløst ud fra starten af. Erik kæmpede heroisk for det halve point, men desværre rakte det ikke. Langsomt men sikkert fandt Johan en plan, der fik byttet bønder af, åbnet terræn til hans konge, og til sidst kunne Erik ikke stoppe den sidste bonde i at lande på forvandlingsfeltet. Godt kæmpet af Erik, der strakte våben kl. 17.20, og dermed blev det altså ved den sejr på 4½-3½, som Peter definitivt havde sikret os en times tid forinden.

Alt i alt en rigtig flot sejr til os på en dag, hvor vores forventede score sammenlagt blot var 2,68. Det kunne vi lune os på i den meget, meget lange køretur hjem til Horsens. Undervejs var vi forbi Grymers bopæl i en øde skov uden for Give, hvor hullerne i jordvejen var på størrelse med fodbolde. Grymer sagde, at de ”bliver fyldt én gang om måneden, men det er vidst mere end 30 dage siden, at de sidst blev fyldt” – ja, det tror jeg på :-)

Med sejren i dag avancerer vi i tabellen og deler nu andenpladsen med Evans/Vejle III. I næste runde om to uger skal vi op mod ligaens duks fra Haderslev. En ordentlig mundfuld for os, og samtidig er det et opgør, som Anders Munch og jeg nok glæder os en lille smule mere til end resten af vores holdkammerater, fordi vi begge to har en fortid hos sønderjyderne. Flinke mennesker, men nok næppe på brættet om to uger! See you, guys :-)

Af Eigil Straarup

søndag den 14. november 2010

Skuffende uafgjort i premieren

Horsens Skakforening blev skuffende spist af med uafgjort 4-4 i premieren mod Springeren fra Kolding. Én af de få horsensianere, der gjorde det godt i søndags var Anders Munch.

Hvid: Joachim Knudsen, Springeren/Kolding.
Sort: Anders Munch, Horsens.
1.e2-e4, e7-e6
2.d2-d4, d7-d5
3.Sb1–d2, c7-c5
4.c2-c3, Sb8-c6
5.Sg1–f3, c5xd4
6.Sf3xd4, Sg8-f6
7.Lf1–d3, d5xe4
8.Sd2xe4, Sc6xd4
9.c3xd4, Sf6-d5

Bedre end 9...Ld7 10.Le3, som bare ser lige ud. Joachim har frivilligt påtaget sig den isolerede d-bonde, men jeg kan bedre lide den sorte stilling, hvor springeren er en suveræn blokør på d5. På det her niveau hopper Sort ikke på skoleskak-finten 9...Dxd4?? der koster dronningen for en løber på grund af afdækkerskakken 10.Lb5+.
10.0–0, -
Hvid rokerer, får kongen i sikkerhed og er klar til at satse på sine mere aktive officerer. Stillingen er nok lige nøgternt set, men som antydet før, så kan jeg bedre lide sorts stilling.
10. - , Lf8-e7
11.a2-a3 , -
Ser for omstændeligt ud, Hvid bør vist gå mere direkte til værks, f.eks. 11.Dg4!?,g6, og Hvid kan sætte sin lid til, at Sort har nogle grimme svagheder på de sorte felter på kongefløjen. Sort kan ikke rokere kort her! Efter 11...0–0 går det hurtigt galt; 12.Lh6,Lf6 13.Sxf6+,Dxf6 14.Lg5 og Sorts dronning er utroligt nok fanget.
11. - , Lc8-d7
12.Tf1–e1, Ld7-c6
13.b2-b4, Sd5-f6
14.Lc1–b2, 0–0
Hvids aktive spil er ved at løbe ud i sandet. Anders har blokeret de hvide officerers trusler, og han står nu godt og solidt i sikkerhed med kongen på kongefløjen.
15.Se4-g5, Dd8-d5
16.Sg5-f3, Le7-d6
17.h2-h3, a7-a5
Nu truer Sort pludselig med at vinde bonden på b4, og samtidig er det også pludselig Anders, der har aktive officerer og angreb. Ét eller andet sted i de seneste 5–10 træk har Hvid ikke spillet skarpt nok!
18.Dd1–d2, h7-h6
19.Ld3-f1, a5xb4
20.a3xb4, b7-b6
Eller endnu stærkere 20...Se4!, der koster Hvid en bonde efter 21.Dc2,Lxb4, men den inkasserer Anders alligevel om få træk.
21.Te1–c1, Lc6-b5
22.Lf1xb5, Dd5xb5
23.Sf3-e5, Ld6xb4
24.Dd2-d3, Db5xd3
25.Se5xd3, Sf6-d5
26.Kg1–f1, Tf8-c8
27.Kf1–e2, Lb4-e7
28.Ke2-d1, f7-f6
29.Ta1xa8, Tc8xa8
30.Kd1–c2, Ta8-c8+
31.Kc2-b3, Tc8xc1
32.Lb2xc1, g7-g5
33.Kb3-c4, Sd5-c7
34.Lc1–d2, Kg8-f7
35.Ld2-b4, b6-b5+
36.Kc4-b3, -


36. - , Sc7-d5!
Teknisk smart og elegant. Fra d5 gør springeren klar til at transformere stillingen til et vundet bondeslutspil, og desuden sikrer det også, at den hvide konge ikke kan røre merbonden på b5. Springeren på d5 har været partiets mest afgørende aktør!
37.g2-g3, Sd5xb4?
En overraskende fejl af Anders så langt henne i partiet. Efter f.eks. 37...Ke8 38.f3,Kd7 truer Sort med at bytte officererne af, hvorefter kongen på d7 kan dække bonden på b5.
38.Sd3xb4, f6-f5
39.Sb4-d3?, -
Joachim griber ikke chancen. Efter 39.Sc6,h5 40.Sa7! havde Anders mistet b-bonden, og så er det tvivlsom om han havde vundet partiet.
39. - , Kf7-f6
40.Sd3-e5, Le7-d6
41.Se5-d7+, Kf6-e7
42.Sd7-c5, Ld6xc5
43.d4xc5, Ke7-d7
44.Kb3-b4, Kd7-c6
45.f2-f4, g5-g4
46.h3-h4, h6-h5
47.Opgivet, 0–1.


Af Eigil Straarup

søndag den 7. november 2010

Skuffende pointdeling i premiere

I eftermiddags åbnede Horsens Skakforening Mesterrækken 2010/11 med en uafgjort kamp mod Springeren fra Kolding.

I de seneste mange år har Mesterrækken her i området bestået af otte hold fra de tidligere Vejle og Ribe amter. Fra og med i denne sæson fusioneres der med Mesterrækken i Sønderjylland. Dermed bliver der fremover to mere sportsligt jævnbyrdige mesterrækker i hele det område, der tidligere var kendt som Vejle, Ribe og Sønderjyllands Amter. Horsens Skakforening har kvalificeret sig til at deltage i den bedste af de to Mesterrækker, mens Stouby Skakklub tørner ud i Mester 2. Horsens kommer til at møde gamle kendinge som Evans fra Vejle, Springeren fra Kolding, Centrum fra Esbjerg og Kolding Skakklub. De ”nye” hold i ligaen er Haderslev, Ribe og Gråsten.
Dagens enkeltresultater;

1.Kurt Schlott-Poul Erik Jørgensen X
2.Peter Berg-Richardt Ebbesen 2
3.Anders Munch-Joachim Knudsen 1
4.Eigil Straarup-Bent Samuelsen 2
5.Erik Pedersen-Svetlana Demidova 1
6.Ole Ryevad-Hans Paulsen 2
7.Tim Bjerre-Niels Lauritsen 1
8.Søren Würtz Jørgensen-Lars Peter Hansen X

Allerede lidt efter kl. 13 blev der taget remis på 8.bræt. Søren Würtz Jørgensen forsøgte ellers at fremtrylle en fordel, og det var også et livligt midtspil, så længe det varede.

Mere end et par timer senere sluttede flyveturen for Ole Ryevad., der i øvrigt regner med at sætte en stopper for sin glorværdige skakkarriere til nytår. Hans spil i dag mindede meget om et lynparti på nettet, det gik bare lidt langsommere. Et fuldstændigt vildt og kaotisk midtspil blev til et slutspil, hvor Ryevad havde en løber for to meget farlige fremskudte fribønder, og så havde de også et tårn hver. Ryevad fik aflivet de to bønder med løberen. Desværre for ham førte det til et tabt tårnslutspil, og så var der ikke mere at komme efter.

Meget bedre gik det ikke for Peter Berg, der lettere hovedrystende forlod spillestedet kl. 15.30, da han havde tabt til Richardt Ebbesen. Hvad der skete, ved jeg ikke. Men normalt tror jeg ikke, at Peter ville tabe til Richardt, så det resultat kan vi vist godt tillade os at være lidt skuffede over.

Derimod er det koldingenserne, der kan være skuffede over, at Niels Lauritsen satte en officer i slag i træk 16 mod Tim Bjerre, som derfra sikkert spillede sig til sejren.

På 1.bræt havde Kurt Schlott en lovende stilling, og han gav da også selv udtryk for, at han stod godt. Desværre formåede Kurt aldrig at omsætte det til en konkret fordel, og derfor endte det med, at fredspiben blev tændt lige før tidskontrollen.

Undertegnede Eigil Straarup var også én af dem, der skuffede for os i dag. Eigil fik en fin fordel med ud af åbningen, men formåede heller aldrig at omsætte det til en konkret fordel i midtspillet. I træk 18 tilbød Samuelsen remis med et træk der sendte dronningen til en afbytning, der ville føre til, at Samuelsen fik to dobbeltbønder, hvoraf den ene var isoleret. Eigil var tæt på at tage imod remisen, hvilket han set i bakspejlet skulle have gjort, især fordi han ikke havde nogen plan, men dobbeltbønderne fristede Eigil for meget. Nogle træk senere tilbød Eigil remis, da den manglende plan ikke førte nogle vegne. Det tilbud blev afvist blankt. Eigil forstod det ikke umiddelbart, men det gik snart op for ham, at han stærkt havde undervurderet ressourcerne i koldingenserens stilling. Og man må tage hatten af for, at Samuelsen sikkert omsatte den pludseligt fine sorte stilling til gevinst.

Tilbage var Anders Munch og Erik Pedersen, der reddede kastanjerne ud af ilden for os i dag.

Anders fik tidligt på dagen noget, der lignede en klar positionel fordel i form af spil mod Joachims isolerede d-bonde. Langsomt men sikkert omsatte Anders fordelen til et bondeslutspil, hvor Joachim endte i en skæbnesvanger træktvang.

Hvordan Erik Pedersen vandt over Svetlana Demidova så jeg heller ikke, så det vil jeg derfor vælge ikke at komme ind på.

Til gengæld overdriver jeg nok ikke ved at sige, at vi ikke kan være særligt tilfredse med denne start på sæsonen. Både Peter og jeg skylder til regnskabet, og sådan én som Kurt havde nok også vundet i dag, hvis han havde været i topform. Men det må vi jo forsøge at rette op på i næste runde, når vi skal til Esbjerg om 2 uger.

søndag den 31. oktober 2010

Tyveri ved højlys dag

I dag retter vi endnu et tilbageblik mod Horsens Lang Weekend 2010.

I år var der 86 deltagere, der mødtes over syv runder i én stor åben gruppe, hvilket gav 43 ”David mod Goliat” opgør i første runde! Sådan er styrkeforholdene altid i en Open, og derfor er 1. runde altid en massakre, hvor næsten alle favoritterne brutalt gør kort proces. I Horsens vandt 38 af de 43 favoritter!

Vi skal se et par eksempler fra årets turnering. Den første er nærmest et tyveri ved højlys dag, begået af Horsens Skakforenings Henrik Mortensen.

Hvid: Sonny Holtzmann, Enkeltmedlem, 1500.
Sort: Henrik Mortensen, Horsens, 2028.
1.b2-b4, Sb8-a6
2.b4-b5, Sa6-c5

Åbningen her er mere speciel end objektivt god, men man må sige, at Mortensen ordinerede den rette medicin til dette parti!
3.c2-c4, e7-e5
4.Lc1–b2, d7-d6
5.e2-e3, Sg8-f6
6.Sg1–f3, Lc8-g4
7.Lf1–e2??, -

En kæmpefejl, som koster partiet! Efter 7.d3 fulgt af f.eks. 8.Le2 og 9.0–0 slipper Hvid levende ud af åbningen. Det gør han ikke nu!
7. - , e5-e4
8.Sf3-d4, -


8. - , Sc5-d3+!
En knusende gaffel. Mortensen inkasserer løberen på b2 uden at få sved på panden.
9.Ke1–f1, Sd3xb2
10.Dd1–c2, Lg4xe2+
11.Kf1xe2, Sb2-d3
12.Sb1–c3, Sd3-c5
13.Sd4-b3, Dd8-d7
14.Opgivet, 0–1.

Vi skal se endnu et eksempel på, hvordan det oftest går de undertippede i 1.runde ved en Open. Denne gang desværre med en horsensianer på den forkerte side af brættet.

Hvid: Christian Grubert, Jetsmark, 2033.
Sort: Søren Würtz Jørgensen, Horsens, 1560.
1.e2-e4, e7-e5
2.Sg1–f3, Sb8-c6
3.Lf1–b5, Lf8-c5
4.0–0, Sg8-e7
5.c2-c3, Lc5-b6
Klassisk Spansk. Søren er kommet OK ud af åbningen, men heller ikke mere.
6.d2-d4, e5xd4
7.c3xd4, d7-d5
8.e4-e5, 0–0
9.h2-h3, Se7-g6
10.Lc1–e3, Sc6-e7
11.Sb1–c3, c7-c6
12.Lb5-d3, Se7-f5
13.Dd1–c2, Sf5xe3
14.f2xe3, Lc8-e6
15.h3-h4, Le6-g4
16.Sf3-g5, Dd8-d7


17.e5-e6!, -
Grubert sparker døren ind til den sorte kongestilling, og nu mister Søren for alvor overblikket over, hvad der sker i partiet.
17. - , Lg4xe6
Eller 17...fxe6 18.Sxh7!,Kxh7 19.Lxg6+, som også er skæbnesvangert for den blottede sorte majestæt.
18.h4-h5!, Sg6-h4
19.Sg5xh7, Le6-h3?
Søren satser på at få gang i et modangreb med sit 19. og 20. træk, hvilket er forståeligt nok. Men objektivt set er det alt for ambitiøst. Bedre var eksempelvis 19...Tfe8, selv om det på ingen måder er morsomt.
20.Sh7xf8, Dd7-d6?!
21.Dc2-f2, Lh3xg2
22.Df2xf7+, Kg8-h8
23.Sf8-g6+!, Sh4xg6
24.Df7xg6!, -
Truer mat på h7. Grubert eliminerer de sorte fiduser med stor rutine og sikkerhed.
24. - , Dd6xg6
25.h5xg6, Opgivet, 1–0.
Efter 25...Lxf1 26.Txf1 er Sort bagud med en officer. Da kongen også er fanget i et matnet i hjørnet er det håbløst at kæmpe videre.

fredag den 15. oktober 2010

Skoleskak i efterårsferien!

Horsens Skakforening inviterer tirsdag d. 19/10 eleverne på Horsens’ skoler til en hyggelig gang skoleskak. Spillestedet er Kildegade 10, hvor Horsens Skakforening til daglig har sin base, og vi spiller fra kl. 17:00 – 19:00.

Formålet er, at skakinteresserede skal have mulighed for at lære en masse og have en hyggelig aften. Derfor skal I ikke holde jer tilbage, uanset om I er helt nye eller øvede inden for skak – vi skal nok finde udfordringer til jer!

Så har I lyst til at hygge jer og lære om reglerne i skak, finde en modstander på eget niveau, løse skakopgaver eller lære skakteknikker?

Så mød op!

Hvis du skulle have spørgsmål angående forløbet, kan du kontakte bestyrelsesmedlem:
Søren Würtz Vinther Jørgensen på 28 73 85 04.

Vi glæder os meget til at se jer.

søndag den 10. oktober 2010

Ung nordmand i Horsens

Hvis man siger Norge, teenagere og skak, så vil mange i skakkredse automatisk tænke på 19-årige Magnus Carlsen, der buldrer frem mod VM-titlen.

Men Norge har meget mere at byde på! 18-årige Jon Ludvig Hammer har også fået sit internationale gennembrud med flere flotte resultater i 2010. Under årets udgave af Horsens Lang Weekend fik vi også norsk stjernedrys af en teenager.

Der var flere udlændinge i feltet under ”Den Lange” anno 2010 end tidligere. Én af de mest bemærkelsesværdige var den blot 15-årige Anders Hobber fra Porsgrunn i Norge. Han er rangeret som én af de allerbedste teenagere i Norge, hvilket siger en hel del. Dertil kommer, at han er norsk mester for unge under 15 år. Anders Hobber er opflasket i skakmiljøet i Porsgrunn, hvor han har kunnet suge til sig og hente inspiration fra blandt andre de to erfarne norske titelholdere GM Kjetil Lie og IM Esben Lie. Anders Hobber har spillet mange gode turneringer og udviklet sig fint i 2010. Jeg kan godt forestille mig, at han er én, vi kommer til at høre meget mere om i skakkens verden i de næste mange år. Forhåbentlig ser vi ham også igen i Horsens Lang Weekend 2011!

Anders Hobber kom til Horsens med håbet og ambitionen om at fortsætte de gode takter. Han fik 5/7 med en forventet score på 4,69 points, så det var lidt over godkendt. Især fordi han var meget tilfreds med sin flotte gevinst i 7. runde, som vi skal se i dag.

Hvid: Anders Hobber, Porsgrunn Skakklub/Norge.
Sort: Johnny Holler Johansen, Læseforeningen/Odense.
1.d2-d4, Sg8-f6
2.Sg1–f3, g7-g6
3.Sb1–c3, Lf8-g7
4.e2-e4, d7-d6
5.Lc1–e3, Sb8-d7
6.Dd1–d2, c7-c6
7.0–0–0, Dd8-a5

Anders Hobber har valgt en ret aggressiv opstilling med lang rokade mod Johnnys Pirc's Forsvar. Normalt rokerer Hvid kort mod Pirc’s Forsvar, men den unge nordmand har en befriende offensiv tilgang til tingene!
8.Kc1–b1, -
Et tematisk træk i stillingstyper som den, Hobber her har valgt. Ideen med trækket er at overdække a2, så springeren på c3 frigøres til senere eventuelt at gå til drømmefeltet d5.
8. - , a7-a6
9.h2-h3, b7-b5

Fynboen forsøger at stable et modangreb på benene på dronningefløjen, men Hobber kommer først med sit angreb.
10.e4-e5, -
Det er en gammel sandhed, at man skal åbne centrum, hvis man bliver angrebet på én af fløjene af en modstander, hvis konge stadig står i centrum. Hobber viser her, hvor effektivt det kan være at åbne centrum på den måde.
10. - , d6xe5
11.d4xe5, Sf6-d5
12.Le3-d4, Sd5xc3+
13.Ld4xc3, b5-b4


14.e5-e6!!, -
En fiks og tematisk kombination, der mindst vinder en officer i alle varianter. Desuden lukker det centrum helt op og den sorte majestæt er nu en ”Dead man walking”.
14. - , b4xc3
Muligt var 14...Lxc3, men det fører næsten samme vej som partiet efter 15.exd7+,Lxd7 16.Dxd7+,Kf8 17.Db7,Tae8 18.Lc4,Lf6, og med en officer i overvægt vinder Hvid selvfølgelig uden de store problemer. En anden mulighed var 14...Sf6, men efter f.eks. 15.exf7+,Kf8 16.Lxb4,Dd5 17.Lc4! står Hvid klart til gevinst. 17...Dxc4 strander på 18.Dd8+,Kxf7 19.Sg5#.
15.e6xd7+, Lc8xd7
16.Dd2xd7+, Ke8-f8
17.Dd7-b7!, -

Et vigtigt træk, fordi Sort dermed definitivt mister muligheden for at sætte mat på b2.
17. - , Ta8-e8
18.Lf1–c4, Lg7-f6
19.Db7xc6, Kf8-g7
20.Dc6-d5, Da5-b6

Sort er tvunget til at holde dronningerne på brættet i et desperat håb om at skabe modspil, men det holder ikke. Nu skruer Hobber for alvor bissen på og sætter fynboen til vægs!
21.Dd5xf7+, Kg7-h6
22.Lc4-b3, Th8-f8
23.Df7-e6, Db6xf2
24.Sf3-e5, Lf6xe5

Hobber truede med Sg4+ og dronningefangst.
25.De6xe5, c3xb2
26.g2-g4, g6-g5
27.h3-h4, Opgivet, 1–0.
Fynboen så skriften på væggen. Sort bliver sat mat efter f.eks. 27...gxh4 28.Dh5+,Kg7 29.Txh4,Th8 30.Dh6#.

Så er runderne klar til holdturneringen 2010/2011

Nu er rundelægningen til holdturneringen lagt!

Det er vær at lægge mærke til at i årets holdturnering er 4.HK og 5. HK lagt sammen.
Vi spille i M1 i år og nedenfor er rundelægningen.

Bemærk at alle har fået en mail om hvorvidt man kan deltage og I bedes venligst svare senest d. 17. oktober!!!!


Klik på rundeskemaet for at få det i stort format!

lørdag den 18. september 2010

Bent Larsen var en verdensmand!

Da Eigil skulle lave en nekrolog over Bent Larsen i Horsens Folkeblad, havde han på forhånd besluttet sig for at bruge ét af Bent Larsens partier fra den legendariske bog "50 udvalgte partier".

Ikke ét af de 50 partier, men derimod ét, der var med i en parentes i starten af bogen. Det drejer sig om et parti fra en match mellem Holstebro Skakklub og Herning Skakforening, som blev spillet den 15.februar, 1948. Modstanderen var en "Lauridsen", men der stod ikke, hvad denne Lauridsen hed til fornavn. Eigil kontaktede derfor Sigurd Rindom fra Holstebro og senere Jens Lund Jensen fra Herning for at høre, om folkene i det vestjydske kunne kaste lys over sagen.

I onsdags fik Eigil så en positiv tilbagemelding fra Jens Lund Jensen. I det vestjydske har de diskuteret det her, og folk som Aksel Hansen fra Holstebro og Steen Juul Mortensen har bidraget til debatten. De følte sig ret sikre på, at det måtte være afdøde Evald Lauridsen, som dengang var en meget stærk skakspiller. Da Eigil så fortalte Jens Lund Jensen, at den 4-dobbelte danske mester Bjørn Nielsen dengang bragte partiet i sin skakspalte, så var Jens Lund Jensen ikke i tvivl. Bjørn Nielsen og Evald Lauridsen var dengang nære venner, og det peger også i retning af, at det må have været Evald Lauridsen, der dengang fik stryg af 12-årige Larsen.


Bent Larsen var en verdensmand!

Sidste fredag kom det triste budskab om, at Danmarks største skakspiller gennem tiderne er død. Bent Larsen døde torsdag 9. september, 2010 i den argentinske hovedstad Buenos Aires. Han blev 75 år.

Allerede tidligt i Larsens barndom var det tydeligt, at han var unik ved et skakbræt. Som 12-årig spillede han et opsigtsvækkende parti i en match mellem hjembyen Holstebro og Herning den 15. februar, 1948. Bjørn Nielsen, som vandt DM fire gange, bragte dengang partiet i sin skakspalte i Herning Folkeblad. Jeg kan levende forestille mig hvorfor! Dels har partiet mange af de kvaliteter, som gør sig godt i en avis med angreb og flotte ofre. Dels er det heller ikke hver dag, at en 12-årig spiller så godt et parti! Mon ikke Bjørn Nielsen også allerede dengang havde på fornemmelsen, at Larsen var gjort af et helt specielt stof? Det tror jeg!

Hvid: Bent Larsen, Holstebro Skakklub.
Sort: Evald Lauridsen, Herning Skakforening.
1.e2-e4, e7-e5
2.f2-f4, e5xf4
3.Sg1–f3, Lf8-e7
4.Lf1–c4, Le7-h4+
5.g2-g3, f4xg3
6.0–0, g3xh2+

Som barn var Larsen meget fascineret af Romantikkens dage i skakhistorien. Derfor spillede han naturligvis også Kongegambit!
7.Kg1–h1, Sg8-h6
8.d2-d4, 0–0
9.Lc1xh6, g7xh6
10.Sf3-e5, Dd8-e7
11.Sb1–c3, c7-c6


12.Lc4xf7+!, Kg8-g7
13.Lf7-h5, Tf8xf1+
14.Dd1xf1, d7-d6
15.Se5-f3, Lh4-g5
16.Df1–f2, Lc8-e6
17.d4-d5, c6xd5
18.e4xd5, Le6-f7
19.Sf3xg5, h6xg5
20.Ta1–e1, De7-f6
21.Df2xf6+, Kg7xf6
22.Te1–f1+, Kf6-g7
23.Lh5xf7, Larsen vandt sikkert . 1–0.


Bent Larsen blev hurtigt for stor til Holstebro. I løbet af få år blev han også for stor til Danmark. I stedet for bed han skeer med de bedste i udlandet. Allerede som junior var han i verdenseliten. Op gennem 60’erne var han den eneste fra Vesten, der kunne konkurrere med de utallige legender fra den dengang altdominerende sovjetrussiske skakskole. I dag er det alment anerkendt, at Larsen var verdens bedste turneringsspiller i 60’erne og i starten af 70’erne. Han vandt aldrig VM, men han var i semifinalen i Kandidatturneringen tre gange. Til gengæld slog han syv nuværende eller tidligere verdensmestre!

I midten af 70’erne skete der afgørende ting i Larsens liv. Han blev skilt fra sin første hustru, og i 1974 flyttede han til Las Palmas. Larsen havde følt sig dårligt behandlet af det danske skattevæsen gennem længere tid, og han valgte at flytte i skattely af hensyn til sin økonomi og fremtid. Derfor var det helt naturligt for verdensmanden Larsen at flytte til Las Palmas i Spanien.

Ud over de mange fantastiske sejre, Larsen vandt i årenes løb, så vil han især også blive husket som skakskribent, rollemodel og foredragsholder. Den 20.juli, 1996 spillede Larsen simultan og holdt et godt foredrag under Horsens Lang Weekend. Han har også skrevet et hav af vidunderlige artikler og bøger, hvori hans kærlige og skarpe men altid humoristiske pen skinner igennem. Larsens litteratur vil for evigt være guldhornene i dansk skaks kulturelle arv! Larsen har holdt utallige foredrag og simultanopvisninger og deltaget i mange skoleskaklejre. Af alle de grunde var Larsen en rollemodel og et forbillede for generationer af skakspillere. Derfor kan hans betydning for dansk skak ganske enkelt ikke overvurderes.

Larsen vandt kun det individuelle danske mesterskab seks gange. Larsen havde helt sikkert vundet mange flere DM-titler, hvis han ikke havde fravalgt DM i næsten alle de år, hvor han var i sine velmagtsdage.

I 1982 bosatte Larsen sig i Argentina med sin dengang nye argentinske hustru Laura. Her levede han resten af sine dage. Larsen var en verdensmand, som på en måde var for stor til Danmark. Men hvor har han været en kolossal inspiration for alle os, der ikke mindst takket være ham blev inspireret til at spille skak.
Æret være Bent Larsens minde!

søndag den 12. september 2010

Haveskak søndag d. 5. sept.

Vanen tror blev der holdt en haveskak turneringen ude i Egebjerg. Det er nu 3. gang dette afvikles og er derfor blevet en tradition som indledning til den nye sæson.

Det var simplethen fremragende vejr, med sol fra en næsten skyfri himmel, men det eneste det gik ud over var ølkassen og vandkassen ikke at forglemme.
Eigil havde sat et fin turneringafvikling system op og indført noget nyt hos os, nemlig at den der havde hvid fik 11 min. mod sorts 10. min., men ved remis vandt sort så!

Morten var lidt lige glad med dette og slog bare dem han spillede imod og blev for 2. år i træk årets "HAVESKAKMESTER"

Nedenfor er lidt billeder fra en rigtig hyggelig dag i det grønne med et skakbræt!











Gågadematchen mod Stouby lørdag d. 4. sept.

Sikken en herlig dag, dejlig solskin, glade mennesker og rigtig mange der ikke bare kiggede på, men også viste stor interesse!!

”Sport & Fritid” som Cityhorsens stod som arrangør af blev rigtig godt besøg og rigtig mange kiggede forbi.
Vi oplevede en rigtig stor interesse og især var der mange unge udlændinge, som studere på VIA, forbi.

Matchen var noget jævnbyrdig om end marginalerne må tilskrives at være på vores siden denne dag.
Jeg så personligt ikke så meget af de enkelte partier, da jeg var travlt optaget af at snakke med interesserede.
Som jeg så det blev Leif og Søren kørt ud af banen stille og roligt. I mit eget parti lagde jeg aggressivt ud, dog blev min hvidfeltet løber låst inde, men da Jens Otto valgte en forkert afbytning var der lige pludselig en officer i mit favør.
Søren Grymer-Hansen stod ikke godt, men fik noget rigtig rusk ind i stillingen og så fik han pointet.
Eigil stod heller ikke for godt, men med snuhed fik han ved trækgentagelse remis´en hjem.
Dermed enten matchen 2 ½ - 2 ½, men det vigtigste var at vi fik hyggede os!

Peter Rasmussen (Stouby) - Eigil Straarup ½ - 1/2
Søren Grymer-Hansen - Jan Lund Meinert (Stouby) 1 - 0
Jens Otto Grabau (Stouby)- Tim Bjerre 0 - 1
Søren Jørgensen - Finn Kristensen (Stouby) 0 - 1
Poul Skytt (Stouby) - Leif Dueholm. 1 - 0

Her er lidt billeder fra en rigtig hyggelig dag.













Tak til Stouby og for at være med til at gøre dette til en rigtig hyggelig dag!
Også tak til Jens Otto og alle for at "sælge" ”Horsens Skakforening” til dem der kom forbi og udtrykte interesse

tirsdag den 7. september 2010

Vinterturnering 2010

Så er indbydelsen til årets vinterturnering klar. Den kan ses her:

Vinterturnering 2010

Vi håber at mange har lyst til at deltage så vi glæder os til at se jer!

mandag den 30. august 2010

Gågadeskak nu på lørdag ifm. Sport og Fritid arrangement

Nu på lørdag d. 4 september fra 10:00 - 14:00 afholder Cityhorsens et arrangement "Sport & Fritid"

Her har alle fritidsforeninger fået muligheden for at stille op på Søndergade for at vise sig frem og se om man kan "kaprer" nye medlemmer.
Vi lader selvfølgelig ikke sådan en mulighed gå fra os og vi har i den anledning inviteret Stouby til en god gang gågadeskak!
Vi kommer til at stå foran Jyske Bank og har lånt bræt & brikker af Evans.

Holdopstillingen er (Kan evt blive ændret):

Peter Rasmussen (Stouby) - Eigil Straarup
Søren Grymer-Hansen - Jan Lund Meinert (Stouby)
Jens Otto Grabau (Stouby)- Tim Bjerre
Søren Jørgensen - Finn Kristensen (Stouby)
Poul Skytt (Stouby) - Leif Dueholm.

Kig endelig forbi og støt op om arrangementet.

søndag den 22. august 2010

Evans fra Vejle indtog den røde løber i Horsens!

I går var der revanchematch i gågadeskak, da Horsens Skakforening og Evans fra Vejle tørnede sammen på Søndergade.

For to uger siden tabte Horsens den første match i år mod Evans på Rådhustorvet i Vejle med 3½-2½, og derfor var horsensianerne selvfølgelig på jagt efter revanche. Men allerede da startopstillingerne for de to klubber kom frem kunne vi se, at det så svært ud med at få revanche. Og ganske rigtigt løb Horsens da også ind i en ordentlig afklapsning på hele 5-1. Her de enklete resultater;

Horsens Skakforening-Evans/Vejle
1.Kurt Schlott-Niels Bindsus 0-1
2.Peter Berg-Henrik Svane 0-1
3.Anders Munch-Lars Desmond Sørensen 0-1
4.Eigil Straarup-Torben Phalaris Pedersen 1-0
5.Erik Pedersen-Christian Iversen 0-1
6.Tim Bjerre-Carl Mortensen 0-1

I går formiddags var den røde løber rullet ud hele vejen op af Søndergade.

Egentlig ikke for at byde velkommen til Evans fra Vejle. Løberen var rullet ud, fordi der var catwalk i går formiddags, hvilket betød, at vi spillede partierne lettere distraheret af flotte damer, Lamboghini og metervarepop, der strømmede ud af højttalerne på Søndergade.



De omstændigheder var Evans altså bedst til at tackle, som ovenstående resultater også indikerer, og spillerne fra Evans burde faktisk også have haft lov til at sole sig med en tur op ad den røde løber!
Eneste horsensianske gevinst stod Eigil Straarup for;

Hvid: Eigil Straarup, Horsens Skakforening.
Sort: Torben Phalaris, Evans/Vejle.
1.e2-e4 e7-e5
2.Sg1–f3, Sb8-c6
3.Lf1–b5, a7-a6
4.Lb5xc6, d7xc6

Afbytningsvarianten i Spansk. Hvid vil gerne spille på at skabe en positionel overvægt på dronningefløjen, hvilket Eigil med særdeles stort held lykkes med i dette parti. Den afdøde amerikanske ex-verdensmester Bobby Fischer var om nogen manden, der i sin tid hypede afbytningsvarianten i Spansk.
5.0–0, -
Ikke 5.Sf3xe5? Dd8-d4, hvorefter Sort øjeblikkeligt vinder bonden tilbage.
5. - , Dd8-f6?
En klar fejl af vejlenseren, fordi han ganske enkelt taber et tempo. Én af hovedvarianterne er 5...f7-f6 6.d2-d4 e5xd4 7.Dd1xd4 Dd8xd4 8.Sf3xd4, fordi Sort jo her har fået gennemført f7-f6 i forhold til den stilling, der opstår i partiet efter Hvids 8.træk.
6.d2-d4, e5xd4
7.Dd1xd4, Df6xd4
8.Sf3xd4, Lc8-d7
9.Lc1–e3, 0–0–0
10.Sb1–d2, f7-f6
11.Sd2-c4, Sg8-e7
12.b2-b4, g7-g6
13.a2-a4, Lf8-g7
14.Tf1–b1, Th8-e8
15.b4-b5, f6-f5
16.e4-e5, Se7-d5?

De seneste ti træk har vel været ok, men her træder Phalaris helt klart forkert. Bedre var f.eks. 16...c6-c5 17.Sd4-b3 Ld7-e6, som Eigil var mere bekymret for under partiet, og det ligner et klart bedre sort forsøg på at dæmme op for den hvide fremmarch på dronningefløjen.
17.Le3-g5, Sd5-e7
18.f2-f4, -

Eigil var også meget fristet af 18.b5xa6 b7xa6 for at give Sort en permanent svag kongestilling, men han vurderede i farten, at det var bedre at gardere fribonden på e5, fordi Sort alligevel ikke kan foretage sig ret meget her.
18. - , h7-h6
19.Lg5-h4, c6xb5?

Endnu en klar fejl, fordi det efterlader Sorts kongestilling helt åben. Igen var 19...c6-c5 klart at foretrække, selv om det måske ikke holder vand. Herfra er det håbløst op ad bakke for Sort.
20.a4xb5, g6-g5

21.b5xa6!, -
Vinder en bonde, åbner den sorte kongestilling helt op, og endelig truer det med mat.
21. - , b7-b6
Sort bliver sat mat i to træk, hvis han slår løberen på h4; 21...g5xh4?? 22.a6xb7+ Kc8-b8 23.Ta1–a8#.
22.f4xg5, Se7-g6
Torben Phalaris havde kun 2-3 minutter tilbage heromkring, mens Eigil havde cirka syv minutter at tære på. Den her manøvre koster yderligere materiale for Sort, som nu er på en skæbnesvanger sikker kurs mod en fallit.
23.g5xh6, Sg6xh4
24.h6xg7, Kc8-b8
25.Tb1–e1 Opgivet, 1–0.

Eller 25.e5-e6! som Eigil først så efter partiet. Det ser endnu stærkere ud, f.eks. 25...Ld7xe6 26.Sd4-c6+ Kb8-a8 27.Sc6xd8, og Sort mister en kvalitet. Torben Phalaris opgav her, sikkert fordi han var sekunder væk fra at tabe på tid. Stillingen er nu også håbløs. Efter f.eks. 26.g2-g3 Tg8xg7 27.Kg1–f2 Sh4-g6 28.e5-e6 Ld7-e8 29.Sd4xf5 har Hvid stadig tre fantastiske merbønder i overvægt, som ikke kan stoppes.

Efter matchen var Horsens Skakforening traditionen tro vært for en frokost på Corfitz. Trods det store nederlag var stemningen som altid gemytlig under frokosten.

Til sidst skal vi også lige se én af vejlensernes fem gevinster, som her bringes uden kommentarer. Unge Christian Iversen fra Evans fik skovlen under Erik Pedersen, og dermed fik Christian revanche for sit nederlag til Erik under Vejlemesterskabet for tre måneder siden.


Hvid: Christian Iversen, Evans/Vejle.
Sort: Erik Pedersen, Horsens Skakforening.

1.d2-d4 Sg8-f6 2.c2-c4 g7-g6 3.Sb1–c3 Lf8-g7 4.e2-e4 d7-d6 5.Sg1–f3 Lc8-g4 6.Lf1–e2 0–0 7.0–0 Sf6-d7 8.Lc1–e3 e7-e5 9.d4-d5 Lg4xf3 10.Le2xf3 a7-a5 11.Dd1–d2 b7-b6 12.a2-a3 Sd7-c5 13.Dd2-c2 Sb8-d7 14.b2-b4 a5xb4 15.a3xb4 Ta8xa1 16.Tf1xa1 Sc5-b7 17.Ta1–a7 Dd8-b8 18.Dc2-a4 Sd7-f6 19.Sc3-b5 h7-h5 20.Da4-a6 Sb7-d8 21.Ta7xc7 Sf6-g4 22.Lf3xg4 h5xg4 23.Le3xb6 Lg7-f6 24.Sb5xd6 Kg8-g7 25.c4-c5, opgivet, 1–0.

Dragevarianten i Siciliansk

Horsens Lang Weekend 2010 var resultatmæssigt en blandet oplevelse for klubbens deltagere.

Bedste resultat stod Erik Pedersen for. Med 4/7 inklusive nederlag mod de to IM’ere Karsten Rasmussen og Nicolai V. Pedersen var Erik marginaler fra at få den sidste præmie i sin præmiegruppe. Han sluttede af med en fin gevinst i Dragevarianten i Siciliansk, som han kender særdeles godt.

Hvid: Peter Pedersen, Næstved.
Sort: Erik Pedersen, Horsens.
1.e2-e4, c7-c5
2.Sg1–f3, Sb8-c6
3.d2-d4, c5xd4
4.Sf3xd4, g7-g6

Erik spiller som så ofte før den såkaldte accelerede Dragevariant i Siciliansk.
5.Lf1–c4, Lf8-g7
6.Lc1–e3, Sg8-f6
7.Sb1–c3, 0–0
8.Lc4-b3, -

Sjællænderen vælger den rigtige fortsættelse. I Vejlemesterskabet for knapt tre måneder siden vandt Erik et parti, hvor modstanderen her spillede 8.f3? Det taber på grund af den taktiske vending 8...Db6 9.Lb3,Sxe4!, fordi den hvide stilling brænder sammen på d4.
8. - , d7-d6
9.h2-h3, Lc8-d7
10.0–0, a7-a6
11.a2-a4, Ta8-c8
12.Dd1–d2, Sc6-a5
13.Dd2-d3?, -

Helt klart en strategisk misforståelse i Dragevarianten i Siciliansk. Bedre var f.eks. 13.Lh6. Hvis Sort spiller springeren til c4 bytter Hvid bare af med løberen, og derfor virker 13.Dd3? meningsløst. En anden pointe er, at Sort i Dragevarianten har et tematisk tårnoffer på c3 fulgt af Sxe4. Men det virker kun, når Hvid har rokeret langt, hvilket er endnu en grund til, at 13.Dd3? ser forkert ud.
13. - , Sa5xb3
14.c2xb3, h7-h6
15.Sd4-c2, -

Eller 15.Dd2,Kh7.
15. - , Ld7-e6
16.Sc2-d4, Le6-d7
17.Ta1–c1, Dd8-a5
18.f2-f4, -


18. - , e7-e5!
I Dragevarianten forsøger Sort normalt og ofte at bryde det hvide centrum op med fremstødet 18...d5, men her er det slet ikke nær så godt som 18...e5!
19.b3-b4, Da5xb4
20.f4xe5, -

Hvis Hvid havde spillet 20.Sc2 allerede her, så var Erik fortsat med 20...Dxb2.
20. - , d6xe5
21.Sd4-c2, Db4-e7?!

Efter partiet fortrød Erik, at han forkastede 21...Dxb2! på grund af 22.Txf6!, fordi 22...Txc3! er udmærket for Sort.
22.Tf1xf6, -
Især ærgerligt, Erik ikke slog på b2, når nu kvalitetsofret kom alligevel.
22. - , Tc8xc3
Nødvendigt, for at forhindre Hvid i at plante springeren på d5 med stor effekt.
23.b2xc3, Lg7xf6
24.Le3xh6, Tf8-d8
25.Dd3-f3, Ld7xa4
26.Sc2-b4, -

Springeren må ikke byttes af, så Hvid bare ryger ud i et slutspil med minusbonde og ligefarvede løbere. Efter f.eks. 26.Le3,Lxc2 27.Txc2,b5 bliver den sorte merbonde på dronningefløjen afgørende.
26. - , La4-c6
27.Sb4xc6, b7xc6
28.Tc1–f1, Lf6-g7
29.Lh6-e3, -

Igen vælger Hvid at beholde en officer på brættet, og det straffer Erik ham maksimalt for i løbet af de kommende træk, hvor især sjællænderen var i heftig tidnød.
29. - , Td8-d3
30.Tf1–b1, -

Eneste alternativ for at komme ud af bindingen er 30.Df2, men efter 30...Txc3 står Hvid håbløst med to bønder under.
30. - , Lg7-h6
31.Le3xh6, -

Ser ved første øjekast vanvittigt ud, men det er faktisk godt tænkt af sjællænderen i farten, fordi 31.Te1 fører direkte til et tabt bondeslutspil via f.eks. 31...Txc3 32.Kf2,Da3 33.Te2,Lxe3+ 34.Txe3,Txe3 35.Dxe3,Dxe3+ 36.Kxe3,Kg7 37.Kd3,Kh6 38.Kc4,a5 39.Kc5,Kg5 40.g3,f5 41.exf5,gxf5 42.Kc4,f4 43.g4,f3 44.Kd3,e4+ 45.Ke3,a4, og den hvide konge kan ikke stoppe både f- og a-bonden.
31. - , Td3xf3
32.g2xf3, De7-c5+
33.Kg1–g2, Dc5xc3
34.Tb1–b8+, Kg8-h7
35.Lh6-g5, Kh7-g7

I tidnødens døende fase får Erik lige med i farten, at 35...c5? 36.Lf6 havde været meget generende. Resten er krampetrækninger.
36.Tb8-b7, Dc3-c2+
37.Kg2-g3, Dc2-e2
38.Kg3-g4, De2-g2+
39.Kg4-h4, Dg2xf3
40.Opgivet, 0–1.

mandag den 16. august 2010

Gågadeskak her i Horsens nu på lørdag d. 21. aug!

Så er det tid til returmatchen mod Evans på de store brikker.

Efter vi for 14 dage siden tabte til Evans i Vejle har vi noget at hævne..!!

Matchen foregår i år foran Holst sko på Søndergade nu på lørdag kl. 10:00.
Alle er meget velkomne til at kigge forbi og få en snak om skak!

Noget kunne tyde på at Evans (Vejle) har tænkt at lægge os ned endnu en gang! De har skiftet alle remisfolkene ud og stiller med 4 "nye" spillere, men det tager vi med oprejst pande...

Holdopstillingen er:

Bræt 1: Niels Bindzus (Evans) - Kurt Schlott
Bræt 2: Peter Berg - Henrik Svane (Evans)
Bræt 3: Lars D. Sørensen (Evans) - Anders Munch
Bræt 4: Eigil Straarup - Torben P. Pedersen(Evans)
Bræt 5: Christian Iversen(Evans) - Erik Pedersen
Bræt 6: Tim Bjerre - Carl Mortensen (Evans) (Traditionsbrættet!)

lørdag den 7. august 2010

Knebent nederlag på Rådhustorvet i Vejle

I formiddags led Horsens Skakforening et knebent nederlag på 3½-2½ i den årlige gågadematch på Rådhustorvet i Vejle.

Solen bagede ned over de svedende spillere og tilskuere på en helt igennem skøn sensommerlørdag i Vejle. Mange af de forbipasserende tog en pause fra deres strøgtur for at se på skak. De blev vidner til en match, hvor der som altid blev spillet nogle underholdende partier. Desværre var der også en hel del fejl, men det er meget naturligt. Dels fordi det er svært at overskue brikkernes gang på det store bræt, og dels fordi den bagende sol og varmen også gjorde sit indhug i spillernes koncentration. Det er ikke for at hænge Carl ud, men hans parti producerede formiddagens i særklasse største koncentrationssvigt i nedenstående stilling.

Hvid: Carl Mortensen, Evans/Vejle.
Sort: Tim Bjerre, Horsens Skakforening.

25.Df3xf7+??, -
Trækket her blev godt nok spillet i en mere end begyndende tidnød. Alligevel er det ret utroligt, at Carl overså bonden på c7 og derfor troede, at dronningen var dækket på f7 af tårnet på a7! Tim tog imod gaven med kyshånd! Bedre var 25.Txa7. Efter f.eks. 25...Txf3 26.Txa6,Txc3 27.Ta7 står Sort selvfølgelig også bedst, men det er langt fra sikkert, at fordelen er stor nok til, at Tim havde vundet det slutspil i gågadens bagende sol.
25. - , Kg8xf7
26.Tb7xc7+, Kf7-g8
27.Tf1–b1, Da6-f6
28.Tb1–b7, Td3-d2
Opgivet, 0–1.

De sidste træk var selvfølgelig ret overflødige, og her gav Carl op, fordi han næsten er mat. 29.Txg7+ besvares naturligvis med 29...Dxg7 30.Txg7+,Kxg7, hvorefter alt er forbi for Hvid.

Dermed startede Tim med at levere det, der skulle vise sig at blive dagens eneste horsensianske gevinst. Resultaterne;

Evans/Vejle-Horsens Skakforening
1.Preben Sørensen-Peter Berg, remis.
2.Lars Desmond Sørensen-Anders Munch, 1-0.
3.Christian Dahl-Eigil Straarup, remis.
4.Maxim Konstantinov-Erik Pedersen, 1-0.
5.Jens Ove Vedel-Søren Grymer-Hansen, remis.
6.Carl Mortensen-Tim Bjerre, 0-1.

Da matchen var forbi tilbragte vi traditionen tro et par timer sammen i hyggeligt selskab på Caféen, der ligger omme bag ved det gamle rådhus i Vejle. Det er altid hyggeligt at spise frokost med vejlenserne, og således også i formiddags, hvor det var ekstra rart at komme om i den lune skygge under de udspændte parasoller.

Om to uger er der mulighed for revanche, når Horsens Skakforening er vært for en lignende match mod Evans/Vejle i Søndergade lørdag 21. august fra kl. 10-13. Alle er velkomne til at kigge forbi, se lidt skak, spille mod én fra klubben eller få en brochure med hjem om Horsens Skakforening.

Her er et par billeder fra dagens match:






Ingen tvivl om at Horsens var i Vejle..


.. og så var der spisning!

Aarhus Chess Summer

For cirka tre uger siden scorede Jackie Andersen fra Skolerne i Århus en IM-norm i Aarhus Chess Summer i Chess House.

På verdensskakforbundet FIDE’s liste over IM-normer er Jackie kun noteret for den IM-norm, han scorede i Peer Gynt International i 1994 i norske Gausdal. Men ifølge Jackie selv, så scorede han også en IM-norm i Minsk i Hviderusland omkring samme år. Den norm har FIDE aldrig registreret, men det er da værd at grave lidt i historiebøgerne for at få normen anerkendt. Bliver den det, så kan Jackie kalde sig IM’er, når han får 2400 i rating.

Jackie var også med i ”Den Lange” for et par uger siden, og der var han tæt på at vinde en skønhedspræmie for dette parti.

Hvid: Lars Nilsson, Holbæk.
Sort: Jackie Andersen, Skolerne/Århus.
1.e2-e4, g7-g6
2.d2-d4, Lf8-g7
3.Sb1–c3, d7-d6

Jackie spiller Moderne Forsvar, som er en skarp åbning, når Sort ellers spiller den dynamisk.
4.Lc1–e3, Sb8-d7
5.Lf1–d3, a7-a6
6.Dd1–d2, c7-c5
7.Sg1–f3, -

Da Jackie scorede sin IM-norm i Chess House mødte han den makedonske IM'er Aleksandar Colovic. De spillede samme åbning, men her spillede Colovic 7.Sge2.
7. - , c5xd4
8.Sf3xd4, Sg8-f6
9.f2-f3, -

Helt nødvendigt for Hvid! Colovic spillede 9.Lh6? i en næsten identisk stilling mod Jackie i Chess House, og det taber glat på grund af 9...Lxh6 10.Dxh6,Db6 11.Sb3,Dxf2+! 12.Kxf2,Sg4+. Sort får klar fordel, fordi Hvid ikke har skyggen af kompensation for den tabte bonde.
9. - , Sd7-e5
10.g2-g4, Lc8-d7
11.h2-h4, h7-h5

Sort skal rokere kort, Hvid skal rokere langt, og så handler det om at komme først frem til modstanderens konge. Så enkelt kan skak være! Alligevel er Jackie nødt til at blokere for Nilssons fremmarch, inden han iscenesætter sit eget angreb.
12.g4-g5, Sf6-h7
13.0–0–0, Ta8-c8
14.Kc1–b1, b7-b5
15.Dd2-f2?!, -

Næppe ret godt! Bedre var 15.Le2 med planen f3-f4, hvorefter Sg4 kan besvares med Lxg4. Jackie mente efter partiet, at Sort allerede her omrking har en behagelig stilling, uanset hvad Hvid vælger.
15. - , Tc8xc3!
Et tematisk offer, og stillingen var ifølge Jackie allerede strategisk set vundet her.
16.b2xc3, Dd8-c7
17.Sd4-e2, 0–0
18.Le3-d4, Tf8-b8!

Bedre end 18...Tc8, fordi det er i b-linjen, det sner! Jackies plan i fortsættelsen er at få gang i springeren på h7, der er helt offside lige nu. Men efter Sh7-f8-e6 er den klar til at myrde løberen på d4, hvis den ellers bliver stående. Hvid kan ikke spille f3-f4 på grund af Sg4 og e7-e5.
19.Se2-c1, Sh7-f8
20.f3-f4, Se5-g4
21.Df2-e2, -

21.Dd2? strander på 21...b4!, fordi både kongen og dronningen praktisk talt står i slag.
21. - , e7-e5
22.f4xe5, d6xe5
23.Ld4-f2, Dc7xc3
24.Lf2-e1, Dc3-c7
25.Sc1–b3, Sf8-e6
26.De2-d2, Se6-d4
27.Ld3-e2, Ld7-e6
28.Th1–g1, -

Hvid kan ikke spille 28.Lxg4 på grund af 28...Lxg4 fulgt af 29...Lf3 og 30...Lxe4. Hvid kan heller ikke bytte dronninger via Dc3, fordi Sort har en springergaffel på tårnene på f2, når løberen forlader feltet e1.

28. - , Sg4-e3!
En dåseåbner! Nu er det tydeligt, at Jackie kommer først med sit angreb!
29.Sb3xd4, -
Eller 29.Dxe3,Dxc2+ 30.Ka1,Lxb3, og Hvid bliver sat mat eller mister masser af blod.
29. - , e5xd4
30.Le1–g3!?, -

Godt tænkt af Nilsson, og et træk Jackie ikke havde set. Heldigvis for ham er der en genial fortsættelse, som holder gryden i kog!
30. - , Dc7-c5!
31.Lg3xb8, Dc5-a3
32.Dd2-d3, -

Hvid bliver sat mat i alle varianter, f.eks. 32.c3,dxc3 33.Dc1,Dxa2#. Nilsson signalerer overskud og lader sig nu sætte mat i stedet for at give op her.
32. - , Da3xa2+
33.Kb1–c1, Se3-c4
34.c2-c3, Da2-b2#
35.Opgivet, 0–1.

tirsdag den 3. august 2010

Gågadeskak i Vejle lørdag d. 7. august kl. 10:00

Så starter opvarmningen til sæsonen og vi lægger ud, som vanligt, med gågadeskak i vejle.

Denne lille match foregår foran Vejle´s rådhus lørdag d. 7. august og starter kl. 10:00. Alle er meget velkomne til at kigge forbi og få en snak om skak!

Noget kunne tyde på at Evans (Vejle) har tænkt at lægge os ned denne gang! De stiller i god stærk opstilling, men vi har klaret være ting ...
Holdopstillingen er:

Bræt 1: Preben Sørensen (Evans) - Peter Berg
Bræt 2: Lars D. Sørensen (Evans) - Anders Munch
Bræt 3: Christian Dahl (Evans) - Eigil Straarup
Bræt 4: Maxim Konstantinov (Evans) - Erik Pedersen
Bræt 5: Jens Ove Vedel (Evans) - Søren Grymer.Hansen
Bræt 6: Carl Mortensen (Evans) - Tim Bjerre

Som traditioner byder kommer Evans på besøg i Horsens Lørdag d. 21. August til retur match, men mere om dette senere på bloggen.

mandag den 2. august 2010

Billeder fra Horsens Lang Weekend 2010

Så er der billeder fra dette års Horsens Lang Weekend.
Billederne kan ses her på billeder

Go´ fornøjelse!

PS: Skulle man ønske nogle af billeder i fuld format kan I kontakte mig.

Tim

Igor Teplyi, et lille portræt

Horsens Lang weekend 2010 blev, som tidligere nævnt, vundet ret suverænt af Igor Teplyi fra skakklubben Nordre i Århus.

Han vandt med seks points ud af syv mulige. Historien om Igor Teplyi er faktisk helt unik! Igor er af russisk oprindelse, men har boet i Danmark i mange år og snakker perfekt dansk. Han lærte først at spille skak som 16-årig, og derfor er det både unikt og sensationelt, at han er blevet så stærk en skakspiller. Teplyi gik hurtigt eksplosivt fremad, og mange jævne skakspillere måtte lade livet, da han hærgede i basis-klasserne. I 2007 vandt han Kandidatklassen ved DM i Ålborg som 20-årig. Den sejr gav ham adgang til Landsholdsklassen ved DM i Silkeborg i 2008, hvor han også gjorde en god figur.

Igor Teplyi er blevet stærkere år for år, og i dag er han som 23-årig et godt bud på en ny dansk international mester. Han har styrken til det, kom over 2400 i rating i Horsens Lang Weekend 2010. Nu mangler han ”kun” at score de tre normer, der udløser titlen som international mester! Han var markant stærkere end de fire internationale mestre i Horsens i sidste weekend. Her hans bedste slutspil fra 7.runde!

Hvid: FM Jacob Carstensen, Brønshøj.
Sort: FM Igor Teplyi, Nordre/Århus.




















34. - , Kg7-f6!
Sorts konge erobrer terræn og bringer de to hvide officerer i småproblemer.
35.Sg5-f3, Td1–d3
36.Te5-e1, -

Efter 36.Txc5?,Le4 er springeren fortabt.
36. - , Lf5-e6
37.Sf3-e5, Td3-d2
38.Se5-c4, Td2xa2

Carstensen mister en bonde i sin tidnød uden kompensation. Nu går det stærkt!
39.Te1–c1, a7-a5
40.Sc4-e3, Le6xb3
41.Tc1xc5, a5-a4
42.Tc5-b5, Lb3-e6
43.Se3-d5+, Kf6-g7

Teplyi fravalgte tårnslutspillet via 43...Lxd5+ for efter 44.Txd5,a3 45.Ta5 får Hvid meget større chancer for remis, end han nu gør med sin dårlige springer mod Teplyis gode løber.
44.Tb5-a5, Ta2-a1
45.Sd5-c7, Le6-d7
46.g3-g4?, -

Carstensen troede, han havde en springergaffel på e8 eller f6, der vandt bonden tilbage. Men det har han ikke!
46. - , Ld7xg4
47.f2-f3, Lg4-d7
48.Ta5-d5, Ld7-f5
49.Sc7-e8+, Kg7-f8
50.Td5-d8, Kf8-e7!

Springeren lukkes inde. Teplyi vidste nu, at han havde vundet "Den Lange"!
51.Td8-a8, Ta1–c1
52.Se8-g7, Lf5-d7
53.Opgivet, 0–1.


"Horsens Lang Weekend 2010” blev en milepæl i klubbens historie ved vokse til at være den tredjestørste turnering i Danmark med 86 deltagere.
Samtidig er turneringen også én af de stærkeste i Danmark i 2010 med hele fire internationale mestre i feltet. Langt de fleste af deltagerne var danskere fra alle egne af landet, men der var også fire udlændinge med i årets skakturnering i Horsens.