tirsdag den 15. december 2020

Aflysning af klubaftenen i aften tirsdag d. 15. december grundet de nye restriktioner

 Kære alle!

På grund af de nye indførte restriktioner er vi desværre nødt til at aflyse klubaftenen i aften tirsdag d. 15. december 2020 😢
Vi beklager dette rigtig meget.
Vi forventer, at genoptage vores klubaftener igen, tirsdag d. 5. januar 2021 hvor vi starter vinterturneringen op.
Vi håber, at rigtig mange vil tilmelde sig turneringen og indbydelsen kan ses her: Horsens Skakforening Nyheder: Invitation til Horsens Vinterturnering 2021 og tilmelding kan foretages her: DSU turneringssystem (skak.dk)
Bestyrelsen ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et rigtig godt nytår. Det trænger vi vist alle til.
Vi glæder os til at se jer alle igen tirsdag d. 5. januar 2021!
Glædelig jul og godt nytår! 🌲☃️
Horsens Skakforening
Bestyrelsen

mandag den 7. december 2020

Invitation til Horsens Vinterturnering 2021

Horsens Skakforening inviterer hermed til Vinterturnering 2021

Spillested: Horsens Skakforenings lokaler i ”ASV”, Nørrebrogade 38A , 8700 Horsens.

Turneringsform: 6 mands grupper, nederste evt. Monrad

Tidspunkt: Følgende fem tirsdage i 2021 med start kl. 18:30; den 5/1, 12/1, 19/1, 26/1 og den 9/2.

Afbud: Skal meddeles turneringsledelsen via HorsensSF@gmail.com. En spiller, der har meldt afbud til en runde, er ansvarlig for at få arrangeret et alternativt spilletidspunkt med sin modstander.

Der vil være mulighed for at afvikle udsatte partier den 2/2. 

Betænkningstid: 90 min. til de første 40 træk og derefter 15 min. plus opsparet tid til resten af partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1.

Juniorer kan ved tilmeldelse til turneringen angive at ville spille med nedsat betænkningstid: 50min til hele partiet + tillægstid 30 sek. pr. træk fra træk 1. Mødes en junior, der har ønsket nedsat betænkningstid, med en anden spiller vil den korte betænkningstid være gældende for begge spillere.

Der spilles efter FIDE’s regler. Det er tilladt at komme op til 40 minutter for sent til partiet ift. rundens officielle starttidspunkt.

Noteringspligt: Der er noteringspligt til hele partiet.

Indskud: Kr. 150-, pensionister og juniorer dog kr. 100-.

Præmier: 100% af indskuddet går til præmier. Præmierne vil blive offentliggjort inden tredje runde. Præmieoverrækkelse vil finde sted den 2/3 klokken 18:30. Ved ligestilling deles pengepræmier; udelelige præmier afgøres ved korrektion.

Forplejning: Kaffe, sodavand og øl kan købes.

Rygning: Der må IKKE ryges i bygningen eller på matriklen!

Tilmelding: Tilmelding via Dansk Skak Unions turneringssystem på DSU turneringssystem (skak.dk),  hvor klub og navn skal indtastes, hvorefter systemet selv indhenter dine data eller via klubbens e-mail: HorsensSF@gmail.com. Seneste tilmelding den 3/1-2021.

Vel mødt i Horsens!