tirsdag den 23. september 2014

Første runde i Vinterturneringen 2014

I aften starter årets udgave af vinterturneringen og ....

lodtrækningen til første runde er faldet således ud:

Eigil Straarup (H) - Morten Jensby
Anders Munch (H) - Morten Beuchert
Erik Pedersen (H) - Henrik Svane
Bjarne Frederiksen (H) - Sørensen

Vel mødt i aften!

fredag den 19. september 2014

SKAK-OL i Tromsø


Siden jeg i 2008 besøgte SKAK-OL i Dresden i blot nogle få dage, har jeg haft en voldsom lyst til at tilbringe mange flere dage ved et OL, end jeg dengang havde mulighed for at gøre.

Derfor har jeg længe vidst, at jeg så absolut måtte til Tromsø, når nu lejligheden bød sig i ens relative nærområde, navnlig med tanke på at OL 2016 afholdes i Baku (Azerbaijan) samt at OL i 2018 skal afholdes i Batumi i Georgien. Begge steder slipper man med næsten 100 % sikkerhed for mit selskab.

Heldigvis ved jeg, at der er gode folk i Australien, der arbejder på at undersøge mulighederne for at kunne byde ind på at arrangere SKAK-OL i 2020. Jeg krydser virkelig fingre for dem, da Australien jo dybest set (også) er mit ”nærområde”.

Resten af artiklen bliver nu en gang spredt fægtning af stærkt varieret lødighed.

Transporten til Tromsø

Jeg havde købt flybilletten til Tromsø omtrent 12 måneder, inden arrangementet skulle løbe af stablen. På det tidspunkt fandtes der andre bagageregler i forbindelse med indrejsen til Norge end de, der gælder i dag, så de tilstræbte 40 minutters flyskifte i Oslos lufthavn med nu bagage udlevering og genindtjekning var på dagen aldeles urealistiske. Jeg havde dårligt fået min kuffert, før flyet til Tromsø var afgået planmæssigt… Og ganske rigtigt, jeg nåede ikke mit fly. I stedet for frekventerede jeg i ventetiden en salatbar, hvor jeg fyldte en ”salatskål” op med 650 rejer og højst tre agurkeskiver.

Da jeg, i god tid inden afgang, gik til gate, blev jeg ganske oplivet ved gensynet med to gode bekendte, nemlig Kerry Stead (AUS), der skulle være turneringsleder og Helen Milligan, der skulle spille førstebræt for New Zealands kvinder. Lidt senere kom den fallerede skakpolitiker Garri Kasparov. Måden jeg sprang op på for at sikre mig hans autograf, blev knap så flatterende beskrevet på en facebookopdatering af Kerry…

Senere i flyet viste det sig, at jeg skulle sidde lige bag Alexander Grischuk, der var Ruslands 2. bræt…

[De, der HADER namedropping, kan nok med fordel skynde sig at logge af her]

Omstændighederne taget i betragtning var jeg, ved ankomsten til Tromsø, ganske spændt på, om min kuffert overhovedet ville dukke op, men helt mirakuløst var den omtrent den første, der kom ud på bagagebåndet.

I lufthavnen var der noget, der med lidt god vilje kunne kaldes et skakmodtagelseskontor. Grundet min absurd og surrealistisk hurtige bagagemodtagelse nåede jeg således kun at snuppe en enkelt vand…

Nu nåede jeg jo som sagt pga. bagagekaos i Oslo ikke mit rettidige fly, men måtte snuppe en senere afgang. Det altså sammen med bl.a. Kasparov, hvilket jeg så ”underholdt” Kerry med, måtte betyde en væsentligt forhøjet sikkerhedsrisiko med tanke på, hvor løst Putins missiler sad i disse dage(!)

Havde jeg nået det rigtige fly, ville jeg i øvrigt være fløjet sammen med bl.a. Magnus Carlsen…

Tromsø 2014 vs. Dresden 2008

For lægmand var der mange forskelle på Tromsø og Dresden. Byernes størrelse bare for at nævne en enkelt ting. Der bor ca. 70.000 mennesker i Tromsø-området – altså størrelsesmæssigt lidt i retning af Esbjerg – og absolut alt i byen emmede af skak.

Se bare nedenstående skilt foran Erotikkhuset… Der måske er en ide for folk, som ofte taber med 1.e4,e6…


 
Forskellen på en stor by og en meget stor by viste sig fx ved indkvarteringen af turneringslederne. Pga. den overvældende mængde af tilmeldte hold var der pludselig ikke længere muligheder for at have turneringslederne boende i selve Tromsø. De blev så indkvarteret ca. 70 km væk fra Tromsø og transporteret frem og tilbage i busser med relativt få valgmuligheder af afgange. Sådan var det i hvert fald ikke i Dresden. Rent socialt tror jeg, at de fleste turneringsledere oplevede det som et kæmpeminus.

Der var tre spisesteder til affodring af alle turneringsledere og spillere. De danske spillere og de danske turneringsledere var så uheldige at skulle spise på to forskellige steder. Hvis det ellers er nogen trøst, så kan jeg forsikre om, at maden var lige god begge steder.

Det er ikke gratis at gå til skak, men mens jeg overhovedet ikke husker entrepriserne i Dresden, vil jeg nok sent glemme de tilsvarende priser i Tromsø! En dagsbillet kostede 300 NKR! Hverken mere eller mindre! Dog var det muligt at købe en billet til bare 150 kr., men så kunne man ikke komme tilbage til spilleområdet, hvis man havde været på toilettet eller ude for at ryge. Der var absolut ingen toiletter til tilskuerne inde omkring selve spillestedet. Og spillerne var såmænd heller ikke tilfredse med deres relativt få toiletter, der ellers var af den standard, man bedst kender fra Roskilde og andre festivaler. Never mind, de færreste spillere tog vel trods alt til Tromsø for at gå på toilettet…

For de 300 kr. fik man så lov til at gå rundt i nogle specielle hjørner af spillehallen. På den måde var det ikke markant ringere, end det var i Dresden. Hvor Tromsø dumpede BIG TIME i sammenligningen med Dresden, var i forbindelse med skakområdet udenfor spillesalen. I Dresden var der et hav af skakudstillinger, stande med skakbutikker og meget, meget mere, al sammen fantastisk spændende.

I Tromsø var der TEAM Kasparov stand. Overfor den, var der FIDE’s stand. Endvidere havde Chessbase en blandet kommentator og interviewstand. Der var en mindre butik, der solgte dyre skaksæt og skakure. Endvidere var der stande for Baku-OL, Batumi-OL, Tromsø Universitet (spild af penge...), merchandise (hvor jeg købte nogle Magnus Carlsen førstedagskuverter) samt en lille kiosk, hvor man kunne købe kaffe og sodavand.

Calle Erlandsson (svensk skakekspert fra Lund) fortalte mig en aften, at der faktisk var en nordmand, nemlig Øystein Brekke, der ville have haft en stand, der solgte skakbøger med mere, men at han havde droppet tanken igen, da huslejen ville have været urimeligt høj.

Min første eftermiddag/aften i Tromsø

Tromsø duftede som tidligere nævnt rigtig meget af skak. Rigtig mange steder stod der borde med skaksæt på. På nogle af de større pladser var der store plastikbrikker på fine plastunderlag. På en af disse pladser mødte jeg det i OL-regi debuterende hold fra Guam, der hyggede sig med noget spændende brætgymnastik på et af de mange store brætter. Jeg sludrede især med deres fjerdebræt Jonathan Molod, der i øvrigt dagen efter vandt sit førsterunde parti mod en spiller fra ICCD (et internationalt hold for hørehandicappede, hvis mest prominente navn var førstebrættet GM Yehuda Grunfeld) og således reducerede Guams forventelige debutnederlag til 1-3. Senere i turneringen vandt de flere matcher, så det blev en absolut godkendt debut for hele holdet.

[Skak er hårdt spil. Natten eller aftenen efter sidste runde døde ICCD’s 3.bræt Alisher Anarkulov på sit hotel. Jeg kendte ham ikke, men han så i hvert fald meget ældre ud end sine bare 45 år.]

Senere på aftenen viste det sig, at jeg boede på samme hotel som Guams mandskab. På det hotel boede også de sydkoreanske ”damer”, hvoraf deres sidste bræt var en meget lille tiårig pige ved navn Kim Yubin, som ganske vist ikke scorede ret mange points, men viste den - for hendes alder - rette attitude med en god brug af betænkningstiden og en vedholdenhed i forbindelse med lange partier. Fx i partiet i første runde mod Norge 1, som hun dog tabte. På hotellet boede også begge de thailandske hold og de skotske damer. De thailandske damer tippede jeg til at være meget unge, fordi de var så kåde og alt andet end stille og rolige i spisesalene, men formentlig havde Esmat Guindy ret, da hun forklarede mig, at de sandsynligvis var ældre, end de så ud (og opførte sig) til at være. Anyway, jeg valgte hver morgen konsekvent den mest stille af salene, så…

De skotske damer boede ved siden af mit værelse og de besejrede såmænd Danmark i en match i begyndelsen af turneringen. Havde jeg i tide været informeret om den parring, skulle jeg da nok i nationens tjeneste have holdt dem vågne hele natten…

Efter at have taget afsked med Jonathan Molod på torvet mødte jeg en lind strøm gamle venner, bekendte og tidligere verdensmestre. FM Manuel Weeks, der var holdleder for de australske herrer, foreslog, at vi fik en øl. Han var en særdeles velkommen gæst, da jeg forrige sommer i Avedøre Stationsby fejrede min 50 års fødselsdag. I selskabet var også de unge australske spillere Moulthun Ly og Junta Ikeda.

Mens vi sad udenfor, udbrød Junta pludselig: ”Der er Kramnik. Det er første gang, jeg nogensinde ser ham!” Det var det også, men sådan var det hele tiden i Tromsø. Konstant så man skaklige ånder af forskellig størrelse i disse 14 dage.

Manuel nævnte på et tidspunkt, at mænd på 50 år, som ikke var blevet gift, endte som sådan nogle gnavne, forbitrede fyre(!) Da jeg blev mere og mere tom i øjnene, skyndte han sig at rette det til, at det var engelske mænd, der var sådan… Umiddelbart efter OL skulle Manuel i øvrigt selv giftes, så han klarede lige nøjagtig cuttet.

Skakspalter i norske aviser

Skakinteressen er ganske anderledes hos de store norske dagblade, end vi efterhånden kender den i Danmark. Tre store aviser har en daglig skakspalte af høj kvalitet. Bedst er nok Einar Gausel i Dagbladet, men Rune Djurhuus i Aftenposten og Simen Agdestein i VG ligger ikke langt efter.

Kramnik vs. Topalov…

Partiet mellem disse to skakkrigere påkalder sig altid en særlig interesse, da der efter deres skandaløse VM-match – helt og aldeles ødelagt af Veselin Topalovs manager Silvio Danailov – i Elista 2006 er opstået et så iskoldt forhold mellem dem, at de ikke længere giver hinanden hånden.

Ganske heldigt, at de skulle mødes på en af de tre dage, hvor jeg var i spillesalen. Og endnu mere heldigt var det, at deres bræt var placeret næsten ideelt i forhold til tilskuerne.

Jeg så således både, at de ikke gav hånd, da partiet skulle begynde, men også at Topalov næsten konstant sad ved brættet, mens Kramnik stort set kun sad der, når han var i trækket.

I diagramstillingen har hvid netop spillet 49.Lh3-g2.

 
Sort trækker ikke…

Nej, han gav op. Og jeg var så omtrent den eneste, der så, hvad der så skete. Topalov gav et lille, men tydeligt anerkendende nik til Kramnik, der besvarede det med et næsten umærkeligt nik tilbage.

Efter partiet kiggede Kramnik kort på de to resterende partier i matchen og skyndte sig så ellers bort. Topalov derimod blev ved sine holdkammerater, mens han flere gange slog ud med armene i en klassisk ”Hvad skulle jeg have gjort” attitude.

Anatolij Karpov

Karpov var til stede under runderne de første tre dage – næsten konstant ”mandsopdækket” af formanden for det russiske skakforbund Andrey Filatov, sådan så man nærmest troede, at Filatov var hans bodyguard – og man skal endelig ikke lade sig snyde af Karpovs runde figur. Han bevæger fortsat ganske hurtigt og forbløffende adræt omkring. Både i gaderne, men sandelig også når han skulle ind bag indhegningerne, hvor han formelt set ikke havde noget at gøre. Et eller andet sted var det et fedt syn at se ham mase sig forbi en yngre og langt større security-person med den der ”Der gælder andre regler for mig” attitude.

Bermuda-festen

En af de fineste traditioner ved SKAK-OL er den af Bermuda arrangerede fest for alle spillere, ledere, dommere etc. Man kan jo så undre sig over, at jeg fik adgang til festen, men der er nu ikke så mærkeligt endda. Vagterne sendte mig over til skakpræsidenten for Bermuda Nigel Freeman, der med et stort grin ”godkendte” mig med bemærkningen om, at jeg bare skulle købe ti genstande til ham i løbet af aftenen. Andre danske tilskuere havde ikke det samme held, eller også manglede de bare min naturlige charme og mit evigt vindende væsen…

Generelt mener jeg, at hvad der skete ved Bermuda-festen, det forbliver også ved Bermuda-festen. Så hvem, der dansede med hvem - og der blev skam danset - må man opspore andetsteds. Det samme gælder i øvrigt slagsmålene.

Dog synes jeg, at det er ret ynkeligt at se svært overvægtige – nærmest dellede – mænd går ud på dansegulvet og spjætter løs ved siden af unge caribiske piger/damer i et forsøg på at få det til at se ud, som om de danser med hinanden. Heldigvis kendte jeg ingen af disse fyre og desværre heller ikke de unge damer.

Var skakkens verdensstjerner så med til festen? Ja da. Også Magnus? Ja, han kom såmænd efter midnat og blev heldigvis ”skærmet af” af de unge nordmænd, så han også kunne få lov til at feste i fred som alle andre.

Min egen Bermuda-fest gik med, at jeg først sad og nød nogle af de relativt billige bajere og noget god techno-musik. Pludselig så jeg billedskønne Nora Thorp Bjørnstad (NRK 1) gå op ad trappen og så mindede jeg måske lidt mere om de fede svedige mænd på dansegulvet, end jeg egentlig bryder mig om… Hun leverede nogle fantastiske liveinterviews og det følte jeg pludselig en helt afsindig trang til at fortælle hende. Hun tog det nu pænt og fortalte mig i øvrigt, at hun slet ikke selv spillede skak.

Senere på aftenen stødte jeg ind i en større gruppe af danske turneringsledere, der havde fundet et centralt placeret bord. Jeg slog mig ned hos dem, selvom de hårdnakket påstod, der ikke var plads… Vi hyggede os, indtil de skulle med den sidste bus hjem… Som altså ikke gik specielt sent…

Jeg trillede videre og mødte en af mine gode venner fra den anden side af jordkloden, som var i gang med at hyggesludre med 40 % af det luxembourgske damehold. Jeg blev inddraget i samtalen og talte derefter så længe og interessant med deres 3. bræt, at hun undervejs afviste en dans med en anden af mine venner, der normalt befinder sig ti tidszoner væk fra København. Rart at vide, at man stadig har det i sig…

På et tidspunkt, noget efter midnat, mødte jeg så en større gruppe danske spillere, der tydeligt og nysgerrigt undrede sig over, at jeg var kommet ind, når fx to andre danske skaktilskuere var blevet afvist ved døren og således IKKE kunne komme ind. Jeg opdigtede et svar med, at jeg havde sagt, at jeg hed NN [spørgeren…] og at jeg havde tabt en hulens bunke partier… Herefter blev mit svar afbrudt af en ”lammer” fra spørgeren…

Aftenen sluttede af med, at jeg udendørs i den lyse nat sludrede med en 2-3 stykker fra den danske delegation, mens de nød en lækkert udseende rensdyrburger.

                                                          Beskidt valgkamp…

Der var næppe mange i Tromsø-området, der kunne undgå at bemærke, at der skulle være præsidentvalg i FIDE. FIDE-præsident Kirsan Ilyumzhinov og hans TEAM blev udfordret af Garri Kasparov, hvis cv bl.a. indeholder en tabt VM-titel, ødelæggelse af diverse spillerorganisationer samt en velkendt mangel på demokratisk sans. Sidstnævnte er nu heller ikke noget tydeligt kendetegn hos Kirsan…

På forhånd var der ikke mange – i det mindste udenfor Danmark… - der gav Kasparov mange chancer. Inden OL-start havde jeg af folk med fingeren på pulsen fået opsnuset, at TEAM Kasparov vel stod til at få omkring 70, allerhøjst 75 stemmer.

[Martin Noer skrev fx d. 9. august på Nordkalottens udmærkede nyhedsside: ” Set heroppe fra virker det som om Kirsan er lidt desperat og en af Kasparovs folk har da også betroet os, at de regner med at sidde på 2/3 af stemmerne. Hvad der er rigtigt og forkert er svært at sige - rygterne svirrer...”. Han må vist se at få opdateret sine skaklige kilder…]

Medvirkende til Kasparovs relative fiasko – et nederlag, frit efter hukommelsen, på 110 vs. 61 – var naturligvis hans manglende troværdighed, men sandelig også hans kiksede valg af partnere. Ignatius Leong var skiftet fra FIDE-lejren og over til Kasparovs hold udelukkende FOR PENGENES skyld. Derudover virkede teamets afrikanske kandidat Afrika Msimang (RSA) helt umådelig dum, da hun blev interviewet på norsk tv. Hendes held var dog, at næppe ret mange så det…

Kasparov var vist også godt klar over, at han ville tabe, for efterhånden som valgdagen nærmede sig, blev han mere og mere sur og tvær.

Her følger tre billeder, der på udmærket vis dokumenterer, at TEAM Kasparov var overalt.

 





Undervejs stoppede Nigel Short mere og mere som aktiv spiller for det engelske hold og blev mere og mere en Kasparovsk skakpolitiker. Der er tydeligvis sket meget på 21 år, hvad man let kan se af nedenstående citat.

Citatet er fra bogen THE INNER GAME fra 1993 af Dominic Lawson:

Under the Spassky influence, Nigel even began to refer to a ”Jewish” style of playing chess. This, I gathered, was an indirect, modernist style of almost wilful complexity – as practised by the likes of Garri Kasparov and Jonathan Speelman, and not at all like the classically direct play of Boris Spassky and Nigel Short. Fortunately, with the dropping of Boris Spassky, Nigel also dropped his racial theories of chess.[Pagina 28]

Er Kirsan så en ren engel?? Naturligvis er han ikke det! Flere af hans folk er dybt korrupte og har mere en blot et par enkelte sugerør dybt nede i FIDE’s kasse. Og jeg er nok ikke den eneste, der er tæ’sketræt af hans røverhistorie om, at han har fløjet med rumvæsner.

Kirsan gav mig i øvrigt en FIDE-taske, som ellers primært var forbeholdt spillere og holdledere. Mod slutningen af valgkampen udgav FIDE-folkene nogle smædeplakater mod TEAM Kasparov. Jeg tog gladelig imod plakaterne, men en af de unge russiske damer, der delte dem ud, brokkede sig over, at jeg bare kom dem i min taske.

”Helt ærligt, har du ikke opdaget, at det øsregner??”…

Nedenstående er et billede af en sikkert lønnet, Kirsan-medarbejder, der deler sit skræmmemateriale ud. Og en lille indrømmelse, jeg har endnu ikke fået læst siderne til ende…

 



Bøger og boghandlere i Tromsø

Septentria-Antikvariatet i Tromsø er angiveligt Europas nordligst beliggende antikvariat og det er helt bestemt et besøg værd. Desværre havde de på dagen ikke, de bøger jeg ledte allermest efter. Undervejs fik jeg nu både købt ÅTTENDERADEN af Arne Danielsen, BEATLES af Lars Saabye Christensen og MENNESKEFLUENE af Hans Olav Lahlum. Sidstnævnte fik jeg på rørende vis signeret af forfatteren, mens han gik inde på den fashionable side af spillerindhegningen. En for mig ukendt turneringsleder gjorde ham opmærksom på, at der gik en fyr søgende rundt med hans bog i hånden på den anden side af indhegningen. TAK! Jeg fik således den fineste signering af Lahlum.

”Du taler da ret godt dansk, næsten helt fejlfrit…”

Sådan bemærkede jeg første gang Odd Nilsen, da han den ene aften henvendte sig til mig på hotellet. Han havde tidligere på dagen overhørt en længere, hyggelig samtale mellem damernes landstræner Thomas Schou-Moldt – som jeg havde inviteret på gratis kvalitetskaffe på mit hotel – og mig. Formentlig var han blevet ”forstyrret” af min australiergule overtrækstrøje.

Og hvem var så Odd Nilsen?? Han var oprindelig tiltænkt en rolle som chauffør, men han kom vist ikke til at køre bare en enkelt meter. I stedet for gik han flere timer inden hver runde startede rundt med en hvid computerledning og sørgede for, at alle bønder og officerer stod helt lige(!) Endvidere havde han en tommelstok med, så han også kunne måle sig frem til skakurets og de to ekstra dronningers mest præcise placering i forhold til brættet.

Hvis nogen overvejer dette job til mig, så kan jeg ikke den dag…

I øvrigt var Odd en aldeles hyggelig fyr at sludre med. Han har børn, der spiller skak, men han gør det ikke selv.

 


Odd Nilsen, her affotograferet fra Nordlys torsdag d. 7. august 2014. Desværre er hans hvide computerledning forsvundet ud af billedet.

Lynskak-turneringer

Der blev hver dag under OL afholdt nogle stærkt besatte lynskak-turneringer med store præmier forskellige steder i Tromsø-området. Jeg overvejede nu ikke et sekund at deltage i en af dem… Blandt de mange deltagende stormestre var der også forskellige kendisser med som fx den tidligere professionelle fodboldspiller Sigurd Rushfeldt. Det gav en pæn presseomtale.

 


Her er et uddrag af en forside fra en lokalavis…

Har vi nogen kællinger, der kan spille skak??

Sådan stod der nu næppe på Malawis skakforbunds hjemmeside, men… I hvert fald cirkulerede der under OL en historie om, at netop Malawi på deres hjemmeside havde efterlyst kvinder, der kunne spille skak og som havde lyst til at tage til OL i Tromsø.

Efterfølgende har jeg ved googling IKKE kunne få bekræftet historien, men måske er der andre, der kan.

Under OL kunne man godt have fået den tanke, at Togo havde gjort det samme og så alligevel sendt et hold af sted, selvom de ikke havde haft tilstrækkeligt med skakkyndige kvinder.

Her er et parti fra Damerækkens fjerde runde. Et parti, der blev et af de mest omdiskuterede partier overhovedet ved dette OL.

Hvid: Rhoda Masiyazi (Zimbabwe – 1920)
Sort: Akua Kosife Esse (Togo – 0, men med en præstationsrating på 1398 udregnet efter turneringen)

1.e4,g5?! 2.d4,f6?? 3.Dh5#

 

Muligvis det ultimative bevis på, at absolut ”alle” kan være med ved Skak-OL. Og hvad var så historien bag dette parti?? Jo, Togos hold bestod kun af fire spillere – altså ingen reserver – og de var i forvejen kommet til Tromsø så sent, at de ikke nåede frem til afviklingen af første runde. På dagen led Esse af voldsomme svimmelanfald og en galopperende hovedpine og da de jo ikke havde nogen reserver at gøre godt med, så… Resten er historie.

Akua Kosife Esse endte i øvrigt med at score 5½ af 10, efter hun havde tabt sine fire første partier. Dermed blev hun Togos damers topscorer!!

Dødsfald

Sidste runde vil desværre blive husket for, at Kurt Meier (Seychellerne) afgik ved døden under sit parti mod Alain Patience Niyibizi (Rwanda) under, må man sige, noget, der udviklede sig til stærkt kaotiske omstændigheder. Kurt havde hele partiet stået klart bedst med en officer i overvægt, men spillede, efterhånden som partiet skred frem, svagere og svagere og stillingen lignede sluttelig en remis. En holdkammerat, der havde bemærket, at der var noget helt galt med Meier skyndte sig hen til samaritterrummet. Inden han nåede frem, var den døende Meier imidlertid faldet ind over brættet og dermed fået væltet de få resterende brikker. Samaritterne var hurtigt fremme og genoplivningsforsøget blev skærmet af med store lagner. Dermed vidste hovedparten af de øvrige spillere og turneringsledere(?) i spilleområdet ikke, hvad der foregik.

Faldet over brættet havde fået folk til at tro, at der kunne være tale om et slagsmål og da hjertestarteren senere gik i gang, troede flere spillere, at der var tale om skyderi! Kerry Stead beskriver på sin blog, hvordan han så den engelske stormester Michael Adams kom løbende forbi ham som løbende i forbindelse med løb i vild flugt.

De danske spillere Sandra de Blecourt Dalsberg og Miriam Olsen spillede fortsat på det tidspunkt og Sandra har efterfølgende fortalt mig, hvorledes hende, Miriam og deres mexicanske modstandere stod og trøstede hinanden i den makabert kaotiske situation.

Runden blev stoppet, men – åbenbart, the show must go on… - sat i gang igen allerede efter en 15 – 20 minutters forvirrende pause og det samtidig med, at man fortsat – i mere end en halv time – og med højlydte bip biplyde fra hjertestarteren forsøgte at genoplive den stakkels Kurt Meier. Det lyder selvsagt surrealistisk på den lede måde og jeg er sikker på, at mange af de efterfølgende resultater kan have haft tilfældighedens præg over sig.

Hvid: Kurt Meier
Sort: Alain Patience Niyibizi

 
                                                                    Hvid trækker aldrig mere.

Stillingen er nok remis, men i respekt for Kurt Meier opgav Niyibizi partiet.

Var al det umiddelbart ovenstående ikke i sig selv dystert nok, så skal det desværre tilføjes, at ved siden af Kurt Meier sad hans søn Peter fortsat og spillede. Han var Seychellernes førstebræt og han stod tykt til gevinst. Han kørte med sin far på hospitalet. Hans modstander opgav heldigvis i respekt for de tragiske omstændigheder sit aldeles tabte parti.

0-0-0

Et lille efterskrift.

For få år siden døde min klubkammerat Preben Nielsen på en klubaften i Helsingør, mens han spillede et turneringsparti mod Leo Nielsen. Jeg var ikke til stede, men jeg ved, at det var en chokerende oplevelse for mine klubkammerater, som var der.

Preben spillede kun yderst sjældent udenfor kommunegrænsen, så direkte landskendt var han ikke. I årene 1983 – 2006 dystede vi syv gange.

Her skal følge vores første parti fra en første runde i 2. klasse i Espergærde. Det er d. 5. oktober 1983.

Hvid: HM
Sort: Preben Nielsen (Helsingør – 1687)

1.e4,e5 2.Lc4,Sf6 3.d4,Sc6! 4.Sf3,exd4 5.0-0,d6 6.Sxd4,Sxd4?! 7.Dxd4,Le6 8.Lg5,Lxc4 9.Dxc4,Le7 10.Sc3,c6 11.Ta1-d1,Dc7 12.Lxf6,gxf6 13.Sb5,Dd7 14.Sxd6? (GM Jacob Aagaard har en gang skrevet om, at han i perioder har ”overset”, at modstanderen i visse varianter har kunnet rokere. Det er sikkert noget med drikkevandet i Frederiksværk… Jeg har også ved andre lejligheder end dette parti overset modstanderens ret til rokade.) Lxd6 15.Dd4,0-0-0! (Ups…) 16.Dxf6,De7 17.Txd6??,Dxd6 18.opgivet. 0-1.

I de efterfølgende seks dyster vandt jeg de tre og de resterende partier endte remis.

Hvor jeg er evigt højtråbende, var Preben langt mere stille og afdæmpet. Derfor kom vi nu alligevel godt ud af det med hinanden. ALLE kom godt ud af det med Preben.

Lars Nilsson skrev noget i retning af, at Nordsjællandsk skak ville være fattigere uden Preben. Det har han så inderligt ret i!

TAK FOR KAMPEN – HVIL I FRED.

Henrik Mortensen

 

mandag den 15. september 2014

Vinterturneringen

Så er der åbnet for tilmelding til Horsens Vinterturnering 2014. Syv runder Monrad over syv tirsdage. Tilmelding sker i DSU's turneringssystem - klik her.