lørdag den 30. august 2008

Sæsonstart d. 2. september kl. 19:00

Så skydes den nye sæson i gang tirsdag d. 2. september kl. 19:00 med foredrag om en åbningsvariant ved IM Klaus Berg.

IM Klaus Berg er en kendt og respekteret spiller som har deltaget på internationalt topplan i mange år. Han er kendt som en inspirerende og underholdende foredragsholder som kan sit stof.
Han vil gennemgå eén åbningsvariant og fortælle hvilke planer & ideer man som spiller bør følge. Det vil derfor nok være en god ide at tage blyant og papir med, for at få skrevet de guldkorn ned vi som almindelige spiller nok kan gøre brug af.

Alle er velkomne og der er fri entre for alle. Dette gælder både medlemmer, samt ikke-medlemmer som er meget velkomne til at møde op til denne spændende aften.

Vi håber at rigtige mange vil benytte lejligheden til at kigge ind og høre IM Klaus Berg fortælle.

Vel mødt i Horsens!

Husk: Skak skal spilles i en klub, ikke foran en computerskærm!

fredag den 29. august 2008

Gågadeskak løserkonkurrencen d. 16. august.

Der var mange der deltog i løserkonkurrence og vi har nu udtrukket vinderne.

Vinder af et Parker pennesæt blev:

Mogens Bedsted, Odder

Vinder af Svend Novrup´s bog ”Spil Skak” blev:

Sif Tylvad Linde, Horsens

Vi siger tillykke til vinderne og præmierne kan afhentes i klubben på en klubaften som er hver tirsdag fra d. 2. september fra kl. 19:00.

Horsens Skakforening siger stor tak til Bog & Ide, Søndergade, Horsens som har sponseret præmierne.





Gågadeskak, revanche match i Horsens



Efter vores flotte 4 ½ - 1 ½ gågadeskak sejr over Evans i Vejle d. 2. august, var det nu Evans tur at komme til Horsens for at forsøge at revanchere det forsmædelige nederlag. Lad det være slået fast fra start, Evans havde bestemt ikke tænkt sig at lægge sig ned på ryggen endnu engang.
Det startede ellers godt med at Tim med hvid fik ”skovlen” under Carl som spillede caro-kann. Derefter var det formand Mogens´s tur mod Jens Ove, men da der røg en officer i 16. træk var det en kamp op ad bakke og Mogens måtte give fortabt efter yderligere 15 træk.
Så var det den gamle ræv Erik der med hvid skulle møde Maxim og det blev en siciliansk Najdorf varianten som Erik ellers plejer at havde helt styr på, men men…. Der røg lige en randbonde, nå pyt med det, men så kom Maxim´s springer rigtig godt i gang og lige pludselig havde Maxim en bonde på d3. Den låste alle Eirk´s brikker på sidste linie og så…. Pu ha 1 – 2 det var ikke godt.
Anders mødte så Bjørn og de har en vis vane for at tingene ender remis. Her blev det den klassiske franske og på en eller anden måde var stort set alt byttet af ved træk 20, ja så bliver sådan noget remis.















Bjørn og Anders i gang på brættet i Horsens

Derefter var det afbytnings varianten i Spansk mellem Eigil og Lars fra Evans. Det gik sådan set også godt nok, men der er et eller andet ved testamente bønder… Eigil neglede i hvert fald g7 og det så sådan også ud til at gå, men Lars fik et rimeligt stort pres i g linien. Pludselig var der en springer som ikke var dækket godt nok og haps, den nappede Lars lige. Hmm… 1 ½ - 3 ½ det så virkelig ikke godt ud og nu var det op til Kurt at pynte på resultatet mod Henrik. Det blev en dronning gambit hvor der blev byttet godt af i starten, Kurt til at stå lidt indelukket og Henrik fik sin løber op på e4 og så blev bønderne på c6, b5 og a4 ”spist”. Henrik fik spillet sin c og b bønder frem og så var det nat.
Evans kom for at tage revanche og de tog revanche med 4 ½ - 1 ½ så vi holdt lidt lav profil resten af dagen. Det var som om lidt af det kæphøje var fuset af….
Tillykke til Evans og tusind tak for endnu en rigtig god bymatch der foregik med rigtig godt humør og solen viste sig fra sin gavmilde side.

Der var rigtig mange mennesker der kom forbi og kiggede på, kommenteret og deltog i løserkonkurrencen. Det var rigtigt dejligt og vi håber på at jer der kom også vil kigge ind i klubben når vi starter den nye sæson d. 2. september.

søndag den 10. august 2008

Gågadeskak i Horsens d. 16. august

Så er det revanche tid for Evans! Efter matchen i Vejle d. 2. august hvor vi vandt med 4 ½ - 1 ½ kommer Evans nu til Horsens for at ”hævne” det forsmædelige nederlag.
Matchen finder sted:

Horsens d. 16. august
Kl. 10:00 – 13:00
Foran det gamle Rådhus på Søndergade

Kom ned og få en hyggelig formiddag, hvor der også vil være en løsningskonkurrence

tirsdag den 5. august 2008

Årets første gågadeskak match mod Evans, 2. Aug

Det gik jo ikke så godt i de 2 Bykampe mod Evans sidste år, så alle var nok lidt spændte på hvorledes det ville gå i år. Vejret var perfekt, sol og god varme så rammerne var gode.Første kamp var Carl (Evans) mod Tim og det startede sådan set næsten godt. Tim fik skaffet sig lidt ekstra materiale, men brugte lidt for meget tid til dette (som altid). Så da vingen faldt, havde Tim K + b mod K og dermed remis. Næste kamp var Søren mod Arne (Evans) og Søren spillede sig stille & roligt til sejren.


Næste kamp var Maxim (Evans) mod Erik, men de store brikker kan være vanskelige at overskue hvilket Maxim måtte erkende da han overså mat i en nogenlunde lige stilling. Sikken da´ hvor det gik for os 2 ½ - ½, så nu var presset lagt på Anders´s skuldre. Anders mødte Kim (Evans) og var godt kørende med materiel fordel, som desværre smuldrede og Andres måtte tage remis. Næste mand var Morten mod Christian (Evans) og det bølgende lidt frem og tilbage, men lige pludselig spillede Morten Ld5 og så kunne Christian ikke rigtig stille noget op mod mat på g2 eller h1.
Sidste mand var Kurt mod Lars (Evans) og dette parti endte remis.
4 ½ – 1 ½ til os… Hvad skete der lige her?! Ingen af os kunne rigtig tror det…, men vi havde det rigtig godt!

Så vi kan nu se frem til returkampen mod Evans i
Horsens lørdag d. 16. august kl. 10:00 – 13:00,
foran det gamle rådhus på Søndergade, så I må alle sammen godt møde frem og støtte os!

Efter den hårde match var alle nød til at restituerer sig……

Tak for kampen Evans! og kom bare an i Horsens om 14 dage…..!!