mandag den 2. august 2010

Igor Teplyi, et lille portræt

Horsens Lang weekend 2010 blev, som tidligere nævnt, vundet ret suverænt af Igor Teplyi fra skakklubben Nordre i Århus.

Han vandt med seks points ud af syv mulige. Historien om Igor Teplyi er faktisk helt unik! Igor er af russisk oprindelse, men har boet i Danmark i mange år og snakker perfekt dansk. Han lærte først at spille skak som 16-årig, og derfor er det både unikt og sensationelt, at han er blevet så stærk en skakspiller. Teplyi gik hurtigt eksplosivt fremad, og mange jævne skakspillere måtte lade livet, da han hærgede i basis-klasserne. I 2007 vandt han Kandidatklassen ved DM i Ålborg som 20-årig. Den sejr gav ham adgang til Landsholdsklassen ved DM i Silkeborg i 2008, hvor han også gjorde en god figur.

Igor Teplyi er blevet stærkere år for år, og i dag er han som 23-årig et godt bud på en ny dansk international mester. Han har styrken til det, kom over 2400 i rating i Horsens Lang Weekend 2010. Nu mangler han ”kun” at score de tre normer, der udløser titlen som international mester! Han var markant stærkere end de fire internationale mestre i Horsens i sidste weekend. Her hans bedste slutspil fra 7.runde!

Hvid: FM Jacob Carstensen, Brønshøj.
Sort: FM Igor Teplyi, Nordre/Århus.




















34. - , Kg7-f6!
Sorts konge erobrer terræn og bringer de to hvide officerer i småproblemer.
35.Sg5-f3, Td1–d3
36.Te5-e1, -

Efter 36.Txc5?,Le4 er springeren fortabt.
36. - , Lf5-e6
37.Sf3-e5, Td3-d2
38.Se5-c4, Td2xa2

Carstensen mister en bonde i sin tidnød uden kompensation. Nu går det stærkt!
39.Te1–c1, a7-a5
40.Sc4-e3, Le6xb3
41.Tc1xc5, a5-a4
42.Tc5-b5, Lb3-e6
43.Se3-d5+, Kf6-g7

Teplyi fravalgte tårnslutspillet via 43...Lxd5+ for efter 44.Txd5,a3 45.Ta5 får Hvid meget større chancer for remis, end han nu gør med sin dårlige springer mod Teplyis gode løber.
44.Tb5-a5, Ta2-a1
45.Sd5-c7, Le6-d7
46.g3-g4?, -

Carstensen troede, han havde en springergaffel på e8 eller f6, der vandt bonden tilbage. Men det har han ikke!
46. - , Ld7xg4
47.f2-f3, Lg4-d7
48.Ta5-d5, Ld7-f5
49.Sc7-e8+, Kg7-f8
50.Td5-d8, Kf8-e7!

Springeren lukkes inde. Teplyi vidste nu, at han havde vundet "Den Lange"!
51.Td8-a8, Ta1–c1
52.Se8-g7, Lf5-d7
53.Opgivet, 0–1.


"Horsens Lang Weekend 2010” blev en milepæl i klubbens historie ved vokse til at være den tredjestørste turnering i Danmark med 86 deltagere.
Samtidig er turneringen også én af de stærkeste i Danmark i 2010 med hele fire internationale mestre i feltet. Langt de fleste af deltagerne var danskere fra alle egne af landet, men der var også fire udlændinge med i årets skakturnering i Horsens.

Ingen kommentarer: