søndag den 31. januar 2010

Sejr i lokalopgør

I eftermiddags vandt Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken i 5.hovedkreds med 5-3 i lokalopgøret over Stouby.

Inden vi vender blikket mod den kronologiske gennemgang af partierne kaster vi som altid et blik på rundekortet;

1.Kurt Schlott-Kim Nielsen 2
2.Morten Jensby-Peter Møller Rasmussen 1
3.Peter Berg-Jan Meinhardt 1
4.Anders Munch-Flemming Vestergaard 1
5.Eigil Straarup-Jens Otto Grabau X
6.Ole Ryevad-Finn Kristensen X
7.Erik Pedersen-Palle Møller Rasmussen 1
8.Tim Bjerre-Claus Rasmussen 2

Først færdig var undertegnede Eigil Straarup. Bestemt ikke nogen prangende indsats i dag. Det skal jeg være den første til at erkende. Med de sorte brikker blev partiet mod Jens Otto Grabau en lidt underlig blanding af Grünfeld og Slavisk, og Eigil fik i hvert fald stillet sig lidt forkert op. I midtspillet havde Grabau nogle spændende muligheder, som han fravalgte, og derfor mundede partiet ud i remis allerede kl. 13.20 efter kun 16 træk, hvor alt det tunge skyts var på vej ud af brættet. En helt igennem kedelig og kønsløs remis, men det skulle hurtigt vise sig, at der var andre, som sørgede for underholdning og aktion i ”Kilden” i dag!

Én af dem var i allerhøjeste grad Anders Munch. Med de hvide brikker fik han hurtigt en behagelig stilling mod Flemming Vestergaard, og da der kom et par modsatte rokader, var der for alvor lagt op til fest og farver. Anders kørte hårdt på med sit angreb på kongefløjen, og det er nok et meget godt bud, at Flemming Vestergaard aldrig så, hvad der ramte ham. Et kvalitetsoffer sprængte sorts kongestilling i stumper og stykker, og derefter gik det hurtigt ned ad bakke. Bare 22 træk skulle der til før Anders førte med en hel officer. Sort må naturligvis have stillet sig forkert op, men det tager ikke noget væk fra, at afslutningen på partiet både var underholdende, effektiv og elegant.

Partiet mellem Ole Ryevad og Finn Kristensen var et uskønt og omskifteligt drama uden sidestykke. I hvert fald i dag! Ole kom fint fra start, men i midtspillet fik han en afbytning galt i halsen, som kostede en officer for to bønder. Senere ofrede han en kvalitet for at veksle den til tre samlede fribønder. Desværre var der ingen lette officerer tilbage på brættet, så det lå i luften, at Finn med sine tårne og dronningen burde være i stand til at blokere og senere eliminere de bønder. I stedet for valgte han drastisk at ofre et tårn på dem, og da dronningerne også blev byttet af opstod et meget remis-agtigt tårnslutspil, som de ikke brugte mange minutter på. Da de havde forladt lokalet var der pludselig en telefon, der ringede. De fleste troede, det var Peter Bergs telefon – inklusive Peter! Det lugtede af et ærgerligt idømt tabsparti, men det viste sig, at det var Finns telefon. Men de var jo gået, så det fik ingen konsekvenser!

Måske skulle vi have forsøgt at ringe Kim Nielsen op, inden han kl. 15.30 fik Kurt Schlott til at kaste håndklædet i ringen. Partiet startede med lidt skramlen rundt, da de to førstebrætter ønskede at flytte væk fra radiatoren ved vinduet. Efterfølgende var Kurt meget glad for sin stilling i midtspillet. Godt nok mistede eller ofrede han en kvalitet, men han fik også gang i et angreb mod Kims kongestilling. Desuden havde Kim nogle officerer, der befandt sig langt væk fra begivenhederne. Kurt troede, han var ved at sætte Kim mat, men de efterfølgende analyser viste, at han nok bare skulle have holdt sig til remis ved evigskak. I stedet for fik Kim snoet sig ud af problemerne, og til sidst fik han sat et afgørende angreb ind mod Kurts konge, som også efterhånden stod ret eksponeret, fordi Kurt havde satset så hårdt på sit angreb.

Dagens i særklasse mest underholdende og begivenhedsrige gevinst stod Morten Jensby for. Med hvid mod Peter Møller Rasmussen ofrede han masser af materiale i en længerevarende klapjagt mod Peters konge. Først en bonde, og senere blev både et tårn og en springer sat i slag. Peter slog ikke det hele, men i den sidste ende undgik han ikke at blive sat mat uden at det havde kostet masser af materiale. Undervejs missede han til gengæld et par lovende muligheder, som sandsynligvis kunne have vendt rundt på partiet. Det ændrer bare ikke ved, at Morten virkelig var ude og hænge på klippens kant i dag, og selv om det ikke var korrekt spillet, så var det både flot og underholdende.

Lidt senere gjorde Erik Pedersen jobbet færdigt mod Palle Møller Rasmussen. Fra partiets start var det en ret lukket og kompakt stilling, som opstod i midtspillet. Palle tilbød remis, hvilket han vist ofte gør mod Erik, men det ville Erik ikke være med til. Senere i midtspillet begyndte stillingen at glide Palle af hænde, og det udnyttede Erik prompte. Han vandt en bonde og fik afviklet til et teknisk set ret enkelt vundet slutspil. Flot spillet af Erik, især fordi han konsekvent valgte en stilren teknisk løsning, som ikke overlod nogle løse muligheder for Palle til at bringe liv i stillingen.

Næstsidste parti ved udgangen var vores hårdtprøvede holdleder Tim Bjerre, der i dag tabte til Claus Rasmussen. Sådan burde det ikke være gået. I midtspillet fik Tim en fin stilling med et lovende angreb, og han overså et løberoffer på h6, som Claus og Tim i analyserne nåede frem til var chancerigt for Tim. Han overvejede det også undervejs, men desværre fravalgte han det. Nede med en kvalitet så Tims angreb alligevel lovende ud, men det stoppede Claus effektivt med en afbytning af dronningerne, som førte partiet direkte over i et teknisk tabt slutspil. Tim strittede imod i et par timer og spillede det helt ned til de sidste brikker, men Claus rystede aldrig på hånden.

Endelig må man også sige, at Peter Berg ikke rystede på hånden i dag! Stillingen var ret lukket i det meste af partiet, men Peter fik langsomt men sikkert omgrupperet sine brikker til gode positioner. Op mod tidskontrollen fik han stablet nogle modbydelige trusler på benene ned mod den hvide kongestilling, og det pres fik Jan Meinhardt og hans stilling til at kollapse. Især Peters 38…Sh5! Var en virkelig nasty trussel, og da røgen lettede ved træk 40 førte Peter med intet mindre end tre bønder. En del minutter og et par træk senere indså Jan Meinhardt, at der ikke var flere patroner i magasinet, og dermed var det en kendsgerning, at vi vandt 5-3 over Stouby.

Et resultat, som næsten 100 % rimer med de forventede scorer, som var 5,02-2,98 i vores favør. Med sejren i dag har vi spillet os op på tredjepladsen i Mesterrækken med 22½ brætpoints. Vi fører med 2½ brætpoints og 3 matchpoints foran Kolding på fjerdepladsen, som vi skal møde i næste runde. Dermed ser det nu ret realistisk ud, at vi trods alt slutter i Top 3 eller Top 4, hvilket som jeg har forstået det giver adgang til den bedste af de to Mesterrækker, der bliver i næste sæson efter fusionen med 4.hovedkreds. At Centrum i dag overraskende tabte til Varde ændrer ikke så meget ved, at løbet om oprykning synes at være kørt for os i denne sæson.

Af Eigil Straarup

mandag den 11. januar 2010

Løsning og vinder af..."Lidt til tænkeren….der er en flaske rødvin på højkant!"

Tak for de fremsendte løsningerne som rigtige mange af jer havde løst korrekt.
Vinderen blev, efter lodtrækningen blandt de rigtige besvarelser:

Niels Møller Andersen, Horsens Skakforening.

Tillykke!

..Og løsningen:

Hvid skulle hvis været rigtig tilfreds med remis´en trods sin materielle overvægt...

1. - , Sd2 2. Kg1, f2+ 3. Kg2/h2, f1 (D)+ mat
eller
1. - , Sd2 2. Kg1, f2+ 3. Kh1, Te1+ 4. Txe1, fxe1 (D)+, 5. Kh2, Sf3+ 6. Kg2, Dg1+ mat
eller
1. - , Sd2 2. Kg1, f2+ 3. Kh1, Te1+ 4. Txe1, fxe1 (D)+, 5. Kg2, Df1+ 6. Kh2, Sf3+ mat
elleh
1. - , Sd2 2. Kg1, f2+ 3. Kh1, Te1+ 4. Kh2, Sf3+ 5. Kg2, f1 (D)
eller
1. - , Sd2 2. Kg1, f2+ 3. Kh1, Te1+ 4. Kg2, f1(D)+ 4. Kh2, Sf3+ mat

Husk nu lige at holde øje med hjemmesiden.... det skulle jo ikke undre hvis der lige pludselig dukker en januar opgave op :-)

søndag den 10. januar 2010

Kollektivt kollaps mod Varde

I dag løb Horsens Skakforenings hold i Mesterrækken ind i noget, der mest af alt mindede om et kollektivt kollaps. Holdet tabte med hele 6-2 til Varde, og bortset fra Ole Ryevads gevinst, så var der skuffelser, underpræstationer og/eller manglende marginaler over hele linjen. Lad os først se rundekortet i sin helhed;

Horsens-Varde 2-6

1.Morten Jensby-Peter Roesen X
2.Peter Berg-Benny Damborg X
3.Anders Munch-Bjarne Rasmussen 2
4.Ole Ryevad-Hans Jørn Andresen 1
5.Erik Pedersen-Steen Kristensen 2
6.Niels Møller Andersen-Per Højbak 2
7.Tim Bjerre-Mikael Langager 2
8.Søren Würtz-Niels Peter Nissen 2

Først færdig var debutanten Søren Würtz, som ikke fik den bedste debut for Horsens i Mesterrækken. Åbningen var Firspringerspil, og Søren kom fint nok ud af startblokken. Desværre mistede han en officer i midtspillet på en gaffel, og så var det håbløst at kæmpe videre. Synd for Søren, men han skal nok komme efter det. Jeg er slet ikke i tvivl om, at han kommer til at spille mange fine holdkampe for Horsens, hvis han holder dampen oppe. Her manglede han nok nogle marginaler, men det skal nok komme senere, efterhånden som han får mere erfaring.

Bedre blev det ikke, da Niels Møller Andersen lidt senere kastede håndklædet i ringen. Niels havde været på arbejde hele formiddagen siden tidligt i morges. Her så vi et eksempel på, at det ikke er nogen ideel optakt til en holdkamp. Åbningen var en ret underlig blanding af Pirc og Spansk, og i det virvar mistede Niels en bonde. Kort efter mistede han endnu en bonde, og endnu én – og bagud med tre bønder var det naturligvis fuldstændig håbløst at spille videre.

Derefter enedes Morten Jensby og Peter Roesen om remis. I åbningen forpassede Roesen en god gevinstchance, og senere afviklede han midtspillet til et bondeslutspil i forventning om, at det var vundet for ham. Det var det slet ikke, tværtimod! Morten så og overvejede et træk, som helt givet havde ført til gevinst. Desværre valgte han en anden løsning, og derfor endte det med et dronningeslutspil, hvor Roesens bonde kom først i mål. Han forsøgte at skakke sig til en gevinst, men Morten holdt hovedet koldt og fandt en næsten studieagtig redning, så Roesen reelt ikke havde andre muligheder end at holde sig til sin evigskak.

Lidt uheldigt for os, men det er ingenting sammenlignet med det nederlag, Tim Bjerre inkasserede i dag. Han kom godt ud af åbningen mod Mikael Langager, og i midtspillet fik han en fin fordel, især da han også vandt en bonde. Undervejs stenede Tim lidt over tingene, og derfor endte han lidt unødvendigt med kun at have otte minutter til de sidste ti træk op til de 40. Den situation håndterede han godt ved at give en bunke af skakker, som blandt andet vandt endnu en bonde. Gevinsten var helt klar med de to merbønder, især da Langager nødtvunget valgte at bytte de sidste officerer af for at afværge en mattrussel. Til gengæld stod der et totalt tabt bondeslutspil på brættet, hvor Tim havde en fjern mer- og fribonde. Eller – det troede vi da! For Tim fik et helt uforklarligt kollaps af skoleskak-agtige dimensioner, og derfor lykkedes det ham at formøble det hele. Nederlaget er først og fremmest drønærgerligt for Tim, men for holdet var det naturligvis også en ordentlig streg i regningen på en i forvejen hård dag.

Senere fik vi endnu et nul på kortet, da Erik Pedersen væltede sin konge. Partiet mod Steen Kristensen var ret lige langt hen ad vejen, og efter Eriks næsten obligatoriske tidnød opstod der et tårnslutspil, som så meget remisagtigt ud, set fra sidelinjen. Erik fik nok spillet det slutspil upræcist, for på et tidspunkt blev han nødt til at bytte tårnene af for at undgå at miste en bonde. Det skulle vise sig at blive en kostbar affære, for på brættet stod der et totalt tabt bondeslutspil for Erik, fordi Steen havde en fjern fribonde. I øvrigt tillykke med 70-årsfødselsdagen i går, Erik

Kort efter kørte Ole Ryevad med sikkerhed sin fordel i mål og vandt ganske stilrent over den tidligere horsensianer Hans Jørn Andresen. Jeg så ikke så meget af hverken åbningen eller midtspillet, men alle anstrengelserne mundede i hvert fald ud i et ligefarvet løberslutspil, hvor Ryevad havde en merbonde, og hvor Andresens bønder stod på løbernes farve. Ryevad fandt en sikker vej til gevinsten, og det kunne Andresen ikke gøre så meget ved.

Endnu et parti, hvor vi ikke havde marginalerne med os, var den remis, Peter Berg spillede med Benny Damborg. Da jeg ankom på spillestedet stod Peter sandsynligvis klart til gevinst i et tårnslutspil, hvor Damborg var trykket helt i bund. Derfra pressede Peter på for at finde en gevinst, men der var tekniske problemer i det, og sandsynligvis var det derfor, at han mistede grebet om partiet, efterhånden som det skred frem. Til sidst kunne han ikke forhindre en afvikling til en død remis. Ærgerligt for Peter, og selvfølgelig også for holdet.

Endelig fik vi heller ikke noget foræret i det sidste parti, hvor Anders Munch tabte et maratonparti til Bjarne Rasmussen. Heller ikke her så jeg af gode grunde partiets start, men hele vejen gennem midt- og slutspillet så det i hvert fald ud til, at Anders kæmpede som en gal for at holde balancen. Han stod hele vejen igennem lidt i underkanten, og ved vejs ende opstod der som i flere af de øvrige partier i matchen et bondeslutspil med en fjern fribonde, som var vundet for Varde. Lidt pudsigt, i øvrigt, og man må sige, at Varde var heldigst og/eller dygtigst til det med fjerne fribønder i dag.

Det kollektive kollaps ligger langt under holdets samlede forventede score på 3,80 i dagens match. På en nogenlunde normal dag havde vi spillet 4-4 i en match som den her mod Varde, men sådan skulle det altså ikke være. Da Centrum fra Esbjerg samtidig vandt hele 6-2 over Kolding er afstanden op til dem nu øget til hele 5½ brætpoints. Det kan vi nok ikke hente, så mon ikke det kollektive kollaps mod Varde også betyder, at vi nu reelt har meldt os selv ud af oprykningskampen?

Af Eigil Straarup

Erik Pedersen, 70 år

Erik Pedersen fra Horsens Skakforening fyldte 70 år lørdag d. 9. januar!
Et stort tillyke til Erik fra klubben!

Erik lærte at spille skak allerede som 7-8 årig, da han blev inspireret af sine farbrødre. I 1942 startede han i Aale Skakklub som 12-årig, og han var et trofast medlem indtil 1961, hvor han blev indkaldt som soldat i København. Derfor spillede Erik i ”Tårnet” i Ballerup i 1961-62, mens han aftjente sin værnepligt.
Efter nogle års pause genoptog Erik skakken i 1966 i Aale Skakklub. I 1969 skiftede han til Nr. Snede Skakklub på grund af sportslige ambitioner. I Nr. Snede var han med til at spille klubben fra B-rækken op i divisionerne. Erik husker generelt årene i Nr. Snede som nogle spændende år i et progressivt miljø.
Sidenhen skiftede Erik til Evans/Vejle i 1973, fordi han atter fik lyst til at spille på et højere niveau. I 1985 skiftede han til Horsens Skakforening, hvor han har ”sølvbryllup” i år samtidig med den runde fødselsdag!
Erik har vundet Nr. Snede EMT masser af gange, første gang i 1973 med 6/7, hvor han også blev mesterspiller. Eriks bedste resultat i Vejlemesterskabets øverste gruppe var 4½/7 et år tilbage i slutningen af 80’erne, hvor det krævede fem points at kvalificere sig til Kandidatklassen ved DM. Derudover har han vundet Mester 2 i Vejlemesterskabet flere gange, og han har vundet Skanderborg EMT to gange. Endvidere har Erik vundet Vinterturneringen i Horsens fire gange i henholdsvis 2000, 2001, 2002og 2004. Endelig vandt Erik Horsens Bymesterskab én gang tilbage i 80,erne, hvor han fejede al modstand til side.
Erik Pedersen har fremhævet nedenstående parti som ét af de bedste, han nogensinde har spillet. Partiet blev spillet i Landsholdsklassen i korrespondanceskak i 1985. Erik spillede i Landsholdsklassen i otte år, og det bedste resultat, han opnåede, var en 4-5.plads.

Hvid. Karsten Hansen, Karlslunde.
Sort: Erik Pedersen, Horsens.
1.d2-d4, Sg8-f6
2.c2-c4, g7-g6
3.Sb1–c3, Lf8-g7
4.e2-e4, d7-d6
5.f2-f3, 0–0
6.Lc1–e3, Sb8-c6
7.Sg1–e2, a7-a6
8.Dd1–d2, Ta8-b8
9.h2-h4, h7-h5
10.Sc3-d5, b7-b5!

Tilbage i 80'erne, da partiet her blev spillet, havde den engelske stormester John Nunn netop bevist, at 10...b5! var måden at imødegå en hvid springerafbytning fra d5 til f6 på.
11.c4xb5, a6xb5
12.Ta1–c1, Lc8-d7
13.Sd5xf6+, e7xf6!
Normalt hader Erik den slags dobbeltbønder i f-linien, men her gør han en god undtagelse, fordi den dobbelte f-bonde i fortsættelsen kan angribe hvids bondecentrum i e-linien.
14.d4-d5, Sc6-e7
15.Se2-d4, f6-f5
16.Lf1–d3, f5xe4
17.f3xe4, f7-f5
18.0–0, f5-f4!
19.Le3-f2, -


















19. - , g6-g5!!
Fantastisk tænkt og dynamisk spillet! Springeren på e7 er den eneste sorte officer, der ikke står optimalt, og det problem løser Erik øjeblikkeligt med dette originale træk.
20.h4xg5, Se7-g6
21.Ld3-e2, h5-h4
22.Kg1–h2, Tf8-f7
23.Tf1–h1, -
I hvert fald ikke 23.Lh5,Dxg5 24.Lxg6,Dxg6 25.Txc7?,Lh3!, fordi hvid bliver sat mat på g2 eller mister tårnet på c7.
23. - , Lg7xd4!
24.Dd2xd4 Dd8xg5
25.Tc1xc7 h4-h3?!
Lidt upræcist, for efter 25...Lh3! bliver hvid også sat mat på g2 eller mister tårnet på c7.
26.g2-g3, -
Nu strander 26.gxh3 på 26...Lxh3! Nøjagtigt som i et par af de tidligere noter bliver hvid sat mat på g2 eller mister tårnet på c7.
26. - , Tb8-f8
27.Th1–g1 f4-f3
28.Le2-f1 Sg6-e5
29.g3-g4, -

Pedersen var klar til 29...Sg4+ fulgt af 30...h2 og mat – eller tårngevinst for en sølle bonde!
29. - , Tf7-g7
30.Lf1xh3, Tg7-h7
31.Opgivet, 0-1.
Hvid er færdig, f.eks, 31.Tg3,Txh3+! 32.Txh3 (eller bare 32.Kxh3,Dh6#) 32...Sxg4+ 33.Kh1 (eller f.eks. 33.Kg1,Sxf2+ 34.Kf1,Lxh3+ 35.Ke1,Dg1+ 36.Kd2,Sxe4+ og hvid har ofret alt for meget materiale for at undgå den forestående mat) 33...Sxf2+ 34.Kh2,Dg2#.