søndag den 29. juni 2014

26. Kieler Open 2013

Her er et indlæg fra Henrik´s deltagelse i Kieler Open 2013 med lidt forsinkelse fra min side, hvilket jeg beklager. Dog gør det absolut ikke Henrik´s beretning ringere og jeg kan absolut kun anbefale at man læser beretningen!! En levende og spændende fortælling fra Henrik´s hånd som altid!

Det vil måske overraske enkelte, at min (Henrik Mortensen) deltagelse i dette års [OK, det blev så efterhånden sidste års…] Kieler Open faktisk kun er min anden optræden i skakligt regi på tysk jord overhovedet. I 1992 deltog jeg i Wichern Open i Hamburg.
Lidt på samme måde som der er rigtig mange, der tror, jeg har aktuelle erfaringer med deltagelse i spanske turneringer. Faktisk var der en nordsjællandsk skakspiller, der for ikke så lang tid siden i ramme alvor bebrejdede mig, at jeg aldrig ”ville have ham med til turneringer i Spanien”. Det høfligste svar var naturligvis, at jeg ikke har spillet nogle turneringer i Spanien siden begyndelsen af 90’erne – jeg har dog spillet i Andorra i 2001 og 2009, samt i Gibraltar i 2008, 2010, 2012 og 2014, men de tæller vel ikke rigtig som Spanien… - men for en sikkerheds skyld understregede jeg nu også over for ham, at jeg slet ikke kunne forestille mig, at netop os to skulle kunne have nogen som helst fornøjelse af at rejse med hinanden til en skakturnering i udlandet.

Og så ellers lige et kulturhistorisk flash back.
I Wichern Open 1992 deltog også min rejsekammerat Søren Haahr (senere også Dalsberg) samt en dansker, som arbejdede i Tyskland og som jeg både har glemt navnet på og som jeg i øvrigt aldrig har set siden. Det var altid nemt at finde de to andre danskere. Jeg skulle bare se efter turneringens to højeste deltagere…

I 2. runde skulle jeg på bord nr. 1 have sort mod GM Miron Sher. Han adskilte sig markant fra mange andre (stærke) skakspillere dengang ved at være særdeles velklædt! Efter partiet gjorde han meget ud af at forklare, at vi ad omveje havde fået en kendt Nimzo-indisk stilling på brættet – ikke at jeg havde nogen som helst anelse om det… - hvor hvid havde fået et ekstra tempo, men hvor Sher ikke umiddelbart kunne se, hvorledes hvid så også på meningsfuld vis kunne få glæde af det. Anyway, jeg synes fortsat, at det var flot af Sher, at han gad bruge tid på at analysere med mig, selvom analyserne for 75 % vedkommende – mindst – var hinsides min fatteevne. Senere i turneringen viste Sher mig et brev fra Svend Novrup, der bekræftede, at han skulle træne en del danske juniorspillere. Efterfølgende viste det sig at være et rigtig godt valg. En masse unge mennesker fik en masse gode træningsredskaber.
Så vidt jeg ved, er Sher nu træner i USA.

Jeg spillede et enkelt – mindst(!) – godt parti i turneringen og det slipper I ikke for, med mindre I bare scroller videre…
(Wichern Open 7. Runde 7. oktober 1992 (bord 68))

Hvid: HM
Sort: Alexandru Heroiu (D/ROM – 1784)

1.d4,Sf6 2.Sf3,d6 3.g3,g6 4.Lg2,Lg7 5.Sc3,0-0 6.e4,Sb8-d7 7.h3,e5 8.Le3,c6 9.a4,Te8 10.0-0,Sf8 11.Dd2,exd4 12.Sxd4,Se6 13.Sb3,De7 14.f4,Sc5 15.Sxc5,dxc5 16.Df2,Sd7 17.Ta1-e1,b6 18.Dd2,La6 19.Tf2,Ta8-d8 20.Dc1,Sf6 21.g4,h5 22.g5,Sd7 23.e5,De6 24.Se4,Lf8 25.Kh2,Lc4 26.Tg1,Ld5 27.Sf6,Sxf6 28.gxf6,Kh7 29.h4,Lxg2 30.Tf2xg2,Lh6 31.Df1,Df5 32.Df2,Td7 33.b3,De4 34.Tg3,Te8-d8 35.Dg2,Dxg2 36.Tg3xg2,Td1 37.Kg3,Kg8 38.Txd1,Txd1 39.Td2,Txd2 40.Lxd2,Kf8 41.Kf3,Ke8 42.b4,Lf8 43.b5,Kd7 44.Ke4,c4 45.f5,Lc5 46.e6,Ke8 47.fxg6,fxg6 48.bxc6,Ld6 49,Lf4,opgivet. (Efter partiet havde min modstander travlt med at skamrose mit spil. Og OK, jeg nød da at høre på det…)
Efter dette kulturhistoriske flash back skal det atter dreje sig om Kiel.

Turneringen blev afviklet i Clubhaus der Rudergesellschaft Germania, hvor der bl.a. er indgang direkte fra Esplanaden. Der var et deltagerloft på 140 deltagere og vi var over 130 med i de to turneringer. Hvis man sammenligner med Horsens-turneringen DEN LANGE, hvor deltagerloftet er på 128 deltagere, så svarer de to spillelokaler i Kiel størrelsesmæssigt til omkring halvdelen af DEN LANGE’s spillesal. Så navnlig jeg, der er så umådeligt venstrehåndet, måtte kæmpe om hver en centimeter også umiddelbart udenfor brættet.
Da 1. Runde blev slået op, havde jeg i første omgang svært ved at finde mit navn på den opslåede tavle. Og da jeg så ville tage det parring for parring, en for en, startede jeg nedefra… En lang tur… Jeg fik fornøjelsen af at sidde oppe ved bord nummer et.

Jeg bilder mig ind, at partiet vil have almen interesse…
Betænkningstiden var to timer til 40 træk og derefter en halv time til resten af partiet. På førstedagen – en lørdag – afvikledes to partier. Det samme om søndagen, mens de fem sidste runder blev afviklet med et enkelt parti startende om aftenen kl. 18.00. Arrangørerne bad i øvrigt meget bestemt både spillere og tilskuere om IKKE at medbringe alkohol inde i spillelokalet. Det ville sende et uheldigt signal til eventuelle tv-hold og øvrige fotografer. En idé til efterfølgelse i Danmark??

HVID: HM
SORT: GM Vyacheslav Ikonnikov (2548/2532)

1.e4,c5 2.Sf3,Sc6 3.d4,cxd4 4.Sxd4,e5 5.Sb5,d6 (Herefter har åbningen det drabelige navn Kalashnikov.) 6.c4,Le7 7.Sb1-c3,a6 8.Sa3,f5!? (Så kender jeg ikke mere. Og det gør mine åbningsbøger – ikke at de er specielt nye… - heller ikke. Det er en udmærket variant, der utvivlsomt sikrer den stærke spiller masser af hurtige sejre i første runder i Opens og således også her.) 9.g3 (John Nunn spillede en gang 9.Ld3,men efter f4 10.g3,Sf6 11.gxf4,exf4 12.Lxf4,0-0 havde sort (Nataf) masser af spil for bonden og vandt forholdsvist hurtigt.) Sf6 10.Lg2,0-0 11.exf5,Lxf5 12.0-0,Lg4 13.Db3,Sd4 14.Dxb7,Tb8 15.Dxa6,Sf3 16.Kh1

De8!! (Ups... Forskellen på den glade amatør og den stærke mester ligger især i tidspunktet på, hvor tidligt man ser den slags træk. Amatøren ser det normalt tidligst, når det ER for sent.) 17.c5,Dh5 18.h4,Sd5 19.Dc4,Lxh4 20.Dxd5+ (Jeg dør mæt…) Kh8 21.opgivet. 0-1.
Fornøjelsen ved at sidde på bræt 1 var langt større, end ærgrelsen over at tabe partiet.

I 2. runde mod unge Johannes Reinhardt (1791/1739) blev det langt mere dramatisk, men nu behøver man jo ikke skrive alting ned, så… 
Han bliver straks fra åbningen spillet ned, da han som den tredje – set i en række startende under DEN LANGE [Altså DEN LANGE anno 2013] – som IKKE besvarer 1.e4,Sf6!? med 2.e5. Efter 14 træk tilbyder han remis TI minutter efter, at han har trukket... Han kommer efterfølgende i tidnød, men holder sammen på stillingen og desværre lidt til, mens jeg får fumlet og slingret mig frem til en dårligere og dårligere stilling. Da han så har nået træk 40, beder han om at få min noteringsliste, altså mens jeg er i trækket – jeg har ca. 2 minutter igen og ignorerer ham bare. Han gentager sit ønske og TAGER FAT i min noteringsliste, hvorpå jeg meget højt – og endnu mindre venligt… - nærmest skriger: ”JEG ER S'GU DA I TRÆKKET DIN IDIOT”.

Jeg bliver imidlertid mere og mere nedspillet, så efter 49 træk satser jeg hat, kat og regnfrakke og spiller...


Hvid: Johannes Reinhardt
Sort: HM


49.-,Sf5!? 50.gxf5 (Jeg havde mest frygtet 50.h5+!,Kh6, men det er muligvis ikke værre, end partifortsættelsen blev. Han har nu seks minutter tilbage til resten af partiet, men jeg har lidt over otte minutter.) exf5 51.Sf2,Lf8! 52.Sf2-d3,Kh5 (Køligt, men muligvis ikke bedre end 52.-,e4.) 53.Sxa4,Lxa3 54.Sxe5,Kxh4 55.Sxc6,Kg3 56.Sc3,Kf4 57.Sb5?!,Lc5 58.Sd8,Ke4 59.Se6,Lb4 60.c5 (=) Remis. (De iskolde skakbøller havde nok spillet         60.-,Kd5!? med bevidstheden om, at de havde 30 sekunder mere på uret…)
I 3. runde skulle jeg have hvid mod Jakob Dreesen (1789/1773) og jeg satte muligvis en ny personlig rekord i ringe hvide svar mod Siciliansk, da jeg efter otte træk – ikke syv og ikke ni – stod overfor mat eller officerstab. ingen, så den får I ikke at se… Det kaldes viljestyrke, når jeg i stegende hede sad og faktisk spillede 26 træk. ½ po af 3 var ikke lige, hvad jeg havde drømt om, men jeg skrev hjem, at jeg sagtens kunne se mig selv pludselig vinde tre partier i streg(!)

I 4. runde skulle jeg have sort imod, ikke specielt unge, Michael Eberhardt (1739 – tysk rating, men selvom han spillede ret ringe, opnåede han alligevel en præstations rating på 1920). Efter otte træk havde jeg snuppet to bønder fra hans Blackmar-Diemer-Gambit og selvom jeg ikke var videre overbevisende, var han så meget ringere på dagen, at gevinsten aldrig kom i fare. 1-0 efter 43 træk.

Efter partiet gav jeg mig til kende overfor Niels Falsig fra Tønder og vi sludrede hyggeligt over en øl. Turneringen havde også deltagelse af en tredje dansker, nemlig Finn Bonnez, der er kassemester i Nørrebro Skakklub. Pudsigt nok boede Finn og jeg på samme hotel i Kiel, men det opdagede jeg kun ved en tilfældighed, da jeg kom hjem om morgenen på afrejsedagen efter sidste runde og så, at han sad og spiste morgenmad. Finn og jeg bor i øvrigt også ganske nær hinanden på Frederiksberg – i princippet bare et enkelt stoppested på linie 4A – og møder af og til hinanden i de lokale supermarkeder.
Jeg brugte det meste af dagen – inden partiet kl. 18.00 – til at tage til Rendsburg, hvor jeg især tullede rundt og fotograferede den fantastiske jernbane-højbro samt dennes forbløffende ovale nedkørsel. De efterfølgende dage tog jeg også på forskellige udflugter inden rundestart.

Var min modstander i 4. runde ikke videre ung, så var min modstander i 5. runde nærmest regulært gammel. Og slesk… ”Det er en ære at spille mod en så ung(!) og stærk spiller som Dem. De er klar favorit i dette parti…” Etc.
Hvid: HM

Sort: Horst Schumacher (1825/1653)
1.e4,d5 (Partiets første dilemma. Jeg har ofte i denne stilling spillet 2.d3!? og vundet en del lange partier. Og for nylig tabt et par korte af slagsen, men det er en ganske anden historie. Men ligefrem at spille sådan mod en 80+ åring, var nok at stramme den.) 2.exd5,Sf6!? (Meget symptomatisk går denne variant under navnet Kieler-varianten… Og i øvrigt fortrød jeg så allerede her, at jeg ikke havde spillet 2.d3…) 3.d4,Lg4! 4.Sf3 (Ikke det mest energiske træk i stillingen…) Lxf3?! (Teoribøgerne beskæftiger sig kun med forskellige sorte slag på d5.) 5.Dxf3,Dxd5 6.Dxd5 (Man skulle tro, at det var mig, der var en remisglad 82-årig…) Sxd5 7.a3?! (Bemærkningen ved forrige træk er fortsat dækkende… 7.c4,Sb4 8.Sa3 var sikkert godt nok for hvid.) e6 8.c4,Sf6 9.Le2,Sc6! 10.Le3,Td8 11.Sc3,Sxd4 12.Lxd4,Txd4 13.Sb5,Td7 14.Sxa7,Lc5 (Jeg havde brugt meget tid på at beregne konsekvenserne af 14.-,c6 15.Lf3,Lc5 16.Sxc6,bxc6 17.Lxc6 med uklart spil. Jeg har et tårn og en masse bønder for to lette officerer, hvilket teoretisk set er en god handel, især fordi min konge også kan hjælpe til, men… Mine mange hvide bønder forhindrer imidlertid mine tårne i at få adgang til al for mange åbne linjer(!)) 15.Sb5,0-0 16.Td1,Txd1?! (16.-,Tf8-d8) 17.Lxd1,c6 18.Sc3,Td8 (Med remistilbud.) 19.Lf3 (Jeg stod jo nok værre for et par træk siden, så…) Ld4 20.Ke2,Kf8 21.Td1,Ke7?!/?

 

22.Sd5! (Ganske som ventet blev han tydeligt chokeret. Han tænkte i 14 minutter og fandt så desværre det bedste træk.) exd5 23.Txd4,dxc4 24.Txc4,Td6 25.a4 (Hvis jeg står bedst her, må det være aldeles minimalt. Måske noget med løber mod springer.) Kd7 26.h4 (Mest af alt for at lade som om jeg truer – eller ”truer” – et eller andet.) Kc7 27.Tf4,h5?! (Endelig en lille indrømmelse…) 28.Tc4,g6 29.b4,Kb6 30.Ke3,Sd5 31.Lxd5! (Det er ikke al for ofte, jeg bryder mig om at give en løber for en springer, men her er det nødvendigt.) Txd5 32.f4,f5? (Så kom sammenbruddet omsider… Han frygtede sandsynligvis 33.Te4 med hvid fordel.)

33.Td4! (Det sorte tårn er havnet i et ulykkeligt kvælertag, gående mod et tabt bondeslutspil.) Kc7 34.Txd5!,cxd5 35.Kd4,Kd6 36.g3!,Kc6 37.Ke5!,b6 38.Kd4,Kd6 39.a4!, opgivet. (1-0)
Eftersom det er så sjældent, at jeg spiller gode bondeslutspil, må man tilgive mig, at jeg er ganske tilfreds med afslutningen på partiet.

Om formiddagen inden 6. runde tog jeg en tur til Eckernförde. Husker jeg rigtigt, har Jens Enevoldsen en gang været der. Jeg så nu ikke det mindste spor af ham, men byen var ganske hyggelig alligevel.
Jeg skulle have sort mod det unge – 13 år – talent Dorian Gutschenreiter (1656/1714), der her repræsenterede Flensburg SK von 1876, men sandelig da også spiller for Bov Skakklub, hvor han her i 2014 blev vinder af denne klubs lynskakmesterskab. [Ja, artiklen HAR været længe undervejs…].

Inden partiet var Niels Falsig så venlig at minde mig om, at unge Dorian vandt en masse turneringer i grænseområdet, så jeg skulle passe på med ikke at undervurdere ham. Faren for det skulle ske, er nu nok ikke så stor, jeg plejer snarere at overvurdere unge spillere og især deres evner i åbningsfasen. For fjerde gang i denne skaksommer forsøgte jeg at spille Aljechin og for fjerde gang kom jeg ud for et tamt afslag. Faktisk kom vi stort set til at gentage åbningen fra partiet i 2. runde(!) Årsag?? Dorian er facebookven med Johannes Reinhardt og havde af ham fået væsentlige tips om mit åbningsspil.
For nogle år siden skrev Peter Heine Nielsen i en artikel i Skakbladet om forberedelser og om man eventuelt også skulle kontrollere eller tage hensyn til, hvad modstandernes kærester eller ægtefæller spillede. Nu skal man åbenbart også holde øje med, hvem der er facebookven med hvem(!)

Under partiet skete der det tilsyneladende ret mærkelige, at mit ur hele tiden gik. Da jeg aldrig nogensinde glemmer at trykke på uret, blev jeg ret mistænksom. Jeg blev derfor siddende ved brættet og ganske rigtigt, den tyske tyksak, der sad skråt overfor mig iført en ækel St. Pauli trøje, slog hårdt ned på mit ur i stedet for at trykke på sit eget. Han fik diskret læst og påskrevet, men… Da han kort efter, for fjerde gang, skulle ”gentage succes’en”, snerrede jeg så meget og så højlydt af ham, at intet af hans store krop længere turde nærme sig mit skakur længere. Nu skulle man måske tro, at det ovenstående var optakten til en længere beretning om uheld i tidnød. Men nej, dette parti er et af mine partier i nyere tid, hvor tidnød har været absolut fjernest fra at være en faktor. Da jeg havde udført mit 40. træk, havde jeg sensationelle 16 minutter og 21 sekunder tilbage.
Tilbage til partiet. Jeg tilbød remis efter 14 træk – så meget for at tro, at jeg kunne vinde tre partier i træk… - men han afslog med bemærkningen, at jeg roligt kunne tale dansk til ham(!) Efter partiet fortalte han, at de – han har tre yngre brødre, der også spiller skak – taler polsk hjemme, dansk i skolen og tysk de fleste andre steder.

Stillingen var nu remisagtig alligevel, men jeg mistede tålmodigheden og fik skabt visse problemer for mig selv. Vi ser slutningen af partiet.
Hvid: Dorian Gutschenreiter (1656/1714)
Sort: HM

41.Sf3?+ (Jeg frygtede 41.Ke3! med truslen 42.Sd3+) Kf4 42.Sd4?? (Det taber lige på stedet.) Sxd4 43.Kxd4,e5! 44.opgivet. 0-1.
En forbløffende vending. Nu havde jeg vundet to bondeslutspil og tre partier i træk!!

Efter partiet lærte jeg Dorians dansktalende chauffør at kende og vi talte godt sammen flere gange, når jeg var færdig og han ventede på, at alle ”hans” spillere var færdige. [Og hvorfor nævner jeg nu ikke hans navn?? Godt spørgsmål. Turneringens hjemmeside eksisterer simpelthen ikke længere. Måske har turneringen aldrig fundet sted… Måske digter jeg i mit følelsesmæssige armod bare nogle nye venner… etc…] Han var skolebibliotekar i Flensburg og jeg brændte naturligvis ikke inde med et forslag om, at de burde indkøbe SKAKBØLGEN og SKAKKRUSET… Dagen efter fortalte han mig så, at hans kone havde spurgt ham, om han ar blevet dement eller hvad. Han havde allerede læst SKAKKRUSET… Hvilket nu ikke ændrede min pointe om, at han burde sørge for at få den indkøbt til biblioteket. Han gav eller langtidslånte mig i øvrigt Jules Wellings bog ”Aus erster Hand”, der er spændende læsning, som tak for, at jeg havde foræret ham Bent Larsen-særnummeret af Skakbladet.
Om formiddagen tog jeg, inden 7. runde, på en udflugt til Plön, der jo kort inden 2. Verdenskrig sluttede, i det mindste for et par dage fik status af Regeringsby. Omgivelserne omkring Plön får i øvrigt nærmere en til at tænke på Schweiz end på Schleswig-Holstein.

Mine hvide partier, der hidtil alle var startet med 1.e4, havde jo ikke givet alverden, så jeg lagde ud med at spille 1.Sf3 mod den 19-årige, meget høflige Jonah Krause (2065/2111). Det blev en halvlang kongeinder, hvor det var enten mine teorikundskaber eller mit min skakforståelse, der slap først op. 0-1 efter 31 træk, hvilket var aldeles fortjent. Bemærk, at Jonah har en tre år yngre lillebror Benedict, der både er højere og – mere relevant – langt højere ratet end ham.
Inden 8. runde snuppede jeg en kortere tur til Bordesholm. Den by var marginalt mere spændende end Skævinge og altså ikke videre ophidsende.

Jeg skulle have sort mod Markus Meiser (2176/2043), der hidtil havde haft en aldeles rædselsfuld turnering. Han trak umådeligt langsomt, bortset lige fra trækkene 9 – 12, hvor han nærmest trak a tempo og vandt en bonde. Imidlertid spillede jeg efterfølgende ganske godt og fik masser af spil for bonden. Så meget, at han tilbød remis efter 18 træk. Jeg foretrækker selv at bestemme hvornår jeg skal ofre bønder, så efter nogen – måske på skrømt… - betænkningstid tog jeg imod tilbuddet.
I sidste runde skulle jeg med sort – et IRRITERENDE tidspunkt for et farveskift… - møde Stephen Rothwell, som ikke havde noget ratingtal – efter turneringen kunne hans præstationsrating dog opgøres til 2020 – og som kom fra en klub, der hedder Schwalbe. Det er en skakklub, der svarer til Dansk Skakproblem Klub, så hvis jeg skulle have forberedt mod ham, skulle jeg have studeret nogle skakopgaver.

Jeg var iført en af mine meget lækre Bochum-trøjer og Stephen spurgte mig inden partiet om, hvordan en dansker kunne sidde med en Bochum-trøje på, hvortil jeg svarede med det lettere uhøflige spørgsmål: ”Hvordan kan man være tysker og så hedde Stephen Rothwell?”.
Selve partiet blev en skandinaver (3.-,Da5), hvor jeg aldrig fik gang i noget. Remis efter 20 træk, hvorefter vi delte et par øller, snakkede skakopgaver og skak i al almindelighed og hvor jeg glædede ham ved at forære ham Bent Larsen særnummeret af Skakbladet. Stephen fik i øvrigt ratingpræmie.

Problemet med den tidligt nedtagne hjemmeside er, at jeg nu kun med sikkerhed kan give min egen pointscore 4½ point af 9. Niels Falsig scorede ligeledes 4½ (eller 5) points. Finn Bonnez, der spillede en masse LANGE partier, fik slidt sig til nogle ekstra hele og halve points og scorede således 5 (eller 5½) points.
Turneringsvinder blev den relativt unge, meget sympatiske polak IM Jacek Stopa, der lavede 7½ points. Han var helt nede på jorden og inden sidste runde kom han meget tidligt hen på spillestedet, trillende med sin kuffert hen ad esplanaden. Jeg spurgte ham, om han da straks skulle videre til den næste turnering. Nej, svarede han grinende og så fortalte han ellers en god historie – beklager naturligvis, at jeg ikke er i stand til at gengive den så morsomt, som han fortalte den – om, at han en gang havde spillet en turnering i Italien og troet, at han samme dag kunne rejse videre til Kroatien, hvis han bare kørte den lige vej gennem Slovenien. Der var ellers en kroat i Italien, der forsøgte at forklare ham, at der ikke var nogle lige veje gennem Slovenien, men… Jacek viste mig så med fingrene en masse ottetaller og trekanter, der skulle illustrere den såkaldte lige vej for mig. Han nåede med ord ikke rettidigt frem.

Selvom man sad trangt i spillelokalet i Kiel, kan jeg varmt anbefale turneringen og omgivelserne omkring den. Jeg vender helt sikkert tilbage på et tidspunkt.

MACHOMAN