Jeg har for nyligt meldt mig ind i Melbourne Chess Club. Skulle en
eller anden nu frygte et overlap i holdturneringen – og at jeg dermed skulle komme
til at spille færre holdkampe for Horsens Skakforening (hvordan det så end
skulle kunne lade sig gøre …) – er det fuldstændig ubegrundet. Holdturneringer,
som vi kender dem i Danmark eller Europa i det hele taget, findes ikke rigtig i
Australien.
Melbourne
Chess Club januar 2019. Klubben ejer bygningen.
Som optakt til ovennævnte turnering, der begynder på fredag d. 25.
januar har jeg deltaget i tre hurtigskak-turneringer med helt forfærdelige
resultater til følge.
Alle angivne ratingtal er de lokale hurtigskak ratingtal. Nogle af
dem har højere ELO-tal i både hurtigskak og i rigtig skak.
Lørdag d.
5. januar.
1.
runde: Meget unge og sympatiske Otto Houltham (1154) – HM 0-1.
2.
runde: Den klart underratede og ganske flinke
racerkører Daniel Holland (1898) –
HM 1-0.
3.
runde: HM – veteranen Bosco Tosevski (1322) 1-0.
4.
runde: HM – IM Mark Chapman (2287) 0-1. Jeg gjorde nærmest ikke skyggen af
modstand ..
5.
runde: Matthew
Arthur (1290) – HM 0-1
6.
runde: HM – Frank Lekkas (1966) 0-1. Jeg har mødt ham flere gange tidligere og
tabt de fleste gange, men her gjorde jeg næsten ikke modstand.
7.
runde: Michael
Khamatgaleev (1406) efterhånden 12/13 år – HM 0-1. Michael har modtaget sin
opdragelse som enebarn i Qatar og han lider under en grotesk mangel på sociale
kompetencer. Han sidder fortsat og tudbrøler ved brættet, når han taber sine
partier. Og jeg skriver tudbrøler, ikke snøfter … Her satte jeg ham mat uden at
sige noget, mens han så hulkede løs i 90 sekunder, da jeg så omsider sagde, at
han havde tabt på tid … For fire år siden lavede han ”skandale”, da han i
første runde af Australian Open (undergruppen) hylede og råbte, at han ”ville
have sin løber tilbage” … Han havde i sit parti mod en af mine gode venner Elliott Renzies mistet den i løbet af
de første ti træk. Turneringsleder Gary
Bekker kom hen til brættet og unge Michael hylede videre med kravet om, at
han ville vinde dette parti, alle de andre partier og hele turneringen … I et
af partierne senere i turneringen kom en af hans forældre – begge sympatiske
titelholdere – og hen stoppede et af hans partier, fordi hans vræleri var SÅ
forstyrrende for resten af spillerne i turneringssalen … Og der er mange flere
gode historier om ham, men jeg driver jo ikke en sladderspalte …
Lørdag d.
12. januar
1.
runde: Senior Martin Lukas (1164) – HM 0-1.
2.
runde: HM – IM Mark Chapman (2294) 0-1. Ved denne lejlighed ydede jeg dog
særdeles god modstand.
3.
runde: William
Kersey (1374) – HM 0-1. William var glad for at tale med en dansker, da han
tidligere havde læst et halvt år på Københavns Universitet.
4.
runde: HM – Sophie Davis (1081) 1-0. Hendes ratingtal er vildt misvisende. Jeg
har kendt hendes far Tony i mange år, udover at vi har mødt hinanden to gange
ved brættet med en gevinst til hver som resultat. Min gevinst mod ham ligger
dog efterhånden atten år tilbage …
5.
runde: IM Alex
Khamatgaleev (2249) – HM ½-½(!) Jeg var meget heldig med at finde en
evigskak, nede med en kvalitet og tre bønder.
6.
runde: HM – WGM Julia Ryjanova (2082) 0-1. Dermed hævnede hun ægtemanden fra
runden før, men … Jeg burde altså nok have vundet parti. Hendes ratingtal er
helt hen i vejret. Hun har senest spillet på et af de øverste brætter på
Australiens Dame OL-hold.
7.
HM – Lynskakhajen David Beaumont (1940) 0-1.
Lørdag d.
19. januar
1.
runde: Elizabeth
Warren (1145) – HM 0-1. Elizabeth er et af de meget aktive
bestyrelsesmedlemmer i MCC.
2.
runde: HM – Min skaktræner FM Michael Baron (2291) 0-1. Jeg havde
længe en god stilling, men hvis jeg nu havde vundet partiet, kunne man måske
argumentere for, at jeg havde spildt nogle penge i årenes løb … Det har jeg nu
ikke.
3.
runde: William
Kersey (1369) – HM 0-1.
4.
runde: HM – Lynskakhajen Tony Tosevski (1612) ½-½. Netop som jeg forvandlede min merbonde
til dronning, ofrede han sin næstsidste officer på min kongestilling med
evigskak til følge. Smukt … Hvis det altså ikke bare lige var, fordi jeg sad på
den ”forkerte” side af brættet.
5.
runde: Daniel
Holland (1894) – HM 1-0. Ærgerligt …
6.
runde: HM – Andrew Jothibabu (1646) 0-1. Endnu mere ærgerligt. Jeg stod noget
bedre i et slutspil med alle de tunge officerer tilbage, da jeg satte et af
mine tårne i slag. Og nej, jeg ville absolut ikke se på partiet bagefter …
7.
runde: Razi
Michael (1414) – HM 0-1. Igen en ung fyr, der er langt bedre end det
angivne ratingtal …
Jeg noterer ikke mine hurtigskakpartier ned, men så må vi se på
noget andet skak.
Her følger slutningen af det parti, der vandt skønhedspræmie ved
dette års Australian Open.
Hvid: Kevin Sheldrick (2033)
Sort: FM Dusan Stojic (2275)
(Husker jeg ret, tabte jeg med Hvid til Dusan ved Australian Open
2006/07 uden at yde nævneværdig modstand. Dusan har tidligere haft det problem,
at hans tre år ældre storebror Svetozar har haft det ret stramt med, at hans
tre år yngre lillebror var så meget bedre til skak, end han var.)
Sort
trækker!
26.-,Ta1!
27.Lxe4 (Hvid vil se beviser. Efter 27.Txa1,Dxf3+ 28.Dg2,Dxg2+
29.Kxg2,f6! står Sort udmærket, men gevinsten er altså ikke lige om hjørnet.) Txf1+ 28.Kg2,Tg1+ 29.Kh3,Ld7+ 30.f5,dxe4
31.Dxd4,Lxf5+ 32.Kh4,Tg4+ 33.Kh3,Txg5+ 34.Kh4,Tg4+ 35.Kh3,Kh7 36.De3,Tg1+
37.Kh4,g5 38.Kh5,Lg6# 0-1.
Forskellige generationer umiddelbart inden rundestart … IM Simon
Dale sidder med computeren, men LEGENDEN Darryl Johansen bare slapper mest
muligt af. Billedet er fra før en af de sidste runder ved Australian Open.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar