Inden vi kaster et hurtigt blik på de otte partier kommer her resultattavlen;
Springeren/Kolding
2-Horsens Skakforening, 4-4.
1.Joachim
Knudsen-Kurt Schlott, remis.
2.Richardt Ebbesen-Anders Munch, 0-1.3.Karsten Foli-Eigil Straarup, remis.
4.Bent Samuelsen-Niels Møller Andersen, 1-0.
5.Hans Paulsen-Søren Grymer-Hansen, 0-1.
6.Michael Madsen-Tim Bjerre, 1-0.
7.Dan Sörensson-Mogens Buch, 1-0.
8.Lars Peter Hansen-Mikai Alexandru Scutaru, 0-1.
Først færdig i dag var vores rumænske ven Mikai Alexandru Scutaru. Han endte med
at uddele bøllebank, men sådan havde det bestemt ikke behøvet at gå. Alex fik
et fantastisk tryk i f-linjen, hvor han fik linet hele artilleriet op.
Koldingenseren overså et par gode muligheder for at slå Alex’ angreb tilbage,
og han overså endda også en mat i én! Alt det var både han og Alex lykkeligt
uvidende om, da Alex få minutter senere fandt en fiks kombination, som vandt
endnu en officer. Med to officerer nede var det slut. Efter partiet fandt Fritz
hurtigt den førnævnte mat til stor overraskelse for begge spillere. Partiet
kommer i skakspalten i Horsens Folkeblad lørdag 5. november og få dage senere
her på hjemmesiden. 1-0 til os, men puuuuha……
En halv time senere, hvilket vil sige kort før kl.
14, tændte undertegnede Eigil Straarup
fredspiben sammen med Karsten Foli efter blot 15 træk. Ikke et parti, der går
over i historiebøgerne. Faktisk var det matchens eneste remis-parti, der på
intet tidspunkt var ude af hvilepuls. 1½-½ til os.
Herefter bliver det lidt sløret, men jeg mener, Mogens Buch var den næste, som forlod
spillelokalet. Han fik tilsyneladende en fantomstilling mod Dan Sörensson, men
det var åbenbart nærmest en hallucination. Sörensson slog Buchs angreb retur,
og til sidst kørte det bare på alle cylindre for koldingenseren. Buchs konge
blev fanget i et matangreb, hvor der både var en mattrussel i bunden, én på f2
kombineret med at der også var en løber i slag i visse varianter. Meget smukt
og elegant! Det må vi bøje os i støvet for, selv om Buch vist kunne have holdt
remis ved korrekt spil – men kan man ikke det i alle skakpartier? Den må vi
æde… 1½-1½.
Kort efter måtte en meget skuffet holdleder Tim Bjerre desværre kaste håndklædet i
ringen. Tidligt på dagen fik han en positionel fordelagtig stilling. Desværre
fandt han ikke den rigtige plan i midtspillet, hvor der stort set ikke blev flyttet
en bonde i mange træk, efter de havde fået dem låst. Det gav Tim en mulighed
for at få ”god” løber mod ”dårlig” løber, hvilket han valgte ikke at opsøge.
Efter partiet viste en Fritz-analyse, at Tim kunne have vundet ved korrekt
spil, men i stedet for kom koldingenserne altså foran 2½-1½.
Den føring holdt ikke så længe! Næste
partiafslutning stod Søren Grymer-Hansen
for. Han kom ellers ikke for godt ud af åbningen, og i midtspillet mistede han
en kvalitet. Derfor valgte Hans Paulsen også at afslå et remistilbud fra
Grymer. Det skulle han senere komme til at fortryde! Jeg overværede det ikke
selv, men efter sigende skulle Paulsen mere eller mindre ha’ sat et tårn rent i
slag. Derefter førte Grymer med en officer, og selv om Paulsen valgte at spille
videre i lang tid, så var der efter det med tårnet ingen tvivl om Grymers
gevinst. Udligning til 2½-2½.
Nu så det lovende ud for os, idet Anders Munch kort efter kl. 16 vandt
over Richardt Ebbesen. Tidligt i midtspillet fik han et godt angreb ind mod
Ebbesens kongestilling. På et tidspunkt satte én af dem vist en officer i slag,
hvilket den anden overså – til udelt morskab, i hvert fald for Ebbesen! Senere
i partiet må Ebbesen have ofret en officer for at få sine brikker ud og for to
fremskudte fribønder. Desværre for ham var de to fribønder godt blokeret.
Senere ofrede Ebbesen en kvalitet, og dermed var han altså nede med et helt
tårn for de to fribønder. Til sidst ofrede Anders et tårn for en løber og én af
fribønderne. Det efterlod ham med en merofficer og et let vundet slutspil. 3½-2½
til os.
På den anden side af tidskontrollen så det ud til,
at vi ville vinde matchen 4½-3½, idet Niels
Møller Andersen sad med et slutspil med en bonde under – men med
uligefarvede løbere. Det troede vi var remis, men der gjorde vi regning uden
Bent Samuelsen. Han førte langsomt men sikkert stillingen til gevinst. Efter
partiet fortalte Samuelsen, at han havde tre fordele, som førte til sejren; En
bedre kongestilling, merbonden og muligheden for at skabe en fjern fribonde. Og
tre fordele er to for mange til at ham med minusbonden kan holde remis i et
slutspil med uligefarvede løbere! Derfor udligning til 3½-3½, og alle troede
nu, at matchen heromkring (kl. 16.30) var få minutter fra at ende 4-4 – men der
undervurderede vi Joachim Knudsens lyst til at spille skak!
Han sad på det tidspunkt med en teknisk remis mod Kurt Schlott. Koldingenseren havde
tårn, løber og seks bønder, Kurt havde dronning og seks bønder, og alt var
blokeret. Kurt tilbød remis, hvilket Joachim afslog til forbløffelse for os
alle sammen. Derfor gik det hverken værre eller bedre end at de spillede
partiet helt til den bitre ende kl. 18! I partiets døende minutter lykkedes det
Kurt at narre Joachim, som blev tvunget til at ofre løberen for en bonde. Kurt
fortsatte med at skakke Joachims konge rundt på brættet, men desværre missede Kurt
en afgørende mulighed og måtte nøjes med remis. Dermed endte matchen altså
alligevel 4-4, som det allerede så ud til kl. 16.30…..
Af Eigil Straarup
Ingen kommentarer:
Send en kommentar